Psykolog Johnny Werngreen argumenterer i et debatindlæg for, at gymnasieelevernes AI-brug under prøver ikke er et spørgsmål om moral, men om et eksamenssystem der ikke har fulgt med teknologiudviklingen.
Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.
Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.
Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.
En AI-baseret læringsplatform, udviklet på tre uger efter inspiration fra en elev, testes nu på seks skoler og tilpasser undervisningen individuelt.
Universiteterne må nytænke eksamener og undervisning, så de i højere grad måler kritisk vurdering og AI-kompetencer frem for traditionel tekstproduktion.
En studerende har erstattet læsning af pensum med AI-resuméer, hvilket rejser spørgsmål om læring, ophavsret og grænserne for brugen af AI i uddannelser.
En elevudviklet AI-app, som skulle hjælpe med at transskribere undervisningen, er blevet forbudt på et handelsgymnasium i Silkeborg.
Jeppe Bundsgaard tegner to mulige fremtidsscenarier for skolen med AI, nemlig ét hvor techgiganterne sætter dagsordenen og ét hvor skoler og myndigheder selv tager kontrollen.