Passivitet over for AI truer elevernes læring
Debatindlægget advarer om, at manglende handling på AI i gymnasiet kan svække elevernes læring, dømmekraft og faglige selvstændighed.
Debatindlægget advarer om, at manglende handling på AI i gymnasiet kan svække elevernes læring, dømmekraft og faglige selvstændighed.
I debatindlægget skriver gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Morten Rudfeld Henriksen, at AI på få år er blevet en reel udfordring i gymnasiet.
Han henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor to tredjedele af gymnasieeleverne oplyser, at de har brugt chatbots til at snyde. Samtidig fortæller nogle elever, at de er bange for at stoppe, fordi de frygter, at deres karakterer vil falde. Det peger ifølge debatindlægget på, at AI allerede har fået en problematisk rolle i gymnasiet.
Kernen i kritikken er, at eleverne kan komme til at aflevere velformulerede svar uden selv at opbygge den nødvendige forståelse. Dermed risikerer undervisningen at uddanne unge, som er gode til at levere svar, der virker rigtige, men som har sværere ved selv at forklare, vurdere og tænke fagligt selvstændigt.
Debatindlægget anerkender, at der er sat forsøg i gang med nye måder at bruge chatbots i undervisningen på, men kritiserer samtidig tempoet i den politiske indsats. Budskabet er, at manglende handling ikke kun er et aktuelt skoleproblem, men også kan få betydning for kvaliteten af fremtidens akademiske arbejdskraft.
Hvad mister eleverne, hvis AI bliver den nemme vej i skolen? Et debatindlæg i Kristeligt Dagblad advarer om, at både tænkning og sprog kan blive fattigere, hvis eleverne selv skriver mindre.
En skole i Grindsted tester AI som et redskab til at skabe mere udfordrende undervisning for højtbegavede elever, men eksperter understreger, at læreren stadig er afgørende.
André Rogaczewski foreslår, at AI bliver en fast del af et kommende regeringsgrundlag med fokus på borgere, sundhed, administration og skoleområdet.
Professor Thomas Bolander fra DTU Compute mener, at AI vil ændre samfundet markant, og at skolen derfor bør tage teknologien mere alvorligt.
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.