Nyhedsbreve

Ugens nyheder: mellem analog eksamen og AI i studievejledningen

I ugens nyhedsbrev udforsker vi spændingsfeltet mellem analoge eksamener og AI-baseret studievejledning. Læs om internationale forskningsresultater, kritiske røster og nye initiativer, der former fremtidens uddannelse - i Danmark og globalt.

Per Størup Lauridsen

8 apr 2025 · 11 minut læses

Indholdsfortegnelse

I ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen har vi fokus på nyheder fra ind- og udland og ser på den nyeste udvikling.

Gymnasieskolen har undersøgt, hvad de nye eksamensformer i en række sprogfag betyder i praksis på skolerne. Her har de talt med spansklærer Trine Louise Vinter fra Greve Gymnasium, der er positiv over for den analoge prøveform, mens Danske Gymnasier kritiserer tilbagevenden til pen og papir.

Osloskolen har skrevet om de positive muligheder ved at inddrage AI i undervisningen, men det er stadig usikkert, hvordan det gavner de svageste elever. Samtidig stiller lektor Are Bøe Pedersen spørgsmålstegn ved det hastværk, hvormed man forsøger at implementere AI: Risikerer vi at undergrave elevernes læring og dømmekraft?

AI spiller ikke kun en rolle i selve undervisningen. Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, ønsker, at AI også bliver en del af studievejledningen på EPX. På Viden.AI har vi læst deres indlæg i Gymnasieskolen og undersøgt, hvad det er, de foreslår – måske er det ikke helt så nemt, som det lyder i første omgang.

Af andre nyheder ser vi på:

Der er stadig problemer med, at eleverne uploader indhold til AI uden at vide, at det er ulovligt.
OpenAI og Anthropic satser benhårdt på undervisningssektoren i USA og Canada.
Samtidig bliver AI-løsninger brugt over hele verden inden for uddannelse, og i magasinet Forbes skriver de om de nye muligheder. AI kan være med til, at flere får adgang til god uddannelse.

Men i alt det her: Hvad sker der, når generativ kunstig intelligens bliver klogere end mennesket – altså opnår superintelligens og overgår os på alle parametre? Det undersøger de i AI Futures Project og kommer med en forudsigelse på et nyt interaktivt website.

Derudover har vi ugens andre nyheder, der ikke blev plads til at skrive om.

Ny artikel på Viden.AI: AI-agenter

I sidste uge udgav vi også en artikel, der handler om AI-agenter. Vi tror, det bliver det næste store inden for uddannelse og for, hvordan vi interagerer med en computer.

Læs om AI-agenter her:

God læsning med nyhedsbrevet!

Nye skriftlige eksamensformer i sprogfag skal styrke fagligheden

Børne- og undervisningsministeren har besluttet at gøre en ny prøveform i spansk A permanent, og den vil også blive udbredt til fransk og italiensk begyndersprog A fra næste skoleår. Den nye eksamensform kræver, at eleverne løser begge delopgaver med pen og papir, og den første delprøve er blevet forlænget med en halv time. Spansklærerne på Greve Gymnasium, der har deltaget i forsøget, er meget positive over for ændringen.

Ifølge Trine Louise Vinter, spansklærer på Greve Gymnasium, giver den nye prøveform et mere reelt billede af elevernes evner og har ført til bedre resultater. Skolen har indført skærmfri spanskundervisning, hvor eleverne udfører alt skriftligt arbejde i kladdehæfter på skolen. Dette har gjort eleverne til mere selvstændige sprogbrugere med et betydeligt større aktivt ordforråd end tidligere.

Selvom Danske Gymnasier har kritiseret eksamensformen for ikke at inddrage kunstig intelligens og kaldt den et “tilbageskridt”, mener Trine Louise Vinter, at den nye tilgang har skabt en bedre sammenhæng mellem mundtlige og skriftlige færdigheder. Hun understreger, at hun stadig bruger digitale værktøjer som Quizlet og Duolingo i undervisningen, men at det er læreren, der bestemmer, hvornår og hvordan. Den håndskrevne eksamensform har ifølge hende først og fremmest gjort eleverne dygtigere.

