AI i historie
AI i historie – praksis og øvelser henvender sig til historielærere og giver et fagligt perspektiv på, hvordan kunstig intelligens kan inddrages i historieundervisningen.
AI i historie – praksis og øvelser henvender sig til historielærere og giver et fagligt perspektiv på, hvordan kunstig intelligens kan inddrages i historieundervisningen.
AI i historie – praksis og øvelser er skrevet af Lars Due Arnov, der til daglig underviser på Gribskov Gymnasium, og Esben Bækkelund Jensen, der arbejder som folkeskolelærer. Begge forfattere er tilknyttet Center for Undervisningsmidler (CFU), og med bogen henvender de sig til historielærere, der ønsker at forstå AI som både fagligt fænomen og didaktisk redskab.
Bogen tager udgangspunkt i, at eleverne allerede bruger generativ AI i deres hverdag, men ofte uden en klar bevidsthed om, hvad teknologien kan og ikke kan. Forfatterne argumenterer for, at netop historiefaget, med sin tradition for kildekritik, er et oplagt sted at arbejde med AI. Indholdet kredser derfor både om en kritisk tilgang til teknologien og om brugen af AI i arbejdet med historiebrug og historiebevidsthed.