Foto: Midjourney

Ugens nyheder: Fra hurtige svar til kritisk tænkning

AI giver eleverne polerede svar på sekunder, men hvordan lærer vi dem at tænke kritisk? Fra refleksiv friktion i idræt til tech-giganters magt over undervisningen handler denne uge om at bevare den menneskelige dømmekraft i undervisningen.

Per Størup Lauridsen

18 aug 2025 · 9 minut læses

Indholdsfortegnelse

Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens, der ikke længere er fremtiden, men i høj grad er en del af nutiden i de danske klasseværelser. Det er en teknologi, der nogle steder forstyrrer og nedbryder undervisningen, men andre steder motiverer og udvikler nye undervisningsformer. AI er et tveægget sværd, som vi først nu begynder at forstå i forhold til muligheder og udfordringer.

Et konkret eksempel på udfordringerne ser vi, når elever møder AI-værktøjer i undervisningen. Så får de adgang til en teknologi, der på få sekunder kan skrive mere overbevisende, end de oftest selv kan. Mange gange har eleverne svært ved at se ud over det polerede svar. Jeg oplever selv, at mange bliver forblændet af det og ofte ikke kommer længere end første spørgsmål. Noget af det skyldes nok, at det ikke kræver meget at stille et spørgsmål, men en del viden at validere, om svaret er rigtigt. Men svarene fra sprogmodellerne virker lukkede. Selvom ChatGPT i den nyeste udgave bliver ved med at komme med forslag til, hvad den kan gøre, så mangler der stadig noget, som kan få eleverne til at være kritiske i deres tænkning.

Derfor har vi her på bloggen skrevet om Peter Dalsgaards begreb “Reflective Friction”, som netop handler om, hvordan vi kan designe undervisning, der bevarer elevernes evne til kritisk tænkning.

Du kan læse hele artiklen her:

Tre ting at tage med fra denne uge

Refleksiv friktion: Design opgaver, hvor eleverne sammenligner flere AI-svar eller dokumenterer deres tankeproces.
Menneskelige styrker: Fokuser på kreativitet, empati og samarbejde – det, AI ikke kan.
Demokratisk opmærksomhed: Vær bevidst om, hvem der kontrollerer værktøjerne i klasseværelset.

Herunder kan du dykke ned i alle nyheder og artikler.

💡

Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på viden.ai/nyheder, hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene.

AI som begyndelsen på en renæssance - ikke verdens ende

I Jyllands-Posten udfordrer Rasmus Vind den fremherskende pessimisme omkring kunstig intelligens’ indvirkning på samfundet. I stedet for at se kunstig intelligens som en trussel mod kreativitet og arbejde, argumenterer han for, at teknologien kan befri os for trivielle rutineopgaver og skabe plads til det, der virkelig kræver menneskelig dømmekraft.

Rasmus Vind ser en fremtid, hvor vi bruger mindre tid på meningsløse opgaver og i stedet kan fokusere på kreativitet, relationer og ægte værdiskabelse. Han peger på, at vores børn måske ikke vil spørge: “Hvorfor gjorde I ikke noget?”, men snarere: “Hvorfor gad I arbejde så meget?”

Det er en interessant vinkel på, hvordan vi kan omfavne den teknologiske udvikling uden at miste det, der gør os menneskelige.

Risikerer vi et AI-samfund kun for de få?

Mens investeringerne i AI-teknologi stiger markant, halter kompetenceudviklingen alvorligt bagefter. Ifølge World Economic Forum skal hver anden medarbejder globalt opkvalificeres eller omskoles inden 2030, men de fleste af dagens uddannelser inddrager slet ikke AI.

Josefin Rosén fra SAS Institute advarer om, at kompetencekløften ikke kun er en barriere for innovation, men også et demokratisk problem. Danmark ligger relativt godt med 15 procent af virksomhederne, der bruger AI (mod EU’s 8 %), men halter bagefter på talentmasse og patenter i forhold til Finland og Sverige.

Uddanner vi mennesker eller robotter?

Peter Skat-Rørdam fra Kata Fonden advarer mod at uddanne børn til at blive “andenrangs robotter” i en fremtid domineret af AI. Han understreger, at skolen bør styrke menneskelige kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, empati og samarbejde gennem tværfaglig og projektbaseret undervisning.

Erfaringer fra ni LEAPS-skoler viser, at denne tilgang både løfter fagligheden og styrker de evner, maskiner ikke kan overtage – noget, der kræver mod, lederskab og investering i at gentænke skolen.

Læs hele kronikken i Dagbladet Børsen.

Ekspertpanel: Sådan bruger du ChatGPT smart i hverdagen

I en længere Q&A-session på DR besvarer tre danske AI-eksperter læsernes spørgsmål om, hvordan ChatGPT bedst kan bruges i dagligdagen – fra at skrive jobansøgninger og forstå matematik til at navigere i familiekonflikter og løse kreative opgaver.

Panelet, bestående af Anders Bæk (AI Revolutionen), psykolog Stine Helding Rand og forsker Sine Zambach, giver konkrete råd om at bruge AI som sparringspartner frem for erstatning, om at bevare sin kritiske sans og om at undgå typiske faldgruber.

Særligt værdifulde er deres tips til forældre om at lære teenagere en ansvarlig brug af AI, samt diskussionen om teknologiens fremtidige rolle på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Idrætslærer bruger AI som sparringspartner i undervisningen

Jacob Witt-Larsen fra Byskolen i Nakskov demonstrerer, hvordan refleksiv friktion kan se ud i praksis. Han har skabt en AI-sparringspartner, der hjælper ham med at planlægge idrætstimer, men det interessante er, hvordan han undgår den “for tidlige sammenhæng”, som Peter Dalsgaard advarer imod.

I stedet for blot at acceptere AI’s første forslag til cirkeltræningsprogrammer bruger han chatbotten Le Chat som udgangspunkt for kritisk refleksion. Hvilke øvelser passer til elevernes niveau? Hvordan kan de tilpasses? Og vigtigst af alt: Han planlægger at lære eleverne den samme kritiske tilgang.

Som han selv påpeger, er idrætsfaget ideelt til at træne kritisk tænkning med AI, fordi “man kan ikke få en AI til at lave armstrækninger for én.” Den fysiske dimension tvinger eleverne til aktivt at forholde sig til AI’s forslag. De kan ikke blot copy-paste en løsning, men må vurdere, tilpasse og faktisk udføre øvelserne. Det er refleksiv friktion i sin mest rene form.

Jacob Witt-Larsen planlægger at inddrage AI direkte i undervisningen, hvor eleverne selv skal udvikle og kritisk vurdere øvelser med støtte fra chatbotten. Det bliver spændende at følge, hvordan denne hands-on tilgang til AI kan inspirere andre fag.

Dygtige elever nedtoner deres faglighed for at undgå AI-mistanke

Andreas Thorsager, politisk næstformand i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, beskriver en voksende tendens, hvor elever på gymnasier og erhvervsuddannelser bevidst skriver dårligere for ikke at blive mistænkt for at bruge AI.

Mistanken opstår, når en opgave fremstår for professionelt udført uden konkrete beviser, hvilket får nogle til at lade stavefejl stå, undgå faglige vendinger og generelt skrue ned for den sproglige kvalitet.

Læs hele debatindlægget her:

Når tech-giganter styrer undervisningen

Mens vi i Danmark diskuterer AI’s pædagogiske potentiale, rejser en ny artikel fra Truthout nogle ubehagelige spørgsmål, som også er relevante for os.

I Danmark har vi en tradition for decentraliseret undervisning og lærerautonomi, men med den stigende brug af internationale AI-platforme fra Google, Microsoft og OpenAI i danske klasseværelser er vi måske ikke immune over for disse risici. Når de samme tech-giganter leverer værktøjerne til både amerikanske og danske skoler, bliver spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at vores uddannelsesdemokrati ikke undergraves.

Forfatteren Nicholas Rabb argumenterer for, at mens AI-værktøjer markedsføres som demokratiserende løsninger i klasseværelset, rummer de samtidig en langt mere bekymrende mulighed. De kan blive en perfekt infrastruktur til centraliseret kontrol med, hvad og hvordan eleverne lærer. I modsætning til traditionel uddannelse, hvor tusindvis af lærere har autonomi og kan modstå problematisk uddannelsespolitik, samler AI-baseret undervisning magten hos få virksomheder.

Hans budskab er klart: Vi har lige nu en mulighed for at forme, hvordan AI integreres i uddannelsessystemet, før det bliver for sent at vende tilbage.

Læs hele artiklen her: