Et stort AI-baseret forskningsprojekt viser, at litteraturen fra Det Moderne Gennembrud rummer oversete perspektiver på køn og religion, som ændrer forståelsen af perioden.
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset.
Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet.
Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.
I podcasten Undervisning & Formidling har Anders Peter besøg af Jeppe Bundsgaard til en samtale om, hvad et godt læremiddel skal kunne, og hvordan AI kan understøtte undervisningen uden at overtage den.
AI er allerede en fast del af gymnasieelevers skolearbejde, men undervisningen mangler en klar pædagogisk tilgang til teknologien.
Billund Kommune viser, at klare retningslinjer, opkvalificering af lærerne og sikre rammer kan gøre AI mere anvendelig i skolen.
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
Maria Appel Bangshøj advarer mod at gentage erfaringerne fra indførelsen af læringsplatforme og peger på, at AI kræver tydelig ledelse, fælles rammer og et stærkt didaktisk fokus.