Gymnasiets snydeproblem med AI er et systemproblem
Psykolog Johnny Werngreen argumenterer i et debatindlæg for, at gymnasieelevernes AI-brug under prøver ikke er et spørgsmål om moral, men om et eksamenssystem der ikke har fulgt med teknologiudviklingen.
Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.
Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.
Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.
Prince Sarpong argumenterer for, at AI kan forbedre kvaliteten og ensartetheden i bedømmelsen, hvis teknologien bruges som støtte for menneskelig faglig vurdering.
I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaterne, at AI skal spille en mindre rolle i læringsprocessen, mens pen, papir og grundlæggende færdigheder skal spille en større rolle.
I et debatindlæg i Skolemonitor efterlyser skoleledere, elever og DI en national plan for brugen af AI i folkeskolen, så den bliver mere gennemtænkt, ensartet og praksisnær.