Ugens nyheder: Rektorer efterlyser mere AI i undervisning og eksamener
I denne uge dykker vi ned i den aktuelle og ophedede debat om AI i uddannelsessystemet. Gymnasierektorer og undervisningsministeren står på hver sin side i diskussionen om, hvordan fremtidens eksamener skal udformes: med papir og blyant – eller med moderne teknologi?
Indholdsfortegnelse
Velkommen til ugens nyhedsbrev fra viden.ai, hvor vi dykker ned i den nyeste debat og viden om kunstig intelligens i uddannelsessystemet.
I sidste uge var der stort fokus på AI i skolen og til eksamener. Lige nu ser det ud til, at der er ved at komme en modreaktion på Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM) arbejde med nye prøveformer, som enten fokuserer på papir og blyant eller et enkelt forsøgsfag på hhx, hvor AI inddrages i eksamen.
Danske Gymnasier har foretaget en undersøgelse blandt gymnasierektorerne på stx og hf, og de mener, at BUVM’s arbejde går for langsomt, ikke er tidssvarende og ikke løser de problemer, underviserne står med i hverdagen. På baggrund af undersøgelsen peger formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, i et debatindlæg på Altinget på den markante diskrepans mellem BUVM og den virkelighed, der gør sig gældende ude på skolerne.
Vi linker til den bagvedliggende undersøgelse, så du selv har mulighed for at se, hvad rektorerne mener.
Samtidig udtrykker flere gymnasier og lærere udfordringer med AI i undervisningen. Det er umuligt at se, om det er eleven eller en AI, der har skrevet opgaven, og det er op til skolen at håndtere udfordringen. Thomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, efterlyser derfor også nye eksamensformer.
Gymnasielærer Bodil-Marie Gade udtrykker også frustration over manglen på klare retningslinjer for brugen af AI i undervisningen. Hun efterlyser handling og frygter, at fokus på epx-reformen vil udskyde nødvendige tiltag.
Den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA), har i Kristeligt Dagblad også kritiseret den måde, AI håndteres på af undervisningsminister Mattias Tesfaye. Ifølge Merete Riisager ligger problemet i overgangen fra pensum til kompetencemål i 1990'erne, hvilket reducerer uddannelse til funktionelle færdigheder. Hun efterlyser et opgør med kompetencetænkningen.
Dorte Ågård argumenterer samtidig på LinkedIn for, at skolen ikke skal være en kopi af virkeligheden, men et øverum, hvor eleverne udvikler de færdigheder, de har brug for - også til at kunne bruge AI kvalificeret.
Ovenstående udfordringer findes også i Norge, hvor den norske professor Morten Goodwin argumenterer for, at man bør udvikle nye vurderingsformer, der mindsker afhængigheden af teknologien. Han mener samtidig, at AI bør tillades ved flere eksamener - særligt i fag, hvor teknologien allerede spiller en stor rolle.
Mikkel Aslak peger i et blogindlæg på, at lærerne ikke er efteruddannede i at arbejde med AI, men at det i fremtiden er nødvendigt, at lærerne forstår og kan anvende teknologien.
I sidste uge undersøgte vi, hvad der var op og ned i hele SkoleGPT-sagen, og vi har skrevet et indlæg om det.
I nyhedsbrevet kan du også læse om:
- SIG-webinar hos IT-Vest, hvor vi (Claus og Per) fortæller om, hvad der sker, når AI foretager websøgninger. Der bliver fart på, og vi stiller spørgsmålet, om vi er på vej ind i en videnskrise.
- En ny bog, der har fokus på AI i skolen, og som giver et praksisnært indblik i, hvordan man kan arbejde med teknologien.
- OpenAI har lanceret en ny generation af lydmodeller og en hjemmeside, hvor man selv kan teste dem.
- Adjunkt Nanna Inie fra IT-Universitetet forsker i, hvordan generativ AI kan påvirke og muligvis svække kritisk tænkning og kreativitet. I april holder hun et oplæg med titlen "De kognitive omkostninger ved AI".
Derudover finder du også ugens andre nyheder.
God læselyst!
Rektorer vil have AI ind i både undervisning og eksamener
Ifølge en ny undersøgelse fra Danske Gymnasier blandt gymnasierektorer på stx og hf, er der enstemmig opbakning til, at elever skal lære at anvende og forholde sig til generativ AI i undervisningen. Det er ret slående, at alle rektorer mener, at eleverne skal lære at anvende og forholde sig til AI. Samtidig ønsker 90 % af rektorerne eksamensformer, der er mere procesorienterede og tættere på den virkelighed, eleverne møder efter gymnasiet - herunder eksamener, hvor brug af digitale hjælpemidler og AI er muligt.
