Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Skal teknologiforståelse være obligatorisk?

Den seneste uge har budt på flere vigtige diskussioner om kunstig intelligens og teknologiforståelse i uddannelsessektoren. Fra forældres ønske om et obligatorisk teknologifag til ny forskning om kunstig intelligens’ påvirkning af unges kritiske tænkning.

Per Størup Lauridsen

21 jan 2025 · 13 minut læses

Indholdsfortegnelse

Ugens nyhedsbrev er ankommet, og endnu engang blev det lidt mere omfattende, end vi først havde regnet med. Nyhedsbrevet er skrevet, og nyhederne er udvalgt ud fra det, vi som gymnasielærere selv gerne ville læse om i et nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisning. Der kan være historier, vi overser, men vi håber, at vi rammer de mest relevante for undervisningssektoren.

Der er meget at dykke ned i, og her er en oversigt over alle de nyheder og artikler, vi har inkluderet i nyhedsbrevet:

Et nyt anbefalingskatalog foreslår at styrke unges informationskompetencer ved at indføre teknologiforståelse som fag.
Tre ud af fire forældre ønsker teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen, men regeringen fastholder, at det bliver valgfag fra 2027.
Professor Ole Sejer Iversen kalder unge for “digitalt udsatte” og argumenterer for, at obligatorisk undervisning i informatik er nødvendig.
En ny undersøgelse viser, at hyppig brug af AI kan reducere kritisk tænkningsevne, især blandt unge.
Aarhus Universitet afholder konference med oplæg, workshops og debat om fremtidens læring.
VIA og SDU skal sammen udvikle nye digitale undervisningsforløb, som integrerer AI og simulationer i efteruddannelse af blandt andet pædagoger og frivillighedskoordinatorer.
Gymnasielærer Morten Henriksen argumenterer for, at AI skal tillades i SRP’ens skriftlige del, så eleverne kan lære at bruge teknologien kritisk.
Regeringen ønsker at reducere tech-giganternes dominans i folkeskolen og opfordrer kommunerne til at vælge danske og europæiske it-løsninger.
Regeringen, KL og Danske Regioner har nedsat en ekspertgruppe, som skal rådgive Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens.
Ugens andre nyheder

God læselyst!

Styrkelse af unges informationskompetencer i en digital tidsalder

Et nyt anbefalingskatalog udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen og Fremtidens Biblioteker præsenterer flere konkrete forslag til at styrke unges informationskompetencer i en AI- og digitaliseret verden. Rapporten fokuserer på, hvordan unge kan blive bedre rustet til kritisk at søge, vurdere og anvende information.

Anbefalinger:

Anbefaling 1: Styrk de unges digitale informationssøgning gennem større forståelse for de forskellige søgeværktøjers fordele og ulemper
Anbefaling 2: Styrk de unges kritiske stillingtagen til information, gennem forståelse for søgeværktøjernes bagvedliggende teknologier. Etablering af et obligatorisk teknologiforståelsesfag på tværs af grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Anbefaling 3: Styrk unges forståelse for konsekvenser og muligheder ved deling af data
Anbefaling 4: Styrk og etabler tværfaglige samarbejder
Anbefaling 5: Skab rammerne for livslang læring og kompetenceopkvalificering
Anbefaling 6: Styrk unges fordybelse og nysgerrighed

Rapportens konklusioner:
Mange unge prioriterer hurtig adgang til information over kvalitet og forstår sjældent søgemaskinernes underliggende mekanismer. Der er markante mangler i kildekritik, hvor kun en del unge aktivt faktatjekker og vurderer kilders troværdighed, mens andre blindt stoler på søgeresultater. Unge efterspørger engagerende og interaktiv undervisning, men undervurderer ofte bibliotekernes potentiale som videnscentre.

Manglende kompetencer kan føre til alvorlige demokratiske udfordringer og begrænse unges evne til kritisk at vurdere digitale teknologiers samfundsmæssige indflydelse.

Rapporten understreger, at styrkede informationskompetencer ikke alene er afgørende for unges uddannelses- og karrieremuligheder, men også for deres rolle som aktive borgere i et digitalt demokrati. Udvikling og vedligeholdelse af disse færdigheder kræver en koordineret indsats fra uddannelsessektoren, biblioteker og politiske beslutningstagere.

Forældre presser på for obligatorisk teknologifag i folkeskolen

En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at tre ud af fire forældre ønsker teknologiforståelse som et obligatorisk fag i folkeskolen. Samtidig mener to ud af tre, at det er skolens ansvar at sikre børns lige adgang til digital forståelse.

