Matomo

spring til indhold

Ugens nyheder: Ny rapport belyser AI's rolle på videregående uddannelser

I dette nyhedsbrev dykker vi ned i den nyeste forskning om AI's potentialer og begrænsninger i undervisningen samt den stigende anvendelse af generativ AI i Danmark.

· 11 minut læses

Indholdsfortegnelse

Vi nærmer os afslutningen på 2024, og det er tid til årets sidste nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev dykker vi ned i aktuelle emner som AI's potentiale og udfordringer i undervisningen, den stigende anvendelse af generativ AI i Danmark og behovet for tydelige retningslinjer for brugen af AI-teknologi.

Rigtig god læselyst! Vi vender stærkt tilbage i 2025.


AI-chatbots og store sprogmodeller på videregående uddannelser

En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet, belyser AI’s potentiale som støtteværktøj i undervisning og læring på videregående uddannelser. Rapporten adresserer, hvordan AI kan bruges som et supplement til undervisere, fx til at levere hurtig og personaliseret feedback, men understreger også behovet for menneskelig interaktion for at sikre dybdegående læring.

Undersøgelsen viser, at en stor del af forskningen i AI fokuserer på individualiseret læring, hvor AI styrker studerendes selvregulerede læring. Dette står dog i kontrast til nordiske uddannelsestraditioner, som vægter fællesskab og dialog. Teknologiens begrænsninger, fx manglen på kontekstforståelse og risikoen for at skabe læringstomrum, fremhæves som kritiske punkter. Forskerne pointerer, at AI ikke kan erstatte underviserens rolle som facilitator, der forstyrrer og udfordrer de studerendes forståelse og læringsprocesser.

Rapporten er baseret på 141 studier og diskuterer fem hovedtemaer:

  1. Perspektiver på læringsteori – Manglen på pædagogisk forskning om AI’s rolle i læring.
  2. Lærerbotter som undervisningsassistenter – AI’s muligheder som supplement til undervisere.
  3. De studerendes erfaringer – Risikoen for overfladisk læring og udfordringer med akademisk integritet.
  4. AI literacy og akademiske færdigheder – Behovet for at opbygge kritisk refleksion i brugen af AI.
  5. Etik og ulighed – AI’s bias og potentielle konsekvenser for sociale uligheder.

Rapporten fremhæver behovet for at udvikle klare pædagogiske rammer og strategier, så AI kan bruges til at styrke læring frem for at erstatte underviserens rolle.

Pædagogisk indblik 26: Store sprogmodeller og AI-chatbots på videregående uddannelser
Forskningsoversigter fra DPU

Lyt til podcasten: Store sprogmodeller og AI-chatbots på videregående uddannelser

Podcasten undersøger potentialet og udfordringerne ved integration af AI-chatbots på videregående uddannelser.

Cathrine Hasse og Maja Hojer Bruun fra DPU diskuterer, hvordan AI kan være en værdifuld læringsressource, hvis det anvendes korrekt. Annette Pedersen, specialkonsulent i e-læring ved Københavns Universitet, fremhæver vigtigheden af pædagogisk udvikling, som kan hjælpe studerende med at anvende AI til at styrke deres læring frem for blot at levere hurtige svar.

Der er fokus på at hjælpe studerende med at udvikle læringsstrategier, hvor AI fungerer som et refleksivt redskab, der udfordrer deres forståelse og fremmer dybere læring.

audio-thumbnail
Store sprogmodeller og AI-chatbots på videregående uddannelser
0:00
/2298.289833

It-anvendelse i befolkningen 2024

Rapporten It-anvendelse i befolkningen 2024, som udgives af Danmarks Statistik, afslører, at generativ AI bliver stadigt mere udbredt i Danmark. 37 % af befolkningen bruger teknologien, især blandt unge og højtuddannede, hvor de er tydeligt overrepræsenterede. Generativ AI, som inkluderer værktøjer som ChatGPT og DALL-E, bruges især til tekst, billedgenerering og kodning.

Alder og uddannelse:

  • 69 % af de 16-24-årige bruger AI, mens kun 8 % af de 65-74-årige gør det.
  • 62 % af personer med en lang videregående uddannelse anvender AI, mens kun 28 % af dem med kortere uddannelser gør det.

Formål med brug:

  • 61 % anvender AI privat, f.eks. til at skabe indhold eller finde inspiration.
  • 49 % anvender AI professionelt, særligt inden for kreative eller tekniske erhverv.
  • 38 % anvender AI til uddannelse, f.eks. til at skrive opgaver eller forstå komplekse emner.
Kilde: It-anvendelse i befolkningen

Barrierer for brug:

Blandt dem, der ikke anvender AI, siger 67 %, at de ikke har behov for det, mens 19 % ikke ved, at sådanne værktøjer findes. Sikkerhed og databeskyttelse nævnes også som bekymringer blandt nogle brugere.

