Faglig sorg: Når kunstig intelligens forandrer underviserens virkelighed

Dette er den første artikel ud af foreløbig syv, der udkommer hver torsdag i de kommende mange uger. I denne blogserie vil jeg dykke ned i begrebet "faglig sorg" – de følelser af tab, usikkerhed og eksistentiel tvivl, som undervisere kan opleve, når deres faglige identitet er under pres fra ny teknologi. Artikelserien har været undervejs i et halvt år, og jeg har løbende skrevet på den og fået en masse input, når jeg har været rundt og snakket med undervisere i hele landet. Følg med, når jeg udforsker denne teknologiske udvikling fra forskellige vinkler i de kommende uger.

Artikler i serien om faglig sorg:

Kunstig intelligens i uddannelse: En ny virkelighed

Kunstig intelligens har på rekordtid vundet indpas i klasselokalerne, hvor nye værktøjer som ChatGPT både fascinerer og frustrerer. Mens eleverne begejstret tager teknologien til sig, står mange undervisere tilbage med en følelse af, at deres faglighed er under pres. Denne oplevelse af tab og omvæltning kalder jeg her for faglig sorg. Begrebet indebærer en følelse af tab, usikkerhed og måske endda eksistentiel krise, når ens velkendte undervisningspraksis pludselig bliver udfordret eller ligefrem overflødiggjort af teknologi. For hvad betyder det for underviserens faglige identitet og stolthed, når ChatGPT kan generere opgaver, give feedback og skræddersy undervisning mindst lige så godt som et menneske? Hvad betyder det for relationen mellem lærer og elev, når AI-systemer bliver en usynlig, men altid tilstedeværende tredjepart i klasseværelset?

Disse spørgsmål vækker naturligvis bekymring og usikkerhed hos mange undervisere. Men de repræsenterer også en invitation til at gentænke og genopfinde, hvad det vil sige at være underviser i en tid med kunstig intelligens. En sådan invitation handler om at kunne navigere i den faglige sorg og ikke kæmpe mod forandringerne. Som underviser bliver man nødt til at tage stilling til teknologien og forme den efter vores menneskelige værdier og visioner for den gode læring.

Jeg er meget bevidst om, at begrebet faglig sorg kan opfattes negativt, og jeg anerkender, at der vil være nogen, som modstår teknologiske forandringer, og som måske vil bifalde dette negative fokus. Mit håb er imidlertid, at ved at udforske og nuancere begrebet gennem denne artikelserie kan bidrage til en dybere forståelse af de ændringer, der sker i hele vores uddannelsessystem. Desuden håber jeg at teksten vil blive brugt som en ressource til at støtte undervisere, ledere og uddannelsespolitikere i deres bestræbelser på at navigere i disse forandringer, og for at sikre at forandringer ikke tromler hen over underviserne.

Faglighed og identitet under forandring

Mange frygter, at undervisere bliver erstattet af kunstig intelligens (Williamson, 2023). Selvom det måske ikke er sandsynligt, at underviserne direkte vil blive udskiftet med kunstig intelligens, er der en reel risiko for, at teknologien kan mekanisere mange af de opgaver, der i dag er i gymnasieskolen. Dette inkluderer alt fra didaktiseringen af undervisningen og forberedelse af materialer til at give feedback og karakterer. Vi er stadig i de tidlige stadier af at udforske mulighederne med kunstig intelligens og har igangsat et omfattende eksperiment, hvis udfald vi endnu ikke kender. Dette er et nyt territorium for os alle, og vi er først nu ved at opbygge vores erfaring og forståelse af, hvordan AI kan påvirke og forme uddannelsesområdet. For hvad betyder det for underviserens faglige identitet og stolthed, når ChatGPT kan generere opgaver, give feedback og skræddersy undervisning mindst lige så godt som et menneske? Hvad betyder det for relationen mellem lærer og elev, når AI-systemer bliver en usynlig, men altid tilstedeværende tredjepart i klasseværelset?

