En skole i Grindsted tester AI som et redskab til at skabe mere udfordrende undervisning for højtbegavede elever, men eksperter understreger, at læreren stadig er afgørende.
På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på.
Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe.
Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene.
Hvad mister eleverne, hvis AI bliver den nemme vej i skolen? Et debatindlæg i Kristeligt Dagblad advarer om, at både tænkning og sprog kan blive fattigere, hvis eleverne selv skriver mindre.
Debatindlægget advarer om, at manglende handling på AI i gymnasiet kan svække elevernes læring, dømmekraft og faglige selvstændighed.
André Rogaczewski foreslår, at AI bliver en fast del af et kommende regeringsgrundlag med fokus på borgere, sundhed, administration og skoleområdet.
Professor Thomas Bolander fra DTU Compute mener, at AI vil ændre samfundet markant, og at skolen derfor bør tage teknologien mere alvorligt.
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.