I sidste uge var der fokus på det netop overståede EU-valg. DR's podcastprogram, Prompt, havde opmærksomhed på, hvordan sprogmodellerne præsterede i de forskellige kandidattests. Ligeså interessant er det, at et studie fra Københavns Universitet har testet Metas sprogmodel, Llama, og fundet, at den også favoriserer venstreorienterede og pro-europæiske holdninger. Forskerne bag foreslår, at der udvikles sprogmodeller, der kan informere borgerne om politik. En sådan sprogmodel ville også være meget anvendelig som en del af undervisningen i samfundsfag og historie.
Det kom også frem, at Microsoft udbygger deres datacentre i Sverige og samtidig efteruddanner 250.000 svenskere i kunstig intelligens - til en samlet pris på næsten 22 milliarder kroner.
Tine Wirenfelt Jensen har skrevet en ret interessant artikel, der diskuterer, hvad der sker, når kunstig intelligens bliver en del af vejledningsrummet.
Dokumentargenren er også ved at udvikle sig, og Gary Hustwit bruger kunstig intelligens til at sammensætte sin nye dokumentar om komponisten Brian Eno. Dermed er det en helt ny udgave, hver gang filmen vises.
Udviklingen inden for generativ kunstig intelligens, der tager tekst og laver det om til video, ser ud til at gå stærkt for tiden, og nu er der kommet en konkurrent til OpenAI's Sora. Det kinesiske teknologiselskab Kuaishou har netop fremvist KLING, og vi har samlet et par af deres videoer her i nyhedsbrevet.
Til sidst har vi en række spændende artikler og nyheder fra ind- og udland.
Tak, fordi du læser med.
Chatbots' svar i DR's EU-valgkandidattest afslører venstreorienteret tendens
I DR's podcast Prompt har de undersøgt, hvordan forskellige chatbots, herunder ChatGPT, ville svare i kandidattestene relateret til EU-valget. Resultaterne viste en generel tendens mod venstreorienterede partier som Alternativet, Radikale og SF.
Eksperimentet blev inspireret af en Reddit-bruger, og idéen var at se, om chatbots kunne svare på alle spørgsmålene i DR's kandidattest. Selvom Google Gemini nægtede at svare, var det muligt at få de andre chatbots til at gennemføre testen ved at stille spørgsmålene individuelt. De fleste svar var enten "enig" eller "uenig", nogle med begrundelser, andre kortfattede. Henrik Moltke understreger, at chatbots' svar ikke nødvendigvis afspejler en politisk holdning, men snarere en vægtning fra deres træningsdata og især finetuning. Dette er gjort for at forhindre, at de giver stødende eller ulovlige svar.
For at læse mere om eksperimentet og høre om chatbots' politiske tendenser, kan du læse DR's artikel herunder.
Meta's Llama Chat favoriserer venstreorienterede holdninger
Et studie fra Københavns Universitet har afsløret, at Metas chatbot Llama har en tendens til at favorisere venstreorienterede og pro-europæiske holdninger. Ved at teste sprogmodellen med spørgsmål om EU-politik fandt forskerne, at Llama ofte giver svar, der stemmer overens med politiske holdninger fra grupper som De Grønne/EFA og S&D frem for centrum-højre og højreorienterede partier som EPP og ID.
Studiet fandt to hovedårsager til denne skævhed: For det første er de datasæt, som modellen er trænet på, muligvis biased. For det andet påvirker Metas etiske retningslinjer modellens træning for at undgå kontroversielle holdninger.
Forskerne bemærkede også, at dette problem ikke kun gælder for Llama. Politisk bias er blevet fundet i flere store sprogmodeller, hvilket kan være problematisk, når de bruges til politisk vejledning. Med korrekt træning og kontrol kan sådanne modeller dog potentielt give borgere bedre og mere nuanceret information.
Forskerne bag studiet, Ilias Chalkidis og Stephanie Brandl, ser potentiale i at udvikle sprogmodeller, der bedre kan informere borgere om politik. De påpeger, at selvom nuværende modeller ofte er biased og misinformerende, har de stort demokratisk potentiale. En forbedret sprogmodel kunne hjælpe vælgere med bedre at forstå politiske spørgsmål og partiernes positioner, især op til valg. Forskernes vision er, at en sådan model kunne besvare borgernes spørgsmål om emner som grøn omstilling, partiers historiske handlinger og stemmeadfærd.
