
Ugens nyheder: Ny rapport belyser AI's rolle på videregående uddannelser
I dette nyhedsbrev dykker vi ned i den nyeste forskning om AI's potentialer og begrænsninger i undervisningen samt den stigende anvendelse af generativ AI i Danmark.
Indholdsfortegnelse
Vi nærmer os afslutningen på 2024, og det er tid til årets sidste nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev dykker vi ned i aktuelle emner som AI's potentiale og udfordringer i undervisningen, den stigende anvendelse af generativ AI i Danmark og behovet for tydelige retningslinjer for brugen af AI-teknologi.
- En ny rapport fra DPU fremhæver AI’s potentiale som undervisningsværktøj på videregående uddannelser, men understreger vigtigheden af at bevare den menneskelige underviser som central facilitator.
- En podcast med eksperter fra DPU diskuterer, hvordan AI kan styrke læring, hvis det anvendes som et refleksivt redskab.
- Undersøgelse fra Danmarks Statistik: 37 % af danskerne anvender generativ AI som ChatGPT og Midjourney, særligt unge og højtuddannede.
- En svensk lærer kritiserer digitalisering og AI i skolen og udtrykker bekymring for, at teknologien kan forringe både lærernes arbejdsforhold og kvaliteten af undervisningen.
- En analyse viser, at AI spiller en mindre rolle i politisk misinformation end hidtil frygtet. Analysen anbefaler, at fokus flyttes til strukturelle løsninger.
- AI-genererede deepfakes anvendes til mobning i USA, og eksperter efterlyser klare retningslinjer og mere omfattende lovgivning.
- WisdomBot, en ny sprogmodel til undervisning, er udviklet til at understøtte dybdegående læring med Bloom’s taksonomi som ramme.
- + ugens andre nyheder
Rigtig god læselyst! Vi vender stærkt tilbage i 2025.
AI-chatbots og store sprogmodeller på videregående uddannelser
En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet, belyser AI’s potentiale som støtteværktøj i undervisning og læring på videregående uddannelser. Rapporten adresserer, hvordan AI kan bruges som et supplement til undervisere, fx til at levere hurtig og personaliseret feedback, men understreger også behovet for menneskelig interaktion for at sikre dybdegående læring.
Undersøgelsen viser, at en stor del af forskningen i AI fokuserer på individualiseret læring, hvor AI styrker studerendes selvregulerede læring. Dette står dog i kontrast til nordiske uddannelsestraditioner, som vægter fællesskab og dialog. Teknologiens begrænsninger, fx manglen på kontekstforståelse og risikoen for at skabe læringstomrum, fremhæves som kritiske punkter. Forskerne pointerer, at AI ikke kan erstatte underviserens rolle som facilitator, der forstyrrer og udfordrer de studerendes forståelse og læringsprocesser.
Rapporten er baseret på 141 studier og diskuterer fem hovedtemaer:
- Perspektiver på læringsteori – Manglen på pædagogisk forskning om AI’s rolle i læring.
- Lærerbotter som undervisningsassistenter – AI’s muligheder som supplement til undervisere.
- De studerendes erfaringer – Risikoen for overfladisk læring og udfordringer med akademisk integritet.
- AI literacy og akademiske færdigheder – Behovet for at opbygge kritisk refleksion i brugen af AI.
- Etik og ulighed – AI’s bias og potentielle konsekvenser for sociale uligheder.
Rapporten fremhæver behovet for at udvikle klare pædagogiske rammer og strategier, så AI kan bruges til at styrke læring frem for at erstatte underviserens rolle.

Lyt til podcasten: Store sprogmodeller og AI-chatbots på videregående uddannelser
Podcasten undersøger potentialet og udfordringerne ved integration af AI-chatbots på videregående uddannelser.
Cathrine Hasse og Maja Hojer Bruun fra DPU diskuterer, hvordan AI kan være en værdifuld læringsressource, hvis det anvendes korrekt. Annette Pedersen, specialkonsulent i e-læring ved Københavns Universitet, fremhæver vigtigheden af pædagogisk udvikling, som kan hjælpe studerende med at anvende AI til at styrke deres læring frem for blot at levere hurtige svar.
Der er fokus på at hjælpe studerende med at udvikle læringsstrategier, hvor AI fungerer som et refleksivt redskab, der udfordrer deres forståelse og fremmer dybere læring.

It-anvendelse i befolkningen 2024
Rapporten It-anvendelse i befolkningen 2024, som udgives af Danmarks Statistik, afslører, at generativ AI bliver stadigt mere udbredt i Danmark. 37 % af befolkningen bruger teknologien, især blandt unge og højtuddannede, hvor de er tydeligt overrepræsenterede. Generativ AI, som inkluderer værktøjer som ChatGPT og DALL-E, bruges især til tekst, billedgenerering og kodning.
Alder og uddannelse:
- 69 % af de 16-24-årige bruger AI, mens kun 8 % af de 65-74-årige gør det.
- 62 % af personer med en lang videregående uddannelse anvender AI, mens kun 28 % af dem med kortere uddannelser gør det.


Kilde: It-anvendelse i befolkningen
Formål med brug:
- 61 % anvender AI privat, f.eks. til at skabe indhold eller finde inspiration.
- 49 % anvender AI professionelt, særligt inden for kreative eller tekniske erhverv.
- 38 % anvender AI til uddannelse, f.eks. til at skrive opgaver eller forstå komplekse emner.

Barrierer for brug:
Blandt dem, der ikke anvender AI, siger 67 %, at de ikke har behov for det, mens 19 % ikke ved, at sådanne værktøjer findes. Sikkerhed og databeskyttelse nævnes også som bekymringer blandt nogle brugere.
Rapporten fremhæver AI’s potentiale til at forenkle opgaver, understøtte læring og fremme kreativitet. Den påpeger dog også behovet for at bygge bro over videnskløfter og imødekomme sikkerhedsbekymringer.

