Matomo

Bing Chat og Edge browseren - vi har undersøgt dem lidt nøjere

Bing Chat og Edge browseren - vi har undersøgt dem lidt nøjere

I denne artikel har vi undersøgt nogle flere funktioner i Edge-browseren, nemlig Bing-chatten, der er indbygget i Discover-baren. Grundlæggende betyder det bare, at der er kommet en visning i højre side af Edge-browseren, hvor man har mulighed for at bruge Bing Chat, Bing Forfatterværktøj og en række andre værktøjer.

Med disse funktioner indbygget i browseren giver det bedre anvendelsesmuligheder for værktøjerne. F.eks. er det muligt at markere noget tekst på en hjemmeside, hvorefter chatten automatisk spørger, hvad vi vil gøre med den.

Vi har også udforsket Bing-chattens evner til at skrive tekster og løse naturvidenskabelige opgaver og eksamenssæt.

Denne artikel er bygget op med en masse videoer (uden lyd) for at eksemplificere det, vi skriver om. Vi har desuden haft en række fagpersoner til at hjælpe med det faglige indhold.

Vi starter med Discover-baren.

Forklaring af ord og begreber i en tekst

I dette første eksempel har vi taget en ret svær akademisk tekst, som vi sommetider har brugt i kommunikation og it på A-niveau. Teksten findes som pdf på nettet, og derfor kan vi åbne det direkte i Edge-browseren.

Herunder markerer vi nogle begreber og får chatten til at forklare dem.

Vi kan også få Bing Chat til at forklare indhold til ikke-fagpersoner, så det bliver en del nemmere at forstå. Vi kan tillige fortælle den hvilken målgruppe, den skal skrive til, og den kan (uden problemer) forklare begreberne til en 10-årig. Forklaringerne giver stadig god mening, men de er dog noget forsimplede.

Det er vigtigt at bemærke, at chatten benytter hele dokumentet, vi har markeret tekst fra, til at forklare begreberne. Samtidig søger Bing Chat også på nettet, for at finde alternative forklaringer, hvis der mangler informationer.

Vores umiddelbare indtryk er, at Bing klarer opgaven ganske fint, og at det vil være et brugbart værktøj i og uden for undervisningen. Især at elever kan få forklaret ord eller begreber, imens de læser en tekst.

Forfatterværktøj

Discover-baren har også et indbygget forfatterværktøj. Her fortæller du, hvad du vil skrive om, vælger så tone of voice ud fra nogle foruddefinerede muligheder såsom professionel, afslappet, entusiastisk, informativ eller sjov. Derefter vælger du, hvilket format du vil skrive i (afsnit, mail, blogindlæg eller idéer) og til sidst længde (kort, mellem eller lang).

Resten af artiklen er bag medlemslogin, eftersom indholdet vil kunne misbruges. Det er gratis og uforpligtende at oprette en profil på viden.ai.

Test af Bing chat som opgaveløser.

Vi har testet Bing-chattens evner til at løse nogle forskellige typer af opgaver som f.eks. skrivning på engelsk, klummeskrivning på dansk, besvarelse af eksamensopgaver o.l. Vi forsøger samtidig at lære Bing at skrive efter nogle "opskrifter" på genrer, som vi henviser til.