I en artikel hos BUPL fortæller Malin Frykman, hvordan pædagogiske ledere aktivt kan tage styringen over brugen af AI i deres ledelsesarbejde. Hun understreger, at AI ikke skal erstatte det menneskelige, men derimod understøtte det pædagogiske arbejde, blandt andet ved at frigøre tid, simulere scenarier og skabe overblik i komplekse beslutninger.
Hun fremhæver, at ledere allerede besidder de vigtigste kompetencer, nemlig pædagogisk forståelse, værdier og evnen til at lede mennesker. Det handler derfor ikke om teknisk ekspertise, men om at bruge AI til at støtte netop disse opgaver.
Hun foreslår, at ledere starter med at reflektere over deres holdning til AI og eksperimentere med simple funktioner som mailskrivning, mødeplanlægning og sparring via chatbots.
Hun understreger dog, at mange tekniske systemer endnu ikke taler ordentligt sammen, men at det er en udfordring, som vil blive løst over tid. Hendes anbefaling er at arbejde kontinuerligt og nysgerrigt med teknologien, lidt hver uge, frem for at nøjes med årlige kurser.
Når AI fjerner modstand fra læring - hvad går så tabt?
23. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
I et indlæg på bloggen The Future of Higher Education stiller Jeppe Klitgaard Stricker skarpt på, hvordan nye AI-værktøjer som Sora 2 og Comet er designet til at fjerne modstand, og hvorfor det kan underminere de processer, der gør læring meningsfuld og udviklende i uddannelsessystemet.
Når læring bliver friktionsfri, mister elever og studerende muligheden for at udvikle essentielle kompetencer som kritisk tænkning, tålmodighed og evnen til at håndtere intellektuel modstand.
Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at en generation opvokset med AI, som aldrig siger fra, kan få svært ved at navigere i virkelige akademiske og sociale fællesskaber, hvor modstand er en nødvendig del af udviklingen.
Faglig sorg i ledelsesrummet: AI udfordrer lederens rolle
22. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
AI er i færd med at ændre grundlaget for ledelse hvilket vækker faglig sorg hos mange ledere. Det beskriver Stine Bjerre Herdel fra Djøf i et indlæg hvor hun deler erfaringer fra workshops med ledere som reagerer med både nysgerrighed og modstand når AI-værktøjer præsenteres. Værktøjerne kan blandt andet overtage mødeopsamlinger identificere overbelastede medarbejdere og tilbyde coaching og på den måde udfordre oplevelsen af hvad ledelse egentlig er.
Det vækker modstand fordi nogle opgaver opleves som kernen i det at være leder især de relationelle og menneskelige aspekter. Herdel opfordrer derfor til at ledere ikke afviser teknologien pr. automatik men i stedet forholder sig aktivt og reflekteret til hvor AI kan understøtte kerneopgaven og hvor det ikke bør tage over.
Begrebet faglig sorg bliver centralt i forståelsen af den omstilling mange står midt i og det handler ikke kun om kompetencer men også om identitet. Derfor er det vigtigt at ledere har den nødvendige viden til at kunne træffe kvalificerede beslutninger om hvilke værktøjer de vil bruge og hvordan de vil bruge dem. Den teknologiske udvikling kræver ledelsesmæssig dømmekraft og den forudsætter tid prioritering og opbakning fra den øverste ledelse.
Museet ENIGMA lancerer et landsdækkende undervisningsforløb med titlen "AI & DIG", der skal ruste udskolingselever til en kreativ og kritisk tilgang til AI. Forløbet åbner officielt den 24. oktober 2025 og vil i første omgang finde sted på museet i København, hvorefter det vil turnere videre til biblioteker over hele landet fra foråret 2026.
