Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Mellem AI-begejstring og behov for kritisk forståelse

Ugens nyheder stiller skarpt på AI i undervisningen – fra STILs vejledning og eksamensformer til Estlands ambitiøse AI planer. Et nyhedsoverblik, der balancerer mellem teknologisk optimisme og behovet for kritisk refleksion.

Per Størup Lauridsen

2 jun 2025 · 13 minut læses

Indholdsfortegnelse

Hermed ugens nyheder, der kredser lidt om STILs nye AI vejledning, men ellers tager et dyk ned i både AI strategier, snydproblematikker, det manglende teknologiforståelsesfag og Estland, der trækker mobiltelefonen helt ind i undervisningen.

I sidste uge, lige inden de fleste gik på Kristi himmelfartsminiferie, udsendte STIL deres længe ventede vejledning om kunstig intelligens i uddannelsessektoren. Den sætter fokus på ansvarlig brug af AI i skolen og skal sikre, at teknologien anvendes lovligt og med respekt for elevers personoplysninger.

I Gymnasieskolen skriver Hanne Leth Andersen og Mette Skovgaard Andersen om, at de nye eksamensformer i fremmedsprog risikerer at fokusere for snævert på grammatik og dermed fjerne sig fra virkelighedens behov. Deres pointe om, at “det, du beder om ved eksamen, er det, du får”, er særligt vigtig. Hvis vi vil have elever, der kan kommunikere på fremmedsprog, må vi også teste deres evne til dialog og kontekstforståelse frem for isoleret grammatik.

Det er en diametral modsætning til det, som Helene Caprani og Spansklærerforeningen mener, nemlig at analoge eksamener styrker sprogfagene. Vi linker til flere artikler om debatten.

På NEXT Gymnasierne går de foran med en ny AI strategi, der ændrer undervisningens indhold og form. Fremover skal eleverne i højere grad bruge AI som et læringsredskab, og lærerne skal have mere tid til relationsarbejde. Samtidig vil de placere bedømmelsen i undervisningen. Reelt kan det betyde, at skriftligt arbejde, der laves hjemme, ikke indgår i bedømmelsen. I min optik giver det rigtig god mening, for det er netop i hjemmeopgaver, vi har svært ved at styre, om eleverne bruger AI forkert. Min bekymring er, at man ved at flytte bedømmelsen til klasselokalet får et udprøvningshelvede og samtidig risikerer at skabe et kunstigt skel mellem 'AI fri' bedømmelsessituationer i skolen og elevernes faktiske AI brug derhjemme.

NEXT er ikke alene om at eksperimentere med AI. På Herning Gymnasium har de sat gang i et ambitiøst projekt, hvor eleverne lærer at bruge AI som en aktiv læringspartner – ikke blot som et værktøj til at springe over, hvor gærdet er lavest.

I Berlingske advarer professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet om AIs høje hallucinationsrate og de alvorlige konsekvenser, det kan få. Særligt bekymrende er det, når unge elever ukritisk bruger AI værktøjer og dermed risikerer at miste centrale færdigheder som kritisk tænkning og kreativ opgaveløsning. Som Søgaard observerede på en café: Gymnasieelever brugte AI ikke bare til at finde information, men til at bestemme, hvad deres opgave overhovedet skulle handle om.

Artiklen understreger paradoksalt nok behovet for et teknologiforståelsesfag i gymnasiet. Når elever i stigende grad bruger AI uden at kunne gennemskue dets begrænsninger og hallucinationer, bliver det afgørende at give dem værktøjer til kritisk at forstå både teknologien og dens påvirkning af menneskelige færdigheder som kreativitet og selvstændig tænkning. Samme pointe fremføres af Marc Perera Christensen, regionaldirektør i Dansk Erhverv, der i Jyllands-Posten argumenterer for et teknologiforståