Ugens nyheder: Skal AI erstatte eller understøtte?
Skal AI erstatte eller understøtte? I USA fjerner man læreren. I Estland satser man på pædagogik. Læs også om autonome AI-agenter, EPX-debatten og om, hvorfor vi stadig stiller de forkerte spørgsmål om læring.
Indholdsfortegnelse
Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor spørgsmålet om retning og rammer igen fylder.
I A4 Medier argumenterer Tekniq for, at den nye EPX-uddannelse bør gøre AI til et naturligt værktøj fra første skoledag. Samtidig efterlyser to forskere i Skolemonitor en bred offentlig samtale om, hvad AI betyder for viden og dannelse. Begge artikler peger på, at vi mangler en fælles retning for AI i uddannelse.
Internationalt ser vi to vidt forskellige bud, som vi tidligere har skrevet om, og som mange har henvendt sig til os om. I USA har CNN en længere artikel om Alpha School, hvor AI-tutorer har erstattet lærerne, og hvor eleverne lærer kernestof foran skærme to timer om dagen. Estland har valgt en helt anden vej med AI Leap, en national satsning, hvor lærernes kompetenceudvikling og dokumenteret læringseffekt er i centrum.
Herhjemme viser en ny evaluering fra VIVE, at forsøg med nye eksamensformer, hvor AI indgår, har løftet karaktergennemsnittet med omkring ét point. Samtidig har Novo Nordisk Fonden bevilliget over 6 millioner kroner til AI-udvikling på de tekniske erhvervsuddannelser.
Før vinterferien dykkede jeg ned i en ny artikel om OpenClaw, et AI-system der ikke blot svarer på spørgsmål, men selvstændigt kan betjene din computer og løse opgaver, mens du sover. Mens jeg skriver dette nyhedsbrev, er udvikleren bag OpenClaw, Peter Steinberger, blevet ansat hos OpenAI. Det siger noget om, hvor hurtigt udviklingen bevæger sig, og hvilken retning de store aktører ser som den næste.
Du kan læse hele artiklen her:
Per Størup Lauridsen
Ugens historier peger i mange retninger, men der er ét spørgsmål som går igen: Skal AI erstatte eller understøtte undervisningen? I ugens kommentar skriver jeg om, hvorfor vi måske stiller det forkerte spørgsmål.
God læselyst med nyhedsbrevet.
Gør EPX til AI-uddannelse
I et debatindlæg i A4 Medier argumenterer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, for, at den nye EPX-uddannelse bør udvikles som en markant anderledes ungdomsuddannelse, hvor AI integreres fra første skoledag. Hun advarer mod at gøre EPX til et “gymnasium light” og mener, at diskussionen om struktur og økonomi risikerer at overskygge den pædagogiske nyskabelse, som er nødvendig.
Ifølge Tekniq er mange unge allerede fortrolige med AI i deres hverdag. Derfor bør teknologien ikke mødes med forbud og kontrol, men i stedet gøres til et naturligt arbejdsredskab i både undervisningen og ved eksamen. EPX skal være en praksisnær uddannelse, hvor elever arbejder med virkelige problemstillinger og cases fra arbejds- og hverdagslivet. AI skal derfor ikke behandles som et teoretisk emne på afstand, men som et konkret værktøj til problemløsning.
Læs indlægget her:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør Tekniq
AI i skolen kræver en bred offentlig samtale om viden og dannelse
I et debatindlæg i Skolemonitor rejser lektor emeritus Keld Nielsen fra Aarhus Universitet og docent Martin Sillasen fra VIA University College en grundlæggende bekymring: AI er ved at ændre betingelserne for, hvordan viden tilegnes og anvendes, men den brede offentlige samtale om konsekvenserne for uddannelsessystemet udebliver.
Udgangspunktet er en samtale med en udviklingschef i en større dansk virksomhed, som bruger AI som sparringspartner i komplekse tekniske opgaver. AI-værktøjerne bliver hurtigt bedre og kan allerede analysere, sammenfatte og foreslå løsninger på et højt niveau. Bekymringen retter sig dog mod fremtidens medarbejdere: Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk.
