Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i Finans, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale.

De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde.

På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere.

De skjulte omkostninger ved AI: Hallucination og kognitiv dovenskab
Effektiviseringerne ved kunstig intelligens er kendt og allerede indregnet af aktiemarkederne og firmaer, men det er omkostningerne nødvendigvis ikke. Regningen kan blive stor og komme tidligt, men løsningen ligger måske i vores (ud)dannelsessystem?
FinansAnders Heede og Flemming Poulfelt

Bag betalingsmur

Del dette indlæg