Noget, som fremhæves af rektorerne, er, at AI er en integreret del af samfundet, elevernes hverdag og deres fremtidige studie- og arbejdsliv, og derfor også en del af skolens dannelsesopgave.
Andre pointer fra undersøgelsen lyder:
- 76 % af rektorerne mener, at de har ledelsesmæssige kompetencer til at håndtere AI.
- 71 % ønsker et obligatorisk fag i digital teknologiforståelse.
- 48 % mener, at STUKs anbefalinger er tilstrækkelige.
- 96 % af skolerne opfordrer lærerne til at afsøge muligheder for at bruge AI i undervisningen.
Undersøgelsen viser et markant ønske fra gymnasieskolens ledelser om en ny tilgang til både undervisning og eksamen, hvor AI ikke ses som en trussel, men som et redskab, som eleverne skal lære at bruge ansvarligt.
Birgitte Vestermark
Danske Gymnasier kritiserer tilbagevenden til papir og blyant
I et debatindlæg kritiserer Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes beslutning om at gå tilbage til papir og blyant ved eksamener, som en reaktion på udfordringerne med AI. Hun mener, at det er et tilbageskridt, der ikke matcher den virkelighed, eleverne skal forberedes på.
Det gælder især, når eksisterende og kommende eksamensformer enten er analoge med pen og papir eller digitale med kunstige begrænsninger. For eksempel når digitale tekstfelter udformes uden mulighed for kopiering eller brug af hjælpemidler. Disse begrænsninger risikerer at gøre eksamenerne mere overfladiske og mindre læringsfremmende.
Hun anerkender, at ministeren har igangsat et forsøgsprojekt med AI i faget afsætning på hhx, men påpeger, at det ikke omfatter stx og hf, hvor langt størstedelen af eleverne går. Derfor efterlyser hun et bredere udviklings- og forsøgsarbejde, hvor gymnasierne inddrages aktivt i udviklingen af fremtidens eksamensformer.
Hun advarer også mod at lade teknologifrygt og kontrolteknologi diktere eksamensformerne. Fokus bør i stedet være på, hvad eleverne skal kunne – ikke hvilke værktøjer de skal undvære. Hun opfordrer ministeren til at gentænke eksamenssystemet, så det bliver mere tidssvarende og bedre understøtter elevernes reelle læring og studieforberedelse.
Læs medlemsundersøgelsen her:
AI udfordrer retfærdigheden i skriftlige prøver
Flere gymnasier og lærere udtrykker stigende bekymring over brugen af AI i skriftlige opgaver, som gør det vanskeligt for lærere at vurdere, om elever selv har løst opgaverne. På trods af eksisterende retningslinjer fra Undervisningsministeriet, er det stadig op til de enkelte skoler at håndtere udfordringerne med AI, og det opleves som utilstrækkeligt.
Gymnasieskolernes Lærerforening, med formand Thomas Kepler i spidsen, efterlyser nye eksamensformer, som i højere grad kan modsvare udfordringerne. Forslagene omfatter enten helt analoge prøver eller eksamener, hvor AI er integreret som en del af opgaven, så eleverne forberedes realistisk til fremtidige krav på arbejdsmarkedet.
Rektor Anna Amby Frejbæk understreger , at der er brug for mere omfattende løsninger og mener, det er modsætningsfyldt, at eleverne skal lære at bruge AI, men samtidig forbydes det ved eksamen.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og fortæller, at der er nye eksamensformer på vej - bl.a. en tilbagevenden til papir og blyant i nogle fag. Han påpeger dog, at decentral ledelse er en styrke i det danske skolesystem, selvom det samtidig lægger et stort ansvar på den enkelte skole.
Tesfaye mener, at ministeriet har reageret hurtigt, bl.a. med nedsættelsen af en ekspertgruppe og de første ændringer i eksamenspraksis, som nu rulles ud i sprogfag. Alligevel er både lærere og rektorer enige om, at det går for langsomt.
Jakob Emil Kristensen
Lærere efterlyser klare nationale rammer for AI i undervisningen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten udtrykker gymnasielærer og medlem af Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse, Bodil-Marie Gade, stor frustration over manglen på klare retningslinjer for brugen af AI i undervisningen. Hun fremhæver især problemerne ved hf-elevernes større skriftlige opgave (SSO), som, i modsætning til SRP i gymnasiet, ikke følges op af et mundtligt forsvar. Det gør det vanskeligt for lærere og censorer at vurdere, om det afleverede arbejde reelt er elevens eget, eller om det er genereret med AI.
Bodil-Marie Gade påpeger, at dette er tredje år, hvor SSO skrives i en ny virkelighed, hvor værktøjer som ChatGPT har gjort det markant lettere for elever at snyde. Hun fortæller, at hun igen i år som censor har mistanke om opgaver med AI-genereret indhold, og at det nuværende system ikke er rustet til at håndtere situationen. Det opleves som urimeligt - både for underviserne og især for de elever, der følger reglerne og forsøger at lære.
