Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv?
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende.
Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde.

Et stort AI-baseret forskningsprojekt viser, at litteraturen fra Det Moderne Gennembrud rummer oversete perspektiver på køn og religion, som ændrer forståelsen af perioden.
I podcasten Undervisning & Formidling har Anders Peter besøg af Jeppe Bundsgaard til en samtale om, hvad et godt læremiddel skal kunne, og hvordan AI kan understøtte undervisningen uden at overtage den.
AI er allerede en fast del af gymnasieelevers skolearbejde, men undervisningen mangler en klar pædagogisk tilgang til teknologien.
Billund Kommune viser, at klare retningslinjer, opkvalificering af lærerne og sikre rammer kan gøre AI mere anvendelig i skolen.
Maria Appel Bangshøj advarer mod at gentage erfaringerne fra indførelsen af læringsplatforme og peger på, at AI kræver tydelig ledelse, fælles rammer og et stærkt didaktisk fokus.