AI kan gøre skolearbejde hurtigere, men hvad sker der med læringen, når modstanden forsvinder? Ugens nyhedsbrev samler nye eksempler fra skole og arbejdsliv, hvor AI både skaber muligheder og rejser spørgsmål om tænkning, mestring og formålet med undervisningen.
Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse.
Hver uge læser vi stribevis af historier om, at AI kan hjælpe os med at løse opgaver hurtigere og mere effektivt. For undervisere kan der være en gevinst, men hvad sker der, når teknologien ikke længere bare hjælper, men helt overtager arbejdet?
Derfor indleder vi ugens nyhedsbrev med en artikel i The Atlantic, som stiller et stærkt og provokerende spørgsmål:
Er skolearbejde reelt ved at blive frivilligt?
Artiklen argumenterer for, at vi er på vej ind i en fuldautomatiseret undervisningskæde, hvor AI kan skrive rapporter, besvare onlinequizzer og deltage i online diskussioner på elevernes vegne.
Når teknologien fjerner besværet, fjerner den også den nødvendige modstand og dermed en del af selve grundlaget for at gå i skole. Som psykolog Astrid Galsgaard skrev i sidste uge, udvikler vi ikke kun faglige færdigheder, men også vores identitet, når vi fejler, kæmper og til sidst lykkes med at forstå et stof. Får vi svaret serveret på et splitsekund, risikerer vi at uddanne en generation af passive elever, der lider af det, som forfatterne bag et indlæg i Finans kalder kognitiv dovenskab.
Konsekvenserne er ikke kun teoretiske. En undersøgelse blandt 9.000 engelske lærere tegner et bekymrende billede af elever, der mister grundlæggende færdigheder inden for kritisk tænkning og skriftlighed. Samtidig viser en amerikansk Gallup-måling, at elever i stigende grad bliver skeptiske over for AI og frygter, at teknologien vil gøre læring vanskeligere i fremtiden.
Hvordan håndterer vi så den udfordring?
På Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har man taget konsekvensen af lærernes frustration og omlagt en del af hjemmeopgaverne til stedprøver. Andre, blandt dem skoleleder Jonas Fisker, opfordrer til at ændre selve opgaverne, så AI bruges til aktiv differentiering frem for som en genvej til snyd. Samtidig lancerer DR nu det store projekt Ultra Bytes, som skal flytte samtalen væk fra forbud og over mod reel teknologiforståelse.
Og det er ikke kun i undervisningen, billedet er komplekst. I erhvervslivet ser vi den samme dobbelthed:
Men det er i undervisningen, konsekvenserne er størst. Hvad sker der, når AI både skriver opgaverne og retter dem? Denne uges kommentar peger på en voksende risiko for, at alt ser velfungerende ud, mens den egentlige læring forsvinder.
God læselyst med nyhedsbrevet.
I The Atlantic skriver Lila Shroff, at amerikansk uddannelse er på vej ind i en fase, hvor AI ikke længere kun hjælper elever med enkelte opgaver, men i stigende grad overtager store dele af skolearbejdet. Artiklen beskriver blandt andet værktøjer, som kan tage onlinequizzer, skrive rapporter, lave præsentationer og deltage i diskussionsfora. Pointen er, at udviklingen i USA rejser et bredere spørgsmål om, hvad skolearbejde og faglig deltagelse skal være, når AI kan udføre så meget på elevernes vegne.
Artiklen peger også på, at udviklingen drives af både elever, undervisere og teknologivirksomheder. Nogle studerende bruger AI som læringsstøtte, mens undervisere eksperimenterer med AI til organisering og bedømmelse. Dermed opstår ifølge artiklen en risiko for en næsten fuldt automatiseret undervisningskæde, hvor AI både er med til at producere og vurdere skolearbejde.
Lila Shroff
Astrid Galsgaard, psykolog og ph.d. i menneskers relation til kunstig intelligens, skriver i Skolemonitor, at debatten om AI i skole og uddannelse i alt for høj grad har handlet om plagiat, kontrol og forbud. Hun mener, at det vigtigste spørgsmål er, hvad der sker med elevernes læring og identitetsudvikling, når AI overtager de processer, hvor de ellers selv ville kæmpe, fejle og lære. Hendes pointe er, at mestring ikke kun udvikler faglige færdigheder, men også former elevens selvforståelse.