Regeringen har planlagt at indføre teknologiforståelse som valgfag i udskolingen fra skoleåret 2027/2028, hvor elever skal opnå færdigheder inden for bl.a. AI og kritisk tænkning på nettet. Faget vil dog også blive integreret i andre fag som dansk og matematik fra 1. klasse. Men flere forældre og organisationer - herunder Danmarks Lærerforening og Dansk Magisterforening - mener, at faget bør være obligatorisk for alle elever.

Regeringen har afsat 160 millioner kroner til implementeringen af teknologiforståelse som valgfag i perioden 2024-2026.

Unge er i højere grad digitalt udsatte end digitalt indfødte

I et interview med Gymnasieskolen fremhæver Ole Sejer Iversen, professor ved Aarhus Universitet, at unge ofte mangler forståelse for, hvordan digitale systemer fungerer. Selvom de ofte betegnes som “digitalt indfødte”, er de snarere “digitalt udsatte.” Iversen forklarer, at unge ofte har blind tillid til teknologiproducenter og mangler forståelse for de bagvedliggende mekanismer, såsom dataindsamling gennem apps.

Han påpeger, at digital kompetence ikke kun handler om programmering, men om en bredere forståelse af teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. I Danmark halter undervisningen på området bagefter lande som England og USA, hvor undervisning i digitale kompetencer er obligatorisk fra grundskolen.

Ole Sejer Iversen kritiserer, at informatik ikke er obligatorisk på alle gymnasieretninger, og påpeger, at kun 10 % af stx-elever vælger faget. Han opfordrer til at gøre informatik til et selvstændigt fag for at sikre faglig progression og bedre ruste eleverne til en digital fremtid. Han understreger i interviewet vigtigheden af engagerede lærere med de rette kompetencer og sammenligner informatik med fag som dansk, der heller ikke kunne undervises i på tilfredsstillende vis uden et selvstændigt fagligt fokus.

Hyppig brug af AI forbindes med lavere kritisk tænkningsevne

En ny undersøgelse med 666 deltagere viser, at personer, som ofte bruger AI-værktøjer, scorer lavere på kritisk tænkningstests. Dette ses især blandt unge i alderen 17-25 år, som bruger AI mest og klarer sig dårligst, mens ældre over 46 år, der bruger AI mindre, har bedre kritiske tænkningsevner.

Forskningen, ledet af Michael Gerlich fra Swiss Business School, brugte Halpern Critical Thinking Assessment (HCTA) til at måle deltagernes evne til at analysere argumenter, forstå sandsynligheder og tænke kritisk. Undersøgelsen peger på “kognitiv aflastning” som hovedårsag; hyppig brug af AI kan føre til, at folk overlader tænkning og problemløsning til teknologien fremfor selv at engagere sig.

En vigtig observation er, at højere uddannelse kan mindske denne negative effekt. Deltagere med videregående uddannelser er bedre til at stille spørgsmål ved AI-genereret information og tænke mere grundigt. Mange unge udtrykte dog bekymring over deres afhængighed af AI, fordi det kan begrænse deres evne til at lære og fastholde viden.

Forskerne anbefaler, at undervisningen fokuserer på at bruge AI som et værktøj til at støtte, snarere end at erstatte, elevernes egne tankeprocesser. De foreslår, at lærere trænes i at integrere AI i undervisningen på en måde, der fremmer aktiv læring og kritisk tænkning. Samtidig bør elever undervises i at balancere deres brug af AI for at bevare deres kognitive færdigheder.

Undersøgelsen påpeger også, at en stærk tillid til AI kan føre til en ond cirkel, hvor folk i stigende grad overlader deres tænkning til teknologien, hvilket forværrer tabet af kritiske tænkningsevner. Langsigtede studier er nødvendige for bedre at forstå, hvordan AI over tid påvirker vores måde at tænke og lære på.

Konference:

AI i gymnasier – og andre nye digitale metoder til fagfornyelse

Den 3. april 2025 afholdes en konference om AI og digitale metoder i gymnasier på Aarhus Universitet. Programmet fokuserer på fagfornyelse og integration af moderne teknologi i undervisningen. Konferencen inkluderer keynotes, workshops og debatter med eksperter og praktikere inden for feltet.

Konferencen holdes i samarbejde mellem Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, DG, DEG og It-vest – samarbejdende universiteter.

Nye digitale undervisningsforløb skal styrke efteruddannelse med AI og simulationer

Professionshøjskolen VIA University College har modtaget 1,75 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet EVU Lab: Praksisnær digital kompetenceudvikling for fremtidens undervisere og professioner. Målet er at opkvalificere undervisere til at integrere AI, simulationer og digitale teknologier i efteruddannelse af blandt andet pædagoger, socialrådgivere og frivillighedskoordinatorer. Projektet løber over tre år og skal udvikle fleksible og praksisnære læringsformater, der imødekommer behovene i specifikke faggrupper.

