AI bliver ofte fremhævet som en drivkraft for effektivisering og vækst, men denne kommentar understreger, at de mindre synlige omkostninger både kan være store og vise sig hurtigt.
Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i Finans, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale.
De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde.
På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere.
Anders Heede og Flemming Poulfelt
Bag betalingsmur
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.