Når elever hurtigt får serveret svar og formuleringer, kan de få en oplevelse af at have styr på stoffet uden reelt at have arbejdet sig frem til forståelsen. Samtidig advarer hun mod, at elever vænner sig til en passiv rolle, hvor AI bliver den, der tænker og ved, mens de selv nøjes med at stille spørgsmål.
Derfor placerer hun et særligt ansvar hos lærere og undervisere. Opgaven er ifølge hende ikke at forbyde AI, men at tilrettelægge undervisningen, så eleverne stadig arbejder selvstændigt, reflekterer over deres proces og møder passende faglig modstand.
Bag betalingsmur
Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i Finans, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale.
De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde.
På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere.
Anders Heede og Flemming Poulfelt
Bag betalingsmur
Computerworld skriver om en ny stor undersøgelse fra England, som peger på, at mange lærere oplever, at elever mister grundlæggende færdigheder i takt med, at AI fylder mere i undervisningen. Undersøgelsen bygger på svar fra 9.000 lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Omkring to tredjedele vurderer, at elevernes evne til at tænke kritisk, skrive, løse problemer og føre samtaler er blevet svækket, og flere lærere peger på AI som en væsentlig årsag. Kritikken handler især om, at elever i stigende grad bliver afhængige af hurtige svar og derfor i mindre grad træner deres egne faglige og sproglige kompetencer.
Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne selv bruger AI mere end tidligere. Tre ud af fire bruger nu AI i deres arbejde, især til undervisningsmaterialer, planlægning og administrative opgaver. Det tegner et dobbeltsidigt billede, hvor teknologien både bliver set som en praktisk hjælp for lærere og som en mulig udfordring for elevernes læring.
Undersøgelsen peger også på, at mange skoler endnu ikke har klare retningslinjer for, hvordan AI bør bruges af både medarbejdere og elever.
Thomas Møgelbjerg Erhvervsredaktør
Sally Weale
En ny amerikansk undersøgelse fra Gallup, Walton Family Foundation og GSV Ventures viser, at Generation Z er blevet mere negativ over for AI det seneste år. Flere unge siger nu, at AI gør dem vrede, mens færre forbinder teknologien med begejstring. Samtidig mener et stort flertal af både skoleelever og unge voksne, at AI, som er udviklet til at løse opgaver hurtigere, kan gøre læring vanskeligere i fremtiden.
Undersøgelsen viser også, at unges brug af AI stadig vokser, men langsommere end tidligere. Mange unge ser fortsat AI som noget, de får brug for i uddannelse og arbejdsliv, men færre end sidste år mener, at AI hjælper dem med at lære hurtigere. En del af skepsissen ser også ud til at hænge sammen med bekymringer om, hvordan AI vil påvirke jobmuligheder, tillid og faglige kompetencer.
https://www.highereddive.com/news/gen-z-ai-gallup-poll-negative-sentiment/817133/
Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har valgt at omlægge en del af hjemmeopgaverne til stedprøver, hvor eleverne løser opgaverne på skolen under eksamenslignende forhold.
Ifølge ledelsen skyldes ændringen en voksende frustration blandt lærerne, fordi hjemmeopgaver i stigende grad er præget af AI og derfor er blevet sværere at bruge som grundlag for bedømmelse. Samtidig oplever skolen, at eleverne generelt har taget godt imod modellen, blandt andet fordi opgaverne nu bliver løst i skoletiden og giver træning i en prøveform, som minder om eksamen.
AI er allerede en del af undervisningen, og ledelsen peger på, at forventningerne til elevernes færdigheder er ved at ændre sig. Netop derfor mener ledelsen, at der er brug for nye prøveformer og hurtigere handling fra ministeriet. Skolens erfaring er, at undervisningen ikke længere kan tage udgangspunkt i gamle eksamensformer, hvis AI samtidig ændrer elevernes måde at arbejde på.
Bag betalingsmur
I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver.
Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev.
Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken.
Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den.
Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028.
En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd.
Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde.
