Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Skal AI trækkes ud af skyggerne?

Skygge-AI vokser, mens systemet tøver. I denne uge ser vi på, hvordan vi kan bevæge os fra forbud og usikkerhed til en sikker og pædagogisk vej frem med AI i undervisningen.

Per Størup Lauridsen

29 sep 2025 · 9 minut læses

Indholdsfortegnelse

Her er ugens nyhedsbrev, som endnu engang ser på muligheder og udfordringer i kunstig intelligens og uddannelse.

Vi starter med en udfordring, som mange uddannelsesinstitutioner kæmper med lige nu, nemlig skygge-AI. Mens IT-afdelingerne siger nej til AI-værktøjer på grund af GDPR-bekymringer, bruger lærere og elever alligevel ChatGPT og andre tjenester, ofte uden at tænke over datasikkerheden. Dette skaber et tomrum, hvor følsomme data risikerer at ende det forkerte sted.

Læs artiklen her:

Problemet med datasikkerhed bliver ikke lettere, når selv Microsoft 365 Copilot nu tilbyder AI-modeller, som sender data til USA og dermed potentielt bryder med GDPR.

I denne uge har jeg også udvalgt en historie, som viser AI’s potentiale i praksis. På Odinskolens SFO har pædagoger og børn sammen brugt AI på en kreativ måde, hvor teknologien fungerede som idégenerator til både håndværk og fordybelse. Projektet viser tydeligt, hvordan AI kan skabe engagement, når det bruges i et pædagogisk fællesskab.

Mens Odinskolen viser, hvordan AI kan bruges kreativt i dag, peger internationale forskere på langt større muligheder. Greg Easley beskriver i Noema Magazine, hvordan AI kan revolutionere hele måden, vi tilrettelægger undervisning på. Men, hvis teknologien kan skabe personaliserede læringsforløb for hver elev, hvordan sikrer vi så fællesskab og lighed?

Et nyt stort metastudie viser, at AI-feedback fungerer næsten lige så godt som lærerfeedback, men forskellen er stadig tydelig. Den største gevinst opnås, når AI og lærere arbejder sammen, mens den menneskelige kontakt går tabt, hvis AI bruges som erstatning. Det understreger, at teknologien kan støtte undervisningen, men ikke kan erstatte lærerens rolle.

Spørgsmålet er dog, om vi overhovedet kan nå dertil, når uddannelsessektoren står over for store strukturelle udfordringer. Ifølge Gymnasieskolen står gymnasierne med en stor AI-opgave og skal selv finansiere både efteruddannelse og pædagogisk udvikling.

Denne kløft mellem ambitioner og virkelighed understreges yderligere af lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet, som advarer om, at sidste års retningslinjer for AI-brug allerede er blevet overhalet af teknologiens hurtige udvikling.

I mellemtiden arbejder KL på at give kommunerne bedre redskaber gennem deres opdaterede teknologiradar, som viser, hvilke AI-værktøjer der er modne nok til praktisk anvendelse.

Her er ugens tre centrale pointer.

Potentialet i praksis
Vi ser konkrete eksempler på, at AI kan styrke både kreativitet og engagement, når det bruges som pædagogisk værktøj.
Systemet under pres
Manglende finansiering og forældede retningslinjer skaber en kløft mellem politiske ambitioner og den virkelighed, skolerne befinder sig i.
Teknologien venter ikke
Udviklingen af AI accelererer og udfordrer konstant både eksamensformer, dataregler og pædagogiske metoder.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Ugens kommentar: Vi skal trække AI ud af skyggerne

Skygge-AI, som jeg skrev om i sidste uge, er ikke et oprør mod IT-afdelingen, men et symptom på et system, der ikke leverer de værktøjer og rammer, som lærere og elever har brug for. Når retningslinjerne er forældede, og pengene mangler, finder folk deres egne løsninger, ofte uden tanke for datasikkerhed.

