Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.

Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.

Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.

Selvfølgelig bruger gymnasieelever ai til eksaminer og afleveringer. Indret dog systemet derefter

Hvis værktøjerne findes, må prøverne måle det, mennesker kan med værktøjerne og ikke uden dem.

Politiken - Den levende avis

Da Kim Østergaards datter spurgte, om han kunne bygge en platform, der kunne hjælpe hende med at blive bedre i skolen, gik han i gang med at udvikle SkoleElev.ai.

På blot tre uger var den første version klar til test. Platformen tilpasser undervisningen til den enkelte elev ved hjælp af en læringsstiltest baseret på VARK-modellen samt en vurdering af elevens faglige niveau. Indhold og sværhedsgrad justeres automatisk, så eleverne kan arbejde på forskellige klassetrin i forskellige fag. Eleverne kan blandt andet få læst tekster højt, tage billeder af opgaver fra deres skolebøger og få genereret forklaringer eller nye øveopgaver. Der er indbygget belønningselementer, der skal understøtte elevernes motivation.

Der har været enkelte fejl og kritiske spørgsmål, blandt andet om ophavsret, men responsen fra lærerne beskrives som overvejende positiv. Udvikleren efterlyser samtidig en bredere debat om AI i skolen, hvor fokus rettes mod at styrke elevernes kreative og menneskelige kompetencer frem for primært at handle om snyd.

Datterens spørgsmål satte far i gang: Nu spreder Kims løsning sig på skoler

Da hans datter en dag stillede et enkelt spørgsmål ved køkkenbordet, tog iværksætter Kim Østergaard en beslutning, han normalt aldrig ville tage. Tre uger senere var en helt ny platform klar til test. I dag er den allerede taget i brug på flere skoler.

JydskeVestkystenHenrik Dürr hedjv.dk

Når AI kan skrive opgaver på få minutter, mister den klassiske skriftlige eksamen sin værdi som mål for faglig kunnen. En kronik fra ledelsen på Arts ved Aarhus Universitet peger på, at universiteterne må gentænke både eksamensformer, undervisning og samarbejdet med arbejdsmarkedet.

Kronikken peger på tre udfordringer. Skriftlige opgaver kan ikke længere måle individuel kunnen. Uddannelserne skal forberede de studerende til et arbejdsmarked præget af AI. Fagene må også selv forandre sig. Her fremhæves humaniora som særligt godt rustet, fordi fagene i forvejen træner kritisk analyse og vurdering, kompetencer der bliver centrale, når tekstproduktion er automatiseret.

I kronikken afvises en tilbagevenden til forbud og pen og papir-eksamener. I stedet argumenteres der for at omfavne udviklingen og sætte kritisk evaluering og samspillet mellem mennesker og AI i centrum.

På de humanistiske uddannelser har vi i årtier undervist studerende i præcis den kompetence, der nu bliver afgørende

Hvordan skal uddannelserne tilpasse sig, når kunstig intelligens kan skrive bedre opgaver end de fleste studerende? På universiteterne kæmper vi ikke kun med at finde nye eksamensformer. Vi arbejder på at løse et problem, der rammer hele samfundet: Hvordan vurderer vi folks kompetencer, når vi ikke længere kan stole på deres skriftlige produkter?

Politiken - Den levende avis

TV 2 skriver om 26-årige Lærke Juhl, der har ændret sin måde at studere på kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.

I stedet for at læse alle teksterne beder hun ChatGPT fra OpenAI om at lave korte resuméer af de kapitler, hun skal gennemgå. På baggrund af dem skriver hun noter og bruger ChatGPT til at få begreber forklaret indholdet i et enklere sprog. Ifølge hende har metoden både sparet tid og forbedret hendes forståelse, og hun har opnået høje karakterer.

Ifølge Rettighedsalliancen kan det være ulovligt at bede ChatGPT om resuméer af konkrete bøger, mens professor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at korte og selvstændige resuméer kan være lovlige.

Forskere peger samtidig på pædagogiske risici. Sine Zambach fra CBS fremhæver, at AI kan gøre komplekse tekster mere tilgængelige, men advarer om, at studerende kan miste vigtige kompetencer i selv at analysere tekster og arbejde med primærkilder.

Lærke Juhl understreger, at hun ikke bruger ChatGPT til at skrive opgaver for sig, og at hun møder op til undervisningen for at forholde sig kritisk til materialet.

26-årig er stoppet med at læse bøger på studiet – bruger Chatgpt i stedet

Selvom det kan være en god hjælp at bruge Chatgpt, er der også faresignaler, siger eksperter. Ifølge professor ligger 26-årigs metode i en gråzone.

TV 2 DANMARKLaura Kongsmark Schuldt

Tre elever fra Handelsgymnasiet i Silkeborg har udviklet appen Smartclass, som kan lytte med i undervisningen og transskribere den som en slags digital hjælpelærer. Tanken var at støtte klassekammeraternes indlæring ved at gøre det lettere at genbesøge undervisningens indhold. Appen nåede dog kun at blive testet i en kort periode, før den blev forbudt på Handelsgymnasiet.

Forbuddet skyldes, at flere lærere følte sig utrygge ved, at undervisningen kunne blive optaget uden deres viden og samtykke.

Skole forbyder elevudviklet app: Lærerne føler sig utrygge

Tre elever fra Handelsgymnasiet troede, at deres innovative idé skulle hjælpe klassekammeraterne til bedre indlæring. Nu er påfundet blevet forbudt

Midtjyllands AvisRasmus Dall Sørensen Journalist

Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU ved Aarhus Universitet opstiller i Politiken en dystopi og en utopi for fremtidens undervisning med AI. Ifølge ham afhænger udviklingen af, om skoler og myndigheder selv tager styringen eller overlader den til internationale techgiganter.

I det dystopiske scenarie er AI integreret i alle skolens systemer, og hver elev har sin egen AI tutor. Undervisningen bliver stærkt individualiseret, men ifølge Jeppe Bundsgaard risikerer det at føre til en afdemokratisering af skolen, hvor techvirksomheder i praksis får indflydelse på, hvad eleverne lærer. Lærerens rolle reduceres til at sikre, at eleverne følger teknologiens anvisninger, og dermed svækkes elevernes kreative og kritiske kompetencer.

I det alternative scenarie har skoler og myndigheder taget ejerskab til teknologien. Her anvendes AI som et åbent og gennemsigtigt redskab, som lærere og elever bevidst kan vælge til og fra. Jeppe Bundsgaard peger på muligheden for open source løsninger udviklet i dansk regi og på vigtigheden af, at elever lærer at forholde sig kritisk til AI’s svar, herunder bias og fejl. Målet er, at eleverne udvikler dømmekraft og kan vurdere, hvornår AI er relevant, og hvornår menneskelig dialog er nødvendig.

Professor opstiller dystopi og utopi for fremtidens undervisning med ai

Vi skal tage magten fra techgiganterne i fremtidens skole, mener professor. Ellers ender det helt galt.

Politiken - Den levende avis

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog, at debatten om generativ AI i uddannelse ofte fokuserer på snyd og eksamener, mens en mere grundlæggende udfordring overses, nemlig den mentale belastning ved konstant at skulle verificere AI-genereret indhold. Generativ AI leverer en blanding af korrekte oplysninger og overbevisende fejl. Det kræver faglig dømmekraft at skelne mellem dem.

Tidligere var kvalitetssikringen i højere grad indlejret i uddannelsessystemet gennem peer review, fagligt kvalificerede undervisere og gennemarbejdede materialer. I dag forudsætter effektiv brug af generativ AI ekspertviden, som studerende endnu er ved at opbygge. Dermed flyttes ansvaret for kvalitetssikring fra institutionen til den enkelte studerende.

Konsekvensen er, at den mentale energi flyttes fra faglig fordybelse til kontrol og verifikation. Resultatet kan blive, at tid bruges på at kontrollere svar frem for at opbygge forståelse, samtidig med at sprogligt polerede AI-tekster skjuler faglige mangler.

Når generativ AI afkræver studerende ekspertviden

February 20, 2026I de seneste år har vi i uddannelsessektoren brugt betydelig energi på at debattere om mennesker kan opdage AI-genereret indhold, hvad vi stiller op med snyd, og hvordan fremtidens eksaminer skal se ud. Disse er vigtige emner, men de slører en anden problematik - nemlig den form for udmattelse, der indfinder sig i arbejdet med generativ AI-output. Dét at skulle finde ud af, om tekst kommer fra en maskine eller et menneske, og om teksten dernæst er troværdig, fjerner fagligt foku

stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker

Mikkel Aslak, pædagogisk konsulent ved VIA Center for Undervisningsmidler, rejser spørgsmålet om, hvad det betyder for tilliden mellem skole og hjem, hvis forældre ikke længere kan være sikre på, at beskeder på Aula er skrevet af et menneske. Han oplever, at mange lærere er begejstrede for at bruge chatbots i forældrekommunikationen, men peger på behovet for tydelige rammer og refleksion.

