Nyhedsbreve

Ugens nyheder: STUK igangsætter fire nye AI-initiativer i gymnasiet

I ugens nyhedsbrev ser vi nærmere på STUK’s nye AI-initiativer, en kontroversiel debat om at fyre lærere, gymnasiers tiltag mod snyd med AI, dannelsesaspektet i gymnasiereformen, skjult manipulation i sprogmodeller og FN’s perspektiv på AI’s rolle i undervisningen.

Per Størup Lauridsen

20 maj 2025 · 10 minut læses

Indholdsfortegnelse

I denne uges nyhedsbrev ser vi på de fire nye initiativer, som STUK har igangsat, og som skal udforske muligheder og udfordringer med AI i gymnasieskolen. Vi går ikke i dybden med dem her, men jeg (Per) har udtalt mig til Gymnasieskolen, da jeg mener, det er en smule uambitiøst i forhold til de udfordringer, vi står overfor. I må dog vente til artiklen udkommer – vi skal nok linke til den, når den er ude.

Det kan godt være, at nogen får kaffen galt i halsen, ligesom vi selv gjorde i sidste uge, da vi læste Joel Hyrlands opslag på LinkedIn. Her opfordrer han til, at man skal fyre alle lærerne i Danmark, fordi han har set, hvordan en skole i Texas bedriver undervisning. Her har eleverne to timers AI-baseret tutorundervisning, hvorefter de arbejder med egne projekter, hvor lærerne fungerer som vejledere – og endda uden læreruddannelse.

Der er dog en pointe i, at lærerne står over for en forandret hverdag, som i høj grad påvirkes af AI, og som vi alle skal forholde os aktivt til. For at sikre, at AI ikke blander sig for meget i vurderingen af elevernes faglige niveau, har Sorø Akademi indført faglige samtaler.

Et andet aktuelt emne er gymnasiereformen og EPX-uddannelsen. I et debatindlæg argumenterer blandt andre Poul Nyrup Rasmussen og Bertel Haarder for, at dannelse også bør omfatte praksisfaglige kompetencer.

Vi faldt også over en interessant undersøgelse, der viser, at sprogmodeller anvender såkaldte “dark patterns” til at påvirke brugerens adfærd – uden at brugeren selv er klar over det.

Samtidig er FN’s Human Development Report 2025 netop udkommet, og vi trækker her det vigtigste ud for undervisningssektoren.

Derudover kan du læse flere nyheder sidst i nyhedsbrevet.

God læselyst!

Og husk – den 9. oktober afholdes Den digitale erhvervsskole 2025. Claus og Per fortæller om det nyeste inden for AI i uddannelse, og vi holder desuden en workshoprunde om faglig sorg.

Du kan tilmelde dig konferencen via linket herunder:

Fire nye initiativer skal undersøge AI’s rolle i undervisningen og bedømmelsen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har igangsat fire initiativer, der skal undersøge, hvordan generativ AI, såsom chatbots, kan integreres i gymnasieundervisningen. Formålet er at opnå større viden om, hvordan AI kan understøtte elevernes læring og skriftlige kompetencer, samt hvordan lærere fremover skal bedømme elevarbejde, når der er anvendt AI.

De fire initiativer er forskelligartede, men har det fælles formål at undersøge både læringspotentialet og bedømmelsespraksis.

Ét projekt fokuserer på, hvordan AI kan anvendes i studieretningsopgaven i 2.g, og hvilke bedømmelseskriterier der bør gælde.
Et andet projekt undersøger brugen af AI i synopser i samfundsfag og fokuserer på at styrke elevernes kritiske anvendelse af teknologien.
Et tredje projekt ser på portfoliobaseret danskundervisning med og uden AI og har til formål at klarlægge, hvordan skriftlighed og selvstændighed bedst udvikles i begge tilfælde.
Det sidste projekt ændrer bedømmelsen i de naturvidenskabelige fag, hvor mundtlige og skriftlige karakterer samles i én samlet standpunktskarakter for at fremme fokus på skriveprocessen.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at AI ikke bør ses som en genvej til snyd, men som et redskab i elevernes læring. Derfor skal både undervisnings- og eksamensformer udvikles med omtanke og på baggrund af konkret viden – hvilket netop er formålet med det nye udviklingsprogram.

Skoler kan tilmelde sig et eller flere af initiativerne ved at indsende en ansøgning senest den 6. juni.

Fyr alle lærere i Danmark!

Joel Hyrland, AI- og marketingspecialist, har skabt debat med et LinkedIn-opslag, hvor han provokerende foreslår at “fyre alle lærere i Danmark”. Bag den opsigtsvækkende formulering ligger en kritik af folkeskolens traditionelle rolle og en opfordring til at gentænke lærerens funktion i en tid, hvor AI og digitale værktøjer i stigende grad kan overtage rutineprægede opgaver.

Joel Hyrland fremhæver Alpha School i Texas som et eksempel på en skole, der anvender AI til at håndtere rutineprægede opgaver som matematik og sprogindlæring. Det frigør tid, så eleverne kan fokusere på kreative og samarbejdsorienterede aktiviteter som entreprenørskab, økonomi og mundtlig formidling.

Ifølge Joel Hyrland er resultatet, at eleverne præsterer blandt de øverste 2% nationalt.

Pointen er ikke at afskaffe lærere, men at transformere deres rolle – fra formidlere af fakta til mentorer og vejledere, der støtter eleverne i at navigere i en verden, hvor information er lettilgængelig, men hvor forståelse og kritisk tænkning er afgørende.

