Ugens nyhedsbrev: Læring er ikke et teknisk problem

Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. På Viden.AI har vi holdt en lidt forlænget påskeferie, og nu er vi på vej tilbage igen.

I denne uge har vi fokus på et spørgsmål, som flere af ugens nyheder kredser om:

Hvad forventer vi egentlig, at AI skal løse i skolen?

Det er et stort spørgsmål, for AI påvirker undervisningen, hvad enten vi vil det eller ej, og teknologien overtager flere og flere af de områder, hvor vi skal træne hjernen.

Hvis man stiller spørgsmålet til Googles læringschef Ben Gomes, er svaret ret klart, for AI kan organisere, skræddersy og spare tid i dagligdagen. Men den helt store udfordring er, at AI ikke kan løse elevernes manglende motivation. Han mener derfor, at læreren stadig er helt central, for at eleverne lærer noget.

Københavns Universitet har netop lanceret et nyt forskningsprojekt kaldet AIPLA, som skal undersøge brugen af AI i fysikundervisningen. Her er AI også tænkt ind til at overtage de kedelige rutiner, så der frigives tid til menneskelig erfaring, sansning og faglig dømmekraft. Vestre Skole er også ved at afprøve AI som et støtteværktøj til lærerne for bedre at kunne tilgodese højtbegavede elever.

Det er interessant, at ovenstående i høj grad handler om at give lærerne de rigtige værktøjer, så de kan tilrettelægge undervisningen på nye måder.

Vi ser dog også bagsiden, hvis vi forholder os passivt. Som gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen peger på, er vi allerede i gang med at uddanne unge, der er verdensmestre i at levere velformulerede svar uden nødvendigvis at forstå dem.

Den samme bekymring deler efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen, der advarer mod at overlade selve skrivningen til maskinerne, fordi sproget og tænkningen dermed risikerer at blive fattigere. Hvis skolen ikke tager styringen, risikerer vi, som professor Thomas Bolander advarer om i Berlingske, at skabe større ulighed og teknologisk passivitet.

Men hvordan ser det ud, når skolen faktisk tager styringen?

Et rigtig godt og konkret bud kommer fra AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad fra Køge Handelsskole. Han har gennemført forsøget "fri AI under ansvar" og oplever nu, at eleverne i stigende grad selv kan mærke, når AI tager over, og at de er begyndt at tage ejerskab for deres egen faglige stemme. Løsningen lå med andre ord ikke i at forbyde teknologien, men i at skabe rammer, hvor eleverne turde være nysgerrige og ærlige. Det er et fremragende og praksisnært eksempel, som jeg vil opfordre alle til at læse.

Alt dette leder frem til ugens kommentar, hvor jeg skriver, at vi skal have pædagogikken med, før vi overgiver os til teknikken.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Google: AI kan ikke løse skolens vigtigste problem

I Forbes skriver Dan Fitzpatrick, at Googles læringschef Ben Gomes ser motivation som skolens største udfordring og som noget, AI ikke kan løse alene. AI kan ifølge Gomes forbedre den måde, elever lærer på, og frigøre tid for lærere, men den kan ikke erstatte den menneskelige relation, som får elever til at føle sig set og giver dem lyst til at lære.

Et centralt budskab i artiklen er, at AI især er stærk, når det gælder støtte til selve læringsprocessen ved at forklare, tilpasse, organisere og spare tid. Men ønsket om at lære opstår ikke i teknologien. Det opstår i mødet med andre mennesker, og her peger Gomes især på læreren som den afgørende person. Det er læreren, der kan skabe tryghed, retning og en oplevelse af, at eleven betyder noget.

Artiklen peger også på, at AI kan få betydning for, hvad skolen skal prioritere fremover. Når flere praktiske opgaver bliver automatiseret, bliver det vigtigere, at elever udvikler forståelse, overblik og evnen til at tænke på tværs. Samtidig understreger Gomes, at teknologien kun gør en reel forskel, hvis den bruges i stærke faglige fællesskaber, hvor lærere hjælper hinanden og omsætter værktøjerne til konkret undervisning.

Endelig rejser artiklen et vigtigt spørgsmål om lærerrollen. Hvis AI kan lette arbejdsbyrden, kan den måske være med til at mindske stress og gøre det lettere for lærere at bruge deres tid på det, der betyder mest, nemlig relationen til eleverne.

https://www.forbes.com/sites/danfitzpatrick/2026/04/05/googles-head-of-learning-says-ai-cant-solve-educations-real-problem/

Nyt projekt vil afprøve AI som støtte i fysikundervisningen

Forskningsprojektet AIPLA skal undersøge, hvordan generativ AI kan bruges meningsfuldt i gymnasiets fysikundervisning. Projektet tager udgangspunkt i, at AI allerede kan løse mange klassiske fysikopgaver, men at der stadig er sider af faget, som kræver menneskelig erfaring, sansning og faglig dømmekraft. Derfor er målet ikke at lade AI overtage undervisningen, men at finde frem til, hvor teknologien faktisk styrker elevernes læring.

Vi kan lade eleverne bruge AI til det kedelige for at frigøre tid og kræfter, så de kan fokusere på det, der er vigtigt. Jesper Bruun

Projektet gennemføres i samarbejde med lærere fra fire gymnasier, som skal være med til at udvikle og afprøve nye løsninger i praksis. Målet er både at skabe ny viden og udvikle materialer, vejledninger og opgaver, som senere kan bruges bredt i fysikundervisningen og muligvis også i andre naturvidenskabelige fag.