Han fremhæver, at AI rummer et reelt potentiale. Chatbots kan bidrage til at gøre beskeder klarere, mere høflige og sprogligt korrekte, især for lærere, der oplever skriftlig kommunikation som tidskrævende eller vanskelig. Samtidig advarer han mod både at forbyde og ukritisk at omfavne teknologien. Et ensidigt forbud kan føre til skjult og uhensigtsmæssig brug, mens ukritisk anvendelse kan skabe distance og udfordre oplevelsen af autenticitet i samarbejdet med forældrene.

Nu kan du svare forældrene lige så surt, du vil – så længe du kører beskeden igennem høfligheds­-generatoren

Hvad betyder det, hvis man ikke længere kan regne med, at det er et menneske, man kommunikerer med på Aula?

FolkeskolenMikkel Aslak Pædagogisk konsulent for IT og medier, VIA Center for Undervisningsmidler

Laurits Rasmussen, stifter og direktør for Miira, har skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor han argumenterer for, at AI kan blive en reel løftestang i undervisningen, men kun hvis lærerne får styringen over teknologien.

Han er ærlig om, at udviklingen går hurtigt, og at mange lærere med god grund er skeptiske. Det kræver ressourcer at følge med. Og erfaringerne fra digitaliseringsbølgen i 2010'erne er ikke særlig opmuntrende: Teknologien endte i mange tilfælde med at begrænse lærernes didaktiske råderum og øge skærmforbruget. Den fejl må vi ikke gentage. AI skal kunne bruges til undervisning uden skærm og til at kvalificere arbejdet med skærm, ikke som en erstatning, men som et værktøj med et klart formål. Det kræver løsninger, der er udviklet specifikt til undervisningskonteksten, og adgang til den slags forudsætter et bedre marked.

Han peger derfor på behovet for konkurrence og fælles standarder. Klare krav fra staten og en delt model for datasikkerhed kan skabe et mere gennemsigtigt marked med flere løsninger at vælge imellem.

AI-direktør: AI kan løfte undervisningen, hvis lærerne har kontrollen. Men det kræver klare politiske rammer - Altinget

Potentialet for brug af AI i skolerne er kæmpestort, men hvis potentialet skal opfyldes kræver det både frihed til lærere og klare politiske rammer, skriver Laurits Rasmussen, medstifter af Miira.

Altinget

Helene Friis Ratner argumenterer for, at danske skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken som udgangspunkt og ikke kun med fokus på GDPR og datasikkerhed. Ifølge hende rejser teknologien grundlæggende spørgsmål om, hvilken rolle den skal spille i undervisningen, og om hvordan elever klædes på til at leve og lære i en verden med generativ AI.

Hun advarer mod ukritisk at overtage techvirksomheders fortælling om læringsoptimering gennem personaliserede chatbotløsninger, da der er stærke kommercielle interesser på spil og risiko for øget teknologiafhængighed.

Lad os sætte pædagogikken først, når der udvikles retningslinjer for generativ AI

Helene Friis Ratner skriver i denne kommentar, at skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken i centrum, så teknologien styrker elevernes læring, kildekritik og demokratiske dannelse uden at gøre skolen afhængig af kommercielle løsninger.

I et debatindlæg i A4 Medier argumenterer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, for, at den nye EPX-uddannelse bør udvikles som en markant anderledes ungdomsuddannelse, hvor AI integreres fra første skoledag. Hun advarer mod at gøre EPX til et “gymnasium light” og mener, at diskussionen om struktur og økonomi risikerer at overskygge den pædagogiske nyskabelse, som er nødvendig.

Ifølge Tekniq er mange unge allerede fortrolige med AI i deres hverdag. Derfor bør teknologien ikke mødes med forbud og kontrol, men i stedet gøres til et naturligt arbejdsredskab i både undervisningen og ved eksamen. EPX skal være en praksisnær uddannelse, hvor elever arbejder med virkelige problemstillinger og cases fra arbejds- og hverdagslivet. AI skal ikke behandles som et teoretisk emne på afstand, men som et konkret værktøj til problemløsning.

