Illustration: Midjourney

Ugens nyhedsbrev: Er AI-snyd et symptom på et sygt system?

Gymnasieelever bruger AI til at snyde, men er det et tegn på dovenskab eller på et uddannelsessystem med skæve prioriteringer? Årets første nyhedsbrev stiller skarpt på, hvordan vi bør bruge AI i undervisningen, og hvorfor fokus bør være på læring frem for kontrol.

Per Størup Lauridsen

12 jan 2026 · 14 minut læses

Indholdsfortegnelse

Velkommen tilbage til et nyt år på Viden.AI. Det er blevet 2026, og vi har stadig fokus på, hvordan kunstig intelligens påvirker uddannelsessektoren.

Det første nyhedsbrev tager afsæt i AI-relateret snyd, selvom jeg håber, vi snart kan begynde at se AI som andet og mere end et redskab til at snyde. Som med al teknologi kan det bruges både til læring og til at omgå læring, men vigtigst er, at vi bliver nødt til at tage stilling.

Kort efter det sidste nyhedsbrev i 2025 dukkede historien op om Romeo, der brugte ChatGPT til at skrive 150 opgaver i gymnasiet. Han mente, det var en tjeneste mod sig selv, men endte med ikke at gennemføre. Spørgsmålet er, om det er et udtryk for dovenskab, eller om det er en reaktion på et system, der belønner færdigt output frem for dyb indsigt.

Lektor Christian Hendriksen advarer i en kronik i Information mod netop denne tilgang. Snyd er blot et symptom på, at vi har opbygget en skole, hvor effektivitet og præstation vægtes højere end nysgerrighed og relationer. For lærerne kan det føre til det, jeg har kaldt faglig sorg - følelsen af tab, når årtiers faglig opbygning pludselig synes overflødig.

Denne systemkritik går igen i flere af ugens historier.

Daniella Alexandra Balagul påpeger, at snyd ofte dækker over manglende studieteknikker, mens lærer Anja Lea Olsen argumenterer for, at vi bør vurdere processen frem for produktet, hvis vi vil undgå det, hun kalder lektieapokalypsen.

PROSA og Skolelederforeningen melder sig på banen med krav om nationale strategier, så skolerne ikke står alene med ansvaret. Samtidig peger EVA og forskere fra DPU på, at svaret måske hverken er forbud eller mere kontrol, men derimod mere feedback og stærkere faglig ledelse i klasserummet.

Midt i reformiveren lyder dog en vigtig pointe fra den amerikanske forsker Frederick Hess. Vi må ikke glemme den klassiske faglighed. Han advarer mod blindt at erstatte fagviden med fremtidens kompetencer og fastholder, at dyb viden i fag som historie og matematik netop er forudsætningen for at bruge AI kritisk.

I sidste uge udgav Styrelsen for It og Læring en mini-guide, som skoler kan bruge til at navigere lovligt i brugen af AI. Samtidig har Linda Caroll skrevet en interessant artikel, som handler om, at selvom du selv har skrevet prompten, ejer du ikke nødvendigvis billedet, og du kan komme i klemme, hvis det minder for meget om andres værker.

Ude i verden forsøger man at gentænke læringen radikalt. I Estland arbejder man på at få chatbots til at stille spørgsmål i stedet for at give svar, og i Finland starter AI-dannelsen allerede i børnehaven.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Gymnasieelev brugte ChatGPT til omkring 150 opgaver

Gymnasieeleven Romeo Sand Strawbridge brugte ChatGPT til omkring 150 afleveringer i løbet af gymnasietiden. Efter en mundtlig advarsel fra en lærer valgte han at lære værktøjet at kende i stedet for at stoppe med at bruge det. Han afsluttede dog ikke gymnasiet, hvilket skete på baggrund af en fælles beslutning med skolen. I dag arbejder han som sælger i en it-sikkerhedsvirksomhed.

Romeo mener ikke, at det er snyd at bruge ChatGPT. Han ser det i stedet som en nødvendig effektivisering. Han argumenterer for, at bøger er forældede allerede fra den dag, de bliver trykt.

Selvom gymnasiet bygger på idéen om almen dannelse, mener Romeo, at det for mange elever er spild af tid at læse bredt, hvis de allerede kender deres fremtidige karrierevej. Derfor ser han sin brug af AI som en tjeneste, han har gjort sig selv for bedre at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.

