Ugens nyheder: Pen, papir og bortvisninger
Uddannelsessektoren er under pres. I Sverige er hundredvis af studerende blevet bortvist for AI-snyd. Herhjemme oplever hver femte censor problemer med AI i opgaver, og flere universiteter har droppet hjemmeopgaver til fordel for pen og papir.
Indholdsfortegnelse
Hermed ugens første nyhedsbrev, som handler om de tekniske og strukturelle rammer for AI. På onsdag sender vi årets sidste nyhedsbrev, som ser nærmere på nyheder, der har en mere filosofisk vinkel på, hvordan AI påvirker relationen mellem mennesker.
Dette nyhedsbrev fokuserer i stedet på systemet, de nye værktøjer og regler, samt de udfordringer, der tvinger os til at ændre praksis.
En positiv nyhed inden for AI i Danmark er, at Ordbogen netop har lanceret Chat.dk, en dansk sprogmodel bygget på open source og hostet i Danmark. Vi har selv testet den og er ret imponerede over, hvor god den er på dansk.
Når man dykker ned i de øvrige nyheder, tegner der sig dog et billede af en presset uddannelsessektor. Det gælder ikke kun Danmark. I Sverige er hundredvis af studerende blevet bortvist, fordi de har snydt med AI. Herhjemme oplever hver femte censor i historie problemer med AI i opgaver. Samtidig efterlyser Brian Juul klare nationale retningslinjer for brugen af AI på gymnasierne.
På universiteterne ser vi konsekvensen tydeligt. Flere steder dropper man nu hjemmeopgaver til fordel for fysiske eksamener med pen og papir. Vi er med andre ord i gang med at gentænke uddannelsessystemet for at kunne håndtere teknologien.
Samtidig advarer postdoc Anton Danholt Lautrup om risikoen ved syntetiske data, hvor AI trænes på sit eget indhold og gradvist mister forbindelsen til virkeligheden.
Til gengæld er der nyt fra mediebranchen, hvor DPCMO har indgået en ny aftale, som sikrer både kontrol og kompensation for brugen af indhold.
Men hvordan bevæger vi os videre end forbud og bortvisninger? I ugens kommentar peger jeg på, at vi er nødt til at nulstille systemet.
God læselyst med nyhedsbrevet.
Chat.dk - ny dansk hostet sprogmodel
Ordbogen A/S har lanceret chat.dk, der er en danskudviklet AI-assistent bygget på Odin-LLM. Modellen er open source-sprogmodel der er trænet og finjusteret specifikt til dansk. Det giver den et forspring inden for dansk sprog og danske forhold, hvor de store internationale modeller ofte har svagheder.
Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning.
Chat.dk er gratis til undervisningsbrug og findes også som app. Virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan købe adgang til direkte API-kald, hvis de vil bruge assistenten professionelt.
Joachim Næshave
Sverige bortviser hundredvis af studerende for AI-snyd
En Ritzaunyhed, som deles i flere aviser, fortæller, at 770 studerende siden 2023 er blevet bortvist fra svenske universiteter for at bruge AI til snyd.
I 2025 alene drejer det sig om 467 bortvisninger, ifølge en ny opgørelse fra det svenske medlemsmagasin Universitetsläraren. Hertil kommer 75 advarsler for brug af AI. Stockholms Universitet topper listen med flest sager, hvilket tilskrives både universitetets størrelse og øget opmærksomhed på problemet. Underviserne har her fået kurser, workshops og vejledninger i korrekt brug af AI.
Også andre universiteter, herunder Linköping, melder om flere AI-relaterede disciplinærsager og justering af undervisnings- og eksamensformer. I alt har 27 ud af 35 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner ændret eksamensformerne som følge af AI.
Sverige er dermed et af de lande i Europa, hvor universiteterne reagerer mest systematisk på AI-snyd.
Ritzau
Linus Hellerstedt
Hver femte censor i historie opdager AI i eksamensopgaver
Folkeskolen.dk skriver, at hver femte censor i historie på læreruddannelsen i år har registreret brug af AI i eksamensopgaver. Brugen er steget markant siden sidste år, og i halvdelen af tilfældene har det skabt problemer i bedømmelsen.
Rune Christiansen, formand for censorkorpset i historie, peger på, at der mangler fælles retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaverne.
Historiefaget er særligt sårbart over for snyd med AI, fordi kildekritik er en central kompetence. Mange af de problematiske tilfælde skyldes manglende kildeangivelser eller såkaldte kildehallucinationer, hvor AI opfinder artikler, der ikke eksisterer. Censorerne opdager også mistænkelig brug af AI, når sproget ændrer karakter eller når opgaven fremstår usammenhængende.
Andreas Brøns Riise
Gymnasierektor efterlyser klare AI-retningslinjer
TV 2 har talt med rektor Brian Juul om det opslag, han delte på LinkedIn, hvor han udtrykker bekymring over elevernes brug af AI i undervisningen. På Slotshaven Gymnasium har 11 elever i 3.g fået skriftlige advarsler for at bruge AI som en genvej i forbindelse med en større skriftlig opgave. Brian Juul vurderer, at opgaverne er skrevet i et sprog og med begreber, som eleverne ikke selv ville bruge. Han ser det som tegn på, at AI bliver anvendt uden at eleverne forstår indholdet.
