Et stort AI-baseret forskningsprojekt viser, at litteraturen fra Det Moderne Gennembrud rummer oversete perspektiver på køn og religion, som ændrer forståelsen af perioden.
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset.
Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet.
Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.
Tydelige rammer for brugen af AI kan styrke elevernes kritiske sans.
Ben Gomes fra Google peger på, at den største udfordring i uddannelse ikke først og fremmest er teknologi, men motivation.
Hvad mister eleverne, hvis AI bliver den nemme vej i skolen? Et debatindlæg i Kristeligt Dagblad advarer om, at både tænkning og sprog kan blive fattigere, hvis eleverne selv skriver mindre.
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan AI kan bruges som støtte i fysikundervisningen uden at overtage elevernes faglige arbejde.
Debatindlægget advarer om, at manglende handling på AI i gymnasiet kan svække elevernes læring, dømmekraft og faglige selvstændighed.