Rapporten fremhæver AI’s potentiale til at forenkle opgaver, understøtte læring og fremme kreativitet. Den påpeger dog også behovet for at bygge bro over videnskløfter og imødekomme sikkerhedsbekymringer.

It-anvendelse i befolkningen 2024
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Svensk lærer kritiserer AI i skolen

Den svenske lærer Rickard Öhman retter skarp kritik mod fagforbundet Saco for at samarbejde med erhvervslivet om at fremme AI i grundskolen, uden at lærernes perspektiver inddrages. Han frygter, at digitalisering og AI kan forringe både lærernes arbejdsforhold og undervisningens kvalitet.

Öhman, der underviser i filosofi og historie, påpeger, at tidligere digitaliseringsprojekter i skolen – såsom forsøg med digitale nationale prøver og udbredelsen af én-til-én-teknologi – ofte har skabt flere problemer end løsninger. Disse tiltag har blandt andet øget lærernes administrative byrder og medført tekniske vanskeligheder i klasseværelset, uden at elevernes læring er blevet styrket. Öhman understreger, at AI hverken er en nødvendighed for god undervisning eller for elevernes fremtidige karrieremuligheder. Han opfordrer til en mere forsigtig tilgang og pointerer, at traditionel undervisning og lærernes professionelle dømmekraft fortsat er det bedste fundament for en stærk skole.

”AI kan vänta – lärarna är viktigare än företagen”
Sacos argumentation för undervisning om och med AI riskerar att gå näringslivets och andra särintressens ärenden istället för medlemmarnas, skriver Rickard Öhman, lärare i filosofi och historia.
Sveriges färdplan för AI måste börja i skolan
DEBATT: För att Sverige inte ska tappa i konkurrenskraft krävs att vi är snabba på att utveckla och integrera ny teknik. AI-kommissionen har tagit fram viktiga förslag men allt måste börja i skolan. En grundläggande digital kompetens krävs för att vi ska lyckas med det systemförändrande tekniksprång som AI innebär, skriver bland annat Åsa Zetterberg, förbundsdirektör, TechSverige, Anders Henriksson, ordförande, Sveriges kommuner och regioner och Göran Arrius, ordförande, Saco

AI’s rolle i misinformation under valg: Fokus bør flyttes fra teknologi til samfundsmæssige faktorer

Under valgkampene i 2024 blev kunstig intelligens ofte fremhævet som en kilde til politisk misinformation. En ny analyse fra WIRED AI Elections Project tegner dog et mere nuanceret billede. Analysen undersøgte 78 tilfælde af AI-brug. I over halvdelen af tilfældene blev AI ikke anvendt til vildledning. I stedet blev AI anvendt til legitime formål, såsom produktion af kampagnemateriale og forbedring af informationskvaliteten.

Når AI blev anvendt til vildledning, kunne det nemt være udført uden AI. Traditionelle metoder som Photoshop eller simple videoændringer, også kendt som "cheap fakes", blev anvendt i stedet. For eksempel blev videoer manipuleret, så det fremstod, som om en politiker sagde det modsatte af deres faktiske udsagn. Disse billige teknikker blev anvendt langt oftere end AI-genereret misinformation i det amerikanske valg alene – faktisk syv gange så ofte.

Analysen konkluderer, at det er misvisende at fokusere på AI som den primære årsag til misinformation. Selvom AI gør det billigere at producere falsk indhold, ligger problemet ikke i, hvordan indholdet spredes. Problemet er derimod, at efterspørgslen efter misinformation drives af politisk polarisering og fastlåste verdenssyn. Modtagerne af misinformation er ofte allerede enige i budskabet og er derfor mindre kritiske over for dets troværdighed.

Seen in this light, AI misinformation plays a very different role from its popular depiction of swaying voters in elections. Increasing the supply of misinformation does not meaningfully change the dynamics of the demand for misinformation since the increased supply is competing for the same eyeballs. Sayash Kapoor og Arvind Narayanan, AI Snake Oil 

Historisk set har nye teknologier som foto- og videoredigering også skabt lignende frygt for misinformation. Løsningen har dog aldrig været teknologisk. I stedet peger analysen på behovet for strukturelle og institutionelle ændringer. For eksempel fremhæves styrkelsen af journalistik og opbygningen af demokratisk tillid som nødvendige tiltag.

We Looked at 78 Election Deepfakes. Political Misinformation is not an AI Problem.
Technology Isn’t the Problem—or the Solution.

Deepfakes og AI-mobning skaber udfordringer for skoler i USA

I USA oplever skoler stigende problemer med AI-genererede deepfakes, der bruges til mobning og chikane. Ifølge en artikel fra Education Week omfatter eksempler blandt andet 14-årige elever, der skaber pornografiske billeder af klassekammerater, og en skoleansat, der producerede en falsk lydfil for at miskreditere en rektor. Disse hændelser har resulteret i sociale konflikter, juridiske konsekvenser og krav om bedre retningslinjer.

