Med den eksplosive udvikling af systemer, der anvender generativ kunstig intelligens, rejser der sig en masse uddannelsesmæssige spørgsmål. Spørgsmålet om, hvem der skal tage ansvaret for implementeringen og styringen af AI i skolerne, presser sig på. Men har vi brug for at handle? Skal vi hellere vente og se tiden an? Og ikke mindst: hvem skal tage ansvaret?
Implementeringen af kunstig intelligens (AI) i uddannelsessystemet rejser spørgsmål om ansvarsfordeling og kræver en strategi på mange forskellige niveauer af beslutningstagning. Med AIs potentiale til at omdanne læring og undervisning, skal vi nøje overveje, hvordan vi integrerer disse værktøjer på en ansvarlig og effektiv måde.
Der er allerede mange, der kommer med gode bud på principper og praksis i forhold til, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens. For eksempel fremhæver World Economic Forum syv principper for ansvarlig brug af AI i uddannelse, som kan guide alle aktører. Disse inkluderer formål, overholdelse, kundskab, balance, integritet, beslutningstagning og evaluering. Dette sæt af principper danner grundlaget for en holistisk tilgang til AI i uddannelsen, hvor man både anerkender potentialerne og adresserer de udfordringer, der følger med.
Og i praksis er der efterhånden mange gode eksempler til, hvordan man griber det an. Et af disse er Vallensbæk Kommune. Her har man introduceret et valgfag i kunstig intelligens, hvor eleverne arbejder med både teoretiske og praktiske aspekter af AI, herunder etisk anvendelse og kritisk tænkning.
For nylig kunne man også i Ledelse i morgen læse en artikel, hvor Arnov og Frandsen giver eksempler på, hvordan AI kan anvendes i undervisningen. De foreslår brug af chatbots som et supplement til læringsprocessen, og understreger vigtigheden af at lære eleverne både fordele og begrænsninger ved teknologien.
Fælles for disse praksiseksempler er, at de handler meget om den konkrete undervisning og brug af kunstig intelligens. Men der er brug for at gå lidt op i helikopteren og se på, i hvilket omfang der er brug for at tage stilling til brugen af kunstig intelligens og de afledte konsekvenser på forskellige niveauer.
Rollefordeling i uddannelsessektoren
For nylig skrev Mikkel Aslak et oplæg om netop denne problemstilling på LinkedIn. Her skrev han blandt andet:
”Min bekymring går på, at vi venter på hinanden for længe. For sagen er at eleverne sidder ude i klasserne og bruger AI lige nu. Det skal vi tage alvorligt, så vi ikke har en situation, hvor lærere og elever ikke taler åbent sammen, men derimod er i et læringsmiljø med mistænkeliggørelse og elever der mere eller mindre ukritiske prøver sig frem med en ny teknologi.”
Her kommer han med et bud på en rollefordeling mellem ministeriet, det kommunale niveau og skolen. Inspireret af denne tankegang kommer der her et bud på en rollefordeling i diskussionen.
Børne- og Undervisningsministeriet
Der er brug for klare politikker og strategier for, hvilken rolle AI skal og må spille i uddannelse. Det er meget positivt, at man har nedsat en ekspertgruppe, og at den også inkluderer praktikere. Der er brug for, at Børne- og Undervisningsministeriet sætter retning og hjælper kommunerne med anbefalinger, men samtidig også sikrer, at der er spillerum lokalt til at lave forsøg og få erfaringer på en fleksibel måde.
Kommunerne
De kommunale forvaltninger og skoleafdelinger, gerne med hjælp fra og i samarbejde med KL, bør fokusere på at implementere nationale retningslinjer lokalt. Dette kan omfatte oprettelsen af træningsprogrammer for lærere og tilvejebringelsen af nødvendige teknologiske ressourcer til skoler. Kommunerne skal, som skoleejere, udarbejde konkrete anbefalinger til skolerne, herunder retningslinjer for GDPR-kompatible AI-værktøjer. Udover at koordinere og understøtte projekter som det beskrevne fra Vallensbæk Kommune, kan det også være at tilbyde konkrete anvendelsesområder og etiske retningslinjer for kommunens skoler. Det vigtigste bliver dog at sikre skolerne i forhold til lovgivning og regler.