Formålet er at klæde eleverne på til at håndtere de etiske og samfundsmæssige dilemmaer, AI medfører, som fx misinformation, snyd i skolen og erstatning af sociale relationer. Gennem en række opgaver og rollespil, hvor eleverne danner et "Råd for Fremtidens Mennesker og Maskiner", arbejder de med virkelighedsnære problemstillinger og formidler deres anbefalinger til digitaliseringsministeren.
Forløbet er gratis og dækker fagmål i dansk, matematik, historie og samfundsfag. Det er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Tankespil og støttet af TrygFonden med knap 4 mio. kr.
Ud over læringsforløbet indeholder projektet også en mobil udstilling samt en række debatarrangementer, der henvender sig til både unge og voksne. Udstillingen vil kunne opleves gratis på biblioteker i hele landet, mens debatterne tager fat på spørgsmål som fx hvorvidt AI bør integreres i folkeskolen.
Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet en samlet vejledningspakke om de typer af AI-brug, der er forbudt i henhold til EU’s AI-forordning. Formålet er at gøre det lettere for myndigheder, virksomheder og institutioner at forstå og efterleve reglerne i en dansk kontekst.
Vejledningspakken består af én hovedvejledning samt fem supplerende vejledninger, der dækker de specifikke, forbudte praksisser:
For den enkelte underviser er almindelig brug af værktøjer som ChatGPT, Copilot, Canva eller lignende ikke omfattet af forbuddene.
Derimod er et EdTech-system, der måler en elevs opmærksomhed via webcam, forbudt. Det samme gælder, hvis et AI-værktøj analyserer en elevs stemme eller ansigt under mundtlige fremlæggelser for at give feedback på fx "engagement", "usikkerhed" eller "følelsesmæssigt udtryk". Det betyder også, at det i praksis lukker af for al eksamenstræning, hvor man bliver optaget, og en AI analyserer stemmen eller ansigtet for at give feedback.
Vejledningerne indeholder desuden fiktive eksempler, der skal hjælpe organisationer med at vurdere, om en bestemt praksis kan være i strid med reglerne. Materialet supplerer EU-Kommissionens retningslinjer og omfatter de områder, Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med.
Videnskab.dk skriver om det nye fænomen AI-slop, som dækker over store mængder lavkvalitetsindhold produceret af kunstig intelligens. Det kan være billeder, videoer, lydoptagelser eller tekster, der ved første øjekast virker ægte, men som ofte er misvisende eller opdigtede. Formålet er sjældent at oplyse, men snarere at udnytte sociale mediers algoritmer og tjene penge på klik og visninger.
Et AI-genereret billede spredt på sociale medier, som viser en pige med en hundehvalp i en båd efter oversvømmelsen, der fulgte i kølvandet på den dødbringende orkan Helene. (Illustration: AI-genereret billede i omløb på sociale medier)
AI-slop udgør et voksende problem for troværdigheden og informationskvaliteten på nettet. Platforme som Wikipedia og magasiner som Clarkesworld har oplevet en overflod af AI-genereret tekst, som belaster redaktionelle systemer og skubber ægte indholdsskabere ud. Samtidig udvander AI-slop kunstneres arbejde og svækker vores evne til at skelne mellem ægte og falsk information.
AI-chatbots "superoplader mobning" og udgør en trussel mod børn
18. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
Australiens undervisningsminister, Jason Clare, advarer om en ny og bekymrende tendens, hvor AI-chatbots mobber børn og i visse tilfælde endda opfordrer dem til selvmord. Han beskriver udviklingen som “skræmmende” og mener, at AI er ved at “supercharge” mobning, hvilket betyder, at den bliver mere intens og vanskeligere at opdage og stoppe. Ifølge Clare er problemet ikke længere kun børn, der mobber hinanden, men også systemer, som aktivt ydmyger og skader unge brugere.
Advarslen kommer i forbindelse med lanceringen af Australiens nye nationale anti-mobbeplan, der pålægger skoler at reagere på mobbesager inden for 48 timer og styrker lærernes kompetencer gennem målrettet træning. Der afsættes fem millioner australske dollars til både undervisningsmaterialer og en national oplysningskampagne. Målet er at give lærere, forældre og elever bedre værktøjer til tidligt at identificere og stoppe mobning.
