Ugens nyheder: AI skal spare 6.900 årsværk i uddannelse
Kunstig intelligens skal spare 6.900 årsværk, viser hemmelig analyse. Universiteterne dropper forbud mod AI, erhvervsskoler advarer mod Alpha School modellen, og Lex lancerer Danmarks første chatbot på forskningsviden.
Indholdsfortegnelse
Hermed får du ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Denne uge har vi samlet forskellige artikler, uden at det bliver alt for teknisk.
Vi ser ofte, at AI bliver fremstillet som et redskab til effektivisering, og regeringen taler om 30.000 offentlige stillinger, der skal nedlægges inden 2035. En tidligere fortrolig analyse fra Boston Consulting Group peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens har størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd samt guide eleverne gennem virtuelle mentorer. På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og strukturering af store datasæt. Samlet kan det spare 6.900 årsværk i uddannelses- og forskningssektoren.
Men vejen dertil er alt andet end enkel. At arbejde med AI kræver efteruddannelse af medarbejderne, og lige nu er det svært at finde vej i junglen af systemer og løsninger. Samtidig med at eleverne hurtigt tager AI til sig, står vi undervisere tilbage med en følelse af at miste kontrol og faglighed i undervisningen.
Måske er det vigtigste spørgsmål ikke hvordan, men hvilket uddannelsessystem vi ønsker. Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen forudser, at alle skoleelever snart får en “digital tvilling” – et datasæt, der løbende opdateres med elevens faglige udvikling og dagsform. Jeg mener dog, at vi skal være opmærksomme på, at AI ikke overtager lærerens faglige dømmekraft og empati. Datainformeret styring af undervisningen kan begrænse lærerens handlemuligheder og samtidig risikere at reducere eleverne til datapunkter frem for hele mennesker.
Noget af dette ser vi allerede i den amerikanske Alpha School, som lederne på erhvervsskolerne forholder sig tilbageholdende til. Her har AI overtaget undervisningen, og læreren fungerer mere som coach end som faglig underviser. De mener, at teknologien skal understøtte læreren – ikke erstatte ham eller hende.
Ny forskning fra det amerikanske firma Anthropic viser, at undervisere i gennemsnit kan spare næsten seks timer om ugen ved hjælp af AI. Man skal dog huske, at der er forskel på det danske og amerikanske uddannelsessystemer, så resultaterne ikke kan overføres 1:1.
Mens vi diskuterer AI i grund- og gymnasieskolen, tillader alle danske universiteter nu brug af AI til skriftlige eksamener, medmindre andet er specifikt angivet. En underviser på DTU siger det direkte: “En chatbot kan få 10 eller 12 i mit bachelorfag.” Derfor må både undervisning og eksamensformer gentænkes fra bunden.
Mens mange AI-tjenester ofte hallucinerer eller giver forkerte svar, har Lex lanceret Danmarks første chatbot bygget på verificeret dansk forskningsviden. For undervisere, der søger pålidelige kilder til undervisning og forberedelse, kan det blive et værdifuldt alternativ til de eksisterende AI løsninger.
Her er tre centrale pointer fra denne uge:
- Regeringen vil spare 6.900 årsværk i uddannelses- og forskningssektoren med AI, men hvordan?
- Universiteterne har opgivet forbuddet og arbejder nu på at integrere AI.
- Lærerrollen ændrer sig med AI til at blive mere guide eller coach, men de menneskelige kvaliteter bliver endnu vigtigere.
Derudover finder du tech-nyheder samt ugens andre nyheder.
God læselyst med nyhedsbrevet!
Regeringen vil spare 6.900 årsværk i uddannelsessektoren med hjælp fra AI
Ingeniøren har fået aktindsigt i en hidtil ikke offentliggjort analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, som har samarbejdet med regeringens Digitale Taskforce for kunstig intelligens i arbejdet op til AI planen. Analysen afslører regeringens konkrete planer om at spare 30.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor inden 2035 gennem AI løsninger på tre fokusområder.
Analysen peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens vurderes at have størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne i folkeskolen med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd. Derudover skal en virtuel mentor støtte eleverne med lektier og svare på spørgsmål.
På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og med at strukturere store datasæt. Ifølge planen kan det samlet spare den offentlige sektor for 3.000 årsværk i undervisning og yderligere 3.900 årsværk i forskning.
Natacha Houlind Petersen
Bag betalingsmur
Fremtidens skole: Når alle elever får en digital tvilling
Inden for få år vil danske skoleelever have en digital tvilling, et datasæt der hele tiden opdateres med alt fra faglig udvikling til dagsform. Det forudser fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen i et nyt blogindlæg på minlæring.dk, hvor hun ser kunstig intelligens som en mulig forandring i dansk undervisning, hvis vi bruger teknologien med sund skepsis og samtidig bevarer fokus på de menneskelige værdier.
Rundt om i verden eksperimenterer skoler allerede med AI styrede læringsplatforme og personlige undervisningsassistenter. I USA har konceptet “2 Hour Learning” komprimeret den akademiske undervisning til kun to timer dagligt ved hjælp af adaptive apps, som tilpasser sig den enkelte elevs niveau og tempo. Algoritmer vil også vinde frem i Danmark, hvor en del af undervisningen vil blive styret af, hvordan den enkelte elev klarer sig bedst.
Lærerens rolle bliver ikke mindre vigtig, men ændrer sig til at være mere som facilitator og mentor. AI assistenter kan tage sig af personlig feedback og sprogsimulationer. Det giver lærere mere tid til at fokusere på empati, kreativitet og andre menneskelige egenskaber, som bliver endnu vigtigere i en fremtid præget af teknologi.
AI skal ikke erstatte læreren, men styrke undervisningen
I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer Allan Kortnum og Rikke Christoffersen fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier-Lederne for en mere nuanceret tilgang til kunstig intelligens i uddannelsessystemet. De afviser den amerikanske Alpha School-model, hvor AI har overtaget undervisningen, men opfordrer samtidig til, at vi ser nysgerrigt på teknologiens potentiale.
Forfatterne fremhæver, at gymnasieundervisningen i dag ofte følger en klassisk “ét fag, én lærer, ét lokale”-model, som ikke tager højde for elevernes forskellige forudsætninger. Her ser de et potentiale i AI-baserede støttefunktioner, som kan tilpasse sværhedsgraden til den enkelte elev og samtidig frigive tid til lærernes styrker, relationer og fællesskaber.
Med over 45.000 unge uden for job og uddannelse argumenterer de for målrettede forsøg med AI i ungdomsuddannelserne – ikke for at erstatte lærerne, men for at understøtte undervisningen og ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI allerede spiller en central rolle.
AI sparer fem timer om ugen
Mens debatten om AI i undervisningen ofte fokuserer på elevernes og de studerendes brug, viser ny amerikansk forskning fra Anthropic, at også underviserne i stigende grad benytter kunstig intelligens. En analyse af 74.000 samtaler med internationale professorer viser, at AI bruges til både undervisningsmaterialer og administration. Ifølge en Gallup-undersøgelse sparer amerikanske lærere i gennemsnit 5,9 timer om ugen ved hjælp af AI-værktøjer.
Undersøgelsen viser, at undervisere i udlandet primært bruger AI til at udvikle undervisningsplaner (57 %), gennemføre akademisk forskning (13 %) og vurdere studerendes præstationer (7 %). Særligt interessant er det, at mange internationale undervisere udvikler deres egne interaktive værktøjer, fra kemisimulatorer til automatiske bedømmelsesskemaer, ved at udnytte AI’s muligheder for at skabe funktionelle ressourcer.
Danske universiteter dropper AI-forbud
Ingeniøren beskriver, hvordan alle danske universiteter har været nødt til at ændre deres tilgang til kunstig intelligens i undervisningen. Hvor ChatGPT og lignende værktøjer tidligere var forbudt, er de nu tilladt til skriftlige eksamener, medmindre andet er angivet. Begrundelsen er, at eksamensspørgsmål i dag ofte kan besvares fyldestgørende af en chatbot, hvilket udfordrer den traditionelle eksamensform.
DTU og Aarhus Universitet var de første til at eksperimentere med AI i undervisningen og har oprettet arbejdsgrupper, der undersøger, hvordan AI kan integreres i både læring og evaluering. Her skelnes mellem to typer fag: I grundfag, hvor studerende skal tilegne sig basale færdigheder som matematik og programmering, er AI som udgangspunkt ikke ønsket. I problemløsningsfag anses AI derimod som et naturligt redskab på linje med andre hjælpemidler.
Universiteterne har samtidig tilpasset deres eksamensformer for at imødekomme udviklingen. Flere hjemmeeksamener er blevet omlagt til mundtlige forsvar eller korte, skriftlige prøver uden internetadgang. Desuden kræves det, at de studerende kan forklare, hvordan de har brugt AI, samt vurdere kvaliteten af de svar, værktøjerne leverer.
Johanne Hanghøj Jørgensen
Bag betalingsmur
Lex lancerer dansk AI-chatbot baseret på 250.000 forskningsartikler
Lex har lanceret en tidlig testversion af Danmarks første chatbot bygget på dansk forskningsindhold. Chatbotten giver brugerne adgang til viden fra Lex’ omfattende samling af artikler skrevet af mere end 6.000 danske forskere og fagfolk. Den skal kunne fungere som et pålideligt alternativ til internationale AI tjenester.
Chatbotten er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet og giver svar med tydelige kildehenvisninger. Det adresserer særligt den nuværende informationskrise, hvor AI ofte spreder kildeløse og fejlagtige oplysninger. Med funktioner, der kan tilpasse svar til forskellige brugergrupper, fra børn til forskere, repræsenterer løsningen en ny tilgang til vidensformidling.
Ønsker man at blive testbruger, kan man registrere sig her.
David Kristiansen
Ugens tech-nyheder
Nano Banana
Der sker meget inden for AI, og i sidste uge lancerede Google Nano Banana – en avanceret AI-billedgenerator. Herunder kan du se eksempler på, hvad den kan.
Læs mere om Nano Banana her, og prøv det selv i Googles AI Studio.
David Sharon
VibeVoice fra Microsoft
Microsoft har lanceret VibeVoice, et værktøj der kan omdanne tekst til naturlige samtaler med op til fire forskellige stemmer. Det særlige ved VibeVoice er, at den kan generere op til 90 minutters sammenhængende tale, hvilket gør den særligt velegnet til podcasts og længere lydproduktioner.
Samtidig er VibeVoice open source, og den kan hentes her:
Ugens andre nyheder
Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Privat
Leon Furze
Steve Karandy
Terrence O’Brien