Ugens nyheder: AI er allerede i klasseværelset

Her er ugens udvalgte nyheder og artikler om kunstig intelligens i uddannelse.

AI er allerede en del af hverdagen i klasselokalet, men reglerne er ikke altid fulgt med. Indtil der kommer en national AI-strategi, ligger opgaven hos den enkelte skole. Her ender skolen derfor med selv at udarbejde en AI-strategi og sørge for, at medarbejderne ved nok om teknologien til at bruge den.

Og det handler om mere end tekniske færdigheder. Lærere og ledere skal også kunne se, hvad AI gør ved tilliden mellem elev og lærer, og finde de steder i undervisningen, hvor der skal være friktion. At kunne vurdere, hvornår man ikke skal bruge AI, kræver også efteruddannelse.

Derfor har jeg samlet ugens nyheder om ét spørgsmål: Hvem bestemmer, hvordan AI må bruges i skolen, når reglerne endnu ikke er skrevet?

Vi starter med en ny rapport fra Syddansk Universitet, der viser, hvor presserende opgaven er. 37 % af gymnasieeleverne i undersøgelsen har svært ved at komme i gang med en opgave uden AI. Rapporten bygger på svar fra 6.000 elever og 209 lærere og er endnu ikke offentliggjort.

Professor Ane Qvortrup mener, at eleverne ikke kun snyder andre, men også sig selv, og hun advarer mod at svare med forbud alene.

Når rammerne mangler, ender afgørelserne hos den enkelte lærer og elev, og det koster på tilliden. På Gefion Gymnasium beskriver uddannelsesleder Tine Studstrup, hvordan lærere og elever går skævt af hinanden: Eleverne føler sig mistænkeliggjort, og lærerne mister tilliden til eleverne. Skolen forsøger sig med forskellige løsninger, blandt andet kladdehæfter og lukkede tekstfelter.

Uklarheden rammer også dem, der har brug for hjælpemidler. Politiken fortæller, at ordblinde elever kan miste adgangen til AppWriters grammatikhjælp ved prøver, fordi gymnasierne forveksler hjælpemidlet med AI. Det er især et problem i hverdagen, hvor prøver og afprøvning er blevet en del af undervisningen. Samtidig mangler der forskning i, hvilken indflydelse AI kan have på elever med ordblindhed. Ordblindeforeningen efterlyser klare nationale regler.

I sidste uge mødte undervisningsminister Magnus Heunicke og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund repræsentanter for 11 elevorganisationer på Erhvervsakademi København for at høre, hvad de unge ønsker sig af en national AI-strategi. Budskabet fra elevorganisationerne var klart. Læringskrisen løses ikke med mindre AI. Eleverne vil have undervisning i, hvordan man bruger teknologien, og eksamener, der afspejler praksis, så de kan vise, hvordan de bruger AI, frem for at skulle til pen-og-papir-prøver.

Andreas Thorsager fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever pegede også på en ny form for ulighed. Han betaler selv 200 kroner om måneden for en bedre udgave af ChatGPT.

I Region Midtjylland går 13 uddannelsesinstitutioner sammen om at efteruddanne 114 undervisere i at bruge AI som didaktisk værktøj. Projektet skal nå ud til cirka 12.000 elever og ende med 36 undervisningsforløb. Projektleder Lene Madsen fra Aarhus HF & VUC siger, at debatten hidtil har været defensiv, og at fokus nu skal være på reflekterede didaktiske løsninger.

Enkelte regler er dog på vej. Gymnasieforligskredsen har aftalt, at hf-elever fra januar 2027 skal til mundtlig eksamination efter den store skriftlige opgave. Det berører cirka 9.000 elever om året, og der er afsat 5 millioner kroner om året.

Men fælles rammer for undervisningen mangler stadig, også i folkeskolen. På KL's folkeskolekonference beskrev skolelærer og konsulent Mikkel Aslak, hvordan skoler og lærere løber i hver sin retning, fordi holdningerne til AI er vidt forskellige. Han efterlyste fælles rammer og pegede på relationerne og lærerens faglige dømmekraft som noget af det, man skal holde fast i. Professor Anders Søgaard mindede om, at AI-værktøjerne ikke er udviklet til børn.

I USA kan man se, hvad der sker, når byerne selv fastsætter reglerne. Boston vil gøre alle elever AI-kompetente og har afsat 1 million dollars til en læreplan for 7. til 12. klasse, mens New York har indført et etårigt forbud mod elevrettet generativ AI fra førskole til og med 8. klasse. MIT-forskeren Justin Reich mener, at forskellen primært ligger i retorikken, og at begge byer i praksis gennemfører et eksperiment, som skal evalueres.

Fælles for artiklerne i dette nyhedsbrev er, at AI allerede er i klasseværelset, mens regler, eksamensformer og efteruddannelse halter efter. Som Justin Reich peger på, gennemfører hver skole og hvert land i praksis sit eget eksperiment. Så kan vi lige så godt finde ud af, hvad der virker.

I ugens kommentar ser jeg på, hvorfor AI i skolen ikke er et kapløb – og hvorfor arbejdet med teknologien skal begynde i fagene.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Ugens kommentar: AI i skolen er ikke et kapløb

I denne uge har jeg skrevet et debatindlæg i Uddannelsesmonitor om noget, der også går igen i flere af historierne i dette nyhedsbrev: Forestillingen om, at skoler og lærere skal skynde sig for ikke at blive hægtet af AI-udviklingen.

Min pointe er, at AI ikke er et it-projekt, og at efteruddannelse ikke først og fremmest handler om at få alle lærere op på samme tekniske niveau. Arbejdet med AI skal ind i fagene. Hvad skal eleverne stadig kunne selv? Hvad er det umistelige i faget? Og hvor giver AI faktisk mening?

Læs debatindlægget her: