Ugens nyheder: Misinformation og disinformation

Ugens nyheder er klar og de er udvalgt blandt mange for at give jer indblik i de vigtiste områder inden for kunstig intelligens. Når vi udvælger indholdet, gør vi det ud fra, hvad vi selv tænker er relevant, og giver mening for undervisningssektoren.

I denne uge har vi fokus på misinformation og disinformation og 2 nye guider fra Digitaliseringsstyrelsen om brug af generativ kunstig intelligens rettet mod offentlige myndigheder og virksomheder.

Selvom vores nyhedsbreve er blevet lidt lange at skulle igennem, så vil vi i høj grad anbefale, at du ser videoen under ugens anbefalinger. Her har vi nemlig fundet en meget informativ video fra Vox, der bearbejder dilemmaet om, hvorvidt vi skal bruge kunstig intelligens i undervisningen, eller om vi skal forbyde det.

God læselyst, og hvis du har forslag til noget, der skal med i nyhedsbrevet, er du altid velkommen til at skrive til os på [email protected].

Misinformation og disinformation

World Economic Forum (WEF) forudsiger i deres Global Risk Report, at misinformation og disinformation på kort sigt er en af de største udfordringer for den globale økonomi. Udfordringen er og bliver, at vi får mere og mere svært ved at skelne det manipulerede indhold fra virkeligheden. Dette er især problematisk i forbindelse med de kommende valg i Storbritannien og USA. Nedenfor har vi samlet en række artikler, der udforsker denne udfordring.

💡

Misinformation defineres som ikke-intenderede (ubevidste), misvisende eller falske oplysninger fra en afsender til en eller flere andre modtagere. Her er afsenderen ikke nødvendigvis klar over, at det indhold, vedkommende deler, er falsk, og afsenderen har ingen intention om at vildlede modtageren. Derimod vil disinformation være en intenderet (bevidst) handling for at vildlede og dermed dele falske oplysninger.

Søe, S. O.. (2014). Information, misinformation og disinformation: En sprogfilosofisk analyse. Tidsskrift for Informationsvidenskab Og Kulturformidling, 3(1), 21-30. https://doi.org/10.7146/ntik.v3i1.25959

Vi har valgt at fokusere på misinformation og disinformation i nyhedsbrevet som inspiration til et emne, der kan tages op i undervisningen. Især efter DR's artikel: "Hvert tredje barn tænker aldrig over, at foto og videoer kan være manipulerede", som netop påpeger, at unge ikke tænker over det indhold, de ser. Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i artiklen, at løsningen er indførelsen af obligatorisk undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen, hvilket først bliver implementeret fra august 2027. Dog opfordrer han til underviserne allerede nu at arbejde med emnet i billedkunstundervisningen eller samfundsfagsundervisningen.

For at illustrere, hvor langt vi er med teknologien, har vi herunder lavet en række billeder, der er genereret af tekst-til-billede-modeller. Man skal ret tæt på for at se, at billederne ikke er ægte, og derfor har vi også tydeligt markeret, at det er AI-genererede billeder.

Kilder

Nye guides til ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens

Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort to nye guides til ansvarlig anvendelse af generativ kunstig intelligens. Disse guider er rettet mod offentlige myndigheder og virksomheder og tilbyder praktiske råd om, hvordan man kan navigere i denne hurtigt udviklende teknologi. De dækker vigtige emner som risikoen for bias, faktuelt forkerte svar og informationssikkerhed.

Ugens nyheder

Videnskabelige artikler

Herunder udvælger vi artikler eller værktøjer, der har et lidt mere videnskabeligt perspektiv. Det er artikler, som vi selv læser for at holde os opdateret, og samtidig ved vi også godt, at det er noget, som ikke er så interessant for de fleste.

I denne uge er sektionen lidt længere end normalt, da vi har valgt at inddrage en række værktøjer, som vi finder interessante.

Transformative effects of ChatGPT on modern education: Emerging Era of AI Chatbots

I denne artikel diskuteres ChatGPT's effekt på onlineundervisning, og hvordan teknologien potentielt kan forbedre læringsprocessen. Samtidig påpeges der en række udfordringer, såsom risikoen for unøjagtigheder, spørgsmål om akademisk integritet og plagiat. Forskere foreslår, at undervisningsmetoder og evalueringsteknikker bliver opdateret for at inkorporere AI-værktøjer som ChatGPT på en ansvarlig måde, samtidig med at de anerkender behovet for at undervise både lærere og elever om ChatGPT's begrænsninger og potentiale.

Herunder er en illustration, der viser de vigtigste resultater og takeaways, som fremgår af artiklen, og som undervisere kan bruge til at sikre en effektiv implementering af chatbots.

Transformative effekter af ChatGPT på moderne uddannelse.

Merge Large Language Models with mergekit

Noget af det nyeste inden for udviklingen af sprogmodeller, også kaldet LLM, er, at man kan forbedre ydelsen markant ved at samle flere modeller til en enkelt model. Vi har ikke selv testet, men herunder linker vi til PhD Maxime Labonne, som har lavet en ret udførlig tilgang til, hvordan man kan gøre det. Bemærk, at det umiddelbart kræver noget viden om sprogmodeller for at komme i gang og forstå, hvad der sker.

Leg med sprogmodeller lokalt på computeren

Hvis man har mod på at teste sprogmodeller på egen computer, kan man via LM Studio teste de seneste modeller, der ligger på Hugging Face. Det kræver dog en ret kraftig computer, men her kan man nemt installere og afvikle de forskellige modeller.

OpenVoice: Versatile Instant Voice Cloning

I nyhedsbrevet har fokus været på misinformation og disinformation, og her er et værktøj til, så man kan klone stemmer lokalt på computeren. Igen er tilgangene noget tekniske, og det kan være noget besværligt at få i gang. På deres hjemmeside har de en række eksempler.

Ugens anbefaling

Denne video fra Vox giver et ret godt indblik i udfordringerne omkring forbud eller inddragelse af kunstig intelligens i undervisningen. Samtidig er det også et godt udgangspunkt for at diskutere kunstig intelligens blandt lærekollegiet.