Psykolog Johnny Werngreen argumenterer i et debatindlæg for, at gymnasieelevernes AI-brug under prøver ikke er et spørgsmål om moral, men om et eksamenssystem der ikke har fulgt med teknologiudviklingen.
Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.
Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.
Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.
Tydelige rammer for brugen af AI kan styrke elevernes kritiske sans.
Ben Gomes fra Google peger på, at den største udfordring i uddannelse ikke først og fremmest er teknologi, men motivation.
Hvad mister eleverne, hvis AI bliver den nemme vej i skolen? Et debatindlæg i Kristeligt Dagblad advarer om, at både tænkning og sprog kan blive fattigere, hvis eleverne selv skriver mindre.
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan AI kan bruges som støtte i fysikundervisningen uden at overtage elevernes faglige arbejde.
Debatindlægget advarer om, at manglende handling på AI i gymnasiet kan svække elevernes læring, dømmekraft og faglige selvstændighed.