Elever lærer mere med chatbots – men effekten på de svageste er stadig uklar

En ny gennemgang af international forskning viser, at elever i både gymnasiet og på universiteter ofte lærer mere, når de anvender AI-chatbots i undervisningen.

I en norsk undersøgelse klarede elever sig 33 % bedre i en test efter at have brugt ChatGPT sammenlignet med traditionel undervisning. Samtidig peger forskningen på, at AI især styrker elevernes refleksion og deltagelse – forudsat at brugen sker med støtte og vejledning.

I Osloskolen har lærere som Nina Eriksdatter integreret AI aktivt i undervisningen, og elever fortæller, at de oplever mere struktur og får bedre hjælp til opgaver. Der mangler dog stadig forskning i, hvordan de fagligt svageste elever påvirkes. Foreløbige observationer tyder på, at AI kan motivere mere stille elever og gøre det lettere for lærere at målrette deres opmærksomhed.

Forskningen fremhæver samtidig, at ukritisk brug af AI – fx når teknologien blot skriver opgaverne – ikke fører til læring. Eksperter opfordrer derfor til at betragte elever og AI som en hybrid samarbejdsform, hvor det er vigtigt at vurdere både proces og forståelse.

Kritiske stemmer advarer dog om kulturelle forskelle i forskningsgrundlaget samt AI’s tendens til at opfinde falske fakta.

ChatGPT gør studerende dummere og hæmmer læring

Lektor Are Bøe Pedersen fra NLA Høgskolen advarer i et debatindlæg mod en for hurtig integration af AI-værktøjer som ChatGPT i undervisningen. Med henvisning til ny forskning argumenterer han for, at studerende ikke bruger AI til at forbedre deres arbejde, men som en reaktion på stress og arbejdspres. Ifølge Are Bøe Pedersen fører det til dårligere præstationer, flere overspringshandlinger og en svækkelse af kognitive evner som hukommelse og kritisk tænkning.

Han mener, at når opgaver kan løses af AI, går muligheden for reel læring tabt. Samtidig opfordrer han til, at undervisningen i stedet fokuserer på opgaver, der kun kan løses af det menneskelige sind. Are Bøe Pedersen stiller spørgsmålstegn ved, om det hastværk, hvormed man forsøger at implementere AI, reelt kommer eleverne til gode – eller om det i stedet risikerer at undergrave deres læring og dømmekraft.

DF: AI skal indgå i studievejledningen på EPX

Når den nye ungdomsuddannelse EPX åbner i 2030, bliver AI en del af studievejledningen. Forslaget kommer fra Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, som mener, at AI kan være et godt supplement – især fordi regeringen ikke ønsker at afsætte penge til flere vejledere. Formålet er at hjælpe eleverne med at vælge retning i deres uddannelse - fx om de vil være bager, murer eller sygeplejerske. AI skal understøtte dette valg, men ikke erstatte den menneskelige vejledning.

Flere advarer dog mod at bruge AI. Gymnasieskolernes Lærerforening og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening understreger, at god vejledning kræver relationer og personlig kontakt. De frygter, at AI kan føre til stereotype svar og en forringelse af kvaliteten.

Vi har hos Viden.AI dykket ned i Alex Ahrendtsens forslag om at implementere AI i studievejledningen på den kommende EPX-uddannelse.

Studiebots med ulovligt indhold bekymrer forlag og rettighedsorganisationer

En undersøgelse foretaget af Rettighedsalliancen viser, at en stor del af danske studerende uploader studiebøger til AI-chatbots uden at vide, at det er ulovligt. I undersøgelsen svarer hele 72 %, at de ikke kender reglerne, og hver fjerde studerende har forsøgt at dele lærebogsmateriale med en chatbot. Denne praksis skaber stor bekymring blandt danske undervisningsforlag og rettighedsorganisationer, der oplever, at deres bøger bliver brugt uden tilladelse i brugeroprettede bots, især på platforme som ChatGPT’s GPT Store.

