Ugens nyheder: Skal AI have en plads i klasseværelset?

I denne uges nyhedsbrev har vi samlet en række nyheder og artikler, der fokuserer på generativ kunstig intelligens og undervisning.

Selvom vi på Viden.AI skriver meget om kunstig intelligens, bestræber vi os altid på at anlægge en balanceret tilgang til teknologien.

Derfor rummer vores nyhedsbrev altid både positive og negative perspektiver. Vi har det lidt som Leon Furze, der i et blogindlæg skriver:

“My opinion on AI changes hourly, vacillating from ‘Oh my God, this is terrible’ to ‘Hey, look at this cool thing I just did with ChatGPT.’”.

Leon Furze beskriver det som at sidde på "hegnet" og få et overblik over begge perspektiver, hvilket er noget, vi kan relatere til. At reflektere over både fordele og ulemper, muligheder og udfordringer samt samspillet mellem AI- og ikke-AI-baserede løsninger.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om:

STUK’s nye anbefalinger vejleder gymnasier og erhvervsuddannelser i ansvarlig brug af generativ AI til læring og digital dannelse.
Over halvdelen af danske forældre ønsker ikke, at deres børn bruger AI, men mange er ikke klar over, hvilke tjenester deres børn benytter.
Leon Furze reflekterer over AI i uddannelse: Er teknologien et nyttigt redskab eller en problematisk udvikling?
OpenAI lancerer en ny lærervejledning til ChatGPT, men møder kritik fra undervisere, der ønsker mere fokus på etik og alternative løsninger.
OpenAI har også udgivet en guide til studerende, der ønsker at bruge ChatGPT til at forbedre deres skrivefærdigheder og kritiske tænkning.
Arthur Perret advarer dog mod brugen af ChatGPT som læringsværktøj og opfordrer studerende til at vælge metoder, der understøtter kritisk tænkning og selvstændig læring.
+ ugens andre nyheder.

God læselyst!

STUK offentliggør anbefalinger om brug af AI i gymnasier og i grundfag på EUD

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har offentliggjort anbefalinger til, hvordan ledere og undervisere på gymnasier og inden for grundfag på EUD kan bruge generativ AI på en ansvarlig og meningsfuld måde i undervisningen.

Anbefalingerne er struktureret omkring tre hovedtemaer:

Kompetenceudvikling af lærere
Lærere bør løbende opdateres om AI’s muligheder og begrænsninger gennem dialog og erfaringsudveksling, så de kan vejlede elever i en balanceret anvendelse af teknologien.
Kvalificering af elevernes brug
AI skal anvendes med pædagogisk og faglig relevans og opfordre elever til at reflektere over teknologiens rolle i læringsprocesser.
Tydelige rammer for AI-brug
Skoler skal udvikle strategier, der sikrer GDPR-overholdelse, og formulere klare regler for brug af AI, herunder hvad der defineres som snyd.

Anbefalingerne understreger, at AI kan styrke læring og digital dannelse, hvis det anvendes med omtanke, og at elever skal lære at navigere i en verden, hvor AI spiller en central rolle. Der arbejdes desuden på en vejledning om AI og GDPR, der forventes udgivet i 2025.

Halvdelen af forældre skeptiske over for børns brug af AI

En ny undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge viser, at 51 % af danske forældre med børn mellem 5 og 16 år ikke mener, at børn bør anvende kunstig intelligens. Undersøgelsen, der bygger på 1014 besvarelser, afslører en udbredt bekymring for konsekvenserne af kunstig intelligens, samtidig med at 74 % af forældrene forventer, at teknologien får en vigtig rolle fremover. Mange forældre føler sig utrygge ved kunstig intelligens, især når det gælder chatrobotter som Snapchats MyAI og ChatGPT, som børn ofte bruger til underholdning og skolearbejde.

Undersøgelsen fremhæver, at forældre generelt interesserer sig for deres børns brug af kunstig intelligens, men mangler viden om teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Over halvdelen taler kun sjældent eller aldrig med deres børn om kunstig intelligens. Medierådet anbefaler, at forældre engagerer sig mere aktivt i deres børns digitale liv og skaber dialog om kunstig intelligens’ udfordringer og potentialer.

Undersøgelsen viser

60 % af forældre til 5-16-årige har prøvet at bruge kunstig intelligens.
74 % tror, at kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtiden.
Næsten halvdelen oplever, at kunstig intelligens gør dem utrygge.
51 % mener ikke, at kunstig intelligens bør bruges af børn.
70 % er i meget høj, høj eller nogen grad optagede af, hvordan deres børn bruger kunstig intelligens.
Over halvdelen taler kun sjældent eller aldrig med deres børn om kunstig intelligens.
Det er særligt forældre til børn mellem 9 og 16 år, der forventer, at deres børn bruger tjenester baseret på kunstig intelligens.
De fleste forældre vurderer, at deres børn bruger tjenesterne baseret på kunstig intelligens til underholdning og skolearbejde.
Ifølge forældrene er deres børns foretrukne AI-tjenester ChatGPT og Snapchats MyAI.

