Radar skriver, at AI-chatbots som Google Gemini og Microsoft Copilot er blevet udrullet på danske skoler, når techgiganterne har besluttet det, uden at skoler eller ministeriet er blevet informeret.
Det har fået Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, til at efterlyse en klar vision og en tydelig politik på området. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at inddrage Alliancen for Teknologiforståelse i arbejdet med at formulere de fremtidige rammer.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og vil nu tage kontakt til digitaliseringsministeren og KL for at undgå en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring.
Politiken skriver, at elever på mange folkeskoler siden oktober har haft direkte adgang til Googles AI via deres skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt.
Det var Jesper Graugaard, der tilfældigt opdagede, at hans søn i 9. klasse brugte Googles chatbot. Den er hurtigt blevet populær blandt eleverne, fordi den leverer analyser og bograpporter på få sekunder i et sprog, der ligner elevopgaver.
Eksperterne i artiklen er enige om, at eleverne skal have et fagligt fundament, før AI giver mening. Birgitte Vedersø advarer om, at for tidlig brug kan svække læring og kognitiv udvikling, fordi AI gør det nemt at springe vigtige læringsprocesser over. Hun peger også på behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. Han varsler nu en national drøftelse og dialog med KL og digitaliseringsministeren for at sikre, at skoler ikke igen bliver digitale forsøgskaniner.
KL har udgivet en opdateret version af deres guide om generativ AI, der giver kommunerne et samlet overblik over, hvordan offentligt tilgængelige AI-tjenester som ChatGPT og Copilot samt kommunernes egne løsninger kan anvendes på en ansvarlig måde. Guiden fungerer som et inspirationsværktøj, der beskriver både teknologiens potentialer og de nødvendige opmærksomhedspunkter i kommunal praksis.
Folkeskolelærer advarer mod AI i lærerarbejdet: “Det er yderst respektløst”
1. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering.
Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det.
Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret.
Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på.
Over halvdelen af alt indhold på nettet skrives nu af AI
1. december 2025
·
Per Størup Lauridsen
Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk lavkomplekst, for eksempel nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet.
Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab.
Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk.
Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser.
Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog The Future of Higher Education, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat.
Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt.
For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser.
Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl.
Midtfyns Gymnasium integrerer AI i undervisningen med ny koordinatorrolle
30. november 2025
·
Per Størup Lauridsen
Midtfyns Gymnasium har valgt en åben og proaktiv tilgang til AI i undervisningen. I stedet for at betragte teknologien som et problem eller som en kilde til snyd har skolen ansat en AI-koordinator ved navn Mads Tobias Bundsgaard. Han har 150 timer til rådighed for at vejlede både lærere og elever i brugen af AI-værktøjer som Microsoft Copilot.
Alle gymnasiets elever undervises i hvordan AI kan bruges som sparringspartner og redskab til idéudvikling. I december får 3.g-eleverne særligt fokus på at styrke deres teknologiske færdigheder. Eleverne bliver ofte overraskede over lærernes viden om og aktive brug af AI. Det understreger en rolleomvending i den teknologiske dialog mellem generationerne.
Rektor Katrine Nørskov Werngreen understreger, at gymnasiet ønsker at ruste eleverne til at tænke kritisk og bruge AI ansvarligt som en del af deres faglige udvikling.
Britisk rapport: AI vil ændre jobmarkedet frem mod 2035
29. november 2025
·
Per Størup Lauridsen
En ny rapport fra National Foundation for Educational Research (NFER), The Skills Imperative 2035, skriver om, at AI og automatisering frem mod 2035 kan erstatte op mod 10 procent af de britiske job, især inden for lavtuddannede erhverv som håndværk, betjening af maskiner og kontorarbejde. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannede faggrupper. Rapporten understreger, at uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i at forberede fremtidens arbejdsstyrke.
Et centralt budskab i rapporten er, at essential employment skills, såsom kommunikation, problemløsning, samarbejde og digitale kompetencer, bliver afgørende på tværs af alle jobtyper.
AI og teknologi vil ændre mange jobfunktioner i stedet for blot at erstatte dem. Derfor bør undervisning i alle sektorer udvikles, så elever og studerende opnår de fleksible færdigheder, der gør dem i stand til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked.
Teknologiforståelse skal styrke elevernes kritiske blik på AI
27. november 2025
·
Per Størup Lauridsen
I et debatindlæg på Skolemonitor skriver Jeppe Bundsgaard, at det foreløbige udkast til fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen mangler væsentlige elementer. Han understreger, at elever i et digitalt samfund skal kunne gennemskue manipulation, forstå teknologiers opbygning og formål og navigere ansvarligt i en digitaliseret virkelighed.
Jeppe Bundsgaard peger blandt andet på nødvendigheden af at undervise i, hvordan digitale svindelnumre og skjulte dagsordener fungerer, og hvilke spørgsmål elever skal kunne stille til afsendere, tekster og digitale grænseflader.
Det handler ikke kun om basal mediekritik, men også om at forstå, hvordan data, psykologisk design og forretningsmodeller hænger sammen, især på sociale medier, hvor AI bruges til at fastholde opmærksomhed.
Hvad gør lærere, når de mistænker AI-brug i elevers afleveringer?
25. november 2025
·
Per Størup Lauridsen
På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier.
Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling.
Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde.
AI Arenaen skal styrke elevers kritiske blik på AI
24. november 2025
·
Per Størup Lauridsen
AI Arenaen er et gratis værktøj, udviklet i et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium.
