EY satser massivt på AI
EY ser AI som en teknologi, der vil forandre rådgivningsbranchen grundlæggende, og investerer derfor i både værktøjer og uddannelse.
EY ser AI som en teknologi, der vil forandre rådgivningsbranchen grundlæggende, og investerer derfor i både værktøjer og uddannelse.
Carina Marie G. Korsgaard siger i Børsen, at EY opruster markant på AI og uddannelse, men samtidig fører en stram linje for, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge. Ifølge hende er AI allerede så afgørende for branchen, at alle medarbejdere forventes at bruge teknologien i hverdagen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og kvalitet.
EY vælger derfor bevidst ikke at tage alle åbne og frit tilgængelige AI-værktøjer i brug, fordi fejl og datalæk kan få store konsekvenser.
Samtidig beskriver hun AI som et kulturelt og ledelsesmæssigt skifte, der kræver nye kompetencer i hele organisationen. Klassiske fagligheder skal kobles tættere til teknologisk indsigt, og derfor har EY sat uddannelse højt på dagsordenen, blandt andet gennem interne programmer for partnere og ledere.
Hendes hovedbudskab er, at AI-udviklingen ikke kan sættes på pause, og at virksomheder derfor løbende må investere i teknologi, kompetencer og forandringsledelse for at forblive relevante.

Bag betalingsmur
En artikel i The Atlantic beskriver, hvordan nye AI-værktøjer nu kan overtage næsten hele elevens arbejde, fra quizzer og oplæg til afleveringer og diskussionsfora.
SESG har flyttet en del af hjemmeopgaverne ind på skolen for at håndtere, at AI gør det sværere at vurdere elevernes selvstændige faglige præstationer.
Astrid Galsgaard argumenterer for, at AI i skolen ikke først og fremmest handler om snyd, men om læring, identitet og elevens udvikling.
Unge bruger stadig AI, men en ny amerikansk Gallup-undersøgelse viser, at flere er blevet skeptiske. Mange frygter nu, at AI kan gøre læring sværere i stedet for lettere.
Efter succes med ultra:bit lancerer DR og en række partnere nu ultra:bytes, som skal styrke børns teknologiforståelse og digitale dømmekraft.