Matomo

Microsoft 365 Copilot - AI assistent indbygget i Office pakken

Microsoft 365 Copilot - AI assistent indbygget i Office pakken
Kilde: Microsoft

Kunstig intelligens er det helt store lige i øjeblikket, og Microsoft holder sig ikke tilbage efter OpenAI har lanceret GPT-4 (Læs vores gennemgang her).

I dag har Microsoft præsenteret deres næste store satsning med kunstig intelligens, nemlig AI-assistenten Copilot til Office 365.

Der er endnu ikke åbnet for adgang, for andre end 20 udvalgte virksomheder der tester det, men så snart vi får adgang til Microsoft 365 Copilot vil vi gå i dybden teknologien. Copilot er baseret på GPT-4 - den samme udgave som er indbygget i Edge-browseren og i søgemaskinen Bing fra Microsoft (som nu er ude til alle brugere med en Microsoft-konto).

Betydning for undervisningen

Den kunstig intelligens bliver nu integreret direkte i Word, Excel, Powerpoint, Outlook og Teams. Ledelse, lærere og elever vil nu have direkte adgang til den kunstige intelligens på flere platforme, og det betyder at kunstig intelligens bliver en endnu større del af vores hverdag.

Det vi har set i Microsofts præsentation er en dyb integration, hvor mange af de trivielle funktioner i programmerne, nu bliver lagt over til den kunstige intelligens. Men, samtidig overtager den kunstige intelligens også meget af det vi træner vores elever i. F.eks. det at lav en SWOT-analyse ud fra oplysninger om et firma, og det vil fremover kun kræve, at eleverne ved hvordan de skal skrive til Copilot i Word. Alt foretages meget hurtigt, potentielt uden tid til refleksion og fordybelse - her er produktet og effektivitet det vigtigste.

Vi skal finde ud af hvordan vi tager de nye funktioner til os, og bliver nødt til at ændre syn på hvad de skal lære i skolen.

Her er nogle af de ting, som Copilot kan hjælpe med:

  • I Outlook vil det være muligt at få Copilot til at oprette forslag til e-mails, baseret på tidligere e-mails med de personer man vil sende til.
  • Har du møder i din Outlook-kalender, vil Copilot foreslå hvad du skal forberede til mødet, baseret på tidligere møder og mødereferater.
  • I Powerpoint skriver man en kort tekst der fortæller, hvad præsentationen skal handle om. Herefter henter Copilot informationer fra ens fotoalbum og OneDrive, og der oprettes præsentation med grafik og tekst, ud fra den stil man har valgt.
  • I Word kan den kunstige intelligens skrive en tekst helt ud, hvis man har givet den stikord i punktform.
  • I Excel kan man bede Copilot om at analysere data og f.eks. lave pivot-tabeller, finde mønstre i data og lave grafiske præsentationer.
  • Holder man møder i Teams, kan Copilot transskribere samtalerne og lave et referat helt automatisk.

Hvis man vil se hvordan ovenstående funktioner bruges i programmerne, så gennemgår Microsoft det i deres præsentationsvideo. Især efter 10 minutter begynder det at blive interessant.

Kilder

Introducing Microsoft 365 Copilot: your copilot for work - Stories
Harnessing the power of AI, Microsoft 365 Copilot turns your words into the most powerful productivity tool on the planet REDMOND, Wash. — March 16, 2023 — On Thursday, Microsoft Corp. announced it is bringing the power of next-generation AI to its workplace productivity tools with Microsoft 365 Cop…
Introducing Microsoft 365 Copilot — your copilot for work
Introducing Microsoft 365 Copilot | Microsoft 365 Blog
Copilot combines the power of language models with your data in the Microsoft 365 apps and Microsoft Graph to turn your words into the most powerful productivity tool on the planet.
Microsoft announces Copilot: the AI-powered future of Office documents
Copilot will be available across Microsoft 365 apps and services.