Debatindlægget rejser spørgsmålet om, hvorfor der endnu ikke er indført mundtligt forsvar i hf, selv om behovet har været kendt længe. Hun antyder, at fokus i stedet har været på arbejdet med epx-reformen, som ikke blot har skabt bekymring i gymnasiesektoren, men som også risikerer at udskyde andre nødvendige tiltag. Da reformen afskaffer hf fra 2030, frygter hun, at man helt vil undlade at forbedre vilkårene for SSO, selv om mange elever fortsat skal skrive opgaven i de kommende år.
Ifølge Bodil-Marie Gade skaber den nuværende situation en uretfærdig skævvridning mellem elever, der bruger AI til at snyde, og dem, der ikke gør det. Problemet forværres af, at AI-værktøjer er let tilgængelige og ikke længere kræver teknisk indsigt for at blive anvendt.
Bodil-Marie Gade
Merete Riisager: AI kræver opgør med kompetencetænkning og genoplivning af dannelse
Merete Riisager, tidligere undervisningsminister, kritiserer den måde, AI håndteres på i det danske uddannelsessystem. Hun bakker op om undervisningsminister Mattias Tesfayes beslutning om at genindføre analoge eksamener i visse fag, men mener, at det er et utilstrækkeligt svar på de udfordringer, AI medfører.
Hun peger på, at problemet stikker dybere end teknologien. Med skiftet fra pensum til kompetencemål i 1990’erne er der ifølge Riisager sket et fagligt tab, idet indhold og viden er blevet nedprioriteret. Det har gjort eleverne mere sårbare over for digitale genveje som ChatGPT.
Merete Riisager understreger vigtigheden af dannelse og faglig træning, som for eksempel at læse hele bøger, da det styrker både fagligheden og evnen til at forstå verden. Hun advarer mod at reducere uddannelse til funktionelle færdigheder og betragter AI som en risiko for, at dybere læring fortrænges.
Hun efterlyser et opgør med kompetencetænkningen og større modstandskraft mod AI i undervisningen. Hvis vi ukritisk accepterer, at elever bruger AI til at finde svar uden forståelse, risikerer vi, ifølge Riisager, et samfund uden dannelse og fælles vidensgrundlag.
Astrid Johanne Høg Journalist
Skolen skal ikke nødvendigvis afspejle virkeligheden
Dorte Ågård argumenterer i et debatindlæg på LinkedIn for, at det er en misforståelse at mene, at skolen skal afspejle virkeligheden 1:1, særligt i diskussionen om generativ AI. Hun anerkender, at det er vigtigt at lære eleverne at forholde sig til og anvende AI, da teknologien er en integreret del af samfundet og fremtidens arbejdsmarked. Hun advarer dog imod den fejlslutning, at skolen af den grund skal afskaffe pen og papir eller analoge undervisnings- og eksamensformer. Ifølge Dorte Ågård er det afgørende, at eleverne får tid og rum til at tænke selvstændigt - blandt andet gennem opgaver på papir og uden brug af digitale hjælpemidler. Hvis eleverne ikke får mulighed for at opbygge disse grundlæggende evner, vil de mangle de nødvendige forudsætninger for at kunne anvende AI kvalificeret senere i livet.
Dorte Ågård skriver, at det ikke er en falliterklæring at undervise uden brug af AI. Tværtimod: En balanceret og bevidst anvendelse – og fravalg – af teknologien er vejen frem, hvis vi vil styrke elevernes læring og dannelse.
Dorte Ågård
Flere eksamener bør tillade brugen af AI - ikke forbyde den
Den norske professor Morten Goodwin har i en artikelserie hos Khrono introduceret sin såkaldte “KI-skole”, som henvender sig til undervisere, forskere og administrative medarbejdere på videregående uddannelser.
Han argumenterer for, at brugen af AI bør udvides til flere eksamener – især i fag, hvor teknologien allerede spiller en stor rolle, som for eksempel psykologi, jura og filosofi. I stedet for at bekæmpe AI-snyd med forbud, mener han, at uddannelsessektoren bør undervise de studerende i ansvarlig brug og samtidig udvikle nye vurderingsformer, der mindsker afhængigheden af teknologien. Han nævner refleksionsnotater, mundtlige eksamener og personlige analyser som egnede alternativer.
Goodwin peger på, at AI allerede er i færd med at revolutionere det akademiske arbejde – især inden for litteraturforståelse, dataanalyse og idéudvikling – og han betegner teknologien som en “slurvet, men effektiv assistent”, der skal anvendes kritisk og med eftertanke.
