Sorø-mødet skulle handle om dagtilbud. Nu handler det om AI. En ny regering vil have en national AI-strategi, og spørgsmålet er, om den kommer til at handle om at fange snyd eller om at lære eleverne noget.
Hermed ugens nyhedsbrev med fokus på kunstig intelligens i uddannelsessystemet.
Ugens nyhedsbrev starter med nyheden om, at det årlige Sorø-møde i år kommer til at handle om AI i uddannelse. Mødet er optakt til regeringens varslede AI-strategi. Det finder sted den 6.-7. august, og det bliver interessant at se, hvilken retning det tager.
Norge har netop vedtaget en national strategi og indført et næsten fuldstændigt forbud mod, at de 6- til 13-årige må bruge AI. I udskolingen bruges teknologien kun, når den kan overvåges af læreren. Den modsatte yderlighed finder vi i USA. I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne mod en voksende type AI-skoler, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen.
På Sorø-mødet kommer man nok også til at diskutere de store udfordringer, som vores uddannelsessystem står over for. Især når generativ AI overtager mange af de opgaver, eleverne afleverer. I den seneste uge har der været mange eksempler på dette:
Når man læser disse artikler, kan man ikke blive andet end trist over det læringstab, der finder sted. Samtidig er ovenstående nok kun det, vi ser på overfladen.
Der er dog en række stemmer, som peger i en anden retning.
Ud over ovenstående fandt vi det interessant, at DMJX, RUC og SDU skriver om flere studerende, der direkte i deres opgaver noterer, at de ikke har brugt AI, fordi de selv vil lave arbejdet. Det er de samme værktøjer som Hugos. Men valget er det modsatte.
I ugens kommentar skriver jeg om de spørgsmål, vi stiller om AI, og om dem, vi først stiller bagefter, når blikket vender sig mod faget selv.
God læselyst med nyhedsbrevet.
– Ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens
Maltes, Claus’ og min bog er netop udgivet på Dafolo. Bogen henvender sig til skolens ledelse og handler om, hvordan skoler, ledelser og kommuner kan gå fra tilfældig brug og usikkerhed til en mere bevidst og ansvarlig praksis med AI.
Bogen indeholder:
Læs mere her:
https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305
Bliv klogere på, hvordan AI kan håndteres som et fælles pædagogisk og ledelsesmæssigt anliggende – ikke bare som et nyt digitalt værktøj.
Den 30. juni kl. 13.00-14.00 afholder vi et gratis webinar og giver en smagsprøve på nogle af bogens centrale pointer og praksiseksempler. Bogen Strategiske tilgange til AI i skolen går tættere på ledelse, strategi, governance, undervisning og konkrete workshops, som kan bruges i arbejdet med AI på skolen.
Webinaret er relevant for skoleledere, pædagogiske ledere, lærere, vejledere, konsulenter og andre, der arbejder med at sætte retning for AI i skolen. Det er særligt relevant for dig, der ønsker et mere fælles, ansvarligt og praksisnært afsæt for arbejdet med AI i undervisning, forberedelse og skoleudvikling.
Årets Sorø-møde der afholdes den 6. - 7. august kommer i år til at handle om AI i skole- og uddannelsessektoren. Temaet var oprindeligt dagtilbudsområdet, men er blevet ændret, efter at en ny firkløverregering lægger op til en national AI-strategi i sit regeringsgrundlag.
Christian NobelReuters skriver, at den norske regering fra det kommende skoleår indfører et næsten fuldstændigt forbud mod, at elever i de yngste klasser bruger generativ AI.
Forbuddet gælder elever i alderen 6 til 13 år (1. til 7. klasse), mens elever i alderen 14 til 16 år kun må bruge værktøjerne forsigtigt og under lærernes opsyn. Først på de ældste klassetrin skal eleverne lære at bruge AI hensigtsmæssigt, så de er forberedt på videre uddannelse og arbejdsliv.
Statsminister Jonas Gahr Støre begrunder beslutningen med, at AI øger risikoen for, at de yngste børn springer vigtige trin i deres læring over. Ifølge ham er det vigtigste i skolen, at børnene lærer at læse, skrive og regne.
Norge afsætter samtidig penge til flere bøger og vender dermed udviklingen væk fra tablets.
https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/
I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne, lektor i literacy ved College of Charleston, mod en voksende type AI-skoler i USA, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På skoler som Alpha School lærer eleverne kernefag ved hjælp af AI-værktøjer en til to timer om dagen, mens resten af tiden går med workshops ledet af voksne guider, som sjældent er uddannede lærere.
Modellen lover personaliseret læring, hvor hver elev får det rette stof på det rette tidspunkt. Men W. Ian O’Byrne påpejer, at børn lærer gennem besvær, fejl og konflikt, og at AI-skolerne risikerer at fjerne netop den modstand.
W. Ian O’Byrne
Jyllands-Posten fortæller om den 18-årige Hugo (opdigtet navn), som i nogle fag lader AI løse omkring 90 procent af sine afleveringer. I engelsk og dansk overlader han næsten alt til ChatGPT og NotebookLM, og når en opgave bliver for perfekt, sletter han kommaer eller beder modellen om at efterligne hans egen ujævne skrivestil, så det ligner hans eget arbejde.
Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. Til en mundtlig eksamen i samfundsfag, hvor han skrev synopsen med AI, fik han 12.
William Øster Enstrøm
Bag betalingsmur
I Weekendavisen skriver Lasse Vrist om de lærerstuderende, der bruger AI til at springe over, hvor gærdet er lavest, gennem studiet. En af dem er Alma (opdigtet navn), der er 24 år og kommende dansklærer. Hun har ikke afleveret en eneste opgave uden kunstig intelligens.
