Ugens nyheder: Menneskelig skrivning bliver vigtigere end nogensinde
Over halvdelen af alt indhold på nettet er nu skrevet af AI. Det gør menneskelig autencitet vigtigere end nogensinde. Læs ugens nyhedsbrev om tech-giganternes magt, fremtidens jobmarked og hvorfor vi skal insistere på det, maskinerne ikke kan, nemlig at være rigtige mennesker.
Indholdsfortegnelse
December er landet, og hermed får du denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen.
Vi starter med en artikel fra The Conversation, hvor de skriver, at over halvdelen af alle nye artikler på nettet nu skrives af AI. Det drejer sig dog primært om nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides, som skrives på den måde, men artiklen advarer mod en sproglig ensretning.
I sidste uge udkom TALIS-rapporterne for 2024, og tallene taler deres tydelige sprog. Der er et massivt behov for efteruddannelse i AI, både i grundskolen og i gymnasiet. Vi har dykket ned i rapporten, som du kan læse her:
Per Størup Lauridsen
Det er egentlig ret tankevækkende, at vi i høj grad arbejder med AI på tech-giganternes præmisser. Ofte er AI noget, vi ikke har bedt om, men det er skolerne og lærerne, der ender med at stå med udfordringen. Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at disse forandringer udrulles uden pædagogisk debat. Risikoen er, at vi accepterer en såkaldt friktionsfri læring, der passer til virksomheder, men som udhuler dannelsestanken.
Det dilemma bliver helt konkret i en debat i Berlingske, hvor en folkeskolelærer kalder det "yderst respektløst", når AI bruges til at automatisere beskeder til forældre. Han frygter, at vi mister den tillid og faglighed, som skole-hjem-samarbejdet bygger på, hvis vi ukritisk lader maskinerne føre ordet.
En ny britisk rapport viser desuden, at 10 % af alle job kan forsvinde inden 2035. Rapporten peger på, at fremtidens vigtigste kompetencer netop er dem, maskiner ikke kan klare. Det gælder for eksempel samarbejde, problemløsning og kritisk tænkning.
Derfor mener jeg også, at vi skal uddanne unge til at styre teknologien i stedet for blot at forbruge den. Det kræver, at vi taler om AI i stedet for at ignorere den. Netop derfor er det positivt at se, at gymnasier som Midtfyns ansætter AI-koordinatorer og prioriterer ressourcer til området.
Men ude i klasselokalerne fylder tvivlen stadig. På Folkeskolen.dk deler lærere deres dilemmaer om mistanke til snyd, i en virkelighed hvor 90 % af de unge ifølge Microsoft bruger AI i skolen. Det kalder på en svær balancegang mellem kontrol og tillid.
Professor Jeppe Bundsgaard sætter desuden ord på behovet for en skarpere fagplan i teknologiforståelse, så vi uddanner kritiske borgere og ikke naive brugere.
Det leder mig frem til ugens kommentar, hvor jeg skriver om den autentiske lærer.
Her er ugens tre centrale pointer.
- Skolen tager styringen
Midtfyns Gymnasium flytter fokus fra forbud og snyd til dannelse og faglig sparring. - Maskinerne overtager internettet
Nye tal viser, at over halvdelen af alle nye artikler på nettet skrives af AI. - De menneskelige kompetencer bliver guld værd
En ny rapport spår store omvæltninger på arbejdsmarkedet frem mod 2035. Svaret er ikke mere udenadslære. I stedet skal vi fokusere på de kompetencer, AI ikke har, for eksempel samarbejde, kommunikation og kritisk tænkning.
God læselyst med nyhedsbrevet.
Over halvdelen af alt indhold på nettet skrives nu af AI
Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk ikke særligt komplekst. Det drejer sig for eksempel om nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og trin-for-trin-vejledninger. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet.
Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab.
Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk.
Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser.
Francesco Agnellini
Kritik af techfirmaernes AI-visioner
Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog The Future of Higher Education, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat.
Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt.
For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser.
Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl.
Jeppe Klitgaard Stricker
Folkeskolelærer advarer mod AI i lærerarbejdet: “Det er yderst respektløst”
Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering.
Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det.
Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret.
Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på.
Marie-Louise Tønder
Bag betalingsmur
Britisk rapport: AI vil ændre jobmarkedet frem mod 2035
En ny rapport fra National Foundation for Educational Research (NFER), The Skills Imperative 2035, skriver om, at AI og automatisering frem mod 2035 kan erstatte op mod 10 procent af de britiske job, især inden for lavtuddannede erhverv som håndværk, betjening af maskiner og kontorarbejde. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannede faggrupper. Rapporten understreger, at uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i at forberede fremtidens arbejdsstyrke.
