Ugens nyheder: Ny national strategi for kunstig intelligens på plads

Vi skriver den 9. december, og årets næstsidste nyhedsbrev er nu klar.

I den forgangne uge har der været stort fokus på regeringens nye AI-strategi med en samlet ramme på 62,5 millioner kroner. Strategien fremhæver det øgede behov for kompetenceudvikling og uddannelse samt ønsket om at styrke udviklingen af den danske sprogmodel.
Dette opråb om efteruddannelse må være blevet hørt, for kort efter blev AI-kompetencepagten lanceret. Pagten skal gennem et stærkt offentligt-privat samarbejde opkvalificere 1 million danskere i AI og gøre teknologiforståelse til en central del af uddannelsessystemet.
Men AI ændrer ikke kun, hvad vi lærer, men også hvordan vi tænker og interagerer. Jeppe Klitgaard Stricker stiller spørgsmålet, om vi i uddannelsessektoren er klar til konsekvenserne af denne revolution?
Der har også været meget snak om, at AI kan effektivisere og forbedre den offentlige sektor, men risikerer vi at gentage fejlene fra tidligere digitaliseringsprojekter?
På Christiansborg afholdes der i det nye år en konference om implementeringen af faget digital teknologiforståelse i folkeskolen.
OpenAI er i gang med at puste til hypen omkring generativ AI gennem et 12-dages event.
Vi har desuden en række links, primært til udenlandske artikler, der har fokus på generativ AI og undervisningssektoren.

God læsning.

Ny strategi for kunstig intelligens skal gøre Danmark til en digital frontløber og forbedre undervisningen

Regeringen har lanceret en ny strategisk indsats for kunstig intelligens med formålet at fremme ansvarlig udvikling og anvendelse af teknologien i både den offentlige og private sektor. Initiativet forventes også at få en positiv indvirkning på undervisningsområdet ved at stille nye værktøjer til rådighed for lærere og undervisere.

Et centralt element i strategien er oprettelsen af en sikker platform til udvikling af danske sprogmodeller. Projektet ledes af Danish Foundation Models (DFM), som er et eksisterende samarbejde mellem universiteter og Alexandra Instituttet, der fokuserer på at skabe skræddersyede løsninger til dansk sprog og kultur gennem ansvarlige, sikre og transparente metoder. Midlerne skal finansiere en avanceret platform til træning, finjustering og evaluering af AI-modeller til danske anvendelser. Denne platform vil også inkludere en åben sandkasse, hvor forskere, udviklere og brugere kan samarbejde om specifikke anvendelsescases inden for blandt andet offentlig forvaltning, sundhedssektoren og uddannelse.

Strategien sikrer desuden fri adgang til store mængder danske tekstdata i open source-format. Disse data kan anvendes direkte i udviklingen af sprogmodeller, der kan indgå i undervisningsmaterialer og undervisningsteknologier, som er tilpasset danske læreplaner.

Udover de åbne sprogmodeller og frie data inkluderer AI-strategien yderligere to initiativer:

Den Digitale Taskforce for AI etablerer et nyt samarbejde på tværs af den offentlige sektor, herunder stat, kommuner og regioner, med henblik på at udbrede og opskalere succesfulde AI-løsninger, også inden for uddannelsesområdet.
Et nyt center for AI i samfundet skal rådgive virksomheder, myndigheder og offentlige institutioner om ansvarlig anvendelse af AI. Centeret kan yde støtte til skoler og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med effektiv og etisk implementering af AI i undervisningen.

Strategien har bred politisk opbakning og en samlet økonomisk ramme på 62,5 millioner kroner i perioden frem til 2027.

Strategisk indsats for kunstig intelligens

Et styrket fundament for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark

Helt publikationen

Læs også kommentaren fra Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef hos IDA, om hvorfor vi har brug for en dansk sprogmodel:

AI-kompetencepagten - samarbejde om Danmarks digitale fremtid

AI-kompetencepagten er et nyt offentligt-privat partnerskab, som sigter mod at opkvalificere 1 million danskere inden for AI og digitale kompetencer over de næste tre år. Pagten samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og organisationer for at styrke teknologiforståelse og digital dannelse i hele samfundet. Initiativet ledes af AI-kompetencerådet, der koordinerer strategiske tiltag og flagskibsprojekter og sikrer vidensdeling på tværs af sektorer. En vigtig del af indsatsen fokuserer på uddannelsessektoren, hvor grundskoler, ungdomsuddannelser og universiteter inddrages for at integrere AI som en naturlig del af undervisningen.

Microsoft bidrager med et gratis online læringsmiljø, som giver danskerne adgang til kurser og certificeringer. Derudover arbejder pagten målrettet på at inkludere kvinder, personer med funktionsnedsættelser samt borgere med kortere uddannelser i den digitale opkvalificering.

AI Kompetence Pagten

AI Kompetence Pagten0

Den stille revolution: AI’s indflydelse på videregående uddannelse

AI’s indtog i uddannelsessektoren ændrer ikke kun undervisningsmetoder, men også hvordan studerende tænker og lærer. Jeppe Klitgaard Stricker fremhæver, at mens debatten ofte fokuserer på akademisk integritet og vurderingsmetoder, er der dybere kognitive og adfærdsmæssige transformationer i gang.

Studerende begynder at adoptere AI’s kommunikationsmønstre, hvilket kan påvirke deres evne til at bearbejde og udtrykke ideer. Der opstår også en stigende afhængighed af AI, hvor kortvarige nedbrud eller manglende adgang kan skabe ægte angst. Dette “digital dependency disorder” kan udfordre traditionel læring og kritisk tænkning, da AI’s hurtige svar ofte erstatter den nødvendige kamp for forståelse, der skaber dyb læring.

