Strategiske tilgange til AI i skolen
- Ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens
AI kan ikke håndteres som et særskilt projekt, der kan uddelegeres til en ildsjæl eller løses ved at indkøbe licenser. Den må forstås som et vilkår, der forbinder teknologi, organisering, pædagogik og kultur, og dermed som en del af skolens kerneopgave. Det er bogens grundlæggende præmis, og den er blevet endnu mere aktuel med regeringens ambition om en national strategi for kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.
Bogen er bygget op i fem dele, der bevæger sig fra konkrete erfaringer gennem refleksion og perspektivering til handling.
Stemmer fra praksis
Bogen lader praksis tale først. I første del besøger vi fem organisationer, der ikke har ventet på endelige svar, men har taget ansvar for at handle, hver på sin måde:
- Gildbroskolen i Ishøj, hvor udviklingen drives af ildsjæle og en legende praksis.
- Tåsingeskolen i Svendborg, hvor læringsvejledning og en lav adgangstærskel gør AI til lærernes planlægningsmakker.
- Gladsaxe Kommune, hvor en central enhed omsætter digitalisering til pædagogisk praksis på tværs af en stor kommune.
- Sorø Kommune, hvor der er fokus på klare rammer og sikkerhed.
- Rungsted Gymnasium, hvor AI betragtes som et dannelsesprojekt og et fælles læringsanliggende.
Fortællingerne giver indblik i de overvejelser, dilemmaer og valg, der opstår, når man som ledelse forsøger at finde retning i et felt præget af hurtig udvikling og stor usikkerhed, og viser samtidig, at et fælles sprog om formål, grænser og ansvar er det afgørende vendepunkt.
Kunstig intelligens i det fagprofessionelle arbejde
Anden del sætter rammen for, hvad generativ AI betyder for den daglige professionelle praksis. En række korte kapitler behandler temaer som faglig sorg, workslop, kvaliteten af det udførte arbejde samt ansvar og professionel dømmekraft. Målet er at skabe et fælles refleksionsgrundlag, der kan understøtte kvalificerede valg for både den enkelte og organisationen.
Klædt på til undervisningen
Tredje del retter blikket mod undervisningens kerne fra et ledelsesperspektiv og behandler snyd, læring, elevroller og didaktisk design i en tid med AI. Vi undersøger lærerroller, kompetenceudvikling og organisationens modenhed og stiller det centrale didaktiske spørgsmål: Hvornår kan AI støtte og fremme læring, og hvornår risikerer teknologien at hæmme eller ligefrem forhindre den? Undervejs holdes en tilgang præget af kontrol og mistillid op mod et alternativ, der bygger på gennemsigtighed, ansvar og meningsfuld anvendelse.
Politikker, aftaler og transparens
Fjerde del har fokus på de strukturer, der skal understøtte en ansvarlig og tydelig praksis: AI-politikker, skygge-AI, klasseaftaler, principper for opgaveformulering, juridiske og etiske overvejelser samt automation bias. Emnerne behandles i relation til lærerforberedelse, elevopgaver, forældrekommunikation og administrative processer. Tydelige rammer mindsker usikkerheden og reducerer den uformelle og skjulte brug af AI.
Inspiration til arbejdet
Femte del omsætter bogens perspektiver til praksis gennem fem konkrete workshopforløb til personalemøder, pædagogiske dage, fagteams og ledelsesteams. Fire af dem kan gennemføres på en pædagogisk eftermiddag og spænder fra en fælles opdagelsesrejse i værktøjerne over dilemmaspil og kvalitetsvurderinger til didaktisk redesign af konkrete aktiviteter. Det femte forløb er en hel AI-dag, hvor elever og lærere undersøger teknologien sammen. Alle aktivitetsark kan hentes i PDF-format på bogens side hos Dafolo. Anden, tredje og fjerde del afsluttes desuden med refleksionsspørgsmål, så bogen kan bruges direkte i fagteams og ledelsesteams, enten som helhed eller i udvalgte dele efter behov.
Bogen følger op på antologien AI i skolen (Dafolo, 2025), der satte fokus på teknologien og på undervisning i, om og med AI. Den spiller desuden tæt sammen med Det umistelige: Pædagogik og dannelse med AI (Hans Reitzels Forlag, 2026).
Mens Det umistelige går i dybden med didaktikken gennem AI-aktivitetsskalaen og FERC-modellen, går denne bog i dybden med ledelse, strategi og organisation.
Tilsammen dækker de to bøger vejen fra klasseværelset til direktionsgangen.
Hvem er bogen skrevet til?
Bogen er skrevet til ledere og ledelsesteams i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, til pædagogiske konsulenter og kommunale forvaltninger samt til de ressourcepersoner og vejledere, der er med til at sætte retning for skolens arbejde med kunstig intelligens. Den er også relevant for lærere og fagteams, der ønsker at forstå, hvordan gode fælles rammer skabes. Det kræver ingen tekniske forkundskaber, men kun nysgerrighed og lyst til at tage fat på opgaven sammen med kollegerne.
Bogen bygger på praksis
Bogens fem fortællinger bygger på samtaler med ledere, konsulenter og praktikere fra de medvirkende skoler og kommuner. Workshopforløbene er desuden afprøvet med lærere og ledere på en lang række skoler. Dertil kommer vores egne erfaringer fra undervisning i grundskolen, gymnasiet og på erhvervsskoler samt fra arbejdet med it-ledelse, viden.ai og it-torvet.dk. Her har vi gennem flere år fulgt, afprøvet og debatteret brugen af kunstig intelligens i undervisningen.
Fakta om bogen
- Titel: Strategiske tilgange til AI i skolen – ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens
- Forfattere: Malte von Sehested, Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen
- Forord: Dorte Torp Andreas, formand for Skolelederforeningen
- Forlag: Dafolo, 2026
- ISBN: 978-87-7234-518-5
- Ekstra: Aktivitetsark til bogens fem workshopforløb kan hentes som PDF på bogens side hos dafoloforlag.dk