Charlotte Gylstorff
Andreas Brøns Riise
Carina Marie G. Korsgaard siger i Børsen, at EY opruster markant på AI og uddannelse, men samtidig fører en stram linje for, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge. Ifølge hende er AI allerede så afgørende for branchen, at alle medarbejdere forventes at bruge teknologien i hverdagen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og kvalitet.
EY vælger derfor bevidst ikke at tage alle åbne og frit tilgængelige AI-værktøjer i brug, fordi fejl og datalæk kan få store konsekvenser.
Samtidig beskriver hun AI som et kulturelt og ledelsesmæssigt skifte, der kræver nye kompetencer i hele organisationen. Klassiske fagligheder skal kobles tættere til teknologisk indsigt, og derfor har EY sat uddannelse højt på dagsordenen, blandt andet gennem interne programmer for partnere og ledere.
Hendes hovedbudskab er, at AI-udviklingen ikke kan sættes på pause, og at virksomheder derfor løbende må investere i teknologi, kompetencer og forandringsledelse for at forblive relevante.
Benjamin Werner Christensen
Bag betalingsmur
Professor i digitalisering Jan Damsgaard peger på, at mange arbejdspladser endnu ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI, selv om teknologien allerede sparer tid i en lang række opgaver.
Han bruger sit eget arbejde som professor som eksempel på, at AI kan gøre opgaver som kursusudvikling, undervisningsforberedelse og bedømmelse af skriftlige opgaver hurtigere. Hans pointe er, at gevinsterne ikke bliver realiseret, hvis ledelsen overlader brugen af AI til den enkelte medarbejder.
Samtidig fremhæver han mellemlederne som en central flaskehals, fordi det ofte er her, AI skal omsættes til nye arbejdsgange. I et uddannelsesperspektiv handler det derfor ikke kun om adgang til AI, men også om ledelse, prioritering og organisering.
Jesper Kildebogaard
Bag betalingsmur
I 2022 mødte jeg en rektor, som jokede med det. Eleven bruger ChatGPT til at skrive opgaven, og læreren bruger ChatGPT til at rette den. Vi grinede, fordi det virkede absurd. Nu er det 2026, og det er ikke længere en joke.
The Atlantic skrev i sidste uge om AI-agenter, der kan besvare quizzer, skrive rapporter og deltage i onlinediskussioner på elevernes vegne. Samtidig bruger undervisere AI til at rette selvsamme opgaver. Begge sider af bordet er ved at blive automatiseret. Det skyldes ikke ond vilje, men at teknologien gør det rationelt.
Problemet er ikke, at nogen snyder. Problemet er, at vi er ved at bygge et system, hvor ingen lærer noget, og hvor ingen opdager det, fordi tallene ser fine ud.
Opgaverne bliver afleveret. Feedbacken bliver givet. Alt kører. Men der er ingen hjemme.
Man kan se det som en form for kognitiv gæld. Hver gang en elev afleverer noget, hun ikke selv har tænkt igennem, og hver gang feedbacken bekræfter det uden at opfange det, vokser gælden. Den er usynlig, fordi systemet ikke registrerer den. Karaktererne ser fornuftige ud, afleveringerne lander til tiden, og ingen ringer med alarmklokken. Men gælden forsvinder ikke. Den vokser stille, indtil den bliver synlig ved den mundtlige eksamen, i praktikken eller den dag, hvor eleven skal bruge sin faglighed til noget, der ikke kan automatiseres.
Måske er det netop det, eleverne allerede mærker. I den amerikanske Gallup-undersøgelse er unge blevet markant mere negative over for AI det seneste år. Tre ud af fire skoleelever frygter, at teknologien vil gøre læring vanskeligere. Det er ikke teknologiforskrækkelse. Som Astrid Galsgaard peger på, er det i kampen med stoffet, vi finder os selv. Fjerner vi kampen, står eleverne tilbage med en oplevelse af at have styr på det hele uden reelt at have forstået noget.
Spørgsmålet er ikke, om AI skal ind i undervisningen. Det er den allerede. Spørgsmålet er, om vi opdager, hvornår cirklen lukker sig, og hvornår det ikke længere er mennesker, der lærer, men maskiner, der taler til maskiner.
Det er vores opgave at holde cirklen åben. Ikke med forbud, men ved at insistere på, at der stadig sidder et menneske et sted i kæden, som kæmper med stoffet. For det er dér, læringen bor.