Svensk lærer kritiserer AI i skolen
Den svenske lærer Rickard Öhman retter skarp kritik mod fagforbundet Saco for at samarbejde med erhvervslivet om at fremme AI i grundskolen, uden at lærernes perspektiver inddrages. Han frygter, at digitalisering og AI kan forringe både lærernes arbejdsforhold og undervisningens kvalitet.
Öhman, der underviser i filosofi og historie, påpeger, at tidligere digitaliseringsprojekter i skolen – såsom forsøg med digitale nationale prøver og udbredelsen af én-til-én-teknologi – ofte har skabt flere problemer end løsninger. Disse tiltag har blandt andet øget lærernes administrative byrder og medført tekniske vanskeligheder i klasseværelset, uden at elevernes læring er blevet styrket. Öhman understreger, at AI hverken er en nødvendighed for god undervisning eller for elevernes fremtidige karrieremuligheder. Han opfordrer til en mere forsigtig tilgang og pointerer, at traditionel undervisning og lærernes professionelle dømmekraft fortsat er det bedste fundament for en stærk skole.


AI’s rolle i misinformation under valg: Fokus bør flyttes fra teknologi til samfundsmæssige faktorer
Under valgkampene i 2024 blev kunstig intelligens ofte fremhævet som en kilde til politisk misinformation. En ny analyse fra WIRED AI Elections Project tegner dog et mere nuanceret billede. Analysen undersøgte 78 tilfælde af AI-brug. I over halvdelen af tilfældene blev AI ikke anvendt til vildledning. I stedet blev AI anvendt til legitime formål, såsom produktion af kampagnemateriale og forbedring af informationskvaliteten.
Når AI blev anvendt til vildledning, kunne det nemt være udført uden AI. Traditionelle metoder som Photoshop eller simple videoændringer, også kendt som "cheap fakes", blev anvendt i stedet. For eksempel blev videoer manipuleret, så det fremstod, som om en politiker sagde det modsatte af deres faktiske udsagn. Disse billige teknikker blev anvendt langt oftere end AI-genereret misinformation i det amerikanske valg alene – faktisk syv gange så ofte.
Analysen konkluderer, at det er misvisende at fokusere på AI som den primære årsag til misinformation. Selvom AI gør det billigere at producere falsk indhold, ligger problemet ikke i, hvordan indholdet spredes. Problemet er derimod, at efterspørgslen efter misinformation drives af politisk polarisering og fastlåste verdenssyn. Modtagerne af misinformation er ofte allerede enige i budskabet og er derfor mindre kritiske over for dets troværdighed.
Seen in this light, AI misinformation plays a very different role from its popular depiction of swaying voters in elections. Increasing the supply of misinformation does not meaningfully change the dynamics of the demand for misinformation since the increased supply is competing for the same eyeballs. Sayash Kapoor og Arvind Narayanan, AI Snake Oil
Historisk set har nye teknologier som foto- og videoredigering også skabt lignende frygt for misinformation. Løsningen har dog aldrig været teknologisk. I stedet peger analysen på behovet for strukturelle og institutionelle ændringer. For eksempel fremhæves styrkelsen af journalistik og opbygningen af demokratisk tillid som nødvendige tiltag.

Deepfakes og AI-mobning skaber udfordringer for skoler i USA
I USA oplever skoler stigende problemer med AI-genererede deepfakes, der bruges til mobning og chikane. Ifølge en artikel fra Education Week omfatter eksempler blandt andet 14-årige elever, der skaber pornografiske billeder af klassekammerater, og en skoleansat, der producerede en falsk lydfil for at miskreditere en rektor. Disse hændelser har resulteret i sociale konflikter, juridiske konsekvenser og krav om bedre retningslinjer.
En undersøgelse fra EdWeek Research Center afslører, at 67 % af skoleledere mener, at elever er blevet vildledt af deepfakes, mens kun 7 % af lærere og ledere har modtaget tilstrækkelig uddannelse i at håndtere dette problem. Flere skoler, som i New York og Californien, har opdateret deres adfærdspolitikker for at inkludere deepfakes som en del af cybermobning.
Artiklen fremhæver også behovet for nationale love som den foreslåede Defiance Act, der vil hjælpe ofre og give mulighed for at tage retlige skridt mod skaberne af skadelige deepfakes.
I Danmark kunne en lignende lov som Defiance Act udvide eksisterende regler mod digitale krænkelser til specifikt at inkludere AI-genererede deepfakes for at beskytte individers digitale rettigheder og integritet.


Nørdehjørnet
WisdomBot: Sprogmodel tilpasset uddannelsesbrug
En ny artikel præsenterer WisdomBot, en stor sprogmodel (LLM), som er udviklet specifikt til brug i undervisning. WisdomBot er designet til at understøtte både basal og avanceret læring med Bloom’s taksonomi som ramme. Modellen anvender retrieval-baserede metoder, som trækker på både lokale vidensbaser og søgemaskiner, hvilket gør det muligt at levere opdaterede og præcise svar.
WisdomBot er blevet testet i forskellige uddannelsesscenarier og overgår andre kinesiske sprogmodeller, såsom Chinese-LLaMA og Qwen, i opgaver som faglige spørgsmål, opgavesætning og vejledning. Baseret på data fra lærebøger og selv-instruktion har modellen vist stærke resultater inden for fag som naturvidenskab, teknologi og samfundsvidenskab.
Læs artiklen her:
Ugens andre nyheder
Bag betalingsmur