Løsningen er ikke at indføre flere forbud, men at skabe en ny dialog. Vi skal flytte IT-afdelingen fra at være den, der siger nej, til at være den, der finder en sikker måde at sige ja på. Vi skal skifte fokus fra, hvad lærerne ikke må, til hvad vi aktivt kan tilbyde dem, nemlig sikre værktøjer, relevant kompetenceudvikling og rum til pædagogisk eksperimentering.

Vores opgave er at trække AI ud af skyggerne og ind i et oplyst pædagogisk rum, hvor vi både kan eksperimentere og lære sammen. Ellers overlader vi udviklingen til tilfældighederne og til de store tech-virksomheder.

Flere AI-modeller og agenter på vej til Microsoft 365 Copilot

Microsoft har udvidet Microsoft 365 Copilot, så brugerne nu kan vælge mellem flere forskellige AI-modeller. Ud over de velkendte GPT-modeller fra OpenAI får brugerne nu også adgang til Anthropic Claude Sonnet 4 og Claude Opus 4.1. I første omgang kan de anvendes i Researcher Agent og Copilot Studio, men planen er, at de senere også bliver tilgængelige i flere Copilot-funktioner.

Hvis en skole vælger at bruge Claude, sendes data til Anthropic gennem AWS i USA. Dermed gælder Microsofts EU Data Boundary ikke, og man bliver i stedet underlagt Anthropics egne vilkår. Selvom Claude ikke bruger kundedata til træning, indebærer overførslen af data til USA en juridisk udfordring og kan skabe usikkerhed i forhold til GDPR, særligt for offentlige institutioner.

AI skabte kreativitet og fordybelse i Odinskolens SFO

I Odinskolens SFO i Odense har et projekt med AI vist hvordan teknologien kan skabe motivation hos børn der normalt ikke vælger de klassiske kreative aktiviteter med saks lim og tape. Projektet blev gennemført i skolens makerspace hvor børn fra anden til fjerde klasse arbejdede med programmer som ChatGPT og Copilot til at skabe idéer og illustrationer som derefter blev omsat til fysiske kreationer som slotte monstre og butikker.

Pædagogerne som selv var nybegyndere i brugen af AI oplevede et særligt fællesskab med børnene fordi de lærte og eksperimenterede sammen. AI fungerede som en idégenerator og et designværktøj men hovedvægten lå på det håndværksmæssige arbejde hvor børnene byggede og videreudviklede deres idéer. Mange af børnene forbedrede AI forslag så produkterne blev personlige og unikke.

AI og adaptive læringsforløb

I Danmark har vi længe kendt til adaptive læringssystemer, for eksempel i nationale test og digitale fagportaler, hvor sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev. I et essay i Noema Magazine peger Greg Easley dog på, at AI kan tage skridtet videre. I stedet for blot at tilpasse tempo og sværhedsgrad inden for et pensum kan hele læringsforløbet bygges dynamisk op ud fra elevens aktuelle niveau.

Easley kalder det “adaptive threshold learning” (ATL). Det er en idé, der minder om Vygotskys zone for nærmeste udvikling, men udvidet med AI’s datakraft. Han understreger samtidig, at læreren fortsat spiller en central rolle som mentor og fortolker. Systemerne giver kun mening, hvis de designes med etik og lighed for øje.

Artiklen giver ikke nye løsninger på differentiering, men den stiller et vigtigt spørgsmål. Er vi i Danmark klar til at lade AI understøtte en mere radikal form for adaptiv undervisning end den, vi kender i dag?

Læs det interessante essay her:

AI-feedback og lærerfeedback giver næsten samme resultat

Et nyt metastudie, der bygger på 41 undersøgelser med næsten 5.000 elever og studerende, viser, at AI-feedback virker næsten på samme måde som feedback fra lærere eller klassekammerater. De fleste undersøgelser fokuserer på skriveopgaver og sprogundervisning på videregående uddannelser.

Resultaterne peger på, at der ikke er en tydelig forskel i elevernes læringsudbytte. Eleverne er dog en smule mere kritiske over for AI-feedback, men forskellen er ikke markant.