Læs og bland dig i debatten på LinkedIn:

Gymnasium indfører faglige samtaler for at modvirke AI’s indflydelse på karaktergivning

På Sorø Akademi oplever man, at AI-værktøjer som ChatGPT bruges flittigt af elever til opgaveløsning og deltagelse i undervisningen. Det skaber usikkerhed om, hvor meget eleverne faktisk selv kan, og rektor Kristian Jacobsen vurderer, at det kan føre til konflikter i forbindelse med årskaraktererne.

For at imødegå dette indføres nu faglige samtaler, som er en form for mundtlig eksamen uden hjælpemidler, mellem elev, lærer og rektor. Formålet er at vurdere elevens reelle faglige niveau, især i sager hvor karakteren bliver anfægtet.

Elevrådsformand Rigmor Østbirk Bencard bakker op om tiltaget og fremhæver, at AI både kan understøtte og forvanske læringsprocessen. Hun mener, at skolen har et ansvar for at sikre, at eleverne ikke bliver afhængige af teknologien, men lærer at tænke selvstændigt.

Både hun og rektoren anerkender AI som et nyttigt redskab, men understreger behovet for, at eleverne udvikler deres egne faglige kompetencer, uden at genvejene bliver styrende for læringen.

Dannelse skal favne både hoved og hænder

I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, tidligere minister Bertel Haarder og ungdomsformændene Jens Paaske Clausen (VU) og Carl Emil Lind (DSU) for en bredere forståelse af almen dannelse. De tager afsæt i den aktuelle debat om gymnasiereformen og den nye EPX-uddannelse og fremhæver nødvendigheden af at opdatere dannelsesbegrebet, så det ikke kun rummer akademisk læring, men også praksisfaglige kompetencer.

De fire debattører peger på, at dannelse historisk har omfattet både teori og praksis, og at denne balance også er afgørende i dag. Samfundet har brug for både viden og produktion, og dannelse bør derfor anerkende værdien af håndværk, jordbrug og andre praktiske færdigheder.

De understreger, at det ikke handler om at nedtone det boglige, men om at inkludere det praksisfaglige som en ligeværdig del. AI nævnes som et aktuelt eksempel på, hvorfor praktiske færdigheder stadig er nødvendige, fordi visse opgaver ganske enkelt ikke kan løses digitalt.

Fremkomsten af AI-sprogmodeller har sat to streger under behovet for et mere praksisorienteret dannelsesbegreb: For man kan ikke prompte sig til en ny trappe til opgangen i andelsforeningen, kvalitetsgrønsager i storkøkkenerne på hospitalerne eller en ny gearkasse på bilerne i villakvarternes garager.

Artiklen opfordrer til en opdatering af dannelsesbegrebet, så det i højere grad afspejler et moderne videns- og produktionssamfund og inkluderer flere unge i det dannende fællesskab. Det handler om at forme hele mennesker, ikke kun dygtige elever.

AI’s venlige facade skjuler manipulerende mønstre

Esben Kran, forsker ved Apart Research og medforfatter til DarkBench-undersøgelsen, advarer i et debatindlæg i Dagbladet Information mod skjult manipulation i populære AI-sprogmodeller som ChatGPT, Claude og Llama.

Undersøgelsen viser, at disse modeller i næsten halvdelen af deres svar bruger såkaldte “dark patterns”, altså subtile teknikker der påvirker brugernes adfærd uden deres viden. Eksempler er blandt andet at simulere venskab, bekræfte brugerens fejlagtige holdninger eller ændre betydningen af tekster undervejs.

Det kan føre til, at brugere som for eksempel elever, lærere eller fagprofessionelle uforvarende bliver påvirket i deres beslutninger og verdenssyn.

AI i undervisningen: Muligheder, udfordringer og ansvar

FN’s Human Development Report 2025 sætter fokus på, hvordan AI som teknologisk kraft er med til at forandre samfundet og menneskers liv.

Ifølge rapporten kan AI styrke undervisningen ved at levere øjeblikkelig feedback, analysere elevdata og identificere læringsbehov, selv i områder med få lærere. Teknologien har et særligt potentiale for at støtte udsatte elever og kompensere for manglende ressourcer.

Rapporten peger dog også på, at ukritisk brug af AI kan hæmme centrale kompetencer hos eleverne, herunder kreativitet, kritisk tænkning og evnen til at formulere sig skriftligt. FN advarer mod, at AI anvendes som en genvej frem for et pædagogisk redskab og understreger vigtigheden af at bevare elevens egen aktive rolle i læringsprocessen.

“Problemet opstår, når vi ser AI som noget, der skal erstatte os – i stedet for som noget, der kan gøre os bedre.” Pedro Conceição, direktør for Human Development Report Office, UNDP

Skriveprocessen fremhæves især som en kilde til refleksion og forståelse. Når elever overlader denne proces til en chatbot, mister de ikke blot færdigheder, de mister også selve grundlaget for dybdelæring.

Fænomenet betegnes som “cognitive offloading” og kan føre til svækket hukommelse og overfladisk læring, hvis det ikke håndteres pædagogisk.

Dyk selv ned i den fulde rapport her.

Kapitel 3 omhandler, hvordan AI påvirker skolealderen, og hvordan teknologien både kan bruges og misbruges i læringssammenhæng.

UNDP’s 2025 Human Development Report

A Matter of Choice: People and Possibilities in the Age of Artificial Intelligence (AI)