Brian Juul mener, at problemet ikke kun gælder hans skole. Han oplever, at mange gymnasier står med samme udfordring, og han peger på, at der mangler klare politiske retningslinjer for, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Det skaber usikkerhed og en uens tilgang på tværs af skoler.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender problemstillingen. Han fortæller, at der allerede er igangsat forskellige initiativer. Det omfatter blandt andet eksamener, hvor eleverne skal bruge papir og blyant. Derudover bliver nye tiltag testet lokalt, før man beslutter, om de skal indføres i hele landet.
Læs hele Brian Juuls opråb på TV 2:
Ulrikke von der Recke Beckmann
Universitet ændrer eksamensformer for at håndtere AI
Djøfbladet skriver, at flere studier på Aarhus Universitet ændrer eksamensformerne for at imødekomme de udfordringer, AI medfører. Hjemmeopgaver erstattes i stigende grad af fysiske stedprøver og mundtlige eksamener. Det sker både for at forhindre snyd og for at beskytte de studerende mod ubegrundede beskyldninger om AI-brug.
Universitetet har opgivet AI-detekteringsværktøjer, da de ikke er præcise nok og satser i stedet på overvågning og kontrol i fysiske eksamenssituationer.
Undervisere og studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må anvendes i opgaver og eksamener. AI bliver samtidig en naturlig del af undervisningen fremover, og universitetet arbejder derfor på at integrere brugen af AI i fagbeskrivelser og studieordninger.
Julius Krause
Syntetiske data kan forvride vores virkelighed
Anton Danholt Lautrup, postdoc ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU, har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om syntetiske data.
Her advarer han om, at store mængder AI-genereret indhold kan føre til en form for digital indavl, hvor AI-modeller trænes på data, som ikke længere stammer fra virkelige mennesker. Det kan resultere i det, han kalder modelkollaps, hvor AI-systemer mister evnen til at generere brugbare, troværdige og mangfoldige resultater.
Han opfordrer til øget opmærksomhed på brugen af AI-genererede data, især når de anvendes i søgninger, automatiske tekstforslag og digitale opslag, som kan ligne fakta uden at være det.
For Anton Danholt Lautrup er spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan, men hvad vi vælger at bruge det til og hvilke konsekvenser det har for informationssamfundet.
Læs mere på SDU:
birssdu.dk
Lautrup, Anton Danholt
DPCMO indgår AI-aftale
DPCMO, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, har sammen med det amerikanske firma ProRataAI indgået en kollektiv licensaftale for generativ AI. Danske medier får dermed kontrol over, hvordan deres indhold bruges i AI-systemer, samt sikring af korrekt kildeangivelse og økonomisk kompensation.
Som en del af aftalen får medierne adgang til Gist Answers, ProRataAIs svarmotor baseret på RAG-teknologi. Løsningen kan integreres direkte i mediernes egne platforme og stilles gratis og frivilligt til rådighed for alle DPCMO-medlemmer.
Af: Karen RøndeUgens kommentar: Vi er tvunget til at nulstille
Hvis man har fulgt med i vores nyhedsbreve på Viden.AI, kan man nemt få indtryk af, at uddannelsessystemet er ved at bryde sammen. At vi har mistet kontrollen over opgaver skrevet med AI, og at pen og papir er blevet den eneste løsning.
I årevis har vi digitaliseret undervisning og eksamener med den grundantagelse, at adgang til internettet og digitale hjælpemidler ville føre til bedre opgaver. Den antagelse holder ikke længere. Når en chatbot kan løse en opgave til et 12-tal med stjerne på få sekunder, måler vi ikke længere elevens evner, men maskinens.
Men pen og papir er ikke nødvendigvis løsningen. I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer RUC-rektor Hanne Leth Andersen sammen med forpersonerne for tysk- og fransklærerforeningerne for, at vi bør genoverveje selve målet med fremmedsprogsundervisningen. De skriver blandt andet:
"Det lyder måske kontroversielt, men det at kunne skrive selv, især med papir og pen, er mindre relevant. Det er ganske enkelt ikke en central fremmedsprogsfærdighed i det moderne samfund."
I stedet peger de på mundtlighed, læsning og kildekritik som centrale kompetencer. De mener, at traditionelle skriftlige eksamener dræber motivationen, og at teknologien kun gør problemet tydeligere.
At lade elever skrive i hånden er en nødbremse, men ikke en langsigtet strategi. Det er blot en pause, der giver os tid til at tænke.
Løsningen er derfor ikke at jage snydere eller forbyde teknologien. I stedet skal vi genopfinde den måde, vi bedriver skole på. Vi skal bevæge os væk fra opgaver, som AI kan løse alene, og i stedet skabe en praksis, hvor processen er vigtigere end produktet.
