TV Syd skriver, at flere danske folkeskoler er begyndt at bruge SkoleGPT, men at det har vakt bekymring hos både forældre og fagpersoner.
Blandt kritikerne er lektor og far til en elev i 5. klasse, Thorsten Westphal, som mener, at brugen af AI som SkoleGPT kan hæmme børns udvikling, især hvis den tages i brug for tidligt. Han efterlyser klare rammer og foreslår, at ældre elever først bør anvende teknologien i undervisningen.
Bekymringen deles af Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening, der peger på manglende national strategi og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere. Hun understreger dog, at eleverne skal lære at forstå og bruge AI ansvarligt og kritisk som en del af deres digitale dannelse.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender behovet for politisk handling og har sat en undersøgelse i gang i samarbejde med Digitaliseringsministeriet.
Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere, da der pågår overenskomstforhandlinger.
Over 40 gymnasier afprøver ny læreplan i informatik C
30. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Fra skoleåret 2026/27 deltager over 40 gymnasier i et forsøg med en revideret læreplan for informatik C. Forsøget har fokus på at styrke elevernes forståelse af centrale digitale teknologier og de tilhørende etiske overvejelser. Læreplanen omfatter emner som algoritmeforståelse, designprocesser, fejlfinding, maskinlæring samt brug af big data og AI i et samfundsmæssigt perspektiv.
Prøveformen i informatik C forbliver uændret i forsøgsperioden. De deltagende skoler skal deltage i vejledningsdage og bidrage til evalueringen af forsøget, som løber til og med skoleåret 2028/29.
Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for en mulig justering af faget på længere sigt.
Thea Enevoldsen, forperson i Autisme Ungdom, beskriver i et debatindlæg, hvordan AI er blevet et vigtigt redskab i hendes hverdag som ung med autisme, ADHD og ordblindhed. Hun argumenterer for, at AI kan fungere som en døråbner til fællesskaber og styrke både selvstændighed og selvtillid hos unge med handicap, særligt når teknologien bruges rigtigt.
Thea fremhæver, at værktøjer som Copilot hjælper hende med at skrive tekster, rette sproglige fejl og forstå administrative dokumenter. Det betyder, at hun kan fokusere sin energi på det væsentlige, nemlig mennesker, fællesskaber og sit arbejde som forperson. Samtidig understreger hun, at AI ikke skal udviske hendes personlighed, men gøre hendes budskab tydeligt, så hun bliver forstået på egne præmisser.
AI skal rette mine kommaer og slåfejl, ikke ændre betydningen i mine sætninger. Jeg vil ikke poleres væk. Jeg vil bare forstås. AI skal gi’ mig frihed til at bruge min energi på det, jeg er sat i verden for: Mennesker, fællesskaber og forandring.
Hun opfordrer til, at AI i højere grad tænkes ind i støtteindsatser som et hjælpemiddel, der frigør tid til det menneskelige møde. Ifølge Thea er det afgørende, at teknologien ikke kun gør livet lettere, men også giver mulighed for at deltage som den, man er.
En ny podcast fra Datatilsynet sætter fokus på børn og unges møde med AI i deres digitale hverdag. Jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi giver indblik i, hvordan AI indgår i sociale medier, spil og chatbots, og hvad det betyder for beskyttelsen af personoplysninger.
Podcasten giver også konkrete råd til forældre og undervisere om, hvordan man skaber gode digitale vaner og navigerer sikkert i en AI-præget onlineverden.
Gymnasielærer og lektor i tysk Mikael Busch udtrykker i et debatindlæg bekymring over, hvordan AI påvirker elevers læring. Han tager udgangspunkt i egne erfaringer og stiller spørgsmål ved, om eleverne reelt tilegner sig viden, når opgaver i stigende grad bliver løst med hjælp fra AI-værktøjer som ChatGPT.
Han advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence, fordi det primært er de dygtigste elever, der forstår at bruge teknologien på en meningsfuld måde. For de fleste elever afhænger tilegnelse stadig af gentagelse, udenadslære og øvelse.