Ifølge forfatterne er teknologiforståelse som selvstændigt element i skolen ikke tilstrækkelig. Udfordringen handler ikke kun om at lære at bruge værktøjerne, men om at gentænke fag, erkendelse og dannelse i en situation, hvor AI er frit tilgængelig og udvikler sig hurtigt. Spørgsmålet er derfor, hvor og hvordan elever udvikler evnen til at forstå, vurdere og tage ansvar for AI-genererede løsninger, hvis teknologien overtager en stigende del af selve problemløsningsarbejdet.
AI-skole uden lærere deler vandene i USA
En reportage på CNN beskriver Alpha School, en amerikansk privatskolekæde, hvor elever fra børnehaveklasse til 12. klassetrin lærer kernestof via AI-baserede programmer i to timer dagligt. Her er der ingen traditionelle lærere, ingen lærebøger og ingen lektier. I stedet arbejder eleverne foran skærme med AI-tutorer, mens voksne “guides” motiverer og understøtter, men ikke underviser fagligt. Resten af skoledagen bruges på workshops om livsfærdigheder som økonomi, kommunikation og problemløsning.
Skolen markedsfører sig med, at eleverne lærer dobbelt så hurtigt som jævnaldrende, blandt andet målt ved nationale test. Undervisningen er individualiseret og datastyret, og elevernes præstationer måles dagligt. Nogle forældre fremhæver, at deres børn har oplevet hurtige faglige fremskridt og større motivation, blandt andet fordi undervisningen er tilpasset den enkelte og koblet til belønningssystemer.
Andre forældre fortæller dog om stress, præstationspres og et ensidigt fokus på målinger og mål. Enkelte har trukket deres børn ud af skolen og oplevet, at de fagligt er kommet bagud. Flere eksperter udtrykker bekymring for, om en stærkt individualiseret og skærmbaseret undervisning svækker sociale fællesskaber og samarbejdskompetencer.
https://edition.cnn.com/2026/01/29/politics/alpha-school-trump-ai-teaching
Hvad kan Danmark lære af Estlands nationale satsning AI Leap?
I Gymnasieskolen beskriver Bodil-Marie Gade, gymnasielærer på Horsens Gymnasium & HF samt medlem af hovedbestyrelsen i GL og forkvinde for GL’s Uddannelsesudvalg, en studietur til Tallinn og det estiske initiativ AI Leap 2025.
Initiativet er statsligt forankret og giver fra 2025 omkring 20.000 gymnasieelever og tusindvis af lærere adgang til AI-baserede værktøjer. Samtidig tilbydes systematisk kompetenceudvikling, særligt målrettet lærerne, og projektet ledsages af forskning, der løbende vurderer effekten. En grundlæggende præmis er, at AI kun anvendes, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring.
Artiklen fremhæver, at den estiske tilgang er mindre polariseret end den danske debat. I stedet for enten at afvise AI eller ukritisk at integrere teknologien har Estland valgt en national og pragmatisk strategi med fælles mål og en tydelig politisk retning. Lærernes rolle er central. De skal have et kompetencemæssigt overskud, så de kan sætte rammerne for brugen af AI og vurdere, hvornår teknologien understøtter faglighed og pædagogik. Samtidig anerkendes det, at elever allerede anvender AI. Derfor fokuserer indsatsen på kritisk forståelse og didaktiske principper frem for forbud.
Samlet peger Bodil-Marie Gade på, at AI Leap ikke er en model, der ukritisk skal kopieres, men et eksempel på, hvordan en national og reguleret indsats kan skabe fælles retning, systematisk kompetenceudvikling og løbende evaluering af arbejdet med AI i gymnasiet.
Bodil-Marie Gade
Nye eksamensformer løfter karaktererne og mindsker usikkerhed om AI
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i Afsætning A på hhx, Matematik F på eud og Matematik G på avu.
