AI-kørekort skal styrke underviseres kompetencer på erhvervsuddannelserne og AMU
4. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
Et nyt initiativ skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at undervise både i og med AI. Center for It i Undervisningen (CIU) står sammen med en række faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bag et nyt digitalt læringsunivers, AI kørekortet.
Målet er at give undervisere en solid forståelse af AI, så de både kan bruge teknologien som pædagogisk redskab og undervise elever og kursister i dens anvendelse.
AI kørekortet kombinerer CIU’s digitale og didaktiske ekspertise med udvalgenes branchekendskab, så materialet bliver både fagligt og praksisnært. AI kørekortet skal give undervisere viden om blandt andet prompt engineering, etik, kritisk tilgang og didaktisk brug af AI. Læringsforløbene består af videoer, interaktive tests og chatbots og kan bruges individuelt eller som en del af skolernes kompetenceudvikling.
Projektet støttes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), flere videnscentre, og vi på Viden.AI er også med. Kørekortet lanceres inden årets udgang og vil senere blive udvidet med fagspecifikke moduler, så undervisere kan tilpasse læringen til deres branche og fagområde.
I et debatindlæg af Mikkel Haarder (Dansk Industri), Mads Eriksen Storm (Dansk Erhverv), Lars Bo Henriksen (Lederne) og Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) fremhæves det, at Danmark står over for store udfordringer på sprogområdet. Selvom mange elever har haft tysk eller fransk i flere år, er der kun få, som føler sig i stand til at føre en meningsfuld samtale. Samtidig vælger færre unge at tage sprogfag på højt niveau eller fortsætte med sprogstudier på universitetet.
De peger på, at AI kan levere hurtige oversættelser og formulere tekster på fremmedsprog, men uden sproglig forståelse risikerer man fejl og misforståelser. Derfor bliver det afgørende at udvikle nye kompetencer, hvor eleverne lærer både at mestre sproget og at vurdere, hvornår AI kan bruges som redskab.
Debatindlægget understreger også behovet for en samlet koordinering på sprogområdet, noget der tidligere har ligget hos Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Men hvis centret nedlægges, er det store spørgsmål, hvem der skal samle viden, skabe overblik og guide udviklingen af sprogundervisningen.
En sag i Norge viser, at brugen af ChatGPT i Tromsø kommune har ført til en principiel afgørelse om gennemsigtighed. I marts 2025 blev det afsløret, at en rapport om skolestruktur indeholdt referencer til forskning, der slet ikke eksisterede. ChatGPT havde hallucineret kilder. Da journalister bad om indsigt i chatloggene, nægtede kommunen og kaldte dem elektroniske spor. I september afviste Statsforvalteren denne begrundelse og fastslog, at AI-samtaler er offentlige dokumenter. Gennemgangen viste desuden, at store dele af rapporten var direkte AI genereret uden kvalitetssikring.
Denne afgørelse understreger, at reglerne om gennemsigtighed og dokumentation også gælder for AI genereret materiale. Spørgsmålet er, hvordan vi ville reagere i Danmark, hvis en kommune havde brugt AI på samme måde, og om vi ville få indsigt i materialet.
Jeppe Klitgaard Stricker skriver i et nyt interessant blogindlæg, at OpenAI sandsynligvis vil indføre reklamer i ChatGPT-resultater i de kommende år. Formålet er at tjene milliarder på annoncering. Dette kan være med til at ændre, hvordan AI bruges i undervisning og forskning, hvor den kan miste sin position som neutral formidler af viden og i stedet blive styret af kommercielle interesser.
Han peger på, at problemet ikke blot er bannere eller pop-up-annoncer, men at hele indholdet af svarene kan formes af betalende aktører uden brugernes viden. Det kan betyde, at eksempelvis klimaoplysninger fremhæver energiselskabers perspektiver, eller at karrierevejledning favoriserer bestemte arbejdsgivere. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, hvor annoncer er tydeligt markeret, vil AI levere sammenhængende svar, hvor reklame og information blandes.
For universiteter rejser det spørgsmålet, om de fortsat kan anvende kommercielle AI-platforme i undervisningen, eller om de må investere i uafhængige og annoncefri alternativer. Samtidig advarer Jeppe Klitgaard Stricker om risikoen for et todelt uddannelsessystem, hvor kun ressourcestærke institutioner kan beskytte sig mod reklamepåvirkning.