Socialt ses en nedgang i gruppebaseret læring og gruppedynamik, da studerende foretrækker AI’s effektive men isolerede løsninger. Denne udvikling kan svække vigtige sociale og kognitive færdigheder, som traditionelt har fostret innovation og kreativitet. Samtidig er der risiko for, at komplekse problemstillinger reduceres til optimeringsopgaver i stedet for at kræve menneskelig refleksion og nuanceret forståelse.

When students begin viewing reality through the lens of prompting, we risk a fundamental shift in how future generations approach problem-solving.

Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at AI’s autoritative svar kan underminere tilliden til menneskelig ekspertise og skabe et pres for perfektion, der hæmmer kreativitet og risikovillighed. "The real disruption isn't in how we teach, but in how our students' minds are being reshaped by constant AI interaction.". Dette udfordrer også autoritet og videnvalidering i klasseværelset og i bredere uddannelsessammenhænge.

P1 Debat - erstattet af AI?

Hvad betyder det for den offentlige sektor, når regeringen ønsker, at den skal være verdensførende inden for brug af kunstig intelligens? En ‘Digital Taskforce’ skal som led i regeringens nye strategi for kunstig intelligens bidrage til at “frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten”.

En nøgleprioritet er at integrere AI i uddannelsessystemet og ruste danskerne til det digitale arbejdsmarked. Strategien inkluderer en målsætning om at frigøre op til 99.999 årsværk gennem AI-løsninger inden 2030 med henblik på at reducere administration, frigøre arbejdskraft og forbedre kvaliteten i den offentlige service.

Debatten om strategien afslører både potentialer og udfordringer. Camilla Gregersen, der er forperson for den akademiske fagforening DM, understreger vigtigheden af målrettet kompetenceudvikling for at sikre, at medarbejdere kan anvende AI effektivt. Direktør Martin Aarup fra Populus Analytics advarer mod overfladiske kurser og efterlyser uddannelser, der er skræddersyet til konkrete behov. Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, påpeger, at AI bør tænkes ind i uddannelserne på professionsskoler og universiteter og bemærker, at mange uddannelsessteder allerede bruger AI-løsninger i undervisningen.

Der er enighed om, at succes med AI forudsætter store investeringer i både efteruddannelse og fremtidssikring af uddannelserne. Målet er at høste teknologiske gevinster uden at efterlade nogen grupper uden de nødvendige digitale færdigheder.

P1 Debat > Erstattet af AI?

Hvilke opgaver skal kunstig intelligens varetage? Skal nogen erstattes af kunstig intelligens og bliver kvaliteten af den offentlige sektor bedre?

Medvirkende: Lisbeth Bech, Finansordfører, It-ordfører, (SF), Camilla Gregersen, Forperson Den Akademiske Fagforening DM, Rasmus Lund-Nielsen, Digitaliseringsordfører (M), Martin Ågerup, co-founder af Popoulos Analytics og foredragsholder, fhv. direktør, Cepos, Anders Kühnau, Formand Danske Regioner (S) og

Stinus Lindgreen, Digitaliseringsordfører, (RV).

Vært: Martin Plauborg.

Lyt til podcasten her

Konference om digital teknologiforståelse i folkeskolen

Den 29. januar afholdes en konference på Christiansborg, som sætter fokus på implementeringen af digital teknologiforståelse i folkeskolen fra 2027. Her samles eksperter, undervisere, politikere og elever for at drøfte, hvordan dette nye fagområde kan styrke danske elevers digitale kompetencer og sikre, at de bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Konferencen giver aktuel viden om digital teknologiforståelse som faglighed og om, hvad der skal til for at løfte elevernes kompetencer til et højere niveau på den anden side af folkeskoleaftalen og den seneste digitaliseringsstrategi, begge fra begyndelsen af 2024.

Læs mere her:

OpenAI lancerer “12 Days of OpenAI”

OpenAI har annonceret en livestream-serie, “12 Days of OpenAI,” der strækker sig over tolv dage og præsenterer nye teknologier og opdateringer. Mens rygter om nye modeller som GPT-5 og “Orion”-projektet florerer, har OpenAI bekræftet, at der ikke vil blive lanceret en GPT-4-efterfølger i år.

På den første dag lancerede OpenAI en ny abonnementsplan, ChatGPT Pro, til $200 om måneden, der giver ubegrænset adgang til deres nyeste AI-model, o1, samt en eksklusiv ‘o1 pro mode’. Denne Pro-tilstand udnytter ekstra computerkraft til at håndtere komplekse opgaver med større præcision, hvilket gør den særligt velegnet til dataanalyse, programmering og juridisk analyse.
På dag 2 annoncerede OpenAI en ny metode, Reinforcement Fine-Tuning (RFT), der gør det muligt at træne specialiserede versioner af deres o1-modeller til komplekse tekniske opgaver med få træningseksempler. I modsætning til traditionel finjustering bruger RFT en proces, hvor modellen vurderes og justeres gennem en feedback-mekanisme, der styrker effektive tænkemønstre og reducerer fejl.

Der spekuleres også i lanceringen af Sora, OpenAI’s video-genereringsmodel, der blev introduceret tidligere på året. Sora er blevet testet med udvalgte kunstnere, men udviklingen har været kontroversiel på grund af klager over manglende honorering af kunstnere.

Vi følger op på OpenAIs mange kommende annonceringer i vores næste nyhedsbrev.