Nyhedsbreve

Ugens nyheder: 90% bruger AI - men er det snyd eller støtte?

9 ud af 10 unge bruger AI i skolen, men over halvdelen føler, det er snyd. Fra bortvisninger på AU til nye muligheder for ordblinde. Hvordan sikrer vi, at AI bliver en træningspartner og ikke en genvej?

Per Størup Lauridsen

15 sep 2025 · 14 minut læses

Indholdsfortegnelse

Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Ugens fokus er på en ny undersøgelse fra Microsoft, som viser, at 9 ud af 10 unge allerede bruger AI i skoletiden, men at over halvdelen føler, det er snyd. Og måske er det ikke så mærkeligt, at eleverne er forvirrede.

Det er dog en udfordring, at analysen er bestilt af Microsoft, fordi det illustrerer det større problem, der opstår, når en kommerciel techgigant går fra at være leverandør til også at ville præge den pædagogiske dagsorden. Kritikere peger netop på, at Microsoft er ved at få en “uddannelsespolitisk forlomme”, der kan forme skolen efter virksomhedens egne kommercielle præmisser.

Her frygter jeg en skævvridning, hvor eleverne i sidste ende blot skal lære at betjene specifikke værktøjer som Copilot og dermed kommer til at sætte lighedstegn mellem AI og Copilot. En del af løsningen kunne derfor være at se mod alternativer. Det gælder ikke kun AI, hvor europæiske modeller som Mistral sjældent nævnes, men også den grundlæggende infrastruktur, fra Officepakken til Windows, hvor open source-alternativer som Nextcloud og Linux længe har været overset.

For hvem er det egentlig, der sætter dagsordenen for AI i uddannelse? Jeg vil anbefale, at man læser Jeppe Klitgaard Strickers tråd på LinkedIn.

Men, analysen får mig til at tænke på, om undervisningen mange steder fortsætter som før AI, og dermed opstår der en gråzone, hvor eleverne mere eller mindre er overladt til sig selv. Jeg tror, vi som skole bliver nødt til at adressere elefanten i rummet og sørge for, at eleverne forstår, hvad der forventes af de enkelte opgaver. Nogle opgaver er designet til at skulle terpes og har en indbygget friktion, som gør, at eleverne udfordres. Omvendt giver det heller ikke mening at fjerne teknologien helt, for uden hands-on erfaring lærer eleverne ikke at genkende, når AI producerer bias, misinformation eller opdigtede kilder, færdigheder der er afgørende for kritisk tænkning i en AI-drevet verden.

Man kan godt lære om AI uden at arbejde med teknologien, men for mig svarer det lidt til dengang, vi forsøgte at lære folkeskoleelever brystsvømning ved at øve på bordene i klasselokalerne (kilde).

I det hele taget er det en balance, om undervisningen skal være uden AI, med AI, om AI eller omkring AI, men også, om vi som undervisere er klædt på til at inddrage det.

Derfor er det også interessant, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har igangsat et initiativ med titlen “AI i studieretningsopgaven i 2.g på stx” (kilde). Det er et projekt, der omfatter 75 institutioner og over 10.000 gymnasieelever, med det formål at udvikle og afprøve undervisningsforløb, hvor generativ AI er en integreret del af elevernes arbejde med SRO.

I tirsdags fik jeg mulighed for at fortælle lidt om mine perspektiver, især med fokus på konkrete værktøjer, som underviserne kunne bruge til at designe AI-læringsobjekter. Derudover handlede det meget om at skitsere, hvor vi er, men også om at se frem mod, hvad der sker inden for de næste mange år.

Noget af alt dette kom også op, da jeg torsdag aften deltog i en paneldebat i Middelfart, hvor temaet var det AI-kompetente menneske. Mit bidrag var en underviservinkel med fokus på at bevare fællesskabet og det, der gør os menneskelige. Panelet bestod desuden af Ida Ebbensgaard, underviser og forfatter, samt David Guldager, tech-journalist og podcastvært. Arrangementet var en del af projektet "AI til uddannelse og job", iværksat af TietgenSkolen, SOSU Syd, SDU og Campus Vejle, som arbejder med kompetenceudvikling af undervisere inden for AI (kilde).

Fra paneldebatten i Middelfart om det AI-kompetente menneske, hvor fokus var på fællesskab og menneskelig dømmekraft.

En central påstand, der blev diskuteret, var, at "en AI-kompetent elev skal kunne vurdere og anvende AI-output kritisk, især i sundheds- og servicefag, hvor menneskelig dømmekraft er afgørende". Samtidig må vi ikke uddanne de unge til at være AI-analfabeter eller lade AI overtage al den menneskelige tænkning. Dette understreger vigtigheden af, at vi ikke blot ser AI som en “svarmaskine”, men som et pædagogisk værktøj, der kan skabe et fokuseret rum til fordybelse. Det eneste, vi efterhånden kan stole på, er det, der sker i det fysiske rum, hvor mennesker lærer i fællesskab.

Og netop det spændingsfelt mellem potentiale og faldgruber afspejles i ugens øvrige nyheder. Her ser vi på, hvordan AI er en "gamechanger" for ordblinde, mens konsekvenserne rammer hårdt på Aarhus Universitet, hvor studerende bortvises for snyd. Debatten får Radikal Ungdom til at foreslå et endeligt farvel til karaktererne. Derudover advarer den amerikanske kognitionspsykolog Brian W. Stone om, at uden mental anstrengelse er der ingen læring.

I sidste uge modtog Mikkel Aslak Andersen Stinusprisen. Han har gennem årene arbejdet med at bygge bro mellem teknologi og pædagogik, og hans fokus er på, hvordan AI kan stilladsere elevernes læring uden at overtage den kognitive proces. Mikkel demonstrerer konsekvent, hvordan lærere kan bruge teknologi til at skabe mere differentieret undervisning, give mere præcis feedback og frigøre tid til dybere samtaler med eleverne.

AI’s gudfar Geoffrey Hinton advarer om massiv arbejdsløshed, og forskere peger på risikoen for masseovervågning gennem EU’s chatkontrol.

Det efterlader os med det helt store spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at teknologien styrker mennesker i stedet for at underminere dem, så de bliver AI-kompetente?

Her er ugens tre centrale pointer:

Fra snyd til hjælpemiddel: Vi må redefinere hvad læring betyder, når AI er blevet hverdagsteknologi
Kognitiv træning er afgørende: AI må være træningspartner, ikke genvej - ellers mister vi evnen til at tænke
Systemiske valg venter: Skal AI føre til overvågning og arbejdsløshed, eller kan vi forme den til at styrke mennesker?

Derudover kan du til slut læse om en ny videnskabelig artikel, der viser, hvordan vi kan undgå, at sprogmodellerne hallucinerer. Du finder også ugens andre nyheder til sidst.

God læselyst med nyhedsbrevet.

💡

Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på viden.ai/nyheder, hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene.

9 ud af 10 unge bruger AI i skoletiden

En ny undersøgelse fra Microsoft Danmark viser, at 90 procent af de unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skoletiden. Teknologien bliver især brugt som en digital hjælpelærer, når eleverne arbejder med lektier på egen hånd. Mange oplever, at AI giver et bedre overblik, øger produktiviteten og gør det lettere at forstå svære emner. Samtidig mener mere end halvdelen, at det kan føles som snyd, og det holder dem tilbage fra at bruge teknologien oftere.

Ifølge Microsofts direktør i Danmark, Mette Kaagaard, er udfordringen, at skolerne stadig mangler tydelige retningslinjer. Hun understreger, at AI skal bruges med omtanke og aldrig må erstatte menneskelig dømmekraft.

Sine Zambach peger på, at både lærere og skoler har et ansvar for at tage teknologien alvorligt og bruge den pædagogisk. Hun fremhæver, at AI især kan støtte svagere elever ved at give forklaringer, feedback og faglig sparring, så længe teknologien bruges som hjælpemiddel og ikke som en genvej til færdige besvarelser.

AI styrker ordblindes muligheder i uddannelsen

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Jesper Petersen, der er ordblind og indehaver af hjemmesiden ordklar.dk, at AI er en banebrydende mulighed for ordblinde, men at uddannelsessektoren er for konservativ og langsom til at tage teknologien i brug. Han beskriver, hvordan værktøjer som oplæsning, stavehjælp og diktering har ændret hans hverdag markant, og han mener, at disse redskaber bør være en naturlig del af undervisningen.

Samtidig peger han på, at AI kan nedbryde væsentlige barrierer for ordblinde ved at gøre læsning og skrivning mere tilgængelig, styrke selvtilliden, give individuel støtte og samtidig være en økonomisk fordel for skolerne. Han fremhæver dog, at skepsis over for teknologi, manglende lærerkendskab til AI og en traditionel tilgang til undervisning bremser udviklingen.

Dyslektiker: AI er en gamechanger for ordblinde - uddannelsessektoren må vågne op

Sektoren er for konservativ og langsom til at omfavne AI, hvilket begrænser mulighederne for ordblinde.

uddannelsessektoren må vågne op

Flere studerende bortvises for snyd med AI på AU

Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år.

I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger.

Radikal Ungdom: AI bør betyde farvel til karakterer

I et debatindlæg i Avisen Danmark argumenterer Anastasia Milthers, landsforperson i Radikal Ungdom, for at det er tid til at gentænke uddannelsessystemets fokus på karakterer. Hun peger på, at AI ændrer vilkårene for læring, fordi elever og studerende let kan bruge teknologien til at løse opgaver og dermed undgå kravet om selv at tilegne sig stoffet.

Anastasia Milthers beskriver, hvordan hun selv, som tidligere 12-talspige, formentlig ville have brugt AI til at sikre høje karakterer, hvis teknologien havde været tilgængelig dengang. Hun understreger, at problemet ikke er, at unge bruger AI, men at karaktererne i sig selv er blevet målet for uddannelse. Når målet er tallet og ikke læringen, er det naturligt, at man søger den letteste vej, og her er AI et oplagt redskab.

Hvorfor kognitiv anstrengelse er nøglen til læring

Brian W. Stone, kognitiv psykolog, fremhæver i en artikel i The Conversation, at AI både kan være en hjælp og en hæmsko i læring, alt efter hvordan den anvendes. Når AI overtager for meget af det kognitive arbejde, risikerer eleverne at miste den mentale træning, der er nødvendig for at opbygge dyb forståelse og færdigheder. Enkelt sagt fungerer hjernen som en muskel, der kun udvikler sig, når den anstrenges.

Forskning viser eksempelvis, at studerende, der benytter ChatGPT til informationssøgning, ofte udviser mindre kritisk tænkning end dem, der søger viden gennem mere traditionelle metoder. Dermed kan AI fungere som en genvej, der reducerer indsatsen, men samtidig også læringsudbyttet.

På den anden side rummer AI et stort potentiale som læringsstøtte. Brugt som en personlig træner kan teknologien understøtte sokratisk dialog, stille spørgsmål og udfordre eleverne til selv at tænke og reflektere. Derfor er det afgørende at udvikle AI-værktøjer, der ikke overtager arbejdet, men i stedet stilladserer læringen og styrker elevernes egen kognitive indsats. Samtidig må eleverne lære at anvende AI bevidst og disciplineret, ikke som en erstatning, men som en ramme for udvikling.

Pris til Mikkel Aslak for udvikling af ny teknologi i undervisningen

Mikkel Aslak Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter, har modtaget Stinusprisen i 2025. Prisen uddeles af Danmarks Lærerforening hvert andet år til en person, der har ydet en særlig indsats for folkeskolen. Han modtager den for sit mangeårige arbejde med at udforske, udvikle og formidle, hvordan ny teknologi kan styrke kvaliteten i undervisningen.

Danmarks Lærerforening fremhæver, at digitalisering i skolen både rummer muligheder og udfordringer, og at Mikkel Aslak Andersens tilgang udgør et vigtigt bidrag til arbejdet med at navigere i dette felt. Han har desuden arbejdet med it-strategier på flere niveauer og var i 2024 medlem af den ekspertgruppe, der rådgav ministeriet om nye prøveformer i en tid præget af AI. Hans arbejde spiller dermed en central rolle i at vise, hvordan ny teknologi kan anvendes med omtanke i undervisningen.

Geoffrey Hinton: AI vil skabe massiv arbejdsløshed

Den britisk-canadiske datalog Geoffrey Hinton, kendt som "AI’s gudfar" og Nobelprisvinder, advarer om omfattende forandringer på arbejdsmarkedet som følge af AI. Ifølge Geoffrey Hinton vil teknologien føre til øget profit for de rigeste og stigende arbejdsløshed, fordi virksomheder erstatter ansatte med AI. Han understreger dog, at problemet ikke er AI i sig selv, men det kapitalistiske system, der driver denne udvikling.

Geoffrey Hinton påpeger, at især job med rutineprægede opgaver vil forsvinde, mens mere komplekse stillinger i højere grad vil kunne bevares. Han fremhæver sundhedsvæsenet som en undtagelse, hvor AI kan gøre læger markant mere effektive, uden at efterspørgslen på sundhedsydelser falder. Derimod vurderer han, at universitetsuddannede og nyuddannede i entry-level-stillinger er særligt udsatte.

Chatkontrol møder kritik for risiko for masseovervågning i EU

To danske forskere og undervisere, Diego F. Aranha fra Aarhus Universitet og Carsten Baum fra Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod EU’s forslag om chatkontrol, kendt som CSAR. Forslaget skal bekæmpe seksuelt misbrug af børn, men indebærer, at al digital kommunikation i EU, herunder billeder og videoer, kan blive scannet af overvågningsprogrammer.

De påpeger, at der ikke findes teknologi, der kan scanne så store mængder kommunikation uden alvorlige fejl. Resultatet vil være mange falske alarmer og et stort ressourcespild, mens kriminelle uden besvær kan undgå systemet. De understreger, at forslaget i praksis kan føre til masseovervågning af alle borgere og øge risikoen for misbrug i fremtidige politiske sammenhænge.

Ny tilgang til at opdage AI-hallucinationer i realtid

Forskere har udviklet en metode til at opdage hallucinationer i AI-modeller, mens disse genererer tekst. Hallucinationer opstår, når en model opfinder information, fx navne, datoer eller kilder, der ikke eksisterer. Dette er et voksende problem, især i længere tekster, hvor AI ofte genererer mange detaljer.

Den nye metode fokuserer på entitetsniveau snarere end på hele påstande. Det betyder, at systemet kan markere enkelte tokens (ord eller tal), der ser ud til at være opdigtede, fremfor at kontrollere hele sætninger. Til dette har forskerne udviklet et datasæt, hvor en stor model med adgang til websøgning har markeret, hvilke dele af AI-genereret tekst der var korrekte eller opdigtede. Disse data blev brugt til at træne letvægtsklassifikatorer, kaldet linear probes, der kan opdage hallucinationer effektivt og billigt i realtid.