Hun oplever ikke selv, at hun snyder, men da Weekendavisen ringer til Københavns Professionshøjskole, viser det sig til hendes egen overraskelse, at hun rent faktisk gør.
Samtidig kunne censorledelsen for læreruddannelserne efter sidste års eksamener konstatere, at de studerende var blevet mistænkeligt gode.
Lasse Vrist
Bag betalingsmur
Uddannelsesmonitor skriver om en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 84 procent af de studerende svarer, at de bruger generativ AI dagligt eller ugentligt i deres studiearbejde. Otte ud af ti vurderer, at teknologien kan fremme deres læring, og tre fjerdedele mener, at de er gode til at bruge den kritisk og ansvarligt.
Bag tallene gemmer sig dog en udbredt usikkerhed: 54 procent af de studerende er bekymrede for at blive anklaget for snyd, og det fylder i deres studiepraksis.
Mere end 4200 studerende og 766 undervisere har svaret på undersøgelsen.
Cille LewinskyBag betalingsmur
I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer professorerne Lene Tanggaard og Ole Sejer Iversen sammen med Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, for, at den varslede nationale AI-strategi haster.
Forfatterne advarer mod, at strategien drukner i spørgsmål om snyd, kontrol og eksamener.
Hvis uddannelsessystemet ikke tager føringen, vil algoritmer og teknologivirksomheder ikke bare forme unges forståelse af AI, men også selve den måde, de lærer på.
I Skolemonitor skriver Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt.
Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret.
Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser.
Søren Pjengaard, chefkonsulent ved VIA University College, skriver i Uddannelsesmonitor, at uddannelsessystemet ofte organiseres, som om mennesker lærer på samme måde, i samme tempo og gennem de samme undervisningsformer.
Vi taler varmt om mangfoldighed og inklusion, men tilpasser i praksis mennesket til systemets logikker. Hans pointe er, at undervisning ikke kun er metode, men et møde mellem mennesker, fag og verden, som kræver nærvær og dømmekraft over for den enkelte elev.
Søren Pjengaard,chefkonsulent, VIA University College18. juni 2026kl. 05.55I Gymnasieskolen advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer, mod, at elever i stigende grad bruger chatbots som outsourcingværktøjer, der laver deres arbejde for dem. En stor del af læringen kommer ifølge ham af at gennemføre tidskrævende og besværlige opgaver, og det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring.
Han efterlyser derfor mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier, dele af undervisningen helt uden AI og flere ressourcer til menneskelig kontakt, så AI bliver ét redskab blandt mange.
Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Rie Neuchs
I en kronik i Altinget skriver Jan Alexis Nielsen, institutleder og professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, at den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, prioriteres for lavt i Danmark. Hans pointe er, at lærernes fagdidaktiske dømmekraft bliver afgørende nu, hvor AI ændrer, hvad det vil sige at skrive, regne og arbejde undersøgende, og hvor EPX’en samtidig skal udvikles. Han opfordrer regeringen til at bruge den kommende naturvidenskabsstrategi til at tage lærernes faglighed lige så alvorligt som elevernes resultater.
Jan Alexis Nielsen
I Journalisten skriver Minna Skau, at de tre danske journalistuddannelser på DMJX, RUC og SDU oplever stor nysgerrighed og ansvarlighed blandt de studerende i mødet med AI. Institutleder Henrik P. Berggren fra DMJX fortæller, at problemerne med snyd er mindre, end man kunne frygte, mens studieleder Louise Kjærgaard fra SDU oplever, at flere studerende skriver direkte i deres opgaver, at de ikke har brugt AI, fordi de vil lave arbejdet selv.
Sebastian Goos
Hugos dansklærer mistænker ham, hver gang der er en skriftlig aflevering, men hun kan ikke bevise noget. Han sletter et par kommaer og beder ChatGPT om at efterligne hans ujævne stil, så afleveringen lettere glider igennem. Hun stiller det spørgsmål, alle stiller først: Hvordan opdager jeg det? Det spørgsmål har intet svar. Detektion er en kamp, læreren taber, før den begynder.
Jeg ser det, hver gang vi er ude at holde oplæg. Man kan groft sagt dele rummet op i før- og efterspørgsmål. Førspørgsmålene handler om teknologien. Virker den? Kan eleverne snyde? Det er kontrollens spørgsmål, og de er nødvendige at stille.
Efterspørgsmålene kommer først, når man har arbejdet med AI længe nok. Så vender de sig indad. Væk fra teknologien. Ind mod faget. Hvad skal faget kunne hos eleven, som ikke må gå tabt? Hvor ligger den produktive friktion, jeg ikke vil automatisere væk? Det er ikke længere spørgsmål om AI. Det er spørgsmål om undervisningen selv, stillet gennem AI.
Men at finde kernen er også at se, hvad der ikke er det.
At skære i sit fag gør ondt. Man giver slip på stof, man har undervist i og holdt af. Det er en faglig sorg. Men læreren kan ikke skære alene. Det er ikke hende, der bestemmer fagets indhold. Det gør lærerplanerne, og de er skrevet til en tid før AI.
Skal der ryddes plads til kernen, skal læreplanerne åbnes og tænkes om. En lærer, som skal nå alt, når aldrig at spørge, hvad der er værd at nå.
Spørgsmålet er ikke, om vi kan fange Hugo. Det er, hvad faget skal kunne hos ham, som ingen maskine kan.
Ovenstående er inspireret af læsningen af Pia Lauritzens bog: Når livet bliver kunstigt.