Se også indslaget på DRTV:

Snyd med AI afslører problemer i uddannelsessystemets værdier

Christian Hendriksen, lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, skriver i en kronik i Information, at AI‑afsløret snyd blandt elever ikke bør ses som et teknologisk problem, men som et symptom på et uddannelsessystem, der belønner output frem for indsigt. Han argumenterer for, at løsningen ikke ligger i mere kontrol, men i en grundlæggende gentænkning af vores institutioner, så de fremmer nysgerrighed, tillid og reel læring frem for blot at optimere præstation og effektivitet.

Når elever som Romeo Strawbridge bruger ChatGPT til afleveringer, er det ikke nødvendigvis et udtryk for dovenskab eller uærlighed, men et logisk resultat af et system, hvor fokus er på at levere det rigtige output frem for at forstå indholdet. AI gør det muligt at “spille spillet” mere effektivt, og det rejser derfor spørgsmålet, om den måde, vi strukturerer uddannelse og vurdering på, er hensigtsmæssig.

Christian Hendriksen mener, at vi ikke bør reagere på AI med mere kontrol, men i stedet gentænke vores systemer. Det handler om at fremme nysgerrighed, refleksion og reel læring frem for at optimere efter karakterer, KPI’er og præstation. Hvis AI frigør kognitiv kapacitet, bør vi bruge den på det, der ikke kan automatiseres – nemlig relationer, samtaler, meningsfuld undren og engagement.

Når AI bliver syndebuk for et uddannelsessystem med mangler

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Daniella Alexandra Balagul, at historier om snyd oftest fylder mest i den offentlige debat, men at vi bør se ud over enkeltsager. Hun peger på, at mange studerende ikke bruger AI af dovenskab, men som et redskab til at kunne navigere i et uddannelsessystem, der kræver en række studietekniske kompetencer, som de ikke har fået tillært sig.

Hun mener, at vi helt har glemt at undervise i de basale færdigheder som notatteknik og strukturering af læsning. Derfor nævner hun, at AI-forbud kun er symptombehandling på et undervisningssystem, der er i krise, og at undervisere og ledere i stedet bør gå i dialog med eleverne om, hvad der mangler i undervisningen. Lige nu er teknologien blevet en nødvendighed for at kunne følge med.

Lektier bør vurderes som proces, ikke produkt

I Gymnasieskolen beskriver lærer Anja Lea Olsen, hvordan AI har tydeliggjort en grundlæggende udfordring i skolepraksis. I årevis har vi brugt hjemmeopgaver som mål for elevers faglige niveau uden reelt at vide, hvordan de er blevet til. Med AI’s evne til at levere velformulerede og korrekte svar er denne praksis blevet uholdbar. Vi ved nemlig ikke længere, om det afleverede produkt er udtryk for elevens egne evner.

AI er dog ikke årsagen til problemet. Den gør blot en eksisterende praksis synlig. Hjemmeopgaver har altid været præget af forskellig hjælp, ressourcer og tid, men er alligevel blevet vurderet som sammenlignelige. Derfor argumenterer Anja Lea Olsen for et grundlæggende skifte i vurderingsformerne fra fokus på produktet til fokus på læringsprocessen.

Hun foreslår, at man i højere grad arbejder med procesvurdering gennem mundtlige forklaringer, faglige samtaler, udkast og feedback. Samtidig bør skolerne øge brugen af både diagnostiske og summative test under kontrollerede forhold, så karaktererne gives på et mere retvisende grundlag.

AI bliver dermed ikke et problem, men en mulighed for at gentænke, hvad vi egentlig vurderer i undervisningen. I stedet for at reagere med mere kontrol og mistillid opfordrer indlægget til at fokusere på at gøre tænkning og faglighed synlig i processen og til at lade AI blive en anledning til at sætte læring frem for præstation i centrum.

PROSA: AI skal styrke læring - ikke erstatte den

IT-fagforeningen PROSA opfordrer til, at Danmark udvikler en national strategi for brugen af AI i undervisningen. Forbundssekretær Michael Holm mener, at AI kan revolutionere læring og tekstforståelse, men kun hvis teknologien anvendes rigtigt. Han advarer mod planløs brug, der kan skade elevernes kritiske tænkning og forståelse. Michael Holm peger på Estland som forbillede, hvor ChatGPT er tilpasset undervisningsbrug og fungerer ved at stille spørgsmål i stedet for at levere svar.

