Matomo

Ugens nyheder: Ekspertgruppens anbefalinger lanceret

· 8 min read
Ugens nyheder: Ekspertgruppens anbefalinger lanceret

Dette vil være det sidste nyhedsbrev i 2023, men vi vender stærkt tilbage i det nye år med flere artikler og nyheder om kunstig intelligens i undervisningen.

I denne uge har vi fokus på de netop lancerede anbefalinger fra Ekspertgruppen, som vi har viderebragt her på bloggen. Vi har dog valgt ikke at kommentere på indholdet, eftersom Per fra Viden.ai er en del af gruppen. Vores tilgang er derimod at linke til forskellige reaktioner på anbefalingerne så man selv kan danne sig et overblik. Vi vender også blikket lidt indad og ser på, hvor langt vi er kommet med Viden.AI. Derudover har vi OpenAIs seks strategier til, hvordan man bedst prompter, seneste nyheder, videnskabelige artikler og lidt sjov, man kan lege med her i ferien.

God læsning og god ferie til alle.

Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidlers foreløbige anbefalinger

Børne- og Undervisningsministeriet lancerede søndag sine foreløbige anbefalinger og blev efterfølgende fulgt op med en kronik i Altinget Uddannelse:

Ekspertgruppe: ChatGPT hører til i skolen – bare ikke til alle eksamener
Vi skal både udvikle arbejds- og eksamensformer, der giver plads til at lære og teste børn og unge i brugen af kunstig intelligens som redskab. En kritisk og konstruktiv brug af kunstig intelligens er endnu en vej mod moderne dannelse og endnu et argument for skolens berettigelse, skr…

Vi vil anbefale, at man læser Malte von Sehesteds artikel på IT Torvet, hvor han samler op på forskellige refleksioner over anbefalingerne. Samtidig giver ekspertgruppens formand, Birgitte Vedersø, et længere interview med Gymnasieskolen, hvor hun uddyber anbefalingerne.

Noget, som er vigtigt at tage med, er, at det kun er foreløbige anbefalinger, og at udgangspunktet for dem er et behov for at sikre prøverne til sommer. De endelige anbefalinger kommer til marts 2024.

Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler præsenterer foreløbige anbefalinger
Positive anbefalinger fra ekspertgruppen om ChatGPT
Forandrer alt: Ekspertgruppe anbefaler at ændre skolers prøver efter ChatGPT
Undervisningsminister Tesfaye er enig med ekspertgruppe i, at digitale værktøjer vil ændre eksamensformer.
Ekspertgruppe anbefaler at ændre skolers prøver efter ChatGPT
Undervisningsminister Tesfaye er enig med ekspertgruppe i, at digitale værktøjer vil ændre eksamensformer.
I fremtiden skal man kunne gå til eksamen i ChatGPT: Eleverne skal blive herre over teknologien, ikke slaver af den
Brugen af kunstig intelligens skal tænkes ind i undervisningen i stedet for at være et fy-ord.

Viden.ai fyldte 1 år 🎂🎉

I et år har vi skrevet på hjemmesiden og udgivet en række artikler om kunstig intelligens i undervisningen. I sin tid, da vi startede op, havde vi ikke forestillet os, at den skulle være så omfattende, og heller ikke at vi ville få så mange besøg. 

Vi introducerede et ugentligt nyhedsbrev efter sommerferien, hvilket har modtaget positiv respons, særligt fordi det gør det nemmere for modtagerne at holde sig ajour med de seneste opdateringer. I starten var vi lidt nervøse for, om der ville være nok nyheder, men det har vist sig, at der næsten har været for mange til, at vi kunne følge med. I dag har vi haft 62.000 unikke besøg på bloggen, 83.357 unikke sidevisninger, og har 1640 personer, der modtager vores nyhedsbrev.


OpenAI: Guide til prompt engineering

Ved at skrive på den rigtige måde til ChatGPT kan man forbedre resultatet, som sprogmodellen leverer. Og for at hjælpe brugerne med, hvordan man skriver bedst, har OpenAI lanceret en længere guide på deres hjemmeside.

Disse strategier kan også bruges på andre sprogmodeller som f.eks. Bing og BERT, og herunder er en opsummering.

  1. Klare instruktioner: Definer det ønskede outputs længde og kompleksitet, vælg et foretrukket format, og undgå tvetydighed.
  2. Referencetekst: Inkluder specifikke eksempler og kilder for at sikre mere præcise og pålidelige svar fra modellen.
  3. Byd komplekse opgaver op: Opdel komplekse opgaver i mindre, mere håndterbare trin for at reducere fejl og forbedre effektiviteten.
  4. Giv modellen tid til at "tænke": Tillad modellen tilstrækkelig behandlingstid for dybere og mere nøjagtig analyse.
  5. Brug eksterne værktøjer: Integrer specialværktøjer for at udvide modellens kapaciteter i forhold til specifikke opgaver.
  6. Grundig test: Gennemfør omfattende test af ændringer for at sikre reelle forbedringer i ydeevnen.

Herunder er et mindmap, som i øjeblikket bliver delt ret meget på sociale medier, og det giver et fint indblik i de forskellige strategier.