I fremmedsprogsundervisningen fremhæver han især behovet for at lære gloser og grammatik udenad. Her argumenterer han for, at udenadslære bør genindføres som en metode til reel tilegnelse, der kan styrke både personlighed og evnen til at lære.
I en kronik i Information kritiserer videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, at Københavns Universitet har tilladt brug af generativ AI i skriftlige eksamensopgaver uden tilstrækkelig støtte, vejledning eller strategi. Hun oplever som underviser på antropologi, at de studerende i høj grad bruger AI, især ChatGPT, til at udforme problemformuleringer, forstå tekster og få sparring. Men det sker uden, at de er rustet til at forstå teknologien eller konsekvenserne af dens anvendelse.
Hun fremhæver, at universitetet har indført muligheden uden at sikre, at undervisere og censorer forstår teknologien eller er i stand til at vurdere dens brug. Resultatet er, at mange studerende føler sig usikre og overlades til selv at eksperimentere med AI som et nyt redskab, hvilket svækker deres mulighed for at opnå faglig forståelse og selvstændighed.
Rikke Abraham Callesen efterlyser både efteruddannelse af undervisere og obligatorisk undervisning i kritisk og konstruktiv brug af AI for studerende. Hun mener, at universitetet skylder både sine ansatte og studerende at tage ansvaret på sig i stedet for at lade udviklingen forløbe uden styring.
OECD: GenAI gavner læring – men kun med tydelig pædagogisk hensigt
25. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Den nyeste OECD Digital Education Outlook 2026 sætter fokus på, hvordan generativ AI kan gavne undervisning og læring, men kun hvis teknologien anvendes med et klart pædagogisk formål. Rapporten advarer direkte mod, at elever, der bruger generelle AI-værktøjer uden læringsformål, risikerer at blive afhængige af teknologien. Det kan føre til svækket engagement og manglende færdighedsudvikling.
Omvendt fremhæver rapporten, at når GenAI anvendes som en didaktisk integreret del af undervisningen, for eksempel i samarbejdsbaserede læringsmiljøer, kan det styrke færdigheder som kritisk tænkning, kreativitet og argumentation. Rapporten fremhæver især potentialet i intelligente tutoringsystemer (ITS), som kan skabe mere engagerende, adaptive og dialogbaserede læringsforløb.
For undervisere kan GenAI øge lærernes handlekraft ved især at støtte uerfarne lærere og forbedre deres undervisningseffektivitet. Værdien forstærkes yderligere, hvis lærere inddrages i design og udvikling af AI-værktøjer.
OECD anbefaler, at GenAI anvendes målrettet i undervisningen og ikke som en erstatning for menneskelige relationer eller kognitiv indsats. Regeringer og beslutningstagere opfordres til at investere i forskning i pædagogisk GenAI, skabe rammer for ansvarlig brug og sikre en infrastruktur, hvor alle elever og lærere har lige adgang til veldesignede løsninger.
Nordiske lærerorganisationer: AI må aldrig erstatte læreren
25. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
I anledning af Den Internationale Uddannelsesdag har lederne af de nordiske lærerorganisationer udsendt en fælles erklæring, hvor de understreger, at AI kun må bruges som støtte i undervisningen, aldrig som erstatning for lærere. De påpeger, at beslutninger om AI i skolen skal træffes med inddragelse af lærerprofessionen og baseres på forskning og dokumenteret erfaring.
De advarer mod teknologiske beslutninger, der træffes uden lærernes medindflydelse, og mod brugen af AI til overvågning af elever og ansatte. Organisationerne kræver, at lærernes faglige autonomi respekteres og understøttes gennem efteruddannelse og tid til kompetenceudvikling.
Et centralt budskab er, at AI uden nationale strategier og ressourcer risikerer at øge uligheden mellem skoler og elever. Organisationerne opfordrer derfor de nordiske regeringer til at udvikle fælles strategier, som sikrer lærerprofessionens reelle indflydelse.