To skræddersyede digitale undervisningsforløb bliver udviklet med fokus på social- og specialpædagogik samt frivillighedskoordinering. Samarbejdspartnere som Norddjurs Kommune, Børns Vilkår og Headspace skal hjælpe med at afdække behov og bidrage til udviklingen af forløbene. Deltagerne skal styrkes i deres teknologiske kompetencer og klædes bedre på til at løse arbejdsmarkedets fremtidige krav.

Syddansk Universitet (SDU) er ansvarlig for følgeforskning og evaluering af projektet, ledet af professor Ane Qvortrup. Sammen med lektor Christina Dahl Madsen fra VIAs Forskningscenter for Professionsstudier skal SDU undersøge, hvordan de digitale undervisningsforløb styrker underviseres og kursisters kompetencer.

Tillad AI i SRP for at kunne udelukke det andre steder

Gymnasielærer Morten Henriksen foreslår, at AI tillades i SRP’ens skriftlige del, mens den udelukkes i andre dele af gymnasieundervisningen og eksamener. Henriksen peger på behovet for at balancere teknologiens anvendelse med elevernes evne til at skrive og tænke selv. SRP-projektet er ifølge ham en oplagt ramme for at integrere AI, da det er forbundet med tværfaglige forløb og et mundtligt forsvar, som kan sikre den faglige kvalitet og elevernes læring.

Han understreger, at brugen af AI i SRP giver eleverne en mere retfærdig konkurrence, da det er svært at kontrollere uautoriseret brug hjemmefra. Samtidig kan gymnasieskolen forberede eleverne på fremtidens skriftlighed, som sandsynligvis vil inkludere AI på universitetsniveau. Henriksen mener, at dette også giver lærerne mulighed for at udvikle erfaringer med, hvordan AI kan styrke undervisningen. Når AI indarbejdes i et afgrænset område som SRP, bliver det lettere at udelukke den fra andre opgaver, hvor elevernes selvstændige skriftlighed skal styrkes, eksempelvis i dansk stil eller samfundsfagsprøver.

Morten Henriksen understreger, at det er gymnasielærerne selv, der er bedst kvalificerede til at tage beslutninger om, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Han opfordrer sektoren til at finde en fælles retning og tage ansvar for fremtidens skriftlighed. Målet er at skabe en balance, hvor eleverne lærer både at bruge AI og at udvikle selvstændige kompetencer uden teknologiens hjælp.

Regeringen vil udfase tech-giganterne fra skolerne og fremme europæiske alternativer

Folkeskolen.dk skriver, at regeringen anbefaler, at kommuner vælger danske og europæiske it-løsninger til skolerne frem for at benytte sig af amerikanske tech-giganters produkter som Google og Microsoft. Dette skal sikre børns datasikkerhed og mindske afhængigheden af kommercielle aktører, som ofte tilbyder lave priser til gengæld for adgang til brugernes data. Ekspertgruppen bag rapporten om tech-giganter foreslår tre pejlemærker for fremtidens digitale undervisningsløsninger: De skal være reklame- og sporingsfri, sikre børns privatliv og undgå påtvungen oprettelse af personlige konti.

Ny ekspertgruppe skal styrke anvendelsen af AI i den offentlige sektor

En ny ekspertgruppe skal rådgive Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, som blev nedsat i forbindelse med økonomiaftalerne for 2025. Taskforcens formål er at understøtte udbredelsen af AI i den offentlige sektor for at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten af offentlige tjenester. Ekspertgruppen, der består af repræsentanter fra både det offentlige, erhvervslivet og forskningsmiljøer, skal bidrage med strategiske og faglige inputs samt erfaringer fra AI-projekter. De vil også adressere emner som dataetik, juridiske rammer og ansvarlig digitalisering.

Blandt ekspertgruppens første opgaver er at udvikle et målbillede for AI-anvendelse i det offentlige. Gruppens arbejde strækker sig foreløbigt frem til 2027, og der vil blive taget stilling til en eventuel forlængelse på det tidspunkt.

Ekspertgruppen inkluderer bl.a. forskere fra CBS og Københavns Universitet, it-direktører fra kommuner og regioner samt ledere fra private virksomheder som Danske Bank og Novo Nordisk Fonden. Der lægges vægt på, at strategisk planlægning skal gå hånd i hånd med praktiske erfaringer fra det offentlige og private sektor.