Gymnasieelev brugte ChatGPT til omkring 150 opgaver
18. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
Gymnasieeleven Romeo Sand Strawbridge brugte ChatGPT til omkring 150 afleveringer i løbet af gymnasietiden. Efter en mundtlig advarsel fra en lærer valgte han at lære værktøjet at kende i stedet for at stoppe med at bruge det.
Han afsluttede dog ikke gymnasiet, hvilket skete på baggrund af en fælles beslutning med skolen. I dag arbejder han som sælger i en it-sikkerhedsvirksomhed.
Romeo mener ikke, at det er snyd at bruge ChatGPT. Han ser det i stedet som en nødvendig effektivisering. Han argumenterer for, at bøger er forældede allerede fra den dag, de bliver trykt.
Selvom gymnasiet bygger på idéen om almen dannelse, mener Romeo, at det for mange elever er spild af tid at læse bredt, hvis de allerede kender deres fremtidige karrierevej. Derfor ser han sin brug af AI som en tjeneste, han har gjort sig selv for bedre at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.
CIU (Center for It i Undervisningen) har i samarbejde med flere uddannelsessekretariater lanceret AI-kørekortet, som er et gratis onlinekursus målrettet undervisere på erhvervsuddannelser og AMU. Kurset er udviklet med udgangspunkt i undervisernes egne spørgsmål og behov og skal hjælpe dem med at forstå, anvende og undervise i AI på en ansvarlig måde.
AI-kørekortet tilbyder en praksisnær tilgang med vidensvideoer, interaktive elementer og konkrete undervisningseksempler. Det fokuserer både på teknologisk forståelse, brug af AI-værktøjer og didaktisk vejledning i ansvarlig anvendelse af AI. En testperson fremhæver, at kurset effektivt bygger bro mellem teori og praksis, hvilket mange undervisere har efterlyst.
Bag AI-kørekortet står CIU i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, EVU og HAKL. Viden.AI har bidraget med faglig sparring til indholdet.
DPCMO, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, har sammen med det amerikanske firma ProRataAI indgået en kollektiv licensaftale for generativ AI. Danske medier får dermed kontrol over, hvordan deres indhold bruges i AI-systemer, samt sikring af korrekt kildeangivelse og økonomisk kompensation.
Som en del af aftalen får medierne adgang til Gist Answers, ProRataAIs svarmotor baseret på RAG-teknologi. Løsningen kan integreres direkte i mediernes egne platforme og stilles gratis og frivilligt til rådighed for alle DPCMO-medlemmer.
Ordbogen A/S har lanceret chat.dk, der er en danskudviklet AI-assistent bygget på Odin-LLM. Modellen er open source-sprogmodel der er trænet og finjusteret specifikt til dansk. Det giver den et forspring inden for dansk sprog og danske forhold, hvor de store internationale modeller ofte har svagheder.
Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning.
Chat.dk er gratis til undervisningsbrug og findes også som app. Virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan købe adgang til direkte API-kald, hvis de vil bruge assistenten professionelt.
I en klumme i Information skriver professor Anders Søgaard om, hvordan AI ændrer vores måde at agere som mennesker på, ikke kun som informationsformidlere, men også som deltagere i det uforudsigelige og ofte akavede samspil med andre.
Anders Søgaard beskriver mennesker som en slags omstillingsborde, der optager information og sender den videre. Han advarer dog om, at AI kun styrker denne del af os og samtidig svækker vores evne til improvisation, opmærksomhed, nærvær og kreativitet. AI er effektiv til at håndtere information, men ikke i mødet mellem mennesker.
Når elever vælger at spørge en chatbot frem for deres lærer, eller når mennesker søger trøst hos en chatbotkæreste, mister de muligheden for at træne de menneskelige egenskaber, som kun opstår i det uperfekte og uforudsigelige. Det er netop her, ifølge Søgaard, vi udvikler os som elever, kolleger og medmennesker. Hvis vi overlader den menneskelige del af læring og interaktion til AI, mister vi gradvist evnen til at være mennesker blandt andre.
Udgivet Information, Sektion 2, d. 12. december 2025: Vi er ved at miste det akavede møde.
AI må ikke overtage lærerens rolle
13. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
Folkeskolen.dk har udgivet en artikel, hvor læreren Lis Zacho deler sine erfaringer med AI i undervisningen og advarer mod, at teknologien får for stor indflydelse på lærerens rolle.
Som medlem af Lønmodtagernes AI-panel har hun bidraget til at formulere anbefalinger for, hvordan AI bør anvendes på arbejdspladsen. Hun understreger, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte lærerens faglighed og dømmekraft. Lis Zacho peger på, at AI allerede ændrer mange jobfunktioner, herunder lærerens.
Hun advarer mod en fremtid, hvor AI varetager undervisningsforberedelsen, og lærerne blot skal gennemføre færdige forløb. Det kan gå ud over undervisningens aktualitet og autenticitet. Erfaringerne med smartphones i skolen viser, hvad der kan ske, hvis teknologien får for stor magt. Derfor skal vi denne gang være kritiske og bevidste. Hun mener, at eleverne skal lære at bruge AI på en konstruktiv og ærlig måde og ikke som en genvej til snyd.
I stedet for at forbyde brugen skal eleverne lære at angive, hvordan og hvornår de har anvendt AI. Panelets anbefalinger opfordrer til, at AI bliver en hjælper og ikke en erstatning. Samtidig opfordres der til at bruge teknologien til at styrke fællesskab, nærvær og faglig fordybelse.
Folkeskolen.dk skriver, hvordan lærerstuderende Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede tavshed og berøringsangst i forhold til AI på læreruddannelsen.
I sin bacheloropgave i historie konkluderer han, at brugen af generativ AI stadig er tabuiseret blandt lærere, hvilket hæmmer den faglige udvikling. Han opfordrer til åbne drøftelser om teknologiens rolle i undervisningen, så AI kan indgå som en naturlig del uden at kompromittere fagets kerne.
Anton Danholt Lautrup, postdoc ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU, har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om syntetiske data.
Her advarer han om, at store mængder AI-genereret indhold kan føre til en form for digital indavl, hvor AI-modeller trænes på data, som ikke længere stammer fra virkelige mennesker. Det kan resultere i det, han kalder modelkollaps, hvor AI-systemer mister evnen til at generere brugbare, troværdige og mangfoldige resultater.
Han opfordrer til øget opmærksomhed på brugen af AI-genererede data, især når de anvendes i søgninger, automatiske tekstforslag og digitale opslag, som kan ligne fakta uden at være det.
For Anton Danholt Lautrup er spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan, men hvad vi vælger at bruge det til og hvilke konsekvenser det har for informationssamfundet.
AI ændrer lærerens rolle, men forstærker dens betydning
12. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft.
Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion.
TV 2 har talt med rektor Brian Juul om det opslag, han delte på LinkedIn, hvor han udtrykker bekymring over elevernes brug af AI i undervisningen. På Slotshaven Gymnasium har 11 elever i 3.g fået skriftlige advarsler for at bruge AI som en genvej i forbindelse med en større skriftlig opgave. Brian Juul vurderer, at opgaverne er skrevet i et sprog og med begreber, som eleverne ikke selv ville bruge. Han ser det som tegn på, at AI bliver anvendt uden at eleverne forstår indholdet.
Brian Juul mener, at problemet ikke kun gælder hans skole. Han oplever, at mange gymnasier står med samme udfordring, og han peger på, at der mangler klare politiske retningslinjer for, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Det skaber usikkerhed og en uens tilgang på tværs af skoler.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender problemstillingen. Han fortæller, at der allerede er igangsat forskellige initiativer. Det omfatter blandt andet eksamener, hvor eleverne skal bruge papir og blyant. Derudover bliver nye tiltag testet lokalt, før man beslutter, om de skal indføres i hele landet.
Sverige bortviser hundredvis af studerende for AI-snyd
11. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
En Ritzaunyhed, som deles i flere aviser, fortæller, at 770 studerende siden 2023 er blevet bortvist fra svenske universiteter for at bruge AI til snyd.
I 2025 alene drejer det sig om 467 bortvisninger, ifølge en ny opgørelse fra det svenske medlemsmagasin Universitetsläraren. Hertil kommer 75 advarsler for brug af AI. Stockholms Universitet topper listen med flest sager, hvilket tilskrives både universitetets størrelse og øget opmærksomhed på problemet. Underviserne har her fået kurser, workshops og vejledninger i korrekt brug af AI.
Også andre universiteter, herunder Linköping, melder om flere AI-relaterede disciplinærsager og justering af undervisnings- og eksamensformer. I alt har 27 ud af 35 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner ændret eksamensformerne som følge af AI.
Sverige er dermed et af de lande i Europa, hvor universiteterne reagerer mest systematisk på AI-snyd.
AI frigør tid og styrker undervisningsdifferentiering
11. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
På folkeskolen.dk fortæller to lærere, hvordan de bruger AI som støtte i forberedelsen og i arbejdet med undervisningsdifferentiering.