Det sætter i høj grad underviserne under pres, og det sidste halvandet år har været meget anderledes for hele undervisningssektoren. Der er sket en markant stigning i it-programmer, som underviserne og eleverne bruger i deres dagligdag, som har integreret en eller anden form for generativ kunstig intelligens. I mit eget fag, Kommunikation og IT, er vi særligt berørt af den nye teknologiske virkelighed. Kunstig intelligens er ikke længere et fjernt fremtidsscenarie, men en integreret del af alle de programmer og værktøjer, vi bruger i undervisningen. En stor udfordring er dog, at det ikke altid er synligt, når et program indeholder kunstig intelligens, og det kan være svært for både underviserne og eleverne at vide, hvornår man må bruge teknologien, og hvornår det ikke er tilladt.

I øjeblikket ser jeg en masse eksperimenter rundt omkring på gymnasierne, og nogle er helt fremme med at integrere teknologien i undervisningen, mens andre har lukket af for det interesser dem ikke - det er jo ikke på grund at teknologien de er blevet undervisere. Når vi er ude og holde oplæg på gymnasier rundt i hele landet, så snakker vi meget med underviserne og høre om deres syn på kunstig intelligens i undervisningen, og her er der mange forskellige positioner. Både for og imod, men der er også en underliggende stemning hos en del, at det er som om de har mistet et eller andet i deres faglighed. Og inden længe begynder vi at se de første elever og ansatte i uddannelsessystemet have adgang til Microsofts Copilot, hvor kunstig intelligens er indbygget i dagligdags office programmer som Word, Outlook og Excel. Vi får derfor meget svært ved at undgå at bruge teknologien i vores hverdag, og på et tidspunkt vil det ikke være et valg vi skal foretage, men det er derimod måden alle underviser på.

Et konkret eksempel på dette oplevede jeg for lidt over et år siden. Efter et af vores oplæg gik underviserne ud i faggrupper og skulle afprøve teknologien, og her oplevede jeg en engelsklærer med tårer i øjnene. Hun havde netop bedt ChatGPT om at løse en af hendes opgaver, og det lykkedes også så godt, at den ville have fået 12+. Hun følte sig pludselig overflødig og usikker på sin egen faglige værdi, men hun så også, hvordan teknologien var i gang med at udvande hendes fag. Denne oplevelse er nok desværre ikke enestående, og mange undervisere vil givetvis opleve lignende følelser af tab og usikkerhed, når deres kompetencer og erfaringer bliver udfordret af AI. Samtidig er min oplevelse fra oplæg på gymnasierne, at de humanistiske fag i høj grad har svært ved at vide, hvordan de skal tilrettelægge undervisningen, hvor kunstig intelligens i høj grad kan kortslutte undervisningen. Som underviser mærker jeg også selv disse spørgsmål og bekymringer på daglig basis, hvilket jeg tænker er noget, man som skole skal være opmærksom på og understøtte underviserne i deres nye hverdag. Ansvaret for at håndtere den indvirkning, som kunstig intelligens kommer med, ligger ikke kun hos den enkelte underviser, men kræver en institutionel indsats og opbakning.

Udover de personlige kriser skaber den nye teknologi også spændinger blandt lærerne. På en nylig pædagogisk dag oplevede jeg en intens debat om elevers brug af AI-værktøjer til hjemmearbejde. Nogle foreslog et totalforbud, da de mente, at teknologien ikke bidrager til elevernes læring. Der blev fremsat beskyldninger som: “Eleverne lærer ikke det, de skal” og “Vi er til falds for teknologigiganterne.” Diskussionen blev hurtigt personlig med beskyldninger om at “tage den nemme løsning”, “mangle faglig stolthed” og “forsømme vores ansvar som undervisere.” Andre mente, at eleverne bør lære at bruge teknologien ansvarligt, og at et forbud ville være en kortsigtet løsning. Her blev det klart for mig, at kunstig intelligens ikke kun udfordrer den enkelte underviser, men kan også skabe splittelse og fragmentering i lærerkollegiet.

