Psykolog Johnny Werngreen argumenterer i et debatindlæg for, at gymnasieelevernes AI-brug under prøver ikke er et spørgsmål om moral, men om et eksamenssystem der ikke har fulgt med teknologiudviklingen.
Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.
Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.
Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Danske Gymnasier foreslår blandt andet én samlet årskarakter, kortere skriftlige eksamener uden hjælpemidler samt mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener.
AI har ramt skolens hjemmeopgaver hårdt, men problemet med hjælp udefra fandtes længe før ChatGPT.
Berlingske-kommentator Søren Jacobsen Damm advarer om, at ærlige gymnasieelever taber karakterræset til klassekammerater, der snyder med AI, og efterlyser nationale regler nu.
Universitetscensorer efterlyser nye eksamensformer og læringsmål, der tager højde for, at AI nu er en del af de studerendes opgaveskrivning.