OpenAI og Anthropic kæmper om studerende i USA og Canada

OpenAI og Anthropic lancerede næsten samtidig i sidste uge flere nye initiativer rettet mod videregående uddannelser. Onsdag introducerede Anthropic Claude for Education – deres første større AI-satsning inden for den akademiske verden.

Denne nye version af Claude tilbyder en særlig Learning Mode, der benytter sokratisk spørgeteknik til at fremme kritisk tænkning frem for at give direkte svar. Desuden har Anthropic etableret samarbejde med blandt andre Northeastern University, LSE og Instructure – udvikleren bag Canvas-platformen – med fokus på retfærdig adgang og integration af AI i undervisningen.

OpenAI, som har været aktiv på universitetsområdet siden 2024, reagerede dagen efter med en udmelding om, at ChatGPT Plus nu er gratis for alle universitetsstuderende i USA og Canada frem til maj. Derudover arbejder OpenAI allerede med NextGenAI Consortium, et samarbejde med 15 universiteter og en investering på 50 millioner dollars. Tidligere på året indgik virksomheden også en aftale med hele California State University-systemet.

AI's rolle i global uddannelse

I en artikel i Forbes undersøger AI-forskeren Cornelia C. Walther, hvordan AI kan fungere som drivkraft for en mere lige og inkluderende global uddannelse.

Udgangspunktet er, at 234 millioner børn i 2025 forventes at få deres skolegang forstyrret, og at 85 millioner slet ikke vil gå i skole.

Her forklarer Cornelia C. Walther, at AI kan tilbyde skalerbare, tilpassede løsninger, som kan afhjælpe både adgangsproblemer og kvalitetsforskelle i undervisningen. Artiklen fremhæver en række konkrete initiativer, hvor AI allerede skaber positive forandringer.

I Libanon og New York benytter skoler YetiConfetti, der kombinerer AI og menneskelig vejledning til at fjerne sproglige og kulturelle barrierer.
I Latinamerika og Afrika har Musa udviklet mikrolæringsforløb via WhatsApp, som har forbedret læringsudbyttet markant for marginaliserede grupper.
Hunu-appen i Ghana støtter børn med særlige behov.
I Indien arbejder MakerDost med AI-støttede makerspaces for at ruste unge til fremtidens arbejdsmarked.

Ifølge Cornelia C. Walther, at det ikke er meningen, at AI skal erstatte læreren, men snarere styrke lærerrollen som mentor og facilitator. Her forklarer hun også, at uddannelse skal bygge på en hybrid intelligens, hvor menneskelig og kunstig intelligens supplerer hinanden.

AI-scenarie for år 2027

AI Futures Project er en ny nonprofitorganisation, der arbejder med at forudsige, hvordan AI kan udvikle sig i fremtiden. De har netop udgivet deres første store scenarie, kaldet AI 2027, som giver et bud på, hvordan verden kan se ud om få år med mere avanceret AI. Scenariet er udviklet i samarbejde med Lightcone Infrastructure og bygger på en række workshops og øvelser med eksperter og beslutningstagere.

Bag projektet står et erfarent team med baggrund fra blandt andre OpenAI, Harvard og forskellige AI-forskningsinstitutioner. De arbejder især med at udforme politiske anbefalinger og praktiske øvelser, der kan hjælpe samfundet med at håndtere AI-udviklingen ansvarligt. Scenariet er både et redskab til at forstå risici og muligheder og kan fungere som udgangspunkt for diskussioner om fremtidens teknologi.

Prøv den interaktive fortælling herunder, og foretag selv et valg for, hvordan vi regulerer ASI (et AI-system, der overgår mennesker på alle områder – det vil sige superintelligens).