Ugens nyheder: Når AI skaber mere bureaukrati
Nye tendenser fra USA viser, at AI bruges til at skrive klager, der kræver omfattende ressourcer at håndtere. Samtidig skriver tre undervisere, at der bør ryddes op i eksamensreglerne, og at der skal skabes plads til tillid frem for kontrol.
Indholdsfortegnelse
Her er denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen.
Når vi taler om AI, ser mange muligheder i at bruge teknologien til at spare tid og undgå unødigt bureaukrati. En ny undersøgelse fra USA peger dog i en anden retning, da flere skoler er begyndt at modtage AI-genererede klager fra forældre. Det tager måske kun 30 sekunder at skrive sådan en klage, men det kan tage flere timer at udrede de juridiske aspekter i den.
Ugens kommentar dykker lidt mere ned i, hvad der sker, når AI bruges til at sende klager, og hvilke udfordringer det skaber.
Herhjemme opfordrer tre undervisere i et indlæg i Uddannelsesmonitor til at bruge den nye eksamensbekendtgørelse til at rydde op i reglerne og skabe plads til tillid frem for kontrol.
Der er stadig behov for handling, og formanden for PROSA skriver i et debatindlæg, at AI bør sættes på skoleskemaet.
Endelig følger vi op på sidste uges debat. En gymnasielærer svarer i denne uge igen med et forsvar for fordybelse, faglig nysgerrighed og det menneskelige nærvær, som teknologien aldrig kan erstatte.
I sidste uge udgav jeg en ny artikel på bloggen, der handler om, hvad der sker, når AI begynder at rette sin egen kode for at blive en bedre version af sig selv.
Det er lidt at spå om fremtiden og om, hvordan AI måske kan komme til at påvirke undervisningen. Men nogle gange skal vi også tænde det lange lys for at forstå, hvor vi måske er på vej hen.
Du kan læse den her:
Per Størup Lauridsen
Her er ugens centrale pointer:
- AI skaber nyt bureaukrati
Forestillingen om, at AI sparer tid, udfordres af en ny tendens fra USA, hvor teknologien bruges til at generere lange, juridiske klager mod skoler. Det skaber en ubalance, hvor det er gratis at klage, men dyrt at behandle sagen. - Kampen om AI i skolen
Mens elever efterlyser fornyelse, fastholder lærere, at klassisk viden og teknologifrie rum er forudsætningen for netop at kunne forholde sig kritisk til den digitale udvikling.
God læselyst med nyhedsbrevet
USA: Flere skoler modtager AI-genererede klager
En ny undersøgelse fra EdWeek Research Center viser, at en stigende andel undervisere oplever at modtage klager, som de mener er udarbejdet ved hjælp af AI. 6% af de adspurgte undervisere er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage, mens yderligere 10% har mistanke om det, men uden at kunne bevise det.
Det er især skole- og distriktsledere, der rapporterer at have modtaget disse klager. Henholdsvis 16% og 19% angiver, at det helt sikkert er sket. Blandt lærere er det kun 2%, der er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage.
Mange oplever, at AI-genererede klager ofte er lange, juridisk formulerede og indeholder komplekse anklager, som kræver betydelige ressourcer og juridisk vurdering at besvare.
Et konkret eksempel fra en skoleleder viser, at en klage, som tidligere kunne besvares på 15 minutter, nu kan tage op til fire timer, eksklusive den tid en advokat bruger på sagen. En fjerdedel af de adspurgte undervisere oplever, at det tager længere tid at besvare klager, som formodes at være AI-genererede.
Arianna Prothero
Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasiet
Calina Fuglsang-Damgaard, Kåre Blinkenberg og Bodil-Marie Gade, som alle er undervisere og medlemmer af GL’s Uddannelsesudvalg, skriver i Uddannelsesmonitor, at den nye, samlede eksamensbekendtgørelse bør bruges som en anledning til at forenkle og modernisere eksamenssystemet.
