AI kan løfte undervisningen til et nyt niveau
Skoleleder Jonas Fisker argumenterer for, at AI ikke skal holdes ude af skolen, men bruges på måder, der styrker undervisningen og reducerer meningsløs snyd.
Skoleleder Jonas Fisker argumenterer for, at AI ikke skal holdes ude af skolen, men bruges på måder, der styrker undervisningen og reducerer meningsløs snyd.
I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver.
Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev.
Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken.
En artikel i The Atlantic beskriver, hvordan nye AI-værktøjer nu kan overtage næsten hele elevens arbejde, fra quizzer og oplæg til afleveringer og diskussionsfora.
SESG har flyttet en del af hjemmeopgaverne ind på skolen for at håndtere, at AI gør det sværere at vurdere elevernes selvstændige faglige præstationer.
Astrid Galsgaard argumenterer for, at AI i skolen ikke først og fremmest handler om snyd, men om læring, identitet og elevens udvikling.
Unge bruger stadig AI, men en ny amerikansk Gallup-undersøgelse viser, at flere er blevet skeptiske. Mange frygter nu, at AI kan gøre læring sværere i stedet for lettere.
Efter succes med ultra:bit lancerer DR og en række partnere nu ultra:bytes, som skal styrke børns teknologiforståelse og digitale dømmekraft.