En undersøgelse fra EdWeek Research Center afslører, at 67 % af skoleledere mener, at elever er blevet vildledt af deepfakes, mens kun 7 % af lærere og ledere har modtaget tilstrækkelig uddannelse i at håndtere dette problem. Flere skoler, som i New York og Californien, har opdateret deres adfærdspolitikker for at inkludere deepfakes som en del af cybermobning.

Artiklen fremhæver også behovet for nationale love som den foreslåede Defiance Act, der vil hjælpe ofre og give mulighed for at tage retlige skridt mod skaberne af skadelige deepfakes.

I Danmark kunne en lignende lov som Defiance Act udvide eksisterende regler mod digitale krænkelser til specifikt at inkludere AI-genererede deepfakes for at beskytte individers digitale rettigheder og integritet.

Why Schools Need to Wake Up to the Threat of AI ‘Deepfakes’ and Bullying
Schools are underprepared to deal with a deluge of AI-created videos that harm the reputations of students and educators.
Senatet vil give ofre for deepfake-porno mulighed for at sagsøge
Læs mere her.
Stigning i digitale krænkelser: Behov for stærkere beskyttelse mod manipuleret seksuelt materiale
Institut for Menneskerettigheder anbefaler en særskilt bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer deling af AI-genereret og manipuleret seksuelt materiale på digitale platforme.

Nørdehjørnet

WisdomBot: Sprogmodel tilpasset uddannelsesbrug

En ny artikel præsenterer WisdomBot, en stor sprogmodel (LLM), som er udviklet specifikt til brug i undervisning. WisdomBot er designet til at understøtte både basal og avanceret læring med Bloom’s taksonomi som ramme. Modellen anvender retrieval-baserede metoder, som trækker på både lokale vidensbaser og søgemaskiner, hvilket gør det muligt at levere opdaterede og præcise svar.

WisdomBot er blevet testet i forskellige uddannelsesscenarier og overgår andre kinesiske sprogmodeller, såsom Chinese-LLaMA og Qwen, i opgaver som faglige spørgsmål, opgavesætning og vejledning. Baseret på data fra lærebøger og selv-instruktion har modellen vist stærke resultater inden for fag som naturvidenskab, teknologi og samfundsvidenskab.

Læs artiklen her:

WisdomBot: Tuning Large Language Models with Artificial Intelligence Knowledge - Frontiers of Digital Education
Large language models (LLMs) have emerged as powerful tools in natural language processing (NLP), showing a promising future of artificial generated intelligence (AGI). Despite their notable performance in the general domain, LLMs have remained suboptimal in the field of education, owing to the unique challenges presented by this domain, such as the need for more specialized knowledge, the requirement for personalized learning experiences, and the necessity for concise explanations of complex concepts. To address these issues, this paper presents a novel LLM for education named WisdomBot, which combines the power of LLMs with educational theories, enabling their seamless integration into educational contexts. To be specific, we harness self-instructed knowledge concepts and instructions under the guidance of Bloom’s Taxonomy as training data. To further enhance the accuracy and professionalism of model’s response on factual questions, we introduce two key enhancements during inference, i.e., local knowledge base retrieval augmentation and search engine retrieval augmentation during inference. We substantiate the effectiveness of our approach by applying it to several Chinese LLMs, thereby showcasing that the fine-tuned models can generate more reliable and professional responses.

Ugens andre nyheder

Min ven Chat kan tale mig efter munden. Men jeg kan noget andet: Jeg kan tænke selv
Skolen er til for at skabe muligheder. Ikke for at kvæle børn fra deres læringslyst med kedelige oplæg og ligegyldig snak om, hvem Tove Ditlevsen var. Vi skal stramme op og skabe noget nyt. Så er kunstig intelligens ikke en trussel.

Bag betalingsmur

AI: Vi skal turde at begå fejl og lære af dem!
Han har skrevet en af årets mest omtalte bøger. Nu ser han seks veje til en sikker fremtid på jobbet
Læs mere her.
Sal Khan wants an AI tutor for every student: here’s how it’s working at an Indiana high school
Anderson Cooper headed back to school with Sal Khan, the founder of Khan Academy, and creator of the AI tutor Khanmigo. The tool is helping students and teachers alike, and evaluating Cooper’s middle school essay.
Det er ‘helt gak’: Lærere kan ikke erstattes af computere
I september pegede en DA-analyse på, at man med kunstig intelligens i princippet kunne spare 9.000 lærerstillinger væk. Det budskab kan man dog slet ikke tage alvorligt, ifølge to politikere fra Radikale Venstre.
Hver anden mangler klare retningslinjer for AI på arbejdspladsen
Undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at over hver tredje slet ikke har regler for brug af AI på jobbet.

Seneste