Skolerne
Skolerne skal sørge for, at personalet kender til og diskuterer mulighederne og risiciene ved brugen af kunstig intelligens. Det handler også om at lave lokale retningslinjer og anbefalinger, så man kan finde de gode balancer mellem at bruge kunstig intelligens som en aktiv aktør i klasserummet og sætte grænser for, hvor det må anvendes og ikke må anvendes. Skolerne skal ikke vente på, at prøveformerne bliver ændret, men arbejde med forskellige rammer for lærernes forsøg med opgaver og aktiviteter.
Det er også vigtigt, at man på skolen sikrer en god og tryg kommunikation om feltet i forhold til forældre og elever.
Lærerne
Lærernes rolle er som altid afgørende, da det er dem, der sammen med eleverne kommer til at anvende AI i den daglige undervisning og sætte grænser for, hvornår den må bruges. Det betyder, at lærerne både skal have teknisk kompetence, så de forstår kunstig intelligens og kan anvende den fornuftigt, og samtidig også skal have evnen til at integrere AI på en meningsfuld måde i deres undervisning. Det indebærer også, at de skal kunne vejlede eleverne i ansvarlig brug af AI, herunder kildekritik, diskussion og kritisk tænkning, som også Arnov og Frandsen nævner i deres artikel i Ledelse i morgen.
Skynd dig langsomt
Den effektive og ansvarlige implementering af AI i uddannelsessystemet kræver en samlet indsats fra alle aktører - fra ministeriet til den enkelte lærer. En tværfaglig tilgang, hvor ministeriet, kommuner, skoler og lærere alle bidrager, er nødvendig for at sikre en ansvarlig og gennemtænkt integration af AI i skolen.
Der er brug for kontinuerlig evaluering og tilpasning af AI-brugen i uddannelsen. Det er afgørende, at alle involverede parter bidrager til en løbende vurdering af både effektivitet, konsekvenser og etik i forhold til brugen af AI.
Det er vigtigt at føre en nuanceret dialog om AI i uddannelsen, og vi skal have debatten til at være tæt på uddannelsernes konkrete virkelighed frem for at tabe os i større samfundsmæssige spekulationer, som Thomas Ryberg også skriver om i Version2 den 6. februar 2024. Vi skal være bedre til at skelne mellem de forskellige anvendelser og konsekvenser af AI, fra hvordan det kan forandre faglige discipliner til dets rolle i forudsigelse af studiefrafald. Dette kræver, at vi stiller skarpt på de værdier, vi ønsker skal danne fundamentet for uddannelse i en tid præget af teknologisk forandring, og hvordan disse værdier udfordres eller udvides af nye teknologier som kunstig intelligens.
For at kunne gøre dette er der brug for, at vi bliver tydelige om opgavefordeling og ansvar i hele aktørkæden. Det skal ikke ske i en række ekkokamre. Erfaringer fra undervisningen skal også gå den anden vej igennem systemet, så der sker en udveksling og udvikling af feltet. Forhåbentligt vil dette område også være noget af det Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler også kommer ind på når de til foråret kommer med deres endelige anbefalinger.
Kilder
World Economic Forum: Principper for ansvarlig brug af AI i uddannelsen (https://www.weforum.org/agenda/2024/01/ai-guidance-school-responsible-use-in-education/)
Vallensbæk Kommune: Erfaringer med AI i skolen (https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7152950530472919040/)
Folkeskolen: Debat om AI i skolen (https://www.folkeskolen.dk/it-nb/chatgpt-i-skolen-ma-vi-overhovedet-det/4720307)
Folkeskolen: 6 råd til arbejde med AI (https://www.folkeskolen.dk/it-kunsting-intelligens-nb/debat-her-er-6-rad-til-at-arbejde-med-ai/4730066)
Mikkel Aslak's model for implementering af AI i uddannelsen (https://www.linkedin.com/posts/mikkelaslak_nu-g%C3%A5r-jeg-lige-lidt-ud-over-min-komfortzone-activity-7154047086240378880-AUB_/)
Arnov, L. D., & Frandsen, C. A. (2024). AI-chatbots - nu eller aldrig? Ledelses i morgen nummer 4, januar 2024, side 6-10. (https://issuu.com/dafoloforlag/docs/ledelse_i_morgen_januar_2024)
https://www.version2.dk/artikel/forsker-ai-tempoet-i-skolen-skal-saettes-ned-undgaa-tekno-panik