Et centralt budskab i rapporten er, at essential employment skills, såsom kommunikation, problemløsning, samarbejde og digitale kompetencer, bliver afgørende på tværs af alle jobtyper.
AI og teknologi vil ændre mange jobfunktioner i stedet for blot at erstatte dem. Derfor bør undervisning i alle sektorer udvikles, så elever og studerende opnår de fleksible færdigheder, der gør dem i stand til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked.
National Foundation for Educational Research
Læs også:
Flora Galtt Frydendal
Bag betalingsmur
Midtfyns Gymnasium integrerer AI i undervisningen med ny koordinatorrolle
Midtfyns Gymnasium har valgt en åben og proaktiv tilgang til AI i undervisningen. I stedet for at betragte teknologien som et problem eller som en kilde til snyd har skolen ansat en AI-koordinator ved navn Mads Tobias Bundsgaard. Han har 150 timer til rådighed for at vejlede både lærere og elever i brugen af AI-værktøjer som Microsoft Copilot.
Alle gymnasiets elever undervises i hvordan AI kan bruges som sparringspartner og redskab til idéudvikling. I december får 3.g-eleverne særligt fokus på at styrke deres teknologiske færdigheder. Eleverne bliver ofte overraskede over lærernes viden om og aktive brug af AI. Det understreger en rolleomvending i den teknologiske dialog mellem generationerne.
Rektor Katrine Nørskov Werngreen understreger, at gymnasiet ønsker at ruste eleverne til at tænke kritisk og bruge AI ansvarligt som en del af deres faglige udvikling.
Karen Mathilde Møller Jørgensen kamjofaa.dk
Hvad gør lærere, når de mistænker AI-brug i elevers afleveringer?
På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier.
Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling.
Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde.
Teknologiforståelse skal styrke elevernes kritiske blik på AI
I et debatindlæg på Skolemonitor skriver Jeppe Bundsgaard, at det foreløbige udkast til fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen mangler væsentlige elementer. Han understreger, at elever i et digitalt samfund skal kunne gennemskue manipulation, forstå teknologiers opbygning og formål og navigere ansvarligt i en digitaliseret virkelighed.
Jeppe Bundsgaard peger blandt andet på nødvendigheden af at undervise i, hvordan digitale svindelnumre og skjulte dagsordener fungerer, og hvilke spørgsmål elever skal kunne stille til afsendere, tekster og digitale grænseflader.
Det handler ikke kun om basal mediekritik, men også om at forstå, hvordan data, psykologisk design og forretningsmodeller hænger sammen, især på sociale medier, hvor AI bruges til at fastholde opmærksomhed.
Ugens kommentar: Den autentiske lærer
Sprogmodeller bliver i stigende grad integreret i alle mulige it-systemer, og nu viser det sig, at halvdelen af teksterne på internettet er skrevet af maskiner. Til manualer, vejledninger eller anden rutinepræget tekst kan det være fint nok. Men når vi lader AI generere kommunikationen med forældre, mener jeg, at vi mister noget.
Vi ender med at bryde den tillid, der gerne skulle være mellem hjemmet og læreren, og forældre skal ikke mødes af syntetiske tekster. Hvis de gør, mister kommunikationen sin værdi. Vi skal virkelig passe på, at vi i vores optimeringstankegang og trang til ensretning ikke ender med at distancere os fra det, der giver mening.
Når jeg er ude og holde oplæg bruger jeg gerne følgende citat fra Svend Brinkmann:
Uddanner vi eleverne til at optimere sig selv, altså deres præstationer, eller til at blive et selv, handlende og dømmende mennesker?
- Svend Brinkmann i bogen Menneskeetik
Det er en direkte parallel til det, Jeppe Klitgaard Stricker skriver om. Vi er ved at skabe en friktionsfri skole, hvor AI fjerner alle bump på vejen.
Lige nu asfalterer vi AI-vejen, mens vi kører med fuld fart. Tech-giganterne kommer med det ene nye system efter det andet, men ingen har tid til at stoppe op og spørge, om det overhovedet er den rigtige vej. Teknologioptimismen tager ofte over, for hvis AI kan løse noget, gør vi det uden at spørge, om vi bør.
Skolen skal være et sted, hvor vi lærer at bruge AI, men den skal også være et sted, hvor vi lærer alt det, AI ikke er. For i en tid med kunstig intelligens er den eneste reelle konkurrencefordel at være et autentisk menneske. Bør læreren så ikke være så autentisk som muligt?