Six Prompting Strategies (ophav ukendt)

Nye artikler på viden.ai

I den forgangne uge har vi udgivet to nye artikler. Vi forsøger at komme med et bud på, hvordan Blooms taksonomi kan tænkes i samspillet mellem kunstig intelligens og menneskelig læring. Det er ikke en endegyldig model, da teknologien bevæger sig ret hurtigt. Samtidig er den heller ikke videnskabeligt underbygget, men vi håber meget på, at der er nogen, der vil foretage empirisk forskning på området.

Blooms taksonomi i samspillet mellem kunstig intelligens og menneskelig læring
I denne artikel undersøger vi, hvad der sker, når kunstig intelligens bliver integreret i vores fag på tværs af alle niveauer i uddannelsessystemet. Vi stiller spørgsmålet: Hvad bliver vigtigt at lære, når computere kan assistere os med at huske og tænke, og hvad bliver måske mindre vigtigt? Det han…

Den anden artikel er den sidste del af, hvad der sker, når sprogmodeller "hallucinerer", og er også blevet udgivet, og her går Claus endnu dybere ned i udfordringerne.

Når sprogmodeller genererer usandheder – ”hallucinerer” - del 2
Dette er anden del af artiklerne om hvad det betyder når sprogmodllerne genererer usandheder. Først del kan læses her: https://viden.ai/nar-sprogmodeller-genererer-usandheder-hallucinerer-del-1 Kontekstvindue Et aspekt ved sprogmodeller som ChatGPT er deres begrænsede “kontekstvindue” - det maksi…

Nyheder

Venstres ungdom: Efter et år med ChatGPT er det tydeligt, at teknologien kan forbedre undervisningen
ChatGPT ser ud til at være vejen frem, men man skal dog huske, at der er et potentiale for snyd. Derfor er det vigtigt at indføre klare retningslinjer for brugen af teknologien, mener Søren Nørgaard fra Venstres Ungdom.
DI: Kunstig intelligens kan gøre alle dygtigere – undervis studerende i at bruge teknologien
Det er vigtigt at bevare den kritiske sans, men studerende bør undervises i brug af kunstig intelligens. For det er forventningen på arbejdsmarkedet, at medarbejderne kan bruge de værktøjer, der findes, skriver Mikkel Haarder fra Dansk Industri.
Danmarks Akkrediteringsinstitution: AI kan frigøre ressourcer til at sikre kvaliteten af danske uddannelser
Vi skal se nærmere på, hvordan kunstig intelligens kan bruges som et redskab, der styrker de studerendes læring og indgår i undervisning og prøveformer. Samtidig skal vi se på, hvordan vi styrer uden om faldgruberne ved den nye teknologi, skriver Henrik Pedersen.
Rektor: Tesfayes felttog mod skærme kan skabe digitale gule veste
Undervisningsministeren mener, vi skal slukke for skærmene. Her tager han fejl. Vi skyder snarere forbi målet med den slukkede skole, og det kan få alvorlige konsekvenser, skriver Thomas Hyldal, der er rektor på Gefion Gymnasium i København.

Videnskabelige artikler

Herunder udvælger vi artikler, der har et lidt mere videnskabeligt perspektiv. Det er artikler, som vi selv læser for at holde os opdateret, og samtidig ved vi også godt, at det er noget, som ikke er så interessant for de fleste.

I artiklen "Contra generative AI detention in higher education assessments" præsenteres en kritisk analyse af detektionsværktøjer brugt i vurderinger på de videregående uddannelser. Den diskuterer disse værktøjers effektivitet, sårbarheder og etiske implikationer i forhold til at opretholde akademisk integritet. I artiklen kommer de frem til, at vi skal skifte retning og omfavne generativ AI, og samtidig sikre akademisk integritet i vurderingerne.

Contra generative AI detection in higher education assessments
This paper presents a critical analysis of generative Artificial Intelligence (AI) detection tools in higher education assessments. The rapid advancement and widespread adoption of generative AI, particularly in education, necessitates a reevaluation of traditional academic integrity mechanisms. We…

Ugens anbefaling

I denne uge er det lidt anderledes, for vi vil gerne give jer nogle tips til lidt sjove og interessante værktøjer, som man kan snakke om henover juleferien.

Suno AI

Har man prøvet at lave festsange, så ved man, hvor svært det er at få musik, rim og rytme til at arbejde sammen, men også udfordringen med at man efterfølgende skal synge den. Suno AI er en musikgenerator, der ud fra en tekst kan lave et stykke musik, og den gør det ret hæderligt. Især er den ret god, når det gælder rapmusik. Her er vores bud på to sange om Viden.AIs fødselsdag:

audio-thumbnail
A Year of Knowledge
0:00
/79.992
audio-thumbnail
A Year of Knowledge 2
0:00
/28.392
Suno AI
We are building a future where anyone can make great music. No instrument needed, just imagination. From your mind to music.

CamerAI - live deepfake

CamerAI kan man teste en liveudgave af deepfake. Det er ret imponerende, hvor langt teknologien er kommet, og der er ikke langt, før vi ikke kan se forskel. Herunder har vi testet og vist, hvordan man kan lave en udgave med Elon Musk.