Tekst & Node har fået grønt lys til at indlede forhandlinger om kollektive aftaler vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttede tekster, billeder og noder i AI-værktøjer. På et bestyrelsesmøde den 23. september blev der givet forhandlingsmandater på både uddannelses- og erhvervsområdet, hvilket betyder, at organisationen nu kan indlede dialog med kunder og samarbejdspartnere. Målet er at finde løsninger, der både tilgodeser rettighedshaverne og samtidig giver brugerne klare og lovlige rammer for at udnytte AI i deres arbejde.
AI-feedback og lærerfeedback giver næsten samme resultat
28. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Et nyt studie, der bygger på 41 undersøgelser med næsten 5.000 elever og studerende, viser, at AI-feedback virker næsten på samme måde som feedback fra lærere eller klassekammerater. De fleste undersøgelser fokuserer på skriveopgaver og sprogundervisning på videregående uddannelser.
Resultaterne peger på, at der ikke er en tydelig forskel i elevernes læringsudbytte. Eleverne er dog en smule mere kritiske over for AI-feedback, men forskellen er ikke markant.
Studiet fremhæver, at AI kan være en god støtte, fordi det kan give hurtig og detaljeret feedback, men at lærerens rolle fortsat er afgørende. Når AI og lærerfeedback kombineres, ser det i nogle tilfælde ud til at give både et bedre læringsudbytte og større motivation.
Hvor godt det virker, afhænger dog af, hvordan AI anvendes, hvilken type opgaver det drejer sig om, og hvor gennemsigtigt værktøjet er for eleverne.
AI skabte kreativitet og fordybelse i Odinskolens SFO
28. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
I Odinskolens SFO i Odense har et projekt med AI vist hvordan teknologien kan skabe motivation hos børn der normalt ikke vælger de klassiske kreative aktiviteter med saks lim og tape. Projektet blev gennemført i skolens makerspace hvor børn fra anden til fjerde klasse arbejdede med programmer som ChatGPT og Copilot til at skabe idéer og illustrationer som derefter blev omsat til fysiske kreationer som slotte monstre og butikker.
Pædagogerne som selv var nybegyndere i brugen af AI oplevede et særligt fællesskab med børnene fordi de lærte og eksperimenterede sammen. AI fungerede som en idégenerator og et designværktøj men hovedvægten lå på det håndværksmæssige arbejde hvor børnene byggede og videreudviklede deres idéer. Mange af børnene forbedrede AI forslag så produkterne blev personlige og unikke.
Flere AI-modeller og agenter på vej til Microsoft 365 Copilot
27. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Microsoft har udvidet Microsoft 365 Copilot, så brugerne nu kan vælge mellem flere forskellige AI-modeller. Ud over de velkendte GPT-modeller fra OpenAI får brugerne nu også adgang til Anthropic Claude Sonnet 4 og Claude Opus 4.1. I første omgang kan de anvendes i Researcher Agent og Copilot Studio, men planen er, at de senere også bliver tilgængelige i flere Copilot-funktioner.
Hvis en skole vælger at bruge Claude, sendes data til Anthropic gennem AWS i USA. Dermed gælder Microsofts EU Data Boundary ikke, og man bliver i stedet underlagt Anthropics egne vilkår. Selvom Claude ikke bruger kundedata til træning, indebærer overførslen af data til USA en juridisk udfordring og kan skabe usikkerhed i forhold til GDPR, særligt for offentlige institutioner.
KL har netop offentliggjort Teknologiradaren 2025 som giver kommunerne et aktuelt overblik over 24 teknologiers modenhed. I år er der sket en markant udvikling hvor AI teknologier nu udgør halvdelen af radaren.
Kommunernes overordnede Teknologiradar 2025 og Teknologiradar 2025 for dagtilbud og skoleområdet
På skoleområdet vurderes generelle AI chatbots, Cloud, videoløsninger og RPA som teknologier i kategorien klar hvilket betyder at de er udbredte og teknisk modne.
AI voicebots, tale til tekst, tolkebistand, specialiserede AI chatbots, AI til visualiseringer, machine learning, IoT, fysiske robotter, VR, AR og droner er placeret i afprøv hvor flere kommuner har testet teknologien.
AI assisterede fagsystemer, process mining, AI avatars og digitale tvillinger vurderes som teknologier man skal holde øje med.
Radaren er et værktøj som kommunerne kan bruge til at drøfte ny teknologi prioritere indsatser og hente inspiration fra andre kommuners erfaringer.
I Danmark har vi længe kendt til adaptive læringssystemer, for eksempel i nationale test og digitale fagportaler, hvor sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev. I et essay i Noema Magazine peger Greg Easley dog på, at AI kan tage skridtet videre. I stedet for blot at tilpasse tempo og sværhedsgrad inden for et pensum kan hele læringsforløbet bygges dynamisk op ud fra elevens aktuelle niveau.