Samtidig står vi i et dilemma, fordi Undervisningsministeriet endnu ikke tillader, at kunstig intelligens indgår som genstandsfelt til eksamen, noget som Ekspertgruppen ellers har anbefalet (Ekspertgruppen for brug af ChatGPT ved prøver, 2024). Det skaber en kløft mellem den virkelighed, vi underviser i, og den virkelighed, eleverne bliver udprøvet i. Hvis jeg som underviser omfavner de nye teknologier og lader dem indgå i min undervisning, risikerer jeg så at gøre mine elever en bjørnetjeneste i forhold til eksamen? Eller hvis jeg holder fast i en mere traditionel undervisningsform uden kunstig intelligens for at matche eksamensskravene, forpasser jeg så muligheden for at ruste eleverne til den verden, de skal ud i? For hvad er i grunden min opgave som underviser? Er det at sikre, at eleverne består deres eksamener, eller er det at give dem de kompetencer og den viden, de har brug for i et stadig mere digitaliseret samfund? Som underviser føler man sig virkelig splittet mellem disse to hensyn, og løsningen nok ligger et sted midt imellem.

Faglig sorg møder underviserne

I litteraturen om professionelle hjælpere findes der mange begreber, der relaterer sig til det, jeg her kalder faglig sorg. Termer som compassion fatigue (medfølelse-træthed), empati-træthed og sekundær traumatisering beskriver alle de psykologiske påvirkninger, som mennesker i hjælperfag kan opleve i deres arbejde (Beermann, 2023). Når intelligente systemer gradvist overtager dele af undervisningen og det pædagogiske arbejde, kan det vække følelser af tab og eksistentielle overvejelser om ens faglige identitet og værdi. Ligesom compassion fatigue og empati-træthed beskriver de psykologiske konsekvenser af relationsarbejde, kan vi også tale om en form for teknologi-træthed - en træthed udløst af konstant at skulle forholde sig til og inkorporere ny teknologi.

Den norske psykolog Per Isdal bruger metaforen om, at man ikke kan gå gennem vand uden at blive våd. På samme måde, siger han, kan hjælpere ikke undgå at blive berørt af deres arbejde (Beermann, 2023). Denne indsigt kan også overføres til undervisere i mødet med ny teknologi: Vi kan ikke stå midt i den teknologiske udvikling uden at blive påvirket. Kunstig intelligens udfordrer måske vores opfattelse af, hvad det vil sige at være en dygtig underviser, når algoritmer pludselig kan give feedback og skræddersy undervisning. Det kan vække spørgsmål som: Hvad er min rolle nu? Hvad er det unikke, jeg som menneske bidrager med?

Uanset om vi kalder det faglig sorg, compassion fatigue eller teknologi-træthed, er kernen den samme: Som underviser investerer man meget af sig selv i sit arbejde, både fagligt og følelsesmæssigt. Derfor, som Isdal også understreger, er det afgørende at være opmærksom på ens egne grænser og behov. En del af løsningen kan være at skabe rum for at dele de svære oplevelser og følelser med kolleger, der står i samme situation - hvad Isdal kalder "lejrbål". Det kan give en følelse af ikke at være alene med udfordringerne og måske åbne for nye perspektiver og strategier. Samtidig kan det være nødvendigt at prioritere aktiviteter uden for arbejdet, der giver energi og balance. Det kan være hobby, motion, tid med venner og familie - hvad end der for den enkelte giver mulighed for at koble af og lade op.

Oven i disse faglige overvejelser kommer det faktum, at man som underviser også engagerer sig i elevernes trivsel og læring. Selvom undervisning ikke indebærer samme grad af dyb krisehåndtering som eksempelvis terapeutisk arbejde, kræver det stadig et stort mentalt og emotionelt nærvær at understøtte elevers udvikling. Og som Isdal her påpeger, kan denne konstante omsorg og engagement have en pris. For mig som underviser viser denne pris sig nogle gange som træthed, følelsen af utilstrækkelighed eller kortere lunte efter en lang dag med engageret undervisning og elevsparring. Det er en konstant balancegang mellem at være der fuldt ud for mine elever og at passe på mig selv.