Regeringens tiltag hænger også sammen med den kommende nationale aldersgrænse for sociale medier. Den betyder, at børn under 16 år fra den 10. december ikke længere må oprette profiler. Clare understreger, at indsatsen mod mobning og psykisk mistrivsel nu også skal tage højde for AI’s rolle i børns digitale liv.
Microsoft lancerer nye AI-værktøjer i Microsoft 365 Copilot
17. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
Microsoft har netop lanceret en række nye AI-funktioner i Microsoft 365 Copilot, som er målrettet undervisningssektoren. Et af de centrale nye værktøjer er Undervis (Teach), der skal hjælpe lærere med at spare tid på forberedelse og differentiere undervisningsmaterialet.
Undervis gør det muligt at generere lektionsplaner, quizzer og vurderingskriterier, og brugerne kan nemt justere sprog, sværhedsgrad, længde og tilpasning til læringsmål.
Eleverne får i november adgang til funktionen Study and Learn. Værktøjet kan bruges til at forstå, øve og lære indhold på en interaktiv måde ved hjælp af flashcards, quizzer og øvelser.
U/NORD giver 4.500 elever adgang til danskudviklet AI-platform
12. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
Uddannelsesinstitutionen U/NORD investerer i den danske AI-platform Miira, som fremover skal bruges af både elever og ansatte på institutionens skoler i blandt andet Lyngby og Hillerød. Fra 1. november 2025 får alle 4.500 elever adgang til deres egen AI-tutor, som skal støtte dem i opgaveløsning uden at give færdige svar. Målet er at fremme en ansvarlig og fagligt styrkende brug af AI i undervisningen.
Projektet skal rulles ud i løbet af skoleåret 2025/2026 og er et led i U/NORDs strategi om at ruste eleverne til et fremtidigt arbejdsmarked med fokus på kreativitet, effektivitet og innovation.
Ny rapport fra USA viser hvordan AI påvirker elevernes trivsel
12. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
Rapporten Hand in Hand – Schools’ Embrace of AI Connected to Increased Risks to Students bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, elever og forældre i USA. Den dokumenterer, hvordan AI i skolerne bruges til både undervisning, administration og personlig støtte. Samtidig viser den, hvordan teknologien skaber nye former for sårbarhed.
Ifølge rapporten siger næsten hver femte amerikanske high school-elev, at de selv eller en ven har haft en romantisk relation til AI. Hele 42 procent oplyser, at de har brugt AI som en form for selskab eller digital ven. Denne tendens er særligt udbredt blandt elever på skoler med omfattende brug af AI.
Det rejser vigtige spørgsmål om trivsel, især fordi 31 procent af eleverne oplyser, at de bruger skolens egne enheder eller software til private samtaler med AI. Ifølge Laird skyldes det, at eleverne ofte ikke er klar over, at de interagerer med et værktøj og ikke med en person. Desuden er deres AI-læsefærdigheder begrænsede. Hun advarer om, at “vores forskning viser, at de fleste elever og lærere kun får meget basal træning i AI.”
I The Guardian beskriver Julia Carrie Wong, hvordan stadig flere børnefamilier bruger AI-værktøjer som ChatGPT til at fortælle historier, tegne billeder og føre samtaler med deres børn.
Forskere og eksperter i artiklen udtrykker bekymring og påpeger, at tidlig kontakt med generativ AI kan gøre det vanskeligt for børn at skelne mellem virkelighed og fantasi. Børn mellem tre og seks år har i forvejen svært ved at forstå forskellen mellem levende væsener og teknologi, og nogle tror ligefrem, at AI kan “tale” med dem og har egne følelser og intentioner.Dette kan skabe en illusion af en ægte relation og empati, som i værste fald kan udvikle sig til følelsesmæssig afhængighed.