En sådan sprogmodel ville også være anvendelig i undervisningen, da den kunne hjælpe eleverne med at forstå politiske spørgsmål. Den kunne bruges som et værktøj til at gennemgå partiernes holdninger, historiske beslutninger og deres indflydelse på aktuelle politiske debatter. Desuden kunne den give eleverne et mere nuanceret og objektivt syn på politiske emner, hvilket kan styrke deres kritiske tænkning og analytiske evner i samfundsfag og historie.
Læs om studiet her:
Microsoft investerer 22 milliarder kroner i AI i Sverige
Microsoft annoncerede en stor investering på næsten 22 milliarder kroner (cirka 3,2 milliarder dollars) i AI-udvikling i Sverige. Denne investering inkluderer udbygning af eksisterende datacentre i Sandviken, Gävle og Staffanstorp, der skal udstyres med 20.000 grafikprocessorer.
»Vi tror på, at Sverige har potentiale til at blive en førende AI-nation,« siger Microsofts chef i Sverige, Sophia Wikander, i en kommentar til Berlingske Tidende.
I investeringen ligger der også, at 250.000 svenskere skal gennemgå Microsofts AI-uddannelse i løbet af de næste 3 år. Uddannelsen vil blive gennemført i samarbejde med universiteter og den svenske arbejdsformidling, hvor Linköpings Universitet vil spille en stor rolle gennem et nyoprettet vidensråd (kunskapsråd).
Camilla Jessen
Morten Høyrup
Når kunstig intelligens bliver en del af vejledningsrummet
Tine Wirenfelt Jensen fra Syddansk Universitet har skrevet en artikel til magasinet Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT), som diskuterer, hvordan generativ kunstig intelligens (GAI) kan integreres i vejledningsmiljøer. Fokus er på de potentialer og udfordringer, GAI bringer med sig, herunder etiske overvejelser, databeskyttelse og behovet for at sikre, at AI anvendes på en måde, der understøtter vejledernes arbejde uden at erstatte dem.
Artiklen understreger vigtigheden af at have klare retningslinjer og en kritisk tilgang til brugen af GAI i vejledningskontekster.
Læs hele artiklen her:
Dokumentar om Brian Eno ændrer sig ved hver visning
Gary Hustwit har skabt en banebrydende dokumentar om den britiske komponist Brian Eno, hvor indholdet ændres ved hver visning med avancerede algoritmer. Det betyder, at hver gang man ser filmen, tilpasser den sig til aktuelle begivenheder, vejret og trends. Det sker ved, at algoritmen har adgang til et bibliotek af forudindspillede klip og kan ændre rækkefølgen for at skabe nye sekvenser. På baggrund af disse ændringer får brugeren en unik oplevelse hver gang i stedet for en fast narrativ struktur.
Det er en ny måde at tænke filmmediet på, som ellers er meget lineært og låst. Denne tilgang kan hjælpe med at skabe dynamiske læringsmaterialer, der tilpasser sig elevernes interesser og behov.
BBC har lagt en kort video om den nye dokumentar på deres hjemmeside, som er værd at se, da hele konceptet gennemgås. Indslaget på BBC kan bruges til diskussion i klasseværelset om kunstig intelligens og dokumentarfilmsgenren.
Gairika Mitra
Ny AI-videogenerator udfordrer OpenAI's Sora
Den kinesiske teknologiselskab Kuaishou har fremvist KLING, som er en ny AI-videogenerator, der potentielt kan konkurrere med OpenAI's Sora.
Kling kan generere videoer på op til to minutter i 1080p opløsning ved 30 billeder per sekund og simulerer realistiske fysiske bevægelser. Modellen tilbyder også avanceret 3D-ansigts- og kropsrekonstruktion for forbedrede udtryk og bevægelser i videoerne.
Det er endnu ikke muligt at teste Sora selv, men KLING er i øjeblikket tilgængelig som en offentlig demo i Kina. Selvom det er usikkert, om KLING nogensinde vil blive tilgængelig uden for Kina, kunne dens tilgængelighed presse OpenAI til at frigive Sora hurtigere. Konkurrencen fra andre virksomheder som Runway, Pika Labs og Googles nye Veo-model kan også skubbe udviklingen fremad.
Vi har herunder samlet nogle af de bedste videoklip, der viser KLINGs muligheder:
Matthias Bastian
Ugens nyheder
Martin Juhl
Tom Mullaney
Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto_ (Arkiv) Carsten Bundgaard
