Manglende AI-undervisning på KU kan skabe A- og B-hold blandt jurastuderende
17. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet (KU) udtrykker bekymring over, at universitetet er for langsomt til at integrere AI i undervisningen. Han frygter, at det vil dele de studerende i et A- og et B-hold, hvor nogle selv opsøger viden om AI, mens andre ikke får det som en del af deres uddannelse.
Universitetet erkender efterslæbet og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan AI kan integreres i undervisningen.
Ifølge Gustav Rudolph Røgild handler det ikke kun om at være klar til arbejdsmarkedet. Det drejer sig også om retssikkerhed og om juristers evne til at forstå og navigere i komplekse faktuelle og teknologiske spørgsmål.
Rektor: AI tvinger os til at vælge side i undervisningen
16. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor advarer Per Farbøl, der er rektor på Stenhus Gymnasium, mod en ukritisk integration af AI i undervisningen. Han argumenterer for, at kampen om AI ikke blot handler om at forhindre snyd, men om det grundlæggende værdigrundlag for undervisningen.
Han trækker paralleller til de sociale mediers udvikling, hvor en lille gruppe teknologiske aktører har formået at skabe afhængighed og flytte fokus væk fra nærvær, fordybelse og kritisk tænkning. Med AI ser han en lignende risiko, nemlig at eleverne overlader refleksion, dialog og læringsprocesser til teknologien.
Ifølge Per Farbøl står skolerne nu over for et valg om, hvorvidt undervisningen skal baseres på fælles faglige og pædagogiske principper eller på individuelle interaktioner med AI. Skal elevernes læring bygge på forståelse og dialog eller på at finde ’det rigtige svar’ via AI? Hvis ikke undervisningsverdenen vælger sin retning, risikerer man, at beslutningen tages af teknologiske aktører eller politiske hensyn.
Stort nordisk forskningsprojekt skal kortlægge digitale uligheder i unges brug af AI
15. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Lektor Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet har modtaget en bevilling på 18 millioner norske kroner fra Nordforsk til projektet GAIYA.
Projektet skal undersøge, hvordan gymnasieelever i Norden og Baltikum anvender generativ AI, og hvordan det påvirker undervisningen og de digitale kompetencer. Det har særligt fokus på digital dannelse og kønsligestilling.
Et centralt formål er at analysere, hvordan digitale forskelle mellem køn opstår og kan modvirkes. Tidligere forskning viser, at drenge ofte tager ny teknologi til sig hurtigere end piger, hvilket kan føre til digitale uligheder i både skole- og arbejdsliv. Derfor fokuserer projektet på legende læring, digital pædagogik og udviklingen af inkluderende undervisningsstrategier.
GAIYA-projektet ser generativ AI som en kulturel og social teknologi og ikke blot som et teknisk værktøj. Det skal munde ud i politiske anbefalinger, åbne undervisningsmaterialer og en styrket forståelse af, hvordan teknologien kan anvendes ansvarligt og ligestillet i fremtidens undervisning.
LEGO Education lancerer ny løsning til teknologiforståelse og AI i grundskolen
12. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
LEGO Education lancerer i april et nyt undervisningskoncept med fokus på teknologiforståelse og kunstig intelligens. Materialerne er udviklet til grundskolen og er opdelt i tre sæt for indskoling, mellemtrin og udskoling. Løsningen er baseret på praksisfaglig og samarbejdsorienteret læring, hvor eleverne arbejder sammen om at undersøge, bygge og programmere.
Idéen bag LEGO Education er at skabe en afbalanceret tilgang, som kombinerer fysiske aktiviteter med digital programmering, uden krav om elevlogin eller datalagring.
Den medfølgende Coding Canvas-app giver mulighed for blokprogrammering og støtter eleverne i deres udvikling af teknologisk forståelse.
Tre skolers erfaringer med at integrere AI i undervisningen
11. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Uddannelsesmonitor har et år efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendte sine anbefalinger til brugen af AI i undervisningen, spurgt tre skoler om, hvordan AI anvendes som pædagogisk værktøj. IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC fortæller, at fokus er skiftet fra kontrol over til læring og refleksion.
På IBC arbejder man med projektet Hybrid intelligens, hvor AI kombineres med menneskelig intelligens. Projektet undersøger, hvordan læring kan understøttes ved at opdele opgaver i delprocesser og anvende AI til idéudvikling, struktur og sparring.
Seks 1.g-klasser på Vestfyns Gymnasium deltager i et projekt, hvor eleverne arbejder med portfoliobaseret skriftlighed både med og uden AI. Formålet med øvelserne er at genskabe tilliden til egen skriftlighed og styrke elevernes evne til kritisk refleksion over AI’s output.