Læs mere her:

Skole tester AI for at udfordre højtbegavede elever bedre

På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på.

Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe.

Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene.

Passivitet over for AI truer elevernes læring

I debatindlægget skriver gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Morten Rudfeld Henriksen, at AI på få år er blevet en reel udfordring i gymnasiet.

Han henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor to tredjedele af gymnasieeleverne oplyser, at de har brugt chatbots til at snyde. Samtidig fortæller nogle elever, at de er bange for at stoppe, fordi de frygter, at deres karakterer vil falde. Det peger ifølge debatindlægget på, at AI allerede har fået en problematisk rolle i gymnasiet.

Kernen i kritikken er, at eleverne kan komme til at aflevere velformulerede svar uden selv at opbygge den nødvendige forståelse. Dermed risikerer undervisningen at uddanne unge, som er gode til at levere svar, der virker rigtige, men som har sværere ved selv at forklare, vurdere og tænke fagligt selvstændigt.

Debatindlægget anerkender, at der er sat forsøg i gang med nye måder at bruge chatbots i undervisningen på, men kritiserer samtidig tempoet i den politiske indsats. Budskabet er, at manglende handling ikke kun er et aktuelt skoleproblem, men også kan få betydning for kvaliteten af fremtidens akademiske arbejdskraft.

Når AI overtager skrivningen

I debatindlægget beskriver Rasmus Bro Henriksen, hvordan AI allerede opleves som noget helt almindeligt i gymnasiet blandt både elever og lærere.

Det bekymrer ham, ikke fordi han afviser teknologien, men fordi han mener, at den let kan blive en genvej, som fortrænger det arbejde, der ligger i selv at skrive, formulere sig og tænke. Hans hovedpointe er, at erkendelse ikke blot findes færdig i hovedet, men ofte opstår i selve skriveprocessen.

Derfor advarer han mod, at skolen for hurtigt omfavner AI uden at overveje, hvad eleverne mister undervejs. Ifølge ham risikerer både sproget og tænkningen at blive fattigere, hvis eleverne vænner sig til at lade AI formulere deres tekster. For undervisningen er pointen, at skrivning ikke kun er et redskab til at vise, hvad man ved, men også en måde at udvikle forståelse på.

Professor advarer mod ulighed og passivitet i mødet med AI

Thomas Bolander siger i Berlingske, at AI hurtigt vil forandre samfundet, og at politikerne endnu ikke tager udviklingen alvorligt nok. Han advarer om, at teknologien kan skabe større ulighed og lægge pres på job, især inden for tekst, analyse og kodning. Samtidig understreger han, at AI også kan give store gevinster, blandt andet i form af højere produktivitet og bedre løsninger i et presset sundhedsvæsen.

På skoleområdet er hans vigtigste pointe, at AI skal indgå i undervisningen, og at børn tidligt skal lære at forstå og bruge teknologien. Han mener, at samfundet har brug for, at elever ikke blot møder AI som et værktøj, men også lærer at forholde sig kritisk til, hvordan teknologien påvirker deres måde at tænke, arbejde og lære på.

Niels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast…

AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad oplever, at flere elever kan mærke, når en AI-tekst ikke lyder som noget, de selv ville have skrevet. Det ser han som et vigtigt tegn på, at de udvikler kritisk sans og bliver mere bevidste om deres egen faglige stemme.

På Køge Handelsskole har han siden januar arbejdet med forsøget "fri AI under ansvar". Her skal eleverne gøre sproget mere konkret, kontrollere fakta og kunne forklare deres valg. Erfaringen er, at AI i sig selv hverken er problemet eller løsningen. Det afgørende er, om læreren skaber rammer, der styrker elevernes faglige ejerskab.

Læs hele hans indlæg på LinkedIn, og dyk gerne ned i kommentarsporet.

Ugens kommentar: Læring er ikke et teknisk problem

I denne uges nyhedsbrev har jeg haft fokus på udtalelsen fra Ben Gomes, Googles læringschef, som siger, at AI ikke kan løse skolens største problem – nemlig at skabe motivation hos eleverne.

På Viden.AI har vi tidligere skrevet om analyser og politiske forestillinger om, at 6.900 årsværk i uddannelse kan spares væk, fordi teknologien angiveligt kan løse skolens udfordringer. Elevernes læring er ikke noget, der kan løses med AI eller den næste nye teknologi, for læring er en menneskelig proces.

God læring opstår, når en lærer ser en elev, og når de sammen kæmper med stoffet. Det er i denne kamp, i den faglige friktion, at læringen opstår. Fjerner vi friktionen, fjerner vi også læringen.

Det er netop derfor, at forsøget på Køge Handelsskole er værd at lægge mærke til. Her har Niels Lundberg Thingvad ikke forbudt AI. Han har sat rammer for teknologien, og eleverne har ikke blot lært at bruge den. De har lært at mærke, hvornår teknologien overtager for meget. De er begyndt at sige: "Niels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast." Det er ikke en tilståelse. Det er et tegn på, at de har forstået, hvad det vil sige at tage ejerskab over egen læringsproces.

Løsningen lå ikke i forbud. Den lå i at skabe rammer, hvor eleverne turde være nysgerrige og ærlige, og hvor læreren var til stede til at tage imod det.

Vi kan bruge teknologien til at fjerne rutiner og frigøre tid. Spørgsmålet er bare, hvem og hvad der er til stede, når den er frigivet.