I en kronik i Berlingske advarer Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard fra Lex, Danmarks Nationalleksikon, om at vi er ved at miste adgangen til troværdige kilder i takt med at AI bliver dominerende som informationsformidler. De peger på, at store sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Copilot ofte leverer fejlagtige svar uden kildeangivelse, og at den traditionelle søgemaskine er ved at blive erstattet af det, de kalder svarmaskiner.
Denne udvikling udgør en ny type misinformation. AI genererer indhold uden intention eller kilde, men kan stadig være misvisende, fordi det lyder rigtigt. I modsætning til klassisk fake news med en bevidst afsender er AI-fejl en bivirkning af systemernes opbygning og manglende forståelse af indhold.
Samtidig er mængden eksploderet, og misinformation kan nu leveres personligt og skræddersyet til den enkelte brugers fordomme. Det svækker både kildekritikken og det fælles faktuelle grundlag for den offentlige samtale.
Forfatterne beskriver, hvordan AI’s autoritetsillusion, altså kombinationen af selvsikre, høflige og grammatisk korrekte svar, risikerer at undergrave tilliden til viden, eksperter og fælles sandheder.
Hvis vi ikke længere kan stole på nettet som vejviser til viden, forsvinder fundamentet for demokratisk debat og oplysning.
Anders Bæk advarer i en klumme på IT-Watch imod det, han kalder kognitiv outsourcing, som er tendensen til at overlade for mange mentale opgaver til AI-assistenter som ChatGPT. Han mener, at vi risikerer, at vores kognitive evner svækkes, når vi ikke længere træner dem aktivt.
Han peger især på unge og elever som en risikogruppe. Mange lærere, han har talt med på skoler og uddannelsesinstitutioner, oplever en mærkbar nedgang i elevernes evne til at fordybe sig og forstå komplekse emner.
Han opfordrer derfor til, at AI bruges med omtanke, som et supplement og ikke som en erstatning.
SkoleGPT skal lære elever at tænke kritisk – ikke levere facit
23. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Martin Exner, der er projektleder på SkoleGPT, svarer på den kritik, som folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen har rejst i Altinget om modellens faglige pålidelighed og moraliserende tone. Her anerkender han kritikken og understreger, at SkoleGPT ikke er udviklet som et opslagsværk, men som et værktøj til dannelse og kritisk tænkning. Han forklarer, at modellen fungerer som en teknologisk sandkasse, hvor elever kan lære om både muligheder og begrænsninger ved AI, herunder bias og faktuelle unøjagtigheder.
SkoleGPT er ifølge Martin Exner udviklet med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og dataetik. Den er hostet i Danmark, logger ikke data og er open source. Det er alt sammen bevidste valg for at beskytte eleverne. Han erkender dog, at det har ført til en model, der ikke kan matche de store AI’er i kompleksitet og præcision.
Humanistisk viden skal indtænkes tidligt i teknologiudviklingen
23. januar 2026
·
Per Størup Lauridsen
Dekan ved Aarhus Universitet Maja Horst advarer i et debatindlæg i Altinget om faren ved at gentage fortidens fejl, hvor teknologier som sociale medier fik vidtrækkende konsekvenser, før samfundet forstod deres fulde betydning. Hvis vi vil undgå nye teknologiske blindgyder som for eksempel med AI, skal politiske beslutningstagere inddrage humanistisk og samfundsvidenskabelig viden tidligt i processen og ikke kun teknisk ekspertise.
Teknologisk beredskab handler ikke kun om kode og investeringer, men også om mennesker, kultur og tillid. AI-modeller trænet på amerikanske tekster og normer risikerer for eksempel at præge dansk kommunikation og værdier. Maja Horst peger desuden på, at AI kan skabe ny digital ulighed, hvor kun de mest ressourcestærke får adgang til de bedste løsninger.
LEGO Education præsenterer en ny læringsløsning, som gør det nemmere for lærere at undervise på en meningsfuld og ansvarlig måde i teknologiforståelse og kunstig intelligens.
