Ugens nyheder: EU's AI-forordning vedtaget

Den sidste uge har været meget begivenhedsrig, og i dette nyhedsbrev forsøger vi at opsummere, hvad der er sket internationalt og nationalt. Nyhedsbrevet er blevet lidt længere end normalt, men vi håber, at I kan følge med, da feltet omkring kunstig intelligens i undervisningen udvikler sig ret hurtigt i øjeblikket.

I denne uge har vi fokus på EU's AI-forordning, der netop er vedtaget, Googles lancering af deres projekt Gemini, åbningen af videncenteret for digital teknologiforståelse, ny PISA-undersøgelse, ny ekspertgruppe der skal se på ophavsret og tilbagevenden af Marie Bjerre som digitaliseringsminister. Derudover har vi naturligvis samlet et nyhedsoverblik og nye artikler på viden.ai.

EU's AI-forordning vedtaget

Natten til lørdag og efter over 36 timers forhandlinger faldt brikkerne endeligt på plads for den nye AI-forordning. Europa-Parlamentet har vedtaget at bruge OECD's forslag til en definition af, hvad kunstig intelligens er, i stedet for den tidligere foreslåede definition.

Claus har skrevet en artikel med de vigtigste ændringer, bl.a. dem der er relevante for undervisningssektoren.

Google lancerer Gemini - sprogmodellen over alle sprogmodeller (måske)

I sidste uge lancerede Google deres sprogmodel, som de kalder Gemini, og vi skrev en kort artikel, der viste nogle af mulighederne i undervisningen. Det er måske lidt misvisende at kalde det en sprogmodel, for i virkeligheden er modellen multimodal og kan derfor arbejde med tekst, billeder, lyd, video og programmeringskode.

I vores artikel undersøgte vi ikke videoen, hvor en af Googles medarbejdere har en samtale med Gemini, og det har også vist sig, at de har pyntet lidt for meget på virkeligheden. Vi er ikke så langt, at kunstig intelligens på nuværende tidspunkt kan have så flydende og menneskelig samtale med os. Men det viser sig meget godt en retning, hvor teknologien er på vej hen og lægger godt i tråd med computeren som kognitiv partner, som blandt andet Christian Dalsgaard og Francesco Caviglia forsker i.

Åbningen af videnscenter for digital teknologiforståelse

Mandag var der åbning af det nye videnscenter for digital teknologiforståelse, og der var taler fra blandt andre Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye. Fælles for alle talerne var, at de leverede hver deres bud på, hvad der var centralt for dem i forhold til digital teknologiforståelse som faglighed.

Herunder kan I læse nogle af budskaberne, som videnscenteret har delt på deres LinkedIn-side.

💡

𝗕𝗮𝗴𝗴𝗿𝘂𝗻𝗱 𝗼𝗺 𝗱𝗲𝘁 𝗻𝘆𝗲 𝗩𝗶𝗱𝗲𝗻𝘀𝗰𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗗𝗶𝗴𝗶𝘁𝗮𝗹 𝗧𝗲𝗸𝗻𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁å𝗲𝗹𝘀𝗲
Videnscenter for digital teknologiforståelse vil udforske, hvordan børn og unge konstruktivt og kritisk kan være medskabere af de digitale teknologier, som danner rammer for vores liv, fællesskaber og samfund. Ambitionen er, at alle børn og unge, uanset, køn, postnummer eller social baggrund, får viden om digital teknologiforståelse, så de konstruktivt og kritisk kan deltage som demokratiske borgere i et digitaliseret samfund.

𝗩𝗶𝗱𝗲𝗻𝘀𝗰𝗲𝗻𝘁𝗿𝗲𝘁𝘀 𝗼𝗽𝗴𝗮𝘃𝗲
Centret bygger videre på tidligere forsøg og projekter og samler for første gang de danske fagmiljøer på tværs af universiteterne, professionshøjskoler, skoler og gymnasier og eleverne om at etablere en dansk tilgang og vidensgrundlag for en fælles faglighed i digital teknologiforståelse i grundskolen og på ungdomsuddannelserne (STX, HHX og HTX). Med afsæt i de danske skoletraditioner og nyeste internationale erfaringer skal centret levere nye uddannelsestiltag og videreudvikle dansk og matematik i forhold til teknologiforståelse.

𝗢𝗿𝗴𝗮𝗻𝗶𝘀𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝗱𝗲𝗹𝘁𝗮𝗴𝗲𝗿𝗲
Konsortiet er landsdækkende og består af 8 partnere: De seks professionshøjskoler, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole er værtsorganisationer på vegne af deres respektive sektorer og varetager henholdsvis forankring af digital teknologiforståelse på de gymnasiale og videregående uddannelser, og grundskole og læreruddannelse. Centret er støttet med 50 mio. kr. af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden i en programperiode 2023 – 2028.

