Ugens nyheder: Høring om digital tekologiforståelse

I denne uge sætter vi fokus på forslaget om indførelsen af digital teknologiforståelse som et obligatorisk fag i folkeskolen. Med fremkomsten af kunstig intelligens og andre digitale teknologier er det blevet mere vigtigt end nogensinde, at eleverne forstår betydningen af teknologiens stadigt større rolle i vores samfund. Dette kræver et almendannende fag, som kan ruste eleverne med de nødvendige digitale kompetencer og gøre dem i stand til kritisk at forholde sig til den viden og de teknologier, de møder i deres hverdag.

Når vi bliver klogere på teknologier og deres muligheder i undervisningen, vil det også blive lettere for os at navigere i og anvende dem, hvor det giver mening.

Høring om digital teknologiforståelse

I den forløbne uge holdt Børne- og Undervisningsministeriet samt Udvalget for Digitalisering en høring på Christiansborg, hvor blandt andre professor Ole Sejer Iversen og dekan Jakob Aagaard Harder deltog. Deres budskab var ret klart: Digital teknologiforståelse bør indføres som et obligatorisk undervisningsfag i folkeskolen.

En af de væsentligste udfordringer ved det nuværende udkast er, at det foreslås indført som et valgfag. Dette vil sandsynligvis resultere i, at primært teknologiinteresserede drenge vælger faget, hvilket kan skabe et A- og B-hold, hvor nogle elever ikke får mulighed for at arbejde med digital teknologiforståelse.

Jakob Aagaard Harder påpegede desuden behovet for massiv efteruddannelse af lærere for at kunne løfte opgaven, men understregede, at det ikke er umuligt.

Malte Von Sehested fra IT-tovet har samlet de vigtigste pointer fra høringen:

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget understregede, at i en verden, hvor digitalisering er allestedsnærværende, må vores børn rustes til at navigere i dette landskab.
Forsøgsprogrammet har vist positive resultater. Eleverne engagerer sig i det, oplever undervisningen som relevant og får en fornemmelse af teknologiens plads i den virkelige verden.
Om et nyt fag skal være et selvstændigt fag eller del af eksisterende fag er stadig til debat. Der er fordele ved begge tilgange, men det vigtigste er, at alle elever, uanset hvilken tilgang der vælges, får muligheden for at forstå og arbejde med teknologi.
Vi kan ikke tale om teknologi uden også at adressere manglen på diversitet. Især piger skal inddrages mere i teknologirelaterede fag. Det handler om mere end bare fairness; det handler om at sikre en bred og alsidig forståelse af teknologi.
At implementere teknologiforståelse i folkeskolen er ikke en hurtig løsning. Det kræver en strategisk tilgang, tid og investering i uddannelse samt udvikling af lærerkompetencer.

Hele høringen kan genses på Folketingets hjemmeside, og den er helt klart et besøg værd.

Herunder har vi samlet en række kilder om emnet:

ChatGPT-4 bliver multimodal

OpenAI har netop opdateret ChatGPT-4 til nu at være multimodal. Dette betyder, at man ikke længere behøver at skifte mellem forskellige funktioner såsom dataanalyse, billedgenerering eller søgninger på internettet.

Med denne opdatering integreres værktøjerne, så man eksempelvis kan bede ChatGPT om at foretage en billedanalyse, derefter søge yderligere information på nettet, og til sidst generere nye billeder baseret på denne nye information. Samtidig er det også blevet muligt at uploade flere dokumenttyper og flere dokumenter ad gangen.

Vi har desuden bemærket, at ChatGPT er blevet opdateret med nye data, og det ser ud til, at de nyeste data er fra april 2023.

Ny artikel på viden.ai

Christian og Niels har skrevet en artikel, der ser på OpenAI's bud på, hvordan man kan bruge sprogmodellen i undervisning. De har taget vejledningen, og tilpasset den til en dansk kontekst, hvilket er resulteret i en ret fin artikel.

Især vil vi anbefale, at man selv afprøver den prompt, de har udviklet, da den indeholder en metode til at få ChatGPT til at stille spørgsmål og på den måde indsamle informationer, som den skal bearbejde.

Læs deres interessante artikel her:

Nyheder

Videnskabelige artikler

I vores undersøgelser støder vi ofte på nye videnskabelige artikler, og vi vil gerne fremhæve dem, som vi finder mest interessante.

Fine-tuning ChatGPT for Automatic Scoring

This study highlights the potential of fine-tuned ChatGPT (GPT-3.5) for automatically scoring student written constructed responses using example assessment tasks in science education. Recent studies on OpenAI’s generative model GPT-3.5 proved its superiority in predicting the natural language with…

arXiv.orgEhsan Latif

Ugens anbefaling

Vi anbefaler i denne uge, at man lytter til AI Danmarks podcast med titlen: "Er AI en klimasynder?"

AI Danmark skriver om episoden:

💡

Det er efterhånden et kendt problem, at internettet og de store datacentre bruger store mængder af strøm. Det bliver anslået, at nettet og datacentrene står for cirka 2 procent af vores samlede udledning af CO2, hvilket er omtrent det samme som flybranchen.

Derfor skal vi selvfølgelig være fokuseret på hvordan vi kan effektivisere og spare energi og mindske CO2-udledningen også – og det gælder også internettet og den aktuelle eksplosion i brugen af generativ kunstig intelligens.

Det er svært at få præcise tal uden at lave en masse overslag og antagelser, men på trods af udfordringerne er der heldigvis mange som forsøger at analysere strømforbruget – i håbet om at det også kan være med til at sætte gang i arbejdet med at effektivisere og optimere de store sprogmodeller.

Jeg har haft besøg i studiet af Kasper Groes Albin Ludvigsen, der har lavet indtil flere artikler med vurderinger af hvor meget strøm og CO2, de store sprogmodeller koster.

Lyt til podcasten her: