I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Jesper Petersen, der er ordblind og indehaver af hjemmesiden ordklar.dk, at AI er en banebrydende mulighed for ordblinde, men at uddannelsessektoren er for konservativ og langsom til at tage teknologien i brug. Han beskriver, hvordan værktøjer som oplæsning, stavehjælp og diktering har ændret hans hverdag markant, og han mener, at disse redskaber bør være en naturlig del af undervisningen.
Samtidig peger han på, at AI kan nedbryde væsentlige barrierer for ordblinde ved at gøre læsning og skrivning mere tilgængelig, styrke selvtilliden, give individuel støtte og samtidig være en økonomisk fordel for skolerne. Han fremhæver dog, at skepsis over for teknologi, manglende lærerkendskab til AI og en traditionel tilgang til undervisning bremser udviklingen.
En ny undersøgelse fra Microsoft Danmark viser, at 90 procent af de unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skoletiden. Teknologien bliver især brugt som en digital hjælpelærer, når eleverne arbejder med lektier på egen hånd. Mange oplever, at AI giver et bedre overblik, øger produktiviteten og gør det lettere at forstå svære emner. Samtidig mener mere end halvdelen, at det kan føles som snyd, og det holder dem tilbage fra at bruge teknologien oftere.
Ifølge Microsofts direktør i Danmark, Mette Kaagaard, er udfordringen, at skolerne stadig mangler tydelige retningslinjer. Hun understreger, at AI skal bruges med omtanke og aldrig må erstatte menneskelig dømmekraft.
AI-forskeren Sine Zambach peger på, at både lærere og skoler har et ansvar for at tage teknologien alvorligt og bruge den pædagogisk. Hun fremhæver, at AI især kan støtte svagere elever ved at give forklaringer, feedback og faglig sparring, så længe teknologien bruges som hjælpemiddel og ikke som en genvej til færdige besvarelser.
Chatkontrol møder kritik for risiko for masseovervågning i EU
11. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
To danske forskere og undervisere, Diego F. Aranha fra Aarhus Universitet og Carsten Baum fra Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod EU’s forslag om chatkontrol, kendt som CSAR. Forslaget skal bekæmpe seksuelt misbrug af børn, men indebærer, at al digital kommunikation i EU, herunder billeder og videoer, kan blive scannet af overvågningsprogrammer.
De påpeger, at der ikke findes teknologi, der kan scanne så store mængder kommunikation uden alvorlige fejl. Resultatet vil være mange falske alarmer og et stort ressourcespild, mens kriminelle uden besvær kan undgå systemet. De understreger, at forslaget i praksis kan føre til masseovervågning af alle borgere og øge risikoen for misbrug i fremtidige politiske sammenhænge.
Radikal Ungdom: AI bør betyde farvel til karakterer
11. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
I et debatindlæg i Avisen Danmark argumenterer Anastasia Milthers, landsforperson i Radikal Ungdom, for at det er tid til at gentænke uddannelsessystemets fokus på karakterer. Hun peger på, at AI ændrer vilkårene for læring, fordi elever og studerende let kan bruge teknologien til at løse opgaver og dermed undgå kravet om selv at tilegne sig stoffet.
Anastasia Milthers beskriver, hvordan hun selv, som tidligere 12-talspige, formentlig ville have brugt AI til at sikre høje karakterer, hvis teknologien havde været tilgængelig dengang. Hun understreger, at problemet ikke er, at unge bruger AI, men at karaktererne i sig selv er blevet målet for uddannelse. Når målet er tallet og ikke læringen, er det naturligt, at man søger den letteste vej, og her er AI et oplagt redskab.
Ny tilgang til at opdage AI-hallucinationer i realtid
10. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Forskere har udviklet en metode til at opdage hallucinationer i AI-modeller, mens disse genererer tekst. Hallucinationer opstår, når en model opfinder information, fx navne, datoer eller kilder, der ikke eksisterer. Dette er et voksende problem, især i længere tekster, hvor AI ofte genererer mange detaljer.
Den nye metode fokuserer på entitetsniveau snarere end på hele påstande. Det betyder, at systemet kan markere enkelte tokens (ord eller tal), der ser ud til at være opdigtede, fremfor at kontrollere hele sætninger. Til dette har forskerne udviklet et datasæt, hvor en stor model med adgang til websøgning har markeret, hvilke dele af AI-genereret tekst der var korrekte eller opdigtede. Disse data blev brugt til at træne letvægtsklassifikatorer, kaldet linear probes, der kan opdage hallucinationer effektivt og billigt i realtid.
Hvorfor kognitiv anstrengelse er nøglen til læring
10. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Brian W. Stone, kognitiv psykolog, fremhæver i en artikel i The Conversation, at AI både kan være en hjælp og en hæmsko i læring, alt efter hvordan den anvendes. Når AI overtager for meget af det kognitive arbejde, risikerer eleverne at miste den mentale træning, der er nødvendig for at opbygge dyb forståelse og færdigheder. Enkelt sagt fungerer hjernen som en muskel, der kun udvikler sig, når den anstrenges.
Forskning viser eksempelvis, at studerende, der benytter ChatGPT til informationssøgning, ofte udviser mindre kritisk tænkning end dem, der søger viden gennem mere traditionelle metoder. Dermed kan AI fungere som en genvej, der reducerer indsatsen, men samtidig også læringsudbyttet.
På den anden side rummer AI et stort potentiale som læringsstøtte. Brugt som en personlig træner kan teknologien understøtte sokratisk dialog, stille spørgsmål og udfordre eleverne til selv at tænke og reflektere. Derfor er det afgørende at udvikle AI-værktøjer, der ikke overtager arbejdet, men i stedet stilladserer læringen og styrker elevernes egen kognitive indsats. Samtidig må eleverne lære at anvende AI bevidst og disciplineret, ikke som en erstatning, men som en ramme for udvikling.
Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år.
I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger.
Pris til Mikkel Aslak for udvikling af ny teknologi i undervisningen
9. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Mikkel Aslak Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter, har modtaget Stinusprisen i 2025. Prisen uddeles af Danmarks Lærerforening hvert andet år til en person, der har ydet en særlig indsats for folkeskolen. Han modtager den for sit mangeårige arbejde med at udforske, udvikle og formidle, hvordan ny teknologi kan styrke kvaliteten i undervisningen.
Danmarks Lærerforening fremhæver, at digitalisering i skolen både rummer muligheder og udfordringer, og at Mikkel Aslak Andersens tilgang udgør et vigtigt bidrag til arbejdet med at navigere i dette felt. Han har desuden arbejdet med it-strategier på flere niveauer og var i 2024 medlem af den ekspertgruppe, der rådgav ministeriet om nye prøveformer i en tid præget af AI. Hans arbejde spiller dermed en central rolle i at vise, hvordan ny teknologi kan anvendes med omtanke i undervisningen.
Geoffrey Hinton: AI vil skabe massiv arbejdsløshed
8. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Den britisk-canadiske datalog Geoffrey Hinton, kendt som "AI’s gudfar" og Nobelprisvinder, advarer om omfattende forandringer på arbejdsmarkedet som følge af AI. Ifølge Geoffrey Hinton vil teknologien føre til øget profit for de rigeste og stigende arbejdsløshed, fordi virksomheder erstatter ansatte med AI. Han understreger dog, at problemet ikke er AI i sig selv, men det kapitalistiske system, der driver denne udvikling.
Geoffrey Hinton påpeger, at især job med rutineprægede opgaver vil forsvinde, mens mere komplekse stillinger i højere grad vil kunne bevares. Han fremhæver sundhedsvæsenet som en undtagelse, hvor AI kan gøre læger markant mere effektive, uden at efterspørgslen på sundhedsydelser falder. Derimod vurderer han, at universitetsuddannede og nyuddannede i entry-level-stillinger er særligt udsatte.
Den Danske Ordbog, danskernes mest anvendte betydningsordbog, står til at lukke i 2026. Regeringens finanslovsforslag afsætter ikke de nødvendige 8 millioner kroner årligt til at fortsætte arbejdet, og de første opsigelser udsendes allerede i september.
For undervisningssektoren rammer denne trussel på et særligt kritisk tidspunkt. Mens AI-værktøjer som ChatGPT og andre sprogmodeller vinder frem i undervisningen, mister vi samtidig det væsentligste danske modspil til algoritmisk sprogbehandling. Som professor i sprogteknologi Bolette Pedersen understreger, udgør Den Danske Ordbog “selve essensen af et bolværk mod den ensretning og homogenisering, som chatbotterne fremskynder.”
På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man valgt en pragmatisk tilgang til brugen af AI i undervisningen. Tysklærer Line Mortensen udtrykker det præcist: ChatGPT skal være elevernes makker med to k’er, ikke deres “maker”. Altså et værktøj, der støtter læringen, og ikke et, der erstatter den selvstændige tænkning.
Diskussionen på det midtjyske gymnasium er højaktuel for undervisere i hele landet. Mens ministeriet genindfører prøver med pen og papir i sprogfag, peger gymnasiets uddannelsesleder, Lene Borg, på, at vi i stedet bør gentænke prøveformerne og lære eleverne at anvende AI ansvarligt. Det handler om at ruste eleverne til en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er uundgåelig.
Specialdesignet AI styrker læring frem for at erstatte den
5. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Mens debatten om kunstig intelligens i undervisningen ofte handler om risikoen for snyd og manglende læring, peger ny forskning fra Københavns Universitet på en alternativ tilgang. Professor Guido Makransky og hans team har udviklet ChatTutor, et AI værktøj der ikke blot giver svar, men også stiller opklarende spørgsmål og fremmer refleksion hos de studerende.
Forskningen udfordrer tidligere MIT studier som viste reduceret hjerneaktivitet ved brug af ChatGPT. KU forskerne dokumenterer derimod, at deres specialudviklede AI tutor faktisk øger læringsudbyttet, både i forhold til traditionel undervisning og til generiske AI værktøjer. Nøglen er at værktøjet bygger på læringsteorier og fungerer som en personlig underviser der kan være til stede for alle elever på én gang.
Resultaterne er relevante for hele uddannelsessektoren, fra folkeskolen til universiteterne. De viser, at vi ikke bør frygte AI, men i stedet designe den med læring for øje. Det handler om at udvikle værktøjer der understøtter den aktive læringsproces i stedet for at overtage den.
Danske AI-eksperter deler konkrete råd om, hvordan du kan bruge ChatGPT som hjælper – fra matematikopgaver til jobansøgninger – uden at miste din kritiske sans.
Nicholas Rabb advarer i Truthout om, hvor let viden kan kontrolleres, hvis undervisningen centraliseres hos få techfirmaer i samarbejde med regeringen.
Peter Skat-Rørdam opfordrer til en radikal gentænkning af undervisningen, hvor menneskelige styrker som kreativitet, etik og samarbejde sættes i centrum.
I et blogindlæg på Medium fortæller en historielærer, hvordan ChatGPT-5’s evne til at efterligne elevernes skrivestil fik ham til at forbyde brugen af AI i undervisningen.
Rektorer og lærere kritiserer ministeriet for at lade skolerne stå alene med de store konsekvenser, som AI har for vurdering og undervisning i gymnasiet.
I en omfattende artikel på Zetland dykker Torben Sangild ned i den omdiskuterede MIT-forskningsrapport “Your Brain on ChatGPT”, der har skabt røre verden over.