I stedet for at diskutere forbud og snyd bør fokus være på, hvordan AI kan understøtte læring og motivation. Han foreslår derfor, at elever selv lærer at kode chatbots, og at lærere får kompetencer til at bruge AI aktivt i undervisningen, for eksempel til at skabe egne test og læringsforløb. Teknologiforståelse bør derfor opprioriteres og ligestilles med fag som dansk og matematik.

PROSA advarer samtidig mod techgiganternes kommercielle interesser, som ofte er styret af dataindsamling snarere end af læring.

Skolelederforeningen: Tid til fælles løsninger for AI i undervisningen

Skolelederforeningens næstformand Kristian Dissing Olesen opfordrer i Skolemonitor til, at AI i undervisningen behandles som en dannelsesudfordring på linje med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Han skriver, at både forældre og elever er blevet langt mere bevidste om AI’s muligheder og risici, og at skolen derfor har et ansvar for at ruste børn til at navigere i en verden hvor AI spiller en central rolle.

Han fremhæver nødvendigheden af fælles nordiske løsninger, fordi ingen institutioner eller lande alene kan håndtere AI’s indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor foreslår Skolelederforeningen blandt andet et sikkert offentligt AI-system, nye eksamensformer, styrkede dannelsesindsatser, kompetenceløft til lærere og ledere samt regulerede forsøgsrum hvor teknologien kan testes uden at gå på kompromis med børns data og trivsel.

Skolelederforeningen: AI’s indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsninger

AI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling, mener næstformand i Skolelederforeningen.

Feedback styrker fagligheden mere end karakterer

EVA skriver i et debatindlæg i Altinget, at karakterer kun er ét blandt flere evalueringsredskaber og langt fra altid det mest velegnede. Når undervisningen i stigende grad præges af generativ AI og praksisfaglighed, kan løbende feedback have en langt større effekt på elevernes læring og trivsel.

EVAs egne undersøgelser viser, at især løbende mundtlig feedback styrker både motivation, faglig selvtillid og læring. Det er lærerens tilstedeværelse og sparring undervejs i arbejdsprocessen, som skaber de bedste betingelser for faglig udvikling.

I debatindlægget fremhæves et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g fik formativ feedback i stedet for karakterer. Evalueringen viser, at det øgede sandsynligheden for, at eleverne både gennemførte gymnasiet og påbegyndte en videregående uddannelse.

Fokus på faglige fællesskaber frem for mere autoritet i klasseledelse

I Gymnasieskolen mener forskeren Mette Alma Kjærsholm Boie fra DPU, at øget autoritet og adfærdsregulering ikke er vejen frem i klasseledelse, særligt ikke i mødet med nutidens mangfoldige elevgrupper. Hun peger i stedet på behovet for øget pædagogisk fokus og fælles faglige processer, hvor eleverne oplever at blive inviteret ind i meningsfulde læringsfællesskaber.

Nutidens elever er forskellige, både i motivation, fagligt niveau og trivsel, og derfor er det ifølge Mette Alma Kjærsholm Boie afgørende, at læreren fungerer som faglig kapacitet og deltager i processer, hvor der arbejdes med spørgsmål, undren og kildekritik i stedet for at levere færdige svar. Det gælder især i en tid, hvor generativ AI, som ChatGPT, ændrer den måde, elever arbejder med opgaver på.

AI ændrer ikke på, hvad elever bør lære

Frederick Hess, forsker og redaktør for Education Next, argumenterer for, at AI’s indtog ikke bør ændre skolernes fokus på faglig viden. Tværtimod advarer han mod den udbredte opfattelse, at traditionelle fag og viden er blevet irrelevante, og at undervisningen i stedet skal handle om såkaldte 21st century skills som kommunikation, kreativitet og samarbejde.

Ifølge Frederick Hess er det en fejl at nedtone det faglige indhold til fordel for generelle færdigheder og teknologiforståelse alene.

AI forudsætter netop, at brugeren har dyb faglig viden for at kunne vurdere svar, stille relevante spørgsmål og anvende teknologien ansvarligt. Frederick Hess argumenterer derfor for, at skolen skal tilbyde en bred og indholdsrigtig undervisning i klassiske fag som historie, matematik, litteratur og naturvidenskab, ikke som modsætning til nye færdigheder, men som forudsætning for dem.

Ny mini-guide skal hjælpe skoler med lovlig AI-brug

Styrelsen for It og Læring (STIL) har netop udgivet en mini-guide, der skal gøre det lettere for lærere, skoleledere og øvrige ansatte at vurdere, om brugen af en konkret AI-løsning er lovlig. Mini-guiden er et praktisk supplement til den tidligere vejledning om lovlig brug af AI, som primært henvendte sig til jurister og complianceansvarlige.

Guiden indeholder tre konkrete cases:

AI til feedback på elevopgaver
AI-værktøjer til at opdage snyd
AI-baseret ansigtsgenkendelse til fraværsregistrering.

Mini-guiden er udarbejdet i samarbejde med LISSI-netværket og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som har efterspurgt konkrete eksempler fra hverdagen.

Som en del af materialet har STIL også udarbejdet et Excel-dokument, der kan bruges som et rådgivningsværktøj til risikovurdering af AI-systemer.

Mini-guiden tydeliggør samtidig, at det er skolens ledelse, der har det endelige ansvar for, hvordan og hvornår nye AI-værktøjer tages i brug.

Læs mere og hent guiden her:

Mini-guide til uddannelsesinstitutioner om lovlig brug af kunstig intelligens (AI)

Styrelsen for It og Læring har på baggrund af tidligere vejledning udarbejdet en miniguide til lærere, skoleledelse, rektor mv. Mini-guiden indeholder bl.a. en tjekliste og konkrete eksempler fra institutionernes hverdag.

Styrelsen for It og Læring

Når AI-billeder ligner for meget

Linda Caroll skriver i et blogindlæg om de juridiske og etiske faldgruber ved brugen af AI-genererede billeder. Det er en problematik, mange brugere overser. I indlægget nævner hun blandt andet en designer, der mistede sit job, efter at en fotograf opdagede, at et AI-genereret bogomslag lignede hans billede. Selvom designeren mente, at han selv havde skabt værket ved hjælp af prompts i Midjourney, var han ifølge loven ansvarlig for at have krænket ophavsretten.

Når man prompter en AI, skaber man ikke et nyt værk. Man sammensætter i stedet en statistisk collage af eksisterende, ofte ophavsretligt beskyttede, billeder. Her klapper fælden. Brugeren får ingen ophavsret til billedet, men hæfter juridisk, hvis AI’en har "lånt" for meget fra en nulevende kunstner.

Artiklen er en god påmindelse om, at vi skal bevæge os fra naiv brug til kritisk stillingtagen, også når det gælder billeder.

Estland: Chatbots skal stille spørgsmål - ikke give svar

Prosabladet skriver om, hvordan Estland har igangsat et nationalt uddannelsesprogram kaldet AI-springet. Formålet er at sikre, at AI bruges aktivt til læring og ikke blot til at give færdige svar til eleverne.

I øjeblikket bruger over 90 procent af de estiske gymnasieelever AI-chatbots i skolearbejdet, ofte til at få lavet opgaverne for sig. For at imødegå dette samarbejder Estland med virksomheder som OpenAI og lokale universiteter om at tilpasse sprogmodeller, så de guider eleverne gennem spørgsmål fremfor blot at levere færdige svar.

Programmet bygger på forskning blandt andet fra MIT, som viser, at brug af AI til opgaveskrivning kan mindske kognitiv forståelse og kritisk tænkning. Derfor er målet at undgå, at eleverne udvikler såkaldt kognitiv gæld, som kan hæmme deres læring på lang sigt.

Direktøren for AI-springet Ivo Visak peger på, at det nuværende karaktersystem kan motivere elever til at bruge genveje frem for at engagere sig i reel læring og understreger, at motivation er afgørende i AI’s tidsalder.

Finland indfører AI-læsning i skolen

Finland har udvidet sit mangeårige fokus på medielæsning i skolen med et nyt indsatsområde, nemlig AI-læsning. Allerede fra børnehavealderen lærer finske børn at genkende falske nyheder og analysere medieindhold. Nu integreres AI-specifik undervisning, så børn lærer at spotte AI-genererede billeder, videoer og tekster, en færdighed der ifølge lærere og eksperter er afgørende i en tid med udbredt misinformation og deepfakes.

Ifølge undervisere er det vigtigt, at elever ikke blot lærer at genkende falsk indhold, men også forstår, hvordan AI skaber det. Derfor fokuserer undervisningen på konkrete redskaber og spørgsmål, der hjælper eleverne med at vurdere troværdigheden af det, de ser online. Finske skoler og institutioner arbejder tæt sammen med både nationale og europæiske sikkerhedsenheder for at sikre, at befolkningen, fra børn til ældre, har redskaberne til at stå imod misinformation.