Ved at anerkende vores egen sårbarhed og aktivt tage hånd om vores trivsel, som Isdal opfordrer til, kan vi måske blive bedre rustet til at navigere i de forandringer og udfordringer, som teknologien bringer med sig ind i klasseværelset.

Fra identitetskrise til eksistentiel tvivl: Fem dimensioner af faglig sorg i en AI-tidsalder

De nye teknologiske muligheder, særligt inden for kunstig intelligens, har en omfattende indflydelse på undervisernes faglige selvforståelse og kan fremkalde en oplevelse af tab og sorg. For bedre at forstå de forskellige aspekter af denne påvirkning har jeg udviklet et skema, stærkt inspireret af Jussupow & Heinzl (2018), med fem centrale kategorier, der hver især belyser et område, hvor underviserne kan opleve udfordringer eller forandringer i deres arbejdsliv og selvforståelse.

Overblik over kategorier og definitioner på begrebet faglig sorg.

Ud fra skemaet vil vi i højere grad have mulighed for at støtte underviserne i at håndtere de udfordringer, der følger med teknologiens indtog i undervisningen. Det er afgørende at have blik på de mange aspekter af teknologiens indvirkning og understøtte underviserne med de nødvendige redskaber og færdigheder til at finde fodfæste i denne nye virkelighed, uden at gå på kompromis med deres faglige integritet. Jeg vil nu se nærmere på, hvordan disse kategorier afspejler de udfordringer og forandringer, som underviserne møder i deres arbejdsliv.

Modellen med de fem dimensioner kortlægger nogle af de mange facetter af underviserens faglige identitet, der kan undergå forandringer som følge af teknologiens udvikling. Hver kategori har til formål at belyse specifikke områder, hvor underviserne kan opleve udfordringer eller forandringer i deres arbejdsliv og selvforståelse.

Afrunding

I denne første artikel har jeg kort undersøgt, hvordan kunstig intelligens på rekordtid har forandret undervisernes virkelighed og skabt nye udfordringer for vores faglige identitet og rolle. Samtidig har jeg også kort introduceret begrebet faglig sorg som en reaktion på disse forandringer og belyst nogle af de centrale dilemmaer, vi som undervisere står over for, når ny teknologi rykker ind i klasseværelset. Men hvad er de konkrete dimensioner af denne faglige sorg? I de kommende artikler vil jeg dykke ned i hvert af de fem centrale områder, hvor undervisere kan opleve udfordringer og forandringer som følge af ny teknologi. Den næste artikel omhandler, hvordan kunstig intelligens påvirker underviserens faglige identitet.

Kilder

Beermann, Jacob. 2023. “#62 Empatitræthed: Om medfølelsens pris, når hjælpere smittes af deres patienter og lejrbål”. maxer.dk. 3. juli 2023. https://maxer.dk/staerk-smertefri/empati-compassion .

Ekspertgruppen for brug af ChatGPT ved prøver. 2024. “Ekspertgruppe klar med anbefalinger for brug af ChatGPT ved prøver”. Børne- og Undervisningsministeriet. 2024. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/april/240424-ekspertgruppe-klar-med-anbefalinger-for-brug-af-chatgpt-ved-proever .

Jussupow, Ekaterina, Kai Spohrer, Armin Heinzl, og Carolin Link. 2018. “I am; We are - Conceptualizing Professional Identity Threats from Information Technology”. I International Conference on Information Systems. unknown. http://dx.doi.org/.

Williamson, Ben. 2023. “AI Must Be Kept in Check at School”. The Unesco Courier 2023 (4): 6–8. https://doi.org/10.18356/22202293-2023-4-2 .