Tekniq: Gør EPX til AI-uddannelse

Lad os skabe en praksisnær ungdomsuddannelse, hvor AI er et naturligt værktøj i undervisningen og til eksamen, og hvor de digitale indfødte lærer at løse virkelige problemer.

A4 UddannelseMaria Schougaard Berntsen, underdirektør Tekniq

I et debatindlæg i Skolemonitor rejser lektor emeritus Keld Nielsen fra Aarhus Universitet og docent Martin Sillasen fra VIA University College en grundlæggende bekymring: AI er ved at ændre betingelserne for, hvordan viden tilegnes og anvendes, men den brede offentlige samtale om konsekvenserne for uddannelsessystemet udebliver.

Udgangspunktet er en samtale med en udviklingschef i en større dansk virksomhed, som bruger AI som sparringspartner i komplekse tekniske opgaver. AI-værktøjerne bliver hurtigt bedre og kan allerede analysere, sammenfatte og foreslå løsninger på et højt niveau. Bekymringen retter sig dog mod fremtidens medarbejdere: Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk.

Ifølge forfatterne er teknologiforståelse som selvstændigt element i skolen ikke tilstrækkelig. Udfordringen handler ikke kun om at lære at bruge værktøjerne, men om at gentænke fag, erkendelse og dannelse i en situation, hvor AI er frit tilgængelig og udvikler sig hurtigt. Spørgsmålet er derfor, hvor og hvordan elever udvikler evnen til at forstå, vurdere og tage ansvar for AI-genererede løsninger, hvis teknologien overtager en stigende del af selve problemløsningsarbejdet.

Lektor emeritus og docent: Ai i skolen er et samfundsanliggende – så hvor er den brede samtale?

Kunstig intelligens er et teknologisk gennembrud på højde med bogtrykkerkunsten - og skolens rolle er alt for vigtig til at være fraværende fra den brede offentlige samtale, advarer akademikere.

En reportage på CNN beskriver Alpha School, en amerikansk privatskolekæde, hvor elever fra børnehaveklasse til 12. klassetrin lærer kernestof via AI-baserede programmer i to timer dagligt. Her er der ingen traditionelle lærere, ingen lærebøger og ingen lektier. I stedet arbejder eleverne foran skærme med AI-tutorer, mens voksne “guides” motiverer og understøtter, men ikke underviser fagligt. Resten af skoledagen bruges på workshops om livsfærdigheder som økonomi, kommunikation og problemløsning.

Skolen markedsfører sig med, at eleverne lærer dobbelt så hurtigt som jævnaldrende, blandt andet målt ved nationale test. Undervisningen er individualiseret og datastyret, og elevernes præstationer måles dagligt. Nogle forældre fremhæver, at deres børn har oplevet hurtige faglige fremskridt og større motivation, blandt andet fordi undervisningen er tilpasset den enkelte og koblet til belønningssystemer.

Andre forældre fortæller dog om stress, præstationspres og et ensidigt fokus på målinger og mål. Enkelte har trukket deres børn ud af skolen og oplevet, at de fagligt er kommet bagud. Flere eksperter udtrykker bekymring for, om en stærkt individualiseret og skærmbaseret undervisning svækker sociale fællesskaber og samarbejdskompetencer.

https://edition.cnn.com/2026/01/29/politics/alpha-school-trump-ai-teaching

I Gymnasieskolen beskriver Bodil-Marie Gade, gymnasielærer på Horsens Gymnasium & HF samt medlem af hovedbestyrelsen i GL og forkvinde for GL’s Uddannelsesudvalg, en studietur til Tallinn og det estiske initiativ AI Leap 2025.

Initiativet er statsligt forankret og giver fra 2025 omkring 20.000 gymnasieelever og tusindvis af lærere adgang til AI-baserede værktøjer. Samtidig tilbydes systematisk kompetenceudvikling, særligt målrettet lærerne, og projektet ledsages af forskning, der løbende vurderer effekten. En grundlæggende præmis er, at AI kun anvendes, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring.

Artiklen fremhæver, at den estiske tilgang er mindre polariseret end den danske debat. I stedet for enten at afvise AI eller ukritisk at integrere teknologien har Estland valgt en national og pragmatisk strategi med fælles mål og en tydelig politisk retning. Lærernes rolle er central. De skal have et kompetencemæssigt overskud, så de kan sætte rammerne for brugen af AI og vurdere, hvornår teknologien understøtter faglighed og pædagogik. Samtidig anerkendes det, at elever allerede anvender AI. Derfor fokuserer indsatsen på kritisk forståelse og didaktiske principper frem for forbud.