Studiet fremhæver, at AI kan være en god støtte, fordi det kan give hurtig og detaljeret feedback, men at lærerens rolle fortsat er afgørende. Når AI og lærerfeedback kombineres, ser det i nogle tilfælde ud til at give både et bedre læringsudbytte og større motivation.

Hvor godt det virker, afhænger dog af, hvordan AI anvendes, hvilken type opgaver det drejer sig om, og hvor gennemsigtigt værktøjet er for eleverne.

Læs matastudiet her:

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01443410.2025.2553639

Gymnasierne skal selv finansiere AI-udviklingen

Gymnasieskolen.dk skriver om, hvordan implementeringen af AI i gymnasierne bliver en omfattende opgave, som kræver både tid og ressourcer. Lærerne skal efteruddannes, undervisningen skal udvikles, og skolerne skal finde nye måder at integrere teknologien i hverdagen. På trods af dette har regeringen afvist at tilføre området ekstra midler.

Flere centrale aktører, blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, fremhæver, at AI er en så omfattende ændring, at de nuværende budgetter til kompetenceudvikling ikke kan dække behovet. Ifølge dem er der tale om en ekstraordinær opgave, som kræver ekstra finansiering. Regeringen fastholder dog, at skolerne må prioritere inden for de eksisterende rammer.

Ministeriets anbefalinger gør det klart, at alle gymnasielærere bør have kompetencer til at håndtere AI i undervisningen, og at det er skolernes fælles ansvar at løfte denne opgave. Den tidligere formand for ekspertgruppen om ChatGPT, Birgitte Vedersø, kalder AI en egentlig revolution for gymnasiernes praksis.

Hele artiklen kan læses her:

AU-lektor advarer om at AI gør gamle retningslinjer forældede

Lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet peger i et debatindlæg på at universitetets nuværende retningslinjer for brug af AI allerede er overhalet af den teknologiske udvikling. Han har selv anvendt AI i sin undervisning siden 2022 og givet studerende lov til at bruge det ved eksamener men de nyeste modeller som Gemini 2.5 Pro ændrer forudsætningerne grundlæggende.

De nye AI-modeller kan med høj præcision producere besvarelser der bygger direkte på pensum og samtidig fremstå fejlfri og veldokumenterede. Dermed fungerer de nærmest som private tutorer. Tidligere udfordringer som ukorrekte henvisninger og problemer med filer er stort set elimineret. Dette skaber en risiko for at alignment mellem undervisning læringsmål og eksamen brydes. Studerende kan nemlig aflevere besvarelser der ikke afspejler deres egen forståelse men AI’ens output.

Som konsekvens har Niels Lauritzen valgt at forbyde brugen af AI i sine eksamener. Han understreger at der er brug for en dybere diskussion af hvordan AI skal integreres i både undervisning og evaluering fremover.

KL har opdateret deres Teknologiradar

KL har netop offentliggjort Teknologiradaren 2025 som giver kommunerne et aktuelt overblik over 24 teknologiers modenhed. I år er der sket en markant udvikling hvor AI teknologier nu udgør halvdelen af radaren.

Kommunernes overordnede Teknologiradar 2025 og Teknologiradar 2025 for dagtilbud og skoleområdet

På skoleområdet vurderes generelle AI chatbots, Cloud, videoløsninger og RPA som teknologier i kategorien klar hvilket betyder at de er udbredte og teknisk modne.

AI voicebots, tale til tekst, tolkebistand, specialiserede AI chatbots, AI til visualiseringer, machine learning, IoT, fysiske robotter, VR, AR og droner er placeret i afprøv hvor flere kommuner har testet teknologien.

AI assisterede fagsystemer, process mining, AI avatars og digitale tvillinger vurderes som teknologier man skal holde øje med.

Radaren er et værktøj som kommunerne kan bruge til at drøfte ny teknologi prioritere indsatser og hente inspiration fra andre kommuners erfaringer.