Ugens nyheder: Når besværet forsvinder

Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor bekymringer om AI i undervisningen igen dominerer.

I TV Syd advarer en far mod brugen af SkoleGPT i sin søns 5. klasse. Han mener, at AI kan hæmme børns udvikling, hvis den bliver introduceret for tidligt. Danmarks Lærerforening deler bekymringen og efterlyser en national strategi, samtidig med at undervisningsminister Mattias Tesfaye har sat en undersøgelse i gang sammen med Digitaliseringsministeriet.

På gymnasierne oplever lektor Mikael Busch, at elever afleverer flotte opgaver uden egentlig læring. Han argumenterer for, at udenadslære og gentagelse stadig er nødvendige metoder, især i fremmedsprogsundervisningen, og advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence.

På universiteterne tegner der sig et lignende billede. I en kronik i Information beskriver videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, hvordan studerende bruger ChatGPT uden at forstå teknologien. Hun kritiserer, at Københavns Universitet har tilladt AI i eksamensopgaver uden at sikre vejledning, strategi eller efteruddannelse.

Spørgsmålet om rammer er også omdrejningspunkt for et nyt forsøg. Over 40 gymnasier deltager fra næste skoleår i afprøvningen af en revideret læreplan i informatik C, som sætter fokus på algoritmeforståelse, maskinlæring og etiske overvejelser. Samtidig har Datatilsynet udgivet en podcast om børn og AI med konkrete råd til forældre og undervisere.

I Berlingske advarer Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard fra Lex om, at AI-baserede svarsystemer er ved at erstatte traditionelle søgemaskiner. Problemet er, at de leverer selvsikre svar uden kilder, hvilket skaber en ny form for misinformation. Hvis eleverne ikke lærer at tænke kritisk og teknologien samtidig undergraver kildekritikken, står vi med et dobbelt problem.

Ugens historier peger i samme retning. AI er allerede i klasselokalerne og på universiteterne, men de nødvendige rammer mangler stadig. I ugens kommentar skriver jeg om, hvordan vi kan skelne mellem det besvær, der skaber læring, og det, der bare er i vejen.

God læselyst med nyhedsbrevet.

SkoleGPT i 5. klasse skaber bekymring

TV Syd skriver, at flere danske folkeskoler er begyndt at bruge SkoleGPT, men at det har vakt bekymring hos både forældre og fagpersoner.

Blandt kritikerne er lektor og far til en elev i 5. klasse, Thorsten Westphal, som mener, at brugen af AI som SkoleGPT kan hæmme børns udvikling, især hvis den tages i brug for tidligt. Han efterlyser klare rammer og foreslår, at ældre elever først bør anvende teknologien i undervisningen.

Bekymringen deles af Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening, der peger på manglende national strategi og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere. Hun understreger dog, at eleverne skal lære at forstå og bruge AI ansvarligt og kritisk som en del af deres digitale dannelse.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender behovet for politisk handling og har sat en undersøgelse i gang i samarbejde med Digitaliseringsministeriet.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere, da der pågår overenskomstforhandlinger.

Far frygter, at skoler bruger chatrobotten SkoleGPT i undervisningen - og han er ikke alene om bekymringen

Flere skoler bruger chatrobotten SkoleGPT som et nyt undervisningsværktøj. Det bekymrer faren Thorsten Westphal, en lektor og Danmarks Lærerforening.

TV Syd

Far frygter, at chat-robotter i undervisningen gør skolebørn dummere

Thorsten Westphal fra Padborg bruger selv kunstig intelligens, AI, til hverdag. Han er dog bekymret for, om brugen kan have negative konsekvenser for skolebørn.

TV Syd

Elever afleverer flotte opgaver uden reel læring

Gymnasielærer og lektor i tysk Mikael Busch udtrykker i et debatindlæg bekymring over, hvordan AI påvirker elevers læring. Han tager udgangspunkt i egne erfaringer og stiller spørgsmål ved, om eleverne reelt tilegner sig viden, når opgaver i stigende grad bliver løst med hjælp fra AI-værktøjer som ChatGPT.

