AI kan løfte undervisningen til et nyt niveau
Skoleleder Jonas Fisker argumenterer for, at AI ikke skal holdes ude af skolen, men bruges på måder, der styrker undervisningen og reducerer meningsløs snyd.
Skoleleder Jonas Fisker argumenterer for, at AI ikke skal holdes ude af skolen, men bruges på måder, der styrker undervisningen og reducerer meningsløs snyd.
I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver.
Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev.
Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken.
Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer, der både skal styrke forskning og uddannelse samt indgå i en mere bæredygtig energiløsning.
Prøveform B i mundtlig dansk bør bevares, fordi den støtter fagligt udfordrede elever og stadig giver lærere mulighed for at vurdere elevens egen forståelse, selv når AI er blevet brugt i forberedelsen.
En canadisk forsker beskriver, hvordan studerende oplever, at AI-polerede tekster er teknisk bedre, men generiske og ikke længere lyder som dem selv.
Gymnasielærernes Hovedbestyrelse efterlyser klare politiske rammer for AI i gymnasiet.