AI i uddannelse: At balancere mellem muligheder og udfordringer

I et blogindlæg af Leon Furze reflekterer han over fordele og ulemper ved AI i uddannelse, og her udtrykker han en ambivalent holdning til teknologien. Furze fremhæver AI som et dobbeltkantet sværd: på den ene side en potentiel løsning på komplekse udfordringer i skolen, og på den anden side en teknologi præget af etiske problemer, miljøbelastning og social ulighed.

Mens nogle ser AI som en uundværlig ressource til opgaver som lektionsplanlægning og automatisering, ser andre det som en trussel mod menneskelig kreativitet og undervisningens integritet. Furze opfordrer til en balanceret tilgang, hvor både kritikere og tilhængere bidrager til en nuanceret forståelse af teknologien. Kritikken mod AI fokuserer på databeskyttelse, bias og udnyttelse af ressourcer, mens fordelene inkluderer effektivitet og støtte til lærere og elever i pressede systemer.

Leon Furze konkluderer, at det er nødvendigt at bevare mangfoldige synspunkter for at forstå AI’s fulde konsekvenser for uddannelse.

OpenAI udgiver lærervejledning til ChatGPT, men møder skepsis blandt undervisere

OpenAI har for nylig lanceret en gratis online vejledning, som skal hjælpe lærere med at integrere ChatGPT i undervisningen. Vejledningen er udviklet i samarbejde med den non-profit organisation Common Sense Media og består af ni moduler, der dækker emner som anvendelsen af kunstig intelligens i undervisningen og ChatGPT’s begrænsninger. Programmet er allerede blevet testet i flere amerikanske skoledistrikter og har fået positiv feedback fra 98 % af deltagerne.

Selvom OpenAI fremhæver mulighederne for at udvikle undervisningsplaner og interaktive læringsmaterialer, er mange undervisere skeptiske. De fremhæver manglende fokus på etiske udfordringer, uklare retningslinjer for databeskyttelse samt en opfattelse af, at programmet i høj grad promoverer OpenAI’s egne værktøjer uden at nævne alternative løsninger. Andre udtrykker bekymring over fremtidige ændringer i OpenAI’s politikker, herunder retten til data, der genereres via deres platform.

TechCrunch fremhæver, at nogle studier også har vist, at kunstig intelligens ikke nødvendigvis forbedrer elevernes læringsudbytte. Både forskere og undervisere understreger desuden, at ChatGPT ikke kan erstatte ægte elevengagement eller den personlige kontakt med læreren. Ledere inden for uddannelsessektoren er desuden tilbageholdende med at prioritere implementeringen af AI på grund af begrænsede ressourcer og andre presserende problemer, såsom højt fravær og lærermangel.

OpenAI udgiver: A Student’s Guide to Writing with ChatGPT

OpenAI har udgivet en guide til studerende, der demonstrerer, hvordan ChatGPT kan anvendes til at forbedre skriveprocessen og fremme kritisk tænkning. Guiden fremhæver specifikke måder, hvorpå ChatGPT kan bruges som et redskab til læring og effektivitet, samtidig med at det ikke erstatter behovet for selvstændigt arbejde.

Eksempler på anvendelse inkluderer:

Automatisering af tidskrævende opgaver som korrekt opsætning af citationer i forskellige formater.
At skabe overblik over komplekse emner og finde relevante forskningskilder.
At teste logik, struktur og argumentation i essays ved hjælp af feedback og modargumentation.
At udvikle idéer gennem dialog og rollespil, hvor ChatGPT antager perspektiver fra historiske eller filosofiske tænkere.

OpenAI understreger betydningen af gennemsigtighed, når AI anvendes i akademisk arbejde. Guiden opfordrer studerende til at inkludere links til ChatGPT-genereret indhold i deres opgaver for at vise, hvordan teknologien er blevet anvendt som støtte i deres læringsproces.

https://openai.com/chatgpt/use-cases/student-writing-guide/

Hvorfor studerende bør undgå at skrive med ChatGPT

Arthur Perret, forsker og underviser ved Université Jean Moulin Lyon 3, har analyseret OpenAI’s guide “A Student’s Guide to Writing with ChatGPT” og argumenterer for, hvorfor studerende bør undgå at bruge ChatGPT som skriveværktøj. Han kritiserer ChatGPT’s begrænsninger, herunder manglende evne til at forstå, upålidelighed og dets afhængighedsskabende karakter. I stedet opfordrer han til at prioritere traditionelle læringsmetoder som søgning på biblioteket, feedback fra medstuderende og vejledning fra undervisere.

Hovedpointer:

ChatGPT leverer ofte unøjagtige eller overfladiske oplysninger, fordi det mangler en egentlig forståelse af de emner, det udtaler sig om.
Anvendelse af ChatGPT til at generere modargumenter eller modtage feedback kan hæmme udviklingen af kritisk tænkning hos studerende.
Arthur Perret peger på bedre alternativer som værktøjet Zotero til håndtering af citationer og bibliotekets ressourcer som pålidelige kilder til research.
Derudover påpeger han, at ChatGPT er trænet på data, der muligvis er indsamlet uden samtykke, og at værktøjets betydelige energiforbrug bidrager til miljøbelastning.

Perret afslutter med en opfordring til studerende om at reflektere over deres brug af AI og huske på, at det altid er muligt at undgå brugen af teknologien, hvis de ønsker det.