Samlet peger Bodil-Marie Gade på, at AI Leap ikke er en model, der ukritisk skal kopieres, men et eksempel på, hvordan en national og reguleret indsats kan skabe fælles retning, systematisk kompetenceudvikling og løbende evaluering af arbejdet med AI i gymnasiet.

AI i gymnasiet – hvad kan vi lære af Estlands AI Leap?

Bodil-Marie-Gade-scaled-aspect-ratio-348-234Bodil-Marie Gade

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i Afsætning A på hhx, Matematik F på eud og Matematik G på avu.

I Afsætning A på hhx kombineres en skriftlig og en mundtlig prøve i én samlet, gruppebaseret eksamen. Undervisere og elever vurderer overvejende, at formen fungerer godt, og at den mundtlige del giver mulighed for at demonstrere faglig forståelse på et højere niveau. Brugen af generativ AI opleves som et positivt element, og underviserne angiver, at den ikke vanskeliggør bedømmelsen. Tværtimod reducerer prøveformen stress og mindsker mistanken om snyd.

I Matematik F på eud er vurderingen mere blandet. Forsøget består af en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler og en mundtlig produktprøve. Den mundtlige del får bred opbakning, mens holdningerne til den skriftlige prøve er delte.

I Matematik G på avu er vurderingen generelt positiv. Kombinationen af en skriftlig prøve og en mundtlig caseprøve opleves som en mere præcis afprøvning af kursisternes kompetencer, og der gives to separate karakterer.

På tværs af alle tre forsøg er karaktergennemsnittet steget med omkring ét point sammenlignet med de ordinære prøver året før. Evalueringen understreger dog, at det med det nuværende datagrundlag ikke er muligt at fastslå, hvad stigningen skyldes, og at forskellene derfor bør indgå som et opmærksomhedspunkt ved en eventuel permanentgørelse af prøveformerne.

Evaluering af prøveforsøg - vive.dk

VIVE har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i fagene afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu. Fokus er på sammenhængen mellem forsøgsprøven og de faglige mål i fagene samt på selve afviklingen, bedømmelsen og karaktergivningen – og på erfaringer med nye teknologier som generativ kunstig intelligens. Samlet set er den overordnede vurdering af forsøgsprøverne i afsætning A og matematik G positiv, mens den overordnede vurdering af forsøgsprøven i matematik F er blandet.

vive.dk

Ny eksamensform med AI giver højere karakterer

GS_Udfordret_eksamenssnyd_bannerTekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Shutterstock og privat

Novo Nordisk Fonden har bevilliget over 6 millioner kroner til et nyt AI-projekt målrettet elektriker- og VVS-energiuddannelserne. Formålet er at udvikle undervisningsredskaber, der integrerer AI i den praksisnære undervisning og i oplæringen i virksomhederne. Projektet skal styrke sammenhængen mellem teori og praksis og sikre, at erhvervsuddannelserne følger den teknologiske udvikling.

Projektet løber over fem år og gennemføres i samarbejde med blandt andre Center for AI i Samfundet, CAISA, Aalborg Universitet og DPU ved Aarhus Universitet samt flere erhvervsskoler, herunder TEC, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole og Den Jyske Håndværkerskole.

Novo Nordisk Fonden støtter nytænkende AI-projekt på de tekniske erhvervsuddannelser

Novo Nordisk Fonden bevilliger over 6 mio. kr. til et banebrydende AI-projekt, der skal udvikle undervisningsredskaber baseret på kunstig intelligens til elektriker- og vvs-energiuddannelserne. Projektets vision er at styrke undervisningen på de tekniske erhvervsuddannelser ved at bringe AI aktivt i spil i praksisnære, tekniske læringssituationer.

TV Syd skriver, at flere danske folkeskoler er begyndt at bruge SkoleGPT, men at det har vakt bekymring hos både forældre og fagpersoner.

Blandt kritikerne er lektor og far til en elev i 5. klasse, Thorsten Westphal, som mener, at brugen af AI som SkoleGPT kan hæmme børns udvikling, især hvis den tages i brug for tidligt. Han efterlyser klare rammer og foreslår, at ældre elever først bør anvende teknologien i undervisningen.

