Nyt DR-projekt skal styrke elevers teknologiforståelse
Efter succes med ultra:bit lancerer DR og en række partnere nu ultra:bytes, som skal styrke børns teknologiforståelse og digitale dømmekraft.
•
2 min læsetid
Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den.
Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028.
En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd.
Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde.
7 ud af 10 børn i alderen 9–14 år bruger AI, mens mange forældre taler om snyd og advarsler
Et stort flertal af børn i alderen 9–14 år bruger AI, men når de taler om AI med deres forældre handler samtalerne ofte om, at man skal passe på eller ikke må bruge AI til at snyde – ikke om hvilke muligheder, teknologien rummer. Med ULTRA:BYTES vil DR og partnere styrke teknologiforståelsen og den digitale dannelse for både børn, forældre og lærere. Tilmeldingen for skoler er åben nu, og over 350 skoler rundt i Danmark har allerede tilmeldt sig.
Charlotte Gylstorff
Stort DR-projekt lærte eleverne at kode: Nu skal de lære at forstå teknologi
3.600 materialekasser lander på danske skoler i storstilet projekt om teknologiforståelse på tværs af skole, hjem og børneliv.
Andreas Brøns Riise
Læs også
Se alle nyheder →Gymnasielærer kobler ti års faldende læsefærdigheder til elevernes skærmforbrug
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Eksperter bakker op om ministerens AI-indgreb men advarer
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Historiker dropper censorhvervet efter AI
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
AI som automatreaktion svækker hjernens læring
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL kræver håndskrift og skærmfri eksamen
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.