Nyt DR-projekt skal styrke elevers teknologiforståelse
Efter succes med ultra:bit lancerer DR og en række partnere nu ultra:bytes, som skal styrke børns teknologiforståelse og digitale dømmekraft.
Efter succes med ultra:bit lancerer DR og en række partnere nu ultra:bytes, som skal styrke børns teknologiforståelse og digitale dømmekraft.
Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den.
Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028.
En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd.
Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde.


Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer, der både skal styrke forskning og uddannelse samt indgå i en mere bæredygtig energiløsning.
Prøveform B i mundtlig dansk bør bevares, fordi den støtter fagligt udfordrede elever og stadig giver lærere mulighed for at vurdere elevens egen forståelse, selv når AI er blevet brugt i forberedelsen.
En canadisk forsker beskriver, hvordan studerende oplever, at AI-polerede tekster er teknisk bedre, men generiske og ikke længere lyder som dem selv.
Gymnasielærernes Hovedbestyrelse efterlyser klare politiske rammer for AI i gymnasiet.