Formålet er at give brugerne mulighed for at teste og sammenligne svar fra forskellige AI-modeller uden at vide, hvilke modeller der svarer. På den måde kan brugerne øve deres kritiske tænkning, opdage forskelle i kvalitet og relevans og lære, hvordan forskellige AI-modeller håndterer de samme spørgsmål.
Arenaen fungerer samtidig som et læringsmiljø, hvor brugerne får indsigt i miljøpåvirkningen af deres forespørgsler og bliver bevidste om generativ AI i praksis.
Platformen kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, hvor lærere kan introducere elever og studerende til, hvordan AI fungerer og hvordan man vurderer og sammenligner forskellige svar.
AI-hallucinationer er kommet for at blive, og det er et undervisningsproblem
23. november 2025
·
Per Størup Lauridsen
Jørgen Ulvan Moe, lektor i Vestfold Fylkeskommune, skriver i det norske Utdanningsnytt om et fundamentalt problem ved AI i uddannelse. Hallucinationer er ikke en midlertidig fejl men en permanent del af teknologien. Det virkelige problem er ikke de forkerte svar i sig selv, men det er, at alt for få både elever og lærere forstår, hvor systematisk problemet er.
Store sprogmodeller som ChatGPT er trænet til at producere sandsynlig tekst og ikke sandfærdig information. De genererer svar, der ligner fakta, uden at have nogen reel forståelse af, om indholdet faktisk er korrekt.
Derfor mener Jørgen Ulvan Moe at elever bør aldrig overlades alene med AI som informationskilde. I stedet bør vi behandle AI-output som et muligt udgangspunkt for videre undersøgelse og aldrig som endegyldig viden.
Flere forskere bakker op om behovet for kritisk AI-literacy. Mens metaanalyser viser små til moderate læringseffekter ved chatbot-brug, er forventningerne ofte urealistisk høje. Vi skal fokusere mindre på effektivitet og mere på kritisk og ansvarlig anvendelse.
Vi bliver ikke en førende vidensnation med færre universitetsstuderende og kortere uddannelser. Tiden er inde til en samlet og fremtidsorienteret uddannelsespolitik, som kan imødekomme kravene i en ny teknologidrevet verdensorden.
En amerikansk undersøgelse viser, at AI-genererede klager fra forældre og elever fylder stadig mere i skolernes hverdag og kræver markant flere ressourcer at håndtere.
Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck forsvarer den klassiske undervisning som en nødvendig ramme for udviklingen af kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse.
Yoshua Bengio opfordrer til, at undervisning spiller en aktiv rolle i at fremme en kritisk forståelse af AI’s risici og muligheder. Skolerne skal ruste eleverne til en fremtid, hvor teknologien former både samfund og magtstrukturer.
AI bruges nu til at “vurdere” bogindhold i amerikanske skoler og biblioteker. Ifølge eksperter er teknologien ved at blive et redskab for censur og en trussel mod fri adgang til viden.
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning evaluerer nu konkrete forsøg med generativ AI i gymnasiet for at afdække, hvordan teknologien bedst kan integreres i undervisning og bedømmelse.
En ny undersøgelse viser, at IDAs medlemmer ser AI som et fagligt værktøj, men en forsker advarer om tab af kompetencer og menneskelige relationer på længere sigt.
Djøfbladet beskriver, hvordan en norsk kommune brugte ChatGPT i en rapport baseret på falske kilder, og en dansk forsker advarer om, at noget lignende kan ske herhjemme.
Et AI-system gav fejlagtigt lave karakterer til hundredvis af elever i Massachusetts, hvilket førte til manuel genbedømmelse samt kritik af brugen af automatiseret vurdering i undervisningen.
Fra februar 2025 har det været forbudt i EU at bruge AI til følelsesanalyse eller social bedømmelse af personer. Nye vejledninger skal hjælpe med at sikre, at reglerne bliver overholdt.
En ny rapport fra Center for Democracy & Technology viser, at amerikanske skoler i stigende grad bruger AI, men at denne udvikling samtidig er forbundet med øgede risici for eleverne.
Et debatindlæg i Børsen opfordrer til, at AI bliver en naturlig del af undervisningen og ikke en teknologi, som elever først må bruge efter skoletiden.
Professor Justin Reich fra MIT advarer mod ukritisk AI-brug i undervisningen. Erfaringer med tidligere fejlslagne teknologier viser, at det kræver ydmyghed og systematiske eksperimenter at finde ud af, hvad der faktisk virker.
Universiteterne står over for en ny æra, hvor AI-professorer og menneskelige undervisere sammen skal skabe mere personlig, tilgængelig og tværfaglig undervisning.
OpenAI indfører nye sikkerhedstiltag for unge under 18 år. De får en begrænset version af ChatGPT med blokeret indhold og udvidede muligheder for forældrekontrol.
På LinkedIn skriver Ove Christensen, at viden ikke mister sin værdi i en AI-tid, men tværtimod bliver vigtigere, fordi AI kun kan styrke læring, når den bruges til refleksion og eftertanke.
Alle lærere på Silkeborg Gymnasium har fået efteruddannelse i AI, hvilket har skabt en fælles forståelse og konkrete metoder til at integrere teknologien i undervisningen.
Geoffrey Hinton forudser, at AI vil erstatte mange job, især blandt unge og i rutineprægede stillinger, mens sundhedssektoren kan blive en af de største vindere.
Peter Christian Bech-Nielsen