Han advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence, fordi det primært er de dygtigste elever, der forstår at bruge teknologien på en meningsfuld måde. For de fleste elever afhænger tilegnelse stadig af gentagelse, udenadslære og øvelse.

I fremmedsprogsundervisningen fremhæver han især behovet for at lære gloser og grammatik udenad. Her argumenterer han for, at udenadslære bør genindføres som en metode til reel tilegnelse, der kan styrke både personlighed og evnen til at lære.

Gymnasielærer: Dumheden triumferer med kunstig intelligens

Kunstig intelligens har gjort, at elever ikke længere behøver tilegne sig viden for at skrive opgaver. Vi bliver ganske enkelt dummere, skriver lektor Mikael Busch

Kristeligt Dagblad

Studerende bruger AI uden at forstå teknologien

I en kronik i Information kritiserer videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, at Københavns Universitet har tilladt brug af generativ AI i skriftlige eksamensopgaver uden tilstrækkelig støtte, vejledning eller strategi. Hun oplever som underviser på antropologi, at de studerende i høj grad bruger AI, især ChatGPT, til at udforme problemformuleringer, forstå tekster og få sparring. Men det sker uden, at de er rustet til at forstå teknologien eller konsekvenserne af dens anvendelse.

Hun fremhæver, at universitetet har indført muligheden uden at sikre, at undervisere og censorer forstår teknologien eller er i stand til at vurdere dens brug. Resultatet er, at mange studerende føler sig usikre og overlades til selv at eksperimentere med AI som et nyt redskab, hvilket svækker deres mulighed for at opnå faglig forståelse og selvstændighed.

Rikke Abraham Callesen efterlyser både efteruddannelse af undervisere og obligatorisk undervisning i kritisk og konstruktiv brug af AI for studerende. Hun mener, at universitetet skylder både sine ansatte og studerende at tage ansvaret på sig i stedet for at lade udviklingen forløbe uden styring.

Universitetsstuderende føler sig som ufrivillige deltagere i et AI-eksperiment. Det er de også

Omfattende brug af ChatGPT i eksamensopgaver er en alt for stor og omkalfatrende forandring af undervisningen på Københavns Universitet til at blive overladt til tilfældigheder. Desværre sover Københavns Universitet i timen

Dagbladet InformationRikke Abraham Callesen

Over 40 gymnasier afprøver ny læreplan i informatik C

Fra skoleåret 2026/27 deltager over 40 gymnasier i et forsøg med en revideret læreplan for informatik C. Forsøget har fokus på at styrke elevernes forståelse af centrale digitale teknologier og de tilhørende etiske overvejelser. Læreplanen omfatter emner som algoritmeforståelse, designprocesser, fejlfinding, maskinlæring samt brug af big data og AI i et samfundsmæssigt perspektiv.

Prøveformen i informatik C forbliver uændret i forsøgsperioden. De deltagende skoler skal deltage i vejledningsdage og bidrage til evalueringen af forsøget, som løber til og med skoleåret 2028/29.

Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for en mulig justering af faget på længere sigt.

Nyt forsøg opdaterer læreplan i­ ­informatik C

Med et nyt forsøg er læreplanen i informatik C på de gymnasiale uddannelser justeret med større fokus på, hvordan informatik bruges og forstås. Flere end 40 skoler har allerede tilkendegivet, at de ønsker at deltage i forsøget.

og Undervisningsministeriet

Børn og unges digitale liv med AI

En ny podcast fra Datatilsynet sætter fokus på børn og unges møde med AI i deres digitale hverdag. Jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi giver indblik i, hvordan AI indgår i sociale medier, spil og chatbots, og hvad det betyder for beskyttelsen af personoplysninger.

Podcasten giver også konkrete råd til forældre og undervisere om, hvordan man skaber gode digitale vaner og navigerer sikkert i en AI-præget onlineverden.