Ny PISA-undersøgelse

Den nye PISA-undersøgelse er blevet offentliggjort, og det puster liv i debatten om skærme i skolen. Og hvis man begynder at gøre som i Sverige, så forsvinder skærmene i folkeskolen, hvilket også betyder, at vi får svært ved at inddrage digitale teknologier som kunstig intelligens som et genstandsfelt i undervisningen. Inden debatten kammer helt over i den store fløjkrig, vil vi dog gerne lige fremhæve Martin Ingemanns tolkning af PISA-undersøgelsen. Han understreger vigtigheden af at skelne mellem korrelation og kausalitet og kritiserer den forenklede tilskrivning af disse tendenser til skærmtid i uddannelsen.

Herunder har vi samlet lidt kilder om PISA-undersøgelsen:

Ny PISA-undersøgelse: Elever over hele verden er gået tilbage i læsning og matematik - også i Danmark

UVM

Ny ekspertgruppe skal undersøge ophavsret og AI

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til eventuelle tilpasninger af ophavsretsloven i lyset af, hvordan kunstig intelligens påvirker det ophavsretlige system. Ekspertgruppen kommer til at bestå af repræsentanter fra både rettighedshaverorganisationer, brancheforeninger og tekniske eksperter. Forventningen er, at ekspertgruppen skal repræsenteres af personer med både teknisk viden, ophavsretslig viden og praktisk erfaring inden for området.

Ekspertgruppen vil blive nedsat i det nye år og kommer til at arbejde frem til sommerferien.

Nu bliver ophavsretsloven moderniseret

Kulturministeriets væsentligste opgaver består i ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer. Kulturministeriet består af Kulturministeriets departement, en styrelse og ca. 20 statsinstitutioner. Kulturministeriet varetager endvidere styringsmæssige opgaver i forhold til bl.a. de statslige,…

Årets digitale samfunds-impact.

Centerleder for det nye videnscenter for digital teknologiforståelse, Ole Sejer Iversen, og Michael E. Caspersen, direktør ved It-vest - samarbejdende universiteter, er blevet hædret med Digital Society Impact Award af Digital Dogme og DI Digital. De modtager prisen for deres arbejde med at integrere digital teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem.

For flere detaljer kan du læse den fulde artikel herunder:

Marie Bjerre er tilbage som digitaliserings- og ligestillingsminister

Mia Wagner (V) træder ud af regeringen som digitaliserings- og ligestillingsminister efter få uger på grund af helbredsproblemer. Wagner besvimede i sit køkken og har været sygemeldt siden den 1. december. Statsministeriet har meddelt, at Wagners hverv overtages af Marie Bjerre (V), der tidligere blev skiftet ud i rokaden.

Nye artikler på Viden.AI

I denne uge er der udkommet tre artikler på bloggen. Udover fokus på AI-forordningen har vi haft lidt fokus på projekt Gemini, og samlet de vigtigste informationer omkring hvordan det kan påvirke undervisningen. Claus er også i gang med et større projekt, hvor han undersøger hvorfor sprogmodeller genererer usandheder, og første del blev lanceret i sidste uge. Anden del kommer i løbet af denne uge.

Nyheder

Herunder har vi samlet internationale og nationale nyheder

Videnskabelige artikler

Herunder udvælger vi artikler, der har et lidt mere videnskabeligt perspektiv. Det er artikler, som vi selv læser for at holde os opdateret, og samtidig ved vi også godt, at det er noget, som ikke er så interessant for de fleste.

A systematic review of ChatGPT use in K-12 education
I denne artikel undersøges brugen af ChatGPT og der er opsummeret 13 studier om ChatGPT's fordele og udfordringer i undervisningen, såsom at hjælpe lærere med planlægning og at tilpasse undervisningen til hver elev.

Zhang, P., & Tur, G. (2023). A systematic review of ChatGPT use in K-12 education. European Journal of Education, 00, 1–22. https://doi.org/10.1111/ejed.12599

Exponentially Faster Language Modelling
Forskere fra ETH Zurich har udviklet UltraFastBERT, en teknik, der kan øge hastigheden på de store sprogmodeller. Ifølge artiklen har dette stort potentiale for store sprogmodeller som OpenAI's GPT-3, men yderligere softwareoptimeringer er nødvendige.

Exponentially Faster Language Modelling

Language models only really need to use an exponential fraction of their neurons for individual inferences. As proof, we present UltraFastBERT, a BERT variant that uses 0.3% of its neurons during inference while performing on par with similar BERT models. UltraFastBERT selectively engages just 12 ou…