OpenAI og Mattel er allerede gået sammen om AI-drevne produkter (kilde), mens nye startups udvikler alt fra interaktive bamser til fortælleapparater, der lærer børns interesser at kende og skaber skræddersyede historier.
AI-botten Poul træner studerende i realistisk kommunikation
10. oktober 2025
·
Per Størup Lauridsen
Københavns Professionshøjskole (KP) har udviklet AI-botten Poul, der bruges til at træne studerende i professionel kommunikation på Sundhedsadministrativ koordinator-uddannelsen (SAK). Poul adskiller sig fra mere generiske chatbots ved at være kontekstspecifik og baseret på et teoretisk fundament. Det betyder, at botten kan reagere realistisk, for eksempel ved at afslutte samtalen, hvis en studerende opfører sig uhøfligt.
Formålet er at simulere autentiske samtaler med patienter, hvilket udfordrer de studerende fagligt og styrker deres refleksionsevne. De første tests fra januar 2025 har vist positive resultater med øget engagement og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. AI-botten blev første gang præsenteret ved en konference i marts og skal i december 2025 vises frem på den internationale OEB-konference i Berlin.
Forskergruppen arbejder nu videre med at udvikle en didaktisk model, så AI-simulation som denne kan integreres bredt i undervisningen. Ifølge KP’s institutchef Martin Sønderlev Christensen er projektet et eksempel på, hvordan AI kan anvendes innovativt og didaktisk til at skabe praksisnær undervisning i stor skala.
Et debatindlæg i Børsen opfordrer til, at AI bliver en naturlig del af undervisningen og ikke en teknologi, som elever først må bruge efter skoletiden.
Professor Justin Reich fra MIT advarer mod ukritisk AI-brug i undervisningen. Erfaringer med tidligere fejlslagne teknologier viser, at det kræver ydmyghed og systematiske eksperimenter at finde ud af, hvad der faktisk virker.
Universiteterne står over for en ny æra, hvor AI-professorer og menneskelige undervisere sammen skal skabe mere personlig, tilgængelig og tværfaglig undervisning.
OpenAI indfører nye sikkerhedstiltag for unge under 18 år. De får en begrænset version af ChatGPT med blokeret indhold og udvidede muligheder for forældrekontrol.
På LinkedIn skriver Ove Christensen, at viden ikke mister sin værdi i en AI-tid, men tværtimod bliver vigtigere, fordi AI kun kan styrke læring, når den bruges til refleksion og eftertanke.
Alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået efteruddannelse i AI, hvilket har skabt en fælles forståelse og konkrete metoder til at integrere teknologien i undervisningen.
Geoffrey Hinton forudser, at AI vil erstatte mange job, især blandt unge og i rutineprægede stillinger, mens sundhedssektoren kan blive en af de største vindere.
Danske AI-eksperter deler konkrete råd om, hvordan du kan bruge ChatGPT som hjælper – fra matematikopgaver til jobansøgninger – uden at miste din kritiske sans.
Nicholas Rabb advarer i Truthout om, hvor let viden kan kontrolleres, hvis undervisningen centraliseres hos få techfirmaer i samarbejde med regeringen.
Peter Skat-Rørdam opfordrer til en radikal gentænkning af undervisningen, hvor menneskelige styrker som kreativitet, etik og samarbejde sættes i centrum.
I et blogindlæg på Medium fortæller en historielærer, hvordan ChatGPT-5’s evne til at efterligne elevernes skrivestil fik ham til at forbyde brugen af AI i undervisningen.
Rektorer og lærere kritiserer ministeriet for at lade skolerne stå alene med de store konsekvenser, som AI har for vurdering og undervisning i gymnasiet.
I en omfattende artikel på Zetland dykker Torben Sangild ned i den omdiskuterede MIT-forskningsrapport “Your Brain on ChatGPT”, der har skabt røre verden over.
| Foto: Colourbox