Sveinung Engeland
Alle undervisere skal kunne arbejde med AI
Mikkel Aslak argumenterer på sin blog for, at den største udfordring ved AI i skolen ikke kun er at undervise eleverne i teknologien, men også at sikre, at alle undervisere forstår, bruger og kan undervise med AI.
Han anerkender, at det er en ambitiøs målsætning, da teknologiske forandringer ofte møder modstand, især i en tid med fokus på mindre skærmtid. På trods af denne modstand er han optimistisk, fordi AI, især i form af chatbots, er let tilgængelig, allerede udbredt i hverdagen og giver mening både i lærernes arbejde og i undervisningen.
Mikkel Aslak understreger, at AI bliver en nødvendighed i fremtiden, og at forståelse og anvendelse af teknologien er afgørende for både elevernes jobmuligheder og deres livsduelighed. Samtidig pointerer han, at lærere vil tage AI til sig i forskelligt tempo, hvilket skal respekteres. Men alle bør have en grundlæggende forståelse af AI i skolen.
Mikkel Aslak
SkoleGPT-debatten: Mellem sikkerhed og læring
Sagen om SkoleGPT viser, at manglen på systematisk AI-undervisning og fraværet af demokratisk regulerede modeller udgør en større udfordring end selve teknologien.
Læs indlægget her:
Per Størup Lauridsen
Webinar om AI-genereret websøgning - udfordringer og muligheder for undervisningen
Mandag 28. april, kl. 15:30-16:30, inviterer It-vest til et SIG-webinar under titlen: AI-genereret websøgning - udfordringer og muligheder for undervisningen. Omdrejningspunktet for webinaret er, hvordan kunstig intelligens er ved at revolutionere den måde, vi søger og behandler information på nettet.
Webinaret henvender sig til undervisere og andre med interesse i, hvordan generativ AI kan integreres i undervisningen på en måde, der understøtter udviklingen af kildekritisk sans, kreativitet og samarbejde.
Læs mere om webinaret og find tilmelding her:
Ny bog: AI i skolen - og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen
Brugen af AI og sprogmodeller som ChatGPT udfordrer klassisk undervisning, men rummer også potentiale til at styrke læring, differentiering og kreativitet. Det efterlader mange lærere med spørgsmål om, hvordan AI kan integreres på en meningsfuld og ansvarlig måde, og hvilken rolle læreren har, når teknologien får en aktiv funktion i undervisningen.
En ny bog giver et praksisnært indblik i, hvordan undervisere på både folkeskoler og ungdomsuddannelser kan arbejde med AI i klasserummet.
OpenAI lancerer avancerede lydmodeller til talegenkendelse og talegenerering
OpenAI har introduceret en ny generation af lydmodeller i deres API, der nu er tilgængelig globalt. De nye modeller forbedrer både tale-til-tekst- og tekst-til-tale-funktionalitet og er designet til at understøtte udviklingen af stemmebaserede AI-agenter, som kan kommunikere naturligt, præcist og med større følelsesmæssig nuance.
Samtidig har de lanceret en hjemmeside, hvor man selv kan teste modellerne.
Brug af generativ AI kan svække kritisk tænkning
DataTech har skrevet en længere artikel, hvor de gennemgår ny forskning fra Microsoft Research og Carnegie Mellon University. Studiet viser, at generativ AI ganske vist øger effektiviteten, men samtidig kan føre til, at brugerne mister evnen til kritisk refleksion og kreativ problemløsning. Ifølge forskerne risikerer man at blive for afhængig af AI-løsninger, der ofte kun er “gode nok”, hvilket kan føre til både fagligt forfald og reduceret læringsudbytte.
Adjunkt Nanna Inie fra IT-Universitetet i København bakker op om konklusionerne og planlægger at undersøge fænomenet nærmere i et større forskningsprojekt.
Et centralt problem er, at genAI-brugere ifølge flere studier udviser design fixation - en tendens til at holde sig inden for AI’ens forslag frem for selv at udvikle nye løsninger. Det hæmmer både kreativitet og refleksion og kan føre til, at man vælger “gode nok” løsninger frem for at forfølge bedre alternativer. Dette knyttes til begrebet hyperbolsk diskontering, hvor man vælger den hurtige løsning frem for en bedre, men mere tidskrævende én.
Nanna Inie efterlyser mere viden om, hvornår AI skaber reel værdi, og hvornår den blot producerer mere output uden tilsvarende kvalitet.
I april holder hun oplæg om “De kognitive omkostninger ved AI” i forbindelse med Forskningens Døgn.
Therese Moreau
Bag betalingsmur
Ugens andre nyheder
Foto: Steen Don
Rachel Curry
Angela Giuffrida
Rebecca W. Black
Dorte Ågård
Peter Engels Ryming
Neil