På ZBC har man i flere år arbejdet med at ruste lærerne til at bruge AI gennem workshops og nu også via asynkrone materialer. Skolen oplever store forskelle i anvendelsen af AI, men ser en stigende forståelse af, at teknologien ikke er en trussel, men et redskab, som kræver bevidst og kritisk anvendelse.
De tre institutioner deler ønsket om at udvikle en undervisningspraksis, hvor AI understøtter elevernes læring og motivation, samtidig med at læreren bevarer sin rolle som vejleder og faglig guide.
Snyd med AI afslører problemer i uddannelsessystemets værdier
11. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Christian Hendriksen, lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, skriver i en kronik i Information, at AI‑afsløret snyd blandt elever ikke bør ses som et teknologisk problem, men som et symptom på et uddannelsessystem, der belønner output frem for indsigt. Han argumenterer for, at løsningen ikke ligger i mere kontrol, men i en grundlæggende gentænkning af vores institutioner, så de fremmer nysgerrighed, tillid og reel læring frem for blot at optimere præstation og effektivitet.
Når elever som Romeo Strawbridge bruger ChatGPT til afleveringer, er det ikke nødvendigvis et udtryk for dovenskab eller uærlighed, men et logisk resultat af et system, hvor fokus er på at levere det rigtige output frem for at forstå indholdet. AI gør det muligt at “spille spillet” mere effektivt, og det rejser derfor spørgsmålet, om den måde, vi strukturerer uddannelse og vurdering på, er hensigtsmæssig.
Christian Hendriksen mener, at vi ikke bør reagere på AI med mere kontrol, men i stedet gentænke vores systemer. Det handler om at fremme nysgerrighed, refleksion og reel læring frem for at optimere efter karakterer, KPI’er og præstation. Hvis AI frigør kognitiv kapacitet, bør vi bruge den på det, der ikke kan automatiseres – nemlig relationer, samtaler, meningsfuld undren og engagement.
AI-detektering fejler – og eleverne betaler prisen
10. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
The Independent skriver, at en stigende andel af lærere i USA bruger AI-detekteringsværktøjer til at identificere snyd blandt elever, men forskning og erfaringer viser, at disse værktøjer ofte er upålidelige og kan skade uskyldige studerende.
En undersøgelse fra Center for Democracy and Technology viser, at 43 procent af lærerne i 6. til 12. klasse brugte AI-detektion i skoleåret 2024/25, selvom teknologien ofte giver både falske positive og negative resultater.
Studerende som Marley Stevens og Ailsa Ostovitz er eksempler på unge, der er blevet fejlanklaget og har oplevet alvorlige konsekvenser, både akademisk og mentalt. Marley Stevens mistede sit studielegat efter at være blevet straffet for brug af Grammarly, mens Ailsa Ostovitz er blevet anklaget tre gange, selvom hun selv har skrevet sine opgaver.
Et studie fra European Network for Academic Integrity konkluderer, at selv de bedste AI-detekteringsværktøjer ikke egner sig som dokumentation for akademisk snyd. Værktøjerne er lette at omgå og fejlvurderer ofte både menneske- og maskinskrevet tekst.
Derfor anbefales det at fokusere på forebyggelse og udvikling af alternative evalueringsformer, hvor læringsprocessen er i centrum og ikke blot det færdige produkt.
Vores måde at tale om AI på forvrænger vores forståelse
9. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
I The Conversation skriver professor Pablo Sanguinetti, at AI ikke blot er teknologi, men også formet af de ord og billeder, vi bruger til at beskrive det. Ifølge Pablo Sanguinetti risikerer vi at misforstå, anvende og regulere AI forkert, fordi den offentlige fortælling er præget af metaforer og myter, som ikke stemmer overens med virkeligheden.
Han kritiserer især idéen om AI som autonom og menneskelignende, en opfattelse med rødder i både mytologi og science fiction. Denne tilgang fjerner fokus fra det faktum, at AI bygger på menneskelig arbejdskraft, data og infrastruktur og ikke har hverken vilje, bevidsthed eller følelser. Når vi taler om AI som et selvstændigt væsen, risikerer vi at glemme, at det i virkeligheden er et redskab under menneskelig kontrol.
Derfor foreslår han, at vi ændrer den måde, vi taler om AI på, både sprogligt og kulturelt. Vi bør beskrive AI med mere præcise begreber som “databehandling” og “beregning” frem for ord som “tænker”, “drømmer” og “skaber”. Det gælder især i undervisning, medier og politik, hvor fortællingen om AI påvirker beslutninger og forventninger.
