Universiteter skal satse på elite og metakognition i en AI-tid

I en kronik i Berlingske skriver Nicolai J. Foss, professor ved CBS, og Thorbjørn Knudsen, professor ved Frankfurt School of Finance and Management, om, hvordan AI grundlæggende ændrer vilkårene for universiteterne. Hvor det tidligere var manuelle job, der blev automatiseret, er det nu i stigende grad akademiske professioner, eksempelvis jurister, konsulenter, revisorer og medarbejdere i finanssektoren, der udfordres af AI. Dermed trues masseuniversitetets forretningsmodel, hvor store hold af studerende uddannes gennem standardiserede forløb, da AI allerede kan udføre mange af de opgaver, kandidaterne traditionelt varetager.

Forfatterne argumenterer for, at universiteterne må satse på en ny model, hvor færre, men stærkere kandidater uddannes. Kernen skal være T-formede kompetencer: dyb faglighed kombineret med bred metodisk og begrebslig forståelse. Det kræver solide kundskaber i matematik, statistik og modellering, så de studerende kan forstå, udvikle og anvende AI på et reflekteret niveau. Metakognitive færdigheder bliver helt centrale, da de gør det muligt at tænke på tværs af fag og træffe kvalificerede beslutninger i samspil med AI.

I en dansk kontekst kan dette betyde færre masseuddannelser og et større fokus på eliteprogrammer som Pionercenter for Kunstig Intelligens. Ifølge forfatterne er det denne type satsning, der kan sikre, at Danmark leverer kandidater og forskning, der matcher fremtidens arbejdsmarked og det internationale forskningsfællesskab.

Kunstig intelligens nødvendiggør mere elite i universitetsverdenen | Berlingske

Den hastige fremvækst af kunstig intelligens udfordrer fremtidens arbejdsmarked og stiller nye krav til de videregående uddannelser. De skal mødes med klassiske universitetsidealer, nye karrierespor og elitesatsninger.

Berlingske | Læs nyheder på berlingske.dkNicolai J. Foss