Når elever bruger AI til at snyde, er det ikke nødvendigvis et tegn på uærlighed, men snarere et spejl af et uddannelsessystem, der belønner resultater frem for forståelse.
PROSA opfordrer til en national AI-strategi for undervisningen og fremhæver Estland som eksempel på, hvordan AI kan bruges til at støtte læring i stedet for at erstatte den.
AI har ikke ødelagt hjemmeopgaverne. Den har blot afsløret, hvor lidt vi egentlig ved om, hvordan de er blevet til. Måske er det på tide at flytte fokus fra færdige produkter til læringsprocesser.
Gør AI skolen forældet? Ikke ifølge Frederick Hess. Han mener, at elever stadig skal lære litteratur, matematik og historie, og at AI kræver mere viden, ikke mindre.
Gymnasieeleven Romeo brugte ChatGPT til omkring 150 opgaver. Han ser det som en fordel og et effektivt redskab, selv om det udfordrer traditionelle krav i skolen.
Professor Anders Søgaard advarer i Information mod at udlicitere menneskelig kontakt til AI, fordi det svækker vores evne til at være opmærksomme og kreative.
Lærer Lis Zacho står bag nye anbefalinger, der advarer mod at lade AI overtage lærerens forberedelse og opfordrer til kritisk og gennemtænkt brug af teknologien.
Forskning i syntetiske data advarer om, at AI risikerer at miste forbindelsen til virkeligheden og dermed underminere både forskning og informationskultur.
Politiken skriver, at elever i folkeskolen allerede bruger AI-chatbots frit, og eksperter advarer om konsekvenserne for læring, pædagogik og skolernes ansvar.
På The Conversation advarer lektor Francesco Agnellini mod at afskrive menneskelig skrivning, selv om AI nu står bag størstedelen af det nye onlineindhold.
Professor Jeppe Bundsgaard mener, at fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen bør styrkes med fokus på kritisk refleksion over AI og digital manipulation.
AI Arenaen giver brugere mulighed for at sammenligne svar fra forskellige AI-modeller og bidrage til åbne datasæt, som styrker udviklingen af modeller til mindre sprog.
Vi bliver ikke en førende vidensnation med færre universitetsstuderende og kortere uddannelser. Tiden er inde til en samlet og fremtidsorienteret uddannelsespolitik, som kan imødekomme kravene i en ny teknologidrevet verdensorden.
En amerikansk undersøgelse viser, at AI-genererede klager fra forældre og elever fylder stadig mere i skolernes hverdag og kræver markant flere ressourcer at håndtere.
Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck forsvarer den klassiske undervisning som en nødvendig ramme for udviklingen af kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse.
Yoshua Bengio opfordrer til, at undervisning spiller en aktiv rolle i at fremme en kritisk forståelse af AI’s risici og muligheder. Skolerne skal ruste eleverne til en fremtid, hvor teknologien former både samfund og magtstrukturer.
AI bruges nu til at “vurdere” bogindhold i amerikanske skoler og biblioteker. Ifølge eksperter er teknologien ved at blive et redskab for censur og en trussel mod fri adgang til viden.
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning evaluerer nu konkrete forsøg med generativ AI i gymnasiet for at afdække, hvordan teknologien bedst kan integreres i undervisning og bedømmelse.
En ny undersøgelse viser, at IDAs medlemmer ser AI som et fagligt værktøj, men en forsker advarer om tab af kompetencer og menneskelige relationer på længere sigt.
Djøfbladet beskriver, hvordan en norsk kommune brugte ChatGPT i en rapport baseret på falske kilder, og en dansk forsker advarer om, at noget lignende kan ske herhjemme.
Et AI-system gav fejlagtigt lave karakterer til hundredvis af elever i Massachusetts, hvilket førte til manuel genbedømmelse samt kritik af brugen af automatiseret vurdering i undervisningen.
Fra februar 2025 har det været forbudt i EU at bruge AI til følelsesanalyse eller social bedømmelse af personer. Nye vejledninger skal hjælpe med at sikre, at reglerne bliver overholdt.
