AI kan løfte undervisningen til et nyt niveau
Skoleleder Jonas Fisker argumenterer for, at AI ikke skal holdes ude af skolen, men bruges på måder, der styrker undervisningen og reducerer meningsløs snyd.
Skoleleder Jonas Fisker argumenterer for, at AI ikke skal holdes ude af skolen, men bruges på måder, der styrker undervisningen og reducerer meningsløs snyd.
I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver.
Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev.
Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.
Et nyt amerikansk studie blandt mere end 95.000 studerende viser en klar sammenhæng mellem hyppig AI-brug og snyd på universiteterne.