Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Læring, dovenskab eller mental atrofi?

I denne uge ser vi på den mulige lukning af Den Danske Ordbog samt gymnasiernes brug af ChatGPT som makker. Fokus er på specialdesignet AI, der styrker læring, samt debatten om menneskeligt håndværk versus teknologisk effektivisering.

Per Størup Lauridsen

9 sep 2025 · 7 minut læses

Indholdsfortegnelse

Denne uges nyhedsbrev er lidt kortere end normalt fordi weekenden gik med Nær-festival på Langeland. Mens jeg lyttede til Carl Emil Petersen i en fyldt sal med et helt tavst og lyttende publikum, slog det mig hvor lidt kunstig intelligens egentlig fylder i den virkelige verden. Tænk hvis han havde nævnt at Frit Land var skrevet sammen med ChatGPT. Det er den ikke, men forestil dig hvis den var. For mig ville det fuldstændigt ændre værdien af sangen. Det ville fjerne det menneskelige aftryk, sårbarheden og den levede erfaring der gør kunsten vedkommende. Som Nick Cave tidligere har skrevet på sin blog, kan kunstig intelligens måske skrive en god sang, men aldrig en fantastisk sang. For som han konkluderer:"...AI would have the capacity to write a good song, but not a great one. It lacks the nerve."

Og den følelse af værdi, autenticitet og menneskeligt ophav er præcis det, der er på spil. I sidste uge kom det frem at Den Danske Ordbog er truet af lukning. Mens værktøjer med kunstig intelligens stormer frem risikerer vi at miste selve fundamentet for vores sprogforståelse.

Vi ser også på hvordan Handelsgymnasiet Ikast Brande arbejder med at gøre kunstig intelligens til elevernes makker. Vi dykker ned i Peter Svarres advarsel mod mental atrofi og ser hvordan forskere på Københavns Universitet bruger kunstig intelligens til at styrke læring. Til sidst opridser Jonas M. Hoeck det afgørende valg. Skal teknologien føre til nedskæringer, eller skal den styrke det unikke menneskelige håndværk?

Her er tre centrale pointer fra denne uge.

Fra forbud til anvendelse: Diskussionen handler ikke længere om vi skal bruge AI, men hvordan vi gør det pædagogisk ansvarligt som en makker.
Design er afgørende: Specialiseret AI som ChatTutor viser at teknologien kan designes til at styrke læring og kritisk tænkning, i modsætning til generiske værktøjer.
Mennesket i centrum: Der er en voksende opmærksomhed på at vi aktivt skal vælge at styrke fordybelse, håndværk og de unikke menneskelige kompetencer som AI ikke besidder.

Derudover finder du ugens andre nyheder.

God læselyst med nyhedsbrevet!

💡

Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på viden.ai/nyheder, hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene.

Den Danske Ordbog lukningstruet

Den Danske Ordbog, danskernes mest anvendte betydningsordbog, står til at lukke i 2026. Regeringens finanslovsforslag afsætter ikke de nødvendige 8 millioner kroner årligt til at fortsætte arbejdet, og de første opsigelser udsendes allerede i september.

For undervisningssektoren rammer denne trussel på et særligt kritisk tidspunkt. Mens AI-værktøjer som ChatGPT og andre sprogmodeller vinder frem i undervisningen, mister vi samtidig det væsentligste danske modspil til algoritmisk sprogbehandling. Som professor i sprogteknologi Bolette Pedersen understreger, udgør Den Danske Ordbog “selve essensen af et bolværk mod den ensretning og homogenisering, som chatbotterne fremskynder.”

DEN DANSKE ORDBOG ER LUKNINGSTRUET

Med regeringens finanslovsforslag kan arbejdet med Den Danske Ordbog ikke videreføres.

DSL - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Sådan bruger gymnasielærere ChatGPT rigtigt

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man valgt en pragmatisk tilgang til brugen af AI i undervisningen. Tysklærer Line Mortensen udtrykker det præcist: ChatGPT skal være elevernes makker med to k’er, ikke deres “maker”. Altså et værktøj, der støtter læringen, og ikke et, der erstatter den selvstændige tænkning.

Diskussionen på det midtjyske gymnasium er højaktuel for undervisere i hele landet. Mens ministeriet genindfører prøver med pen og papir i sprogfag, peger gymnasiets uddannelsesleder, Lene Borg, på, at vi i stedet bør gentænke prøveformerne og lære eleverne at anvende AI ansvarligt. Det handler om at ruste eleverne til en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er uundgåelig.

Hvad sker der med vores hjerner, når AI overtager vidensarbejdet?

Peter Svarre stiller et provokerende spørgsmål i sin seneste kronik i Copenhagen Review of Communication. Hvis industrialiseringen gav os biler, men fratog os vores fysik, hvad sker der så med vores hjerner, når AI automatiserer vores vidensarbejde?

Han anvender begrebet “mental atrofi” til at beskrive, hvordan AI-teknologier på samme måde som industrialiseringens maskiner kan føre til, at vi mister kompetencer, vi tidligere var afhængige af. Hvor vi i dag går til fitness for at modvirke industrialiseringens fysiske konsekvenser, spekulerer han på, om vi i fremtiden skal dyrke “mental fitness” for at holde vores hjerner i form.

Læs kronikken her:

Specialdesignet AI styrker læring frem for at erstatte den

Mens debatten om kunstig intelligens i undervisningen ofte handler om risikoen for snyd og manglende læring, peger ny forskning fra Københavns Universitet på en alternativ tilgang. Professor Guido Makransky og hans team har udviklet ChatTutor, et AI værktøj der ikke blot giver svar, men også stiller opklarende spørgsmål og fremmer refleksion hos de studerende.

Forskningen udfordrer tidligere MIT studier som viste reduceret hjerneaktivitet ved brug af ChatGPT. KU forskerne dokumenterer derimod, at deres specialudviklede AI tutor faktisk øger læringsudbyttet, både i forhold til traditionel undervisning og til generiske AI værktøjer. Nøglen er at værktøjet bygger på læringsteorier og fungerer som en personlig underviser der kan være til stede for alle elever på én gang.

Resultaterne er relevante for hele uddannelsessektoren, fra folkeskolen til universiteterne. De viser, at vi ikke bør frygte AI, men i stedet designe den med læring for øje. Det handler om at udvikle værktøjer der understøtter den aktive læringsproces i stedet for at overtage den.

Skal AI erstatte eller forstærke det menneskelige håndværk i undervisningen?

Jonas M. Hoeck rejser i en kronik i Information et centralt spørgsmål for hele uddannelsessektoren om, hvordan vi skal forholde os til AI, når teknologien både truer med at effektivisere os væk og samtidig giver nye muligheder.

Han peger på to vidt forskellige veje, som universiteterne går lige nu. Mens nogle skærer ned på de humanistiske fag i effektiviseringens navn, satser andre, fx Karlstad Universitet i Sverige, på at styrke netop de menneskelige færdigheder gennem nye uddannelser i skrivehåndværk. Det er et bevidst valg af, hvilken rolle mennesket skal spille i en AI-drevet fremtid.

For undervisere på alle niveauer er hans pointe vigtig. I stedet for at se AI som en trussel kan vi vælge at styrke det, teknologien ikke kan, nemlig fordybelse, tålmodighed og glæden ved at mestre et håndværk. Det handler om at uddanne elever og studerende til at være skabere frem for blot forbrugere af teknologi.