Bekymringen deles af Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening, der peger på manglende national strategi og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere. Hun understreger dog, at eleverne skal lære at forstå og bruge AI ansvarligt og kritisk som en del af deres digitale dannelse.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender behovet for politisk handling og har sat en undersøgelse i gang i samarbejde med Digitaliseringsministeriet.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere, da der pågår overenskomstforhandlinger.

Far frygter, at skoler bruger chatrobotten SkoleGPT i undervisningen - og han er ikke alene om bekymringen

Flere skoler bruger chatrobotten SkoleGPT som et nyt undervisningsværktøj. Det bekymrer faren Thorsten Westphal, en lektor og Danmarks Lærerforening.

TV Syd

Far frygter, at chat-robotter i undervisningen gør skolebørn dummere

Thorsten Westphal fra Padborg bruger selv kunstig intelligens, AI, til hverdag. Han er dog bekymret for, om brugen kan have negative konsekvenser for skolebørn.

TV Syd

Fra skoleåret 2026/27 deltager over 40 gymnasier i et forsøg med en revideret læreplan for informatik C. Forsøget har fokus på at styrke elevernes forståelse af centrale digitale teknologier og de tilhørende etiske overvejelser. Læreplanen omfatter emner som algoritmeforståelse, designprocesser, fejlfinding, maskinlæring samt brug af big data og AI i et samfundsmæssigt perspektiv.

Prøveformen i informatik C forbliver uændret i forsøgsperioden. De deltagende skoler skal deltage i vejledningsdage og bidrage til evalueringen af forsøget, som løber til og med skoleåret 2028/29.

Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for en mulig justering af faget på længere sigt.

Nyt forsøg opdaterer læreplan i­ ­informatik C

Med et nyt forsøg er læreplanen i informatik C på de gymnasiale uddannelser justeret med større fokus på, hvordan informatik bruges og forstås. Flere end 40 skoler har allerede tilkendegivet, at de ønsker at deltage i forsøget.

og Undervisningsministeriet

Thea Enevoldsen, forperson i Autisme Ungdom, beskriver i et debatindlæg, hvordan AI er blevet et vigtigt redskab i hendes hverdag som ung med autisme, ADHD og ordblindhed. Hun argumenterer for, at AI kan fungere som en døråbner til fællesskaber og styrke både selvstændighed og selvtillid hos unge med handicap, særligt når teknologien bruges rigtigt.

Thea fremhæver, at værktøjer som Copilot hjælper hende med at skrive tekster, rette sproglige fejl og forstå administrative dokumenter. Det betyder, at hun kan fokusere sin energi på det væsentlige, nemlig mennesker, fællesskaber og sit arbejde som forperson. Samtidig understreger hun, at AI ikke skal udviske hendes personlighed, men gøre hendes budskab tydeligt, så hun bliver forstået på egne præmisser.

AI skal rette mine kommaer og slåfejl, ikke ændre betydningen i mine sætninger. Jeg vil ikke poleres væk. Jeg vil bare forstås. AI skal gi’ mig frihed til at bruge min energi på det, jeg er sat i verden for: Mennesker, fællesskaber og forandring.

Hun opfordrer til, at AI i højere grad tænkes ind i støtteindsatser som et hjælpemiddel, der frigør tid til det menneskelige møde. Ifølge Thea er det afgørende, at teknologien ikke kun gør livet lettere, men også giver mulighed for at deltage som den, man er.

Autisme Ungdoms forperson: AI gør, at jeg bedre kan udleve den, jeg er

Når teknologi og AI på denne måde bliver døråbnere, kan flere unge med handicap deltage i fællesskaber på egne præmisser, skriver forpersonen for Autisme Ungdom.

En ny podcast fra Datatilsynet sætter fokus på børn og unges møde med AI i deres digitale hverdag. Jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi giver indblik i, hvordan AI indgår i sociale medier, spil og chatbots, og hvad det betyder for beskyttelsen af personoplysninger.

Podcasten giver også konkrete råd til forældre og undervisere om, hvordan man skaber gode digitale vaner og navigerer sikkert i en AI-præget onlineverden.

Podcast: Børn, unge og AI – databeskyttelse i hverdagen

Hvordan påvirker kunstig intelligens børn og unges digitale hverdag – og hvad bør man som forælder, ung eller barn være opmærksom på? I denne podcast…

Logo

Lyt til podcasten her:

Podcast om AI

0:00

/1218.243438

1×