Easley kalder det “adaptive threshold learning” (ATL). Det er en idé, der minder om Vygotskys zone for nærmeste udvikling, men udvidet med AI’s datakraft. Han understreger samtidig, at læreren fortsat spiller en central rolle som mentor og fortolker. Systemerne giver kun mening, hvis de designes med etik og lighed for øje.
Artiklen giver ikke nye løsninger på differentiering, men den stiller et vigtigt spørgsmål. Er vi i Danmark klar til at lade AI understøtte en mere radikal form for adaptiv undervisning end den, vi kender i dag?
Gymnasieskolen.dk skriver om, hvordan implementeringen af AI i gymnasierne bliver en omfattende opgave, som kræver både tid og ressourcer. Lærerne skal efteruddannes, undervisningen skal udvikles, og skolerne skal finde nye måder at integrere teknologien i hverdagen. På trods af dette har regeringen afvist at tilføre området ekstra midler.
Flere centrale aktører, blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, fremhæver, at AI er en så omfattende ændring, at de nuværende budgetter til kompetenceudvikling ikke kan dække behovet. Ifølge dem er der tale om en ekstraordinær opgave, som kræver ekstra finansiering. Regeringen fastholder dog, at skolerne må prioritere inden for de eksisterende rammer.
Ministeriets anbefalinger gør det klart, at alle gymnasielærere bør have kompetencer til at håndtere AI i undervisningen, og at det er skolernes fælles ansvar at løfte denne opgave. Den tidligere formand for ekspertgruppen om ChatGPT, Birgitte Vedersø, kalder AI en egentlig revolution for gymnasiernes praksis.
AU-lektor advarer om at AI gør gamle retningslinjer forældede
23. september 2025
·
Per Størup Lauridsen
Lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet peger i et debatindlæg på at universitetets nuværende retningslinjer for brug af AI allerede er overhalet af den teknologiske udvikling. Han har selv anvendt AI i sin undervisning siden 2022 og givet studerende lov til at bruge det ved eksamener men de nyeste modeller som Gemini 2.5 Pro ændrer forudsætningerne grundlæggende.
De nye AI-modeller kan med høj præcision producere besvarelser der bygger direkte på pensum og samtidig fremstå fejlfri og veldokumenterede. Dermed fungerer de nærmest som private tutorer. Tidligere udfordringer som ukorrekte henvisninger og problemer med filer er stort set elimineret. Dette skaber en risiko for at alignment mellem undervisning læringsmål og eksamen brydes. Studerende kan nemlig aflevere besvarelser der ikke afspejler deres egen forståelse men AI’ens output.
Som konsekvens har Niels Lauritzen valgt at forbyde brugen af AI i sine eksamener. Han understreger at der er brug for en dybere diskussion af hvordan AI skal integreres i både undervisning og evaluering fremover.
OpenAI indfører nye sikkerhedstiltag for unge under 18 år. De får en begrænset version af ChatGPT med blokeret indhold og udvidede muligheder for forældrekontrol.
På LinkedIn skriver Ove Christensen, at viden ikke mister sin værdi i en AI-tid, men tværtimod bliver vigtigere, fordi AI kun kan styrke læring, når den bruges til refleksion og eftertanke.
Alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået efteruddannelse i AI, hvilket har skabt en fælles forståelse og konkrete metoder til at integrere teknologien i undervisningen.
Geoffrey Hinton forudser, at AI vil erstatte mange job, især blandt unge og i rutineprægede stillinger, mens sundhedssektoren kan blive en af de største vindere.
Danske AI-eksperter deler konkrete råd om, hvordan du kan bruge ChatGPT som hjælper – fra matematikopgaver til jobansøgninger – uden at miste din kritiske sans.
Nicholas Rabb advarer i Truthout om, hvor let viden kan kontrolleres, hvis undervisningen centraliseres hos få techfirmaer i samarbejde med regeringen.
Peter Skat-Rørdam opfordrer til en radikal gentænkning af undervisningen, hvor menneskelige styrker som kreativitet, etik og samarbejde sættes i centrum.
I et blogindlæg på Medium fortæller en historielærer, hvordan ChatGPT-5’s evne til at efterligne elevernes skrivestil fik ham til at forbyde brugen af AI i undervisningen.
Rektorer og lærere kritiserer ministeriet for at lade skolerne stå alene med de store konsekvenser, som AI har for vurdering og undervisning i gymnasiet.
I en omfattende artikel på Zetland dykker Torben Sangild ned i den omdiskuterede MIT-forskningsrapport “Your Brain on ChatGPT”, der har skabt røre verden over.