De peger på behovet for færre bureaukratiske regler samt for klare og ensartede rammer for overvågning og brug af digitale hjælpemidler, og de advarer mod at anvende censorer uden pædagogisk baggrund.
Eksempelvis er reglerne for adgang til internettet under eksamen både komplicerede og administrativt tunge. De foreslår en forenkling, hvor eleverne må bruge materialer fra undervisningen, så længe det ikke omfatter adgang til generativ AI eller mulighed for kommunikation.
Afslutningsvis efterlyser de, at eksamensformen i højere grad afspejler den faktiske undervisning og giver større plads til tillid og faglighed.
Prosa: AI skal på skoleskemaet
Niels Bertelsen, formand for Prosa (Forbundet af It-professionelle), opfordrer i en kommentar undervisningsministeren og digitaliseringsministeren til at prioritere teknologiforståelse og AI i folkeskolen. Ifølge Niels Bertelsen er AI og især sprogmodeller som ChatGPT allerede blevet en integreret del af unges hverdag, både i skolelivet og i fritiden. Det betyder, at det ikke længere handler om, hvorvidt elever skal bruge AI, men hvordan de lærer at bruge den rigtigt og ansvarligt.
Niels Bertelsen kritiserer, at Danmark mangler en strategi for at integrere AI i undervisningen, og han fremhæver, at andre lande som USA og England allerede er længere fremme.
Bag betalingsmur
Gymnasielærer: Viden og nærvær er stadig fundamentet i en moderne skole
Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck svarer i et debatindlæg i Politiken på gymnasieelev Alexander Kruse Hansens kritik af, at undervisningen i gymnasiet ikke følger med samfundets udvikling. Hun anerkender elevens engagement, men afviser kritikken og forklarer, hvorfor klassisk faglighed stadig er nødvendig og relevant.
Hun understreger især, at undervisningen i fag som økonomi og grammatik ikke blot består af udenadslære, men formidler viden, der giver eleverne redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til samfundet. Undervisning i spanske bøjningsformer bidrager for eksempel til at styrke sproglig selvtillid og evnen til at klare sig uden teknologiske hjælpemidler.
I debatindlægget forsvarer hun desuden beslutningen om i visse undervisningssituationer at minimere brugen af teknologi for at skabe nærvær, fællesskab og fordybelse.
Samtidig afviser hun idéen om at erstatte lærere med AI og fastholder, at undervisning først og fremmest handler om menneskelige møder og kritisk tænkning.
Ugens kommentar: Når AI klager
Når elever eller forældre bruger AI til at generere en klage, står vi som uddannelsesinstitution over for at skulle bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at behandle den. Det er en problemstilling, jeg er sikker på, at mange ledere kan genkende, for vi ser det allerede i Danmark.
Før i tiden krævede en lang, velformuleret klage en stor indsats fra afsenderen. I dag kræver det blot en prompt på 30 sekunder. Men for modtageren tager det stadig flere timer at læse, forstå og juridisk vurdere indholdet.
Risikoen er, at vi ender i et administrativt våbenkapløb, hvor skolerne føler sig tvunget til også at bruge AI for overhovedet at kunne følge med i sagsbehandlingen. Men hvis vi ender dér, hvor en AI skriver klagen, og en anden AI skriver svaret, har vi i høj grad mistet den menneskelige dømmekraft og relation, som skolen bygger på.
Man kan selvfølgelig vende den om og sige, at det giver en mulighed for, at de forældre, der ikke er så bogligt stærke, også kan formulere en skarp klage.
Sådan er det med teknologi, og der er altid både udfordringer og muligheder. Men konsekvensen er, at der uundgåeligt skal afsættes mere tid til sagsbehandling.
Her ser jeg en effektiv løsning i at indkalde afsenderen af AI-klagen til et fysisk møde. Det fysiske rum er stadig fri for kunstige formuleringer, og her kan vi tale om det, sagen egentlig handler om.