Hvis vi ikke ændrer narrativet, risikerer vi, at samfundsdebatten om AI, herunder etiske og reguleringsmæssige spørgsmål, bygger på misforståelser.
IT-fagforeningen PROSA opfordrer til, at Danmark udvikler en national strategi for brugen af AI i undervisningen. Forbundssekretær Michael Holm mener, at AI kan revolutionere læring og tekstforståelse, men kun hvis teknologien anvendes rigtigt. Han advarer mod planløs brug, der kan skade elevernes kritiske tænkning og forståelse. Michael Holm peger på Estland som forbillede, hvor ChatGPT er tilpasset undervisningsbrug og fungerer ved at stille spørgsmål i stedet for at levere svar.
I stedet for at diskutere forbud og snyd bør fokus være på, hvordan AI kan understøtte læring og motivation. Han foreslår derfor, at elever selv lærer at kode chatbots, og at lærere får kompetencer til at bruge AI aktivt i undervisningen, for eksempel til at skabe egne test og læringsforløb. Teknologiforståelse bør derfor opprioriteres og ligestilles med fag som dansk og matematik.
PROSA advarer samtidig mod techgiganternes kommercielle interesser, som ofte er styret af dataindsamling snarere end af læring.
I Gymnasieskolen beskriver lærer Anja Lea Olsen, hvordan AI har tydeliggjort en grundlæggende udfordring i skolepraksis. I årevis har vi brugt hjemmeopgaver som mål for elevers faglige niveau uden reelt at vide, hvordan de er blevet til. Med AI’s evne til at levere velformulerede og korrekte svar er denne praksis blevet uholdbar. Vi ved nemlig ikke længere, om det afleverede produkt er udtryk for elevens egne evner.
AI er dog ikke årsagen til problemet. Den gør blot en eksisterende praksis synlig. Hjemmeopgaver har altid været præget af forskellig hjælp, ressourcer og tid, men er alligevel blevet vurderet som sammenlignelige. Derfor argumenterer Anja Lea Olsen for et grundlæggende skifte i vurderingsformerne fra fokus på produktet til fokus på læringsprocessen.
Hun foreslår, at man i højere grad arbejder med procesvurdering gennem mundtlige forklaringer, faglige samtaler, udkast og feedback. Samtidig bør skolerne øge brugen af både diagnostiske og summative test under kontrollerede forhold, så karaktererne gives på et mere retvisende grundlag.
AI bliver dermed ikke et problem, men en mulighed for at gentænke, hvad vi egentlig vurderer i undervisningen. I stedet for at reagere med mere kontrol og mistillid opfordrer indlægget til at fokusere på at gøre tænkning og faglighed synlig i processen og til at lade AI blive en anledning til at sætte læring frem for præstation i centrum.
EVA skriver i et debatindlæg i Altinget, at karakterer kun er ét blandt flere evalueringsredskaber og langt fra altid det mest velegnede. Når undervisningen i stigende grad præges af generativ AI og praksisfaglighed, kan løbende feedback have en langt større effekt på elevernes læring og trivsel.
EVAs egne undersøgelser viser, at især løbende mundtlig feedback styrker både motivation, faglig selvtillid og læring. Det er lærerens tilstedeværelse og sparring undervejs i arbejdsprocessen, som skaber de bedste betingelser for faglig udvikling.
I debatindlægget fremhæves et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g fik formativ feedback i stedet for karakterer. Evalueringen viser, at det øgede sandsynligheden for, at eleverne både gennemførte gymnasiet og påbegyndte en videregående uddannelse.
Fokus på faglige fællesskaber frem for mere autoritet i klasseledelse
7. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
I Gymnasieskolen mener forskeren Mette Alma Kjærsholm Boie fra DPU, at øget autoritet og adfærdsregulering ikke er vejen frem i klasseledelse, særligt ikke i mødet med nutidens mangfoldige elevgrupper. Hun peger i stedet på behovet for øget pædagogisk fokus og fælles faglige processer, hvor eleverne oplever at blive inviteret ind i meningsfulde læringsfællesskaber.
Nutidens elever er forskellige, både i motivation, fagligt niveau og trivsel, og derfor er det ifølge Mette Alma Kjærsholm Boie afgørende, at læreren fungerer som faglig kapacitet og deltager i processer, hvor der arbejdes med spørgsmål, undren og kildekritik i stedet for at levere færdige svar. Det gælder især i en tid, hvor generativ AI, som ChatGPT, ændrer den måde, elever arbejder med opgaver på.