Sandra Rygaard og Julie Brahe Hansen oplever begge, at AI giver dem mere tid og bedre overblik i forberedelsen, samtidig med at det bliver lettere at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer.
AI bruges som sparringspartner, idéudvikler og redskab til at skabe differentierede undervisningsforløb. Begge lærere understreger, at teknologien skal anvendes med faglig dømmekraft og altid tilpasses den konkrete elevgruppe.
De opfordrer samtidig flere lærere til at afmystificere teknologien og afprøve AI på samme måde, som man arbejder med læremidler. Det handler om at tilpasse materialet og gøre det til sit eget, så det stemmer overens med elevernes behov og undervisningens formål.
Politiken skriver, at elever i folkeskolen allerede bruger AI-chatbots frit, og eksperter advarer om konsekvenserne for læring, pædagogik og skolernes ansvar.
På The Conversation advarer lektor Francesco Agnellini mod at afskrive menneskelig skrivning, selv om AI nu står bag størstedelen af det nye onlineindhold.
Professor Jeppe Bundsgaard mener, at fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen bør styrkes med fokus på kritisk refleksion over AI og digital manipulation.
AI Arenaen giver brugere mulighed for at sammenligne svar fra forskellige AI-modeller og bidrage til åbne datasæt, som styrker udviklingen af modeller til mindre sprog.
Vi bliver ikke en førende vidensnation med færre universitetsstuderende og kortere uddannelser. Tiden er inde til en samlet og fremtidsorienteret uddannelsespolitik, som kan imødekomme kravene i en ny teknologidrevet verdensorden.
En amerikansk undersøgelse viser, at AI-genererede klager fra forældre og elever fylder stadig mere i skolernes hverdag og kræver markant flere ressourcer at håndtere.
Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck forsvarer den klassiske undervisning som en nødvendig ramme for udviklingen af kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse.
Yoshua Bengio opfordrer til, at undervisning spiller en aktiv rolle i at fremme en kritisk forståelse af AI’s risici og muligheder. Skolerne skal ruste eleverne til en fremtid, hvor teknologien former både samfund og magtstrukturer.
AI bruges nu til at “vurdere” bogindhold i amerikanske skoler og biblioteker. Ifølge eksperter er teknologien ved at blive et redskab for censur og en trussel mod fri adgang til viden.
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning evaluerer nu konkrete forsøg med generativ AI i gymnasiet for at afdække, hvordan teknologien bedst kan integreres i undervisning og bedømmelse.
En ny undersøgelse viser, at IDAs medlemmer ser AI som et fagligt værktøj, men en forsker advarer om tab af kompetencer og menneskelige relationer på længere sigt.
Djøfbladet beskriver, hvordan en norsk kommune brugte ChatGPT i en rapport baseret på falske kilder, og en dansk forsker advarer om, at noget lignende kan ske herhjemme.
Et AI-system gav fejlagtigt lave karakterer til hundredvis af elever i Massachusetts, hvilket førte til manuel genbedømmelse samt kritik af brugen af automatiseret vurdering i undervisningen.
Fra februar 2025 har det været forbudt i EU at bruge AI til følelsesanalyse eller social bedømmelse af personer. Nye vejledninger skal hjælpe med at sikre, at reglerne bliver overholdt.
En ny rapport fra Center for Democracy & Technology viser, at amerikanske skoler i stigende grad bruger AI, men at denne udvikling samtidig er forbundet med øgede risici for eleverne.
Et debatindlæg i Børsen opfordrer til, at AI bliver en naturlig del af undervisningen og ikke en teknologi, som elever først må bruge efter skoletiden.
Professor Justin Reich fra MIT advarer mod ukritisk AI-brug i undervisningen. Erfaringer med tidligere fejlslagne teknologier viser, at det kræver ydmyghed og systematiske eksperimenter at finde ud af, hvad der faktisk virker.
Universiteterne står over for en ny æra, hvor AI-professorer og menneskelige undervisere sammen skal skabe mere personlig, tilgængelig og tværfaglig undervisning.
OpenAI indfører nye sikkerhedstiltag for unge under 18 år. De får en begrænset version af ChatGPT med blokeret indhold og udvidede muligheder for forældrekontrol.
På LinkedIn skriver Ove Christensen, at viden ikke mister sin værdi i en AI-tid, men tværtimod bliver vigtigere, fordi AI kun kan styrke læring, når den bruges til refleksion og eftertanke.
Alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået efteruddannelse i AI, hvilket har skabt en fælles forståelse og konkrete metoder til at integrere teknologien i undervisningen.
Jeppe Ørregaard