Podcast: Børn, unge og AI – databeskyttelse i hverdagen

Hvordan påvirker kunstig intelligens børn og unges digitale hverdag – og hvad bør man som forælder, ung eller barn være opmærksom på? I denne podcast…

Logo

Når AI bliver en svarmaskine

I en kronik i Berlingske advarer Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard fra Lex, Danmarks Nationalleksikon, om at vi er ved at miste adgangen til troværdige kilder i takt med at AI bliver dominerende som informationsformidler. De peger på, at store sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Copilot ofte leverer fejlagtige svar uden kildeangivelse, og at den traditionelle søgemaskine er ved at blive erstattet af det, de kalder svarmaskiner.

Denne udvikling udgør en ny type misinformation. AI genererer indhold uden intention eller kilde, men kan stadig være misvisende, fordi det lyder rigtigt. I modsætning til klassisk fake news med en bevidst afsender er AI-fejl en bivirkning af systemernes opbygning og manglende forståelse af indhold.

Samtidig er mængden eksploderet, og misinformation kan nu leveres personligt og skræddersyet til den enkelte brugers fordomme. Det svækker både kildekritikken og det fælles faktuelle grundlag for den offentlige samtale.

Forfatterne beskriver, hvordan AI’s autoritetsillusion, altså kombinationen af selvsikre, høflige og grammatisk korrekte svar, risikerer at undergrave tilliden til viden, eksperter og fælles sandheder.

Hvis vi ikke længere kan stole på nettet som vejviser til viden, forsvinder fundamentet for demokratisk debat og oplysning.

Digitalt kaos: Vi er ved at miste adgangen til troværdige kilder

Hvis vi vil bevare et stærkt digitalt demokrati, må vi handle nu. Vi må tage ansvar som individer, virksomheder og institutioner og som samfund, for de platforme, vi bruger og den viden, vi deler.

BerlingskeErik Henz Kjeldsen

Ugens kommentar: Produktiv friktion

Når man læser ugens nyheder, tegner der sig et billede, vi efterhånden er vant til at skrive om. AI møder stor modstand i alle dele af uddannelsessystemet. Lige fra faren, der frygter, at SkoleGPT gør hans søn dummere, til Mikael Busch, der oplever, at elever afleverer flotte opgaver uden at have lært noget.

I det hele taget er den kommercielle del af AI ikke tænkt til brug i undervisningen, for den er designet til at levere resultater hurtigt, ikke til at fastholde den modstand, som læring kræver. Alle bekymringerne er helt reelle. Når elever kan få svar på alt med ét klik, er det naturligt at spørge, hvad der egentlig sker med læringen.

I sidste uge holdt jeg oplæg på ATVs konference om AI i uddannelse, hvor jeg havde fokus på forskellen mellem produktiv og uproduktiv friktion. Jeg mener, vi kan bruge denne skelnen til at designe undervisning, der lader AI fjerne besværet, men bevarer tænkningen.

• Produktiv friktion er at sidde fast, tænke selv, prøve igen og opleve øjeblikket, hvor det hele giver mening. Det er den modstand, der skaber læring.
• Uproduktiv friktion er derimod resultatet af dårlig instruktion, forvirrende systemer, unødigt besvær eller kunstigt opsatte benspænd. Det er den modstand, der blot er i vejen.

AI har mulighed for at fjerne begge dele, og det er her, det bliver svært i undervisningen.

For eksempel i fremmedsprogsundervisningen, hvor besværet med at lære gloser ikke er en forhindring for læring. Det er selve processen, og den slags produktiv friktion skal vi holde fast i. Men det kræver, at vi kan forklare eleverne, hvorfor besværet er værdifuldt. Ikke bare forbyde genvejen, men begrunde omvejen.

Og i alt det her kan AI fjerne al modstand, men så risikerer vi også, at stoffet undersøges overfladisk og mister sin værdi. Eleven får svar uden at mærke noget, og det er netop her, motivationen forsvinder.

Måske er det derfor, spørgsmålet om hvorfor man skal lære noget fylder så meget lige nu. Vi bliver nødt til at have et bedre svar end "fordi du skal".