I stedet for at øge kontrollen bør lærere facilitere læringsrum, hvor elever er aktive medskabere af viden og oplever gensidig afhængighed. Klasseledelse handler derfor ikke om magt, men om faglighed og relation. Hun understreger samtidig, at det ikke altid er muligt at nå alle elever, men at lærere må fokusere på det, de kan påvirke, nemlig undervisningen og fællesskabet i klassen.
Gør AI skolen forældet? Ikke ifølge Frederick Hess. Han mener, at elever stadig skal lære litteratur, matematik og historie, og at AI kræver mere viden, ikke mindre.
Gymnasieeleven Romeo brugte ChatGPT til omkring 150 opgaver. Han ser det som en fordel og et effektivt redskab, selv om det udfordrer traditionelle krav i skolen.
Professor Anders Søgaard advarer i Information mod at udlicitere menneskelig kontakt til AI, fordi det svækker vores evne til at være opmærksomme og kreative.
Lærer Lis Zacho står bag nye anbefalinger, der advarer mod at lade AI overtage lærerens forberedelse og opfordrer til kritisk og gennemtænkt brug af teknologien.
Forskning i syntetiske data advarer om, at AI risikerer at miste forbindelsen til virkeligheden og dermed underminere både forskning og informationskultur.
Politiken skriver, at elever i folkeskolen allerede bruger AI-chatbots frit, og eksperter advarer om konsekvenserne for læring, pædagogik og skolernes ansvar.
På The Conversation advarer lektor Francesco Agnellini mod at afskrive menneskelig skrivning, selv om AI nu står bag størstedelen af det nye onlineindhold.
Professor Jeppe Bundsgaard mener, at fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen bør styrkes med fokus på kritisk refleksion over AI og digital manipulation.
AI Arenaen giver brugere mulighed for at sammenligne svar fra forskellige AI-modeller og bidrage til åbne datasæt, som styrker udviklingen af modeller til mindre sprog.
Vi bliver ikke en førende vidensnation med færre universitetsstuderende og kortere uddannelser. Tiden er inde til en samlet og fremtidsorienteret uddannelsespolitik, som kan imødekomme kravene i en ny teknologidrevet verdensorden.
En amerikansk undersøgelse viser, at AI-genererede klager fra forældre og elever fylder stadig mere i skolernes hverdag og kræver markant flere ressourcer at håndtere.
Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck forsvarer den klassiske undervisning som en nødvendig ramme for udviklingen af kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse.
Yoshua Bengio opfordrer til, at undervisning spiller en aktiv rolle i at fremme en kritisk forståelse af AI’s risici og muligheder. Skolerne skal ruste eleverne til en fremtid, hvor teknologien former både samfund og magtstrukturer.
AI bruges nu til at “vurdere” bogindhold i amerikanske skoler og biblioteker. Ifølge eksperter er teknologien ved at blive et redskab for censur og en trussel mod fri adgang til viden.
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning evaluerer nu konkrete forsøg med generativ AI i gymnasiet for at afdække, hvordan teknologien bedst kan integreres i undervisning og bedømmelse.
En ny undersøgelse viser, at IDAs medlemmer ser AI som et fagligt værktøj, men en forsker advarer om tab af kompetencer og menneskelige relationer på længere sigt.
Djøfbladet beskriver, hvordan en norsk kommune brugte ChatGPT i en rapport baseret på falske kilder, og en dansk forsker advarer om, at noget lignende kan ske herhjemme.
Et AI-system gav fejlagtigt lave karakterer til hundredvis af elever i Massachusetts, hvilket førte til manuel genbedømmelse samt kritik af brugen af automatiseret vurdering i undervisningen.
Fra februar 2025 har det været forbudt i EU at bruge AI til følelsesanalyse eller social bedømmelse af personer. Nye vejledninger skal hjælpe med at sikre, at reglerne bliver overholdt.
En ny rapport fra Center for Democracy & Technology viser, at amerikanske skoler i stigende grad bruger AI, men at denne udvikling samtidig er forbundet med øgede risici for eleverne.
Et debatindlæg i Børsen opfordrer til, at AI bliver en naturlig del af undervisningen og ikke en teknologi, som elever først må bruge efter skoletiden.
Professor Justin Reich fra MIT advarer mod ukritisk AI-brug i undervisningen. Erfaringer med tidligere fejlslagne teknologier viser, at det kræver ydmyghed og systematiske eksperimenter at finde ud af, hvad der faktisk virker.
Universiteterne står over for en ny æra, hvor AI-professorer og menneskelige undervisere sammen skal skabe mere personlig, tilgængelig og tværfaglig undervisning.
Freja Lillevang Sørensen