I Afsætning A på hhx kombineres en skriftlig og en mundtlig prøve i én samlet, gruppebaseret eksamen. Undervisere og elever vurderer overvejende, at formen fungerer godt, og at den mundtlige del giver mulighed for at demonstrere faglig forståelse på et højere niveau. Brugen af generativ AI opleves som et positivt element, og underviserne angiver, at den ikke vanskeliggør bedømmelsen. Tværtimod reducerer prøveformen stress og mindsker mistanken om snyd.
I Matematik F på eud er vurderingen mere blandet. Forsøget består af en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler og en mundtlig produktprøve. Den mundtlige del får bred opbakning, mens holdningerne til den skriftlige prøve er delte.
I Matematik G på avu er vurderingen generelt positiv. Kombinationen af en skriftlig prøve og en mundtlig caseprøve opleves som en mere præcis afprøvning af kursisternes kompetencer, og der gives to separate karakterer.
På tværs af alle tre forsøg er karaktergennemsnittet steget med omkring ét point sammenlignet med de ordinære prøver året før. Evalueringen understreger dog, at det med det nuværende datagrundlag ikke er muligt at fastslå, hvad stigningen skyldes, og at forskellene derfor bør indgå som et opmærksomhedspunkt ved en eventuel permanentgørelse af prøveformerne.
Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Shutterstock og privat
Novo Nordisk Fonden støtter AI-udvikling på tekniske erhvervsuddannelser
Novo Nordisk Fonden har bevilliget over 6 millioner kroner til et nyt AI-projekt målrettet elektriker- og VVS-energiuddannelserne. Formålet er at udvikle undervisningsredskaber, der integrerer AI i den praksisnære undervisning og i oplæringen i virksomhederne. Projektet skal styrke sammenhængen mellem teori og praksis og sikre, at erhvervsuddannelserne følger den teknologiske udvikling.
Projektet løber over fem år og gennemføres i samarbejde med blandt andre Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA), Aalborg Universitet og DPU ved Aarhus Universitet samt flere erhvervsskoler, herunder TEC, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole og Den Jyske Håndværkerskole.
Ugens kommentar: Hvis AI kan levere svaret, hvad er så lærerens opgave?
I dette nyhedsbrev er der to bud på, hvordan AI i fremtiden ser ud. I USA har Alpha School fjernet læreren fra ligningen. Eleverne lærer kernestof via AI-tutorer to timer om dagen, og skolen lover, at børnene lærer dobbelt så hurtigt. Omvendt har Estland valgt, at AI kun bruges, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring, og at lærernes kompetenceudvikling er i centrum.
Det er ikke bare to forskellige metoder, men to vidt forskellige svar på, hvad læring er.
Alpha School bygger på en antagelse om, at læring handler om at tilegne sig information, og at processen derfor kan optimeres. Men i den antagelse overses forskellen mellem produkt og proces. AI kan levere analysen og løsningen, og den kan gøre det ret godt. Men det er i friktionen, i den langsomme tilegnelse og i anstrengelsen, at der sker dannelse og læring. Hvis vi fjerner de processer, fjerner vi også det, der gør uddannelse til mere end informationsoverførsel. Så kunne vi nøjes med en lærebog og et papir med alle svarene.
Det er netop den bekymring, flere forskere rejser herhjemme. Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk.
Det grundlæggende spørgsmål er dog ikke: Hvordan integrerer vi AI i undervisningen? Det spørgsmål leder os direkte til tekniske løsninger, som hvilken ChatGPT vi skal købe til eleverne. De rigtige spørgsmål er i min optik: Hvad er det, vi vil med eleverne? Hvad skal de kunne, som AI ikke kan? Og hvad er det umistelige i undervisningen, som ingen teknologi kan erstatte?
Når vi stiller spørgsmålene på den måde, handler det ikke om at være for eller imod AI, men om at vide, hvornår teknologien understøtter den faglige fordybelse. Det kræver, at lærerne har kompetencen og mandatet til at træffe den vurdering, hvilket igen handler om efteruddannelse og nysgerrighed i forhold til, hvordan teknologien påvirker deres faglighed.
Spørgsmålet er ikke, om AI kommer til at være en del af undervisningen. Spørgsmålet er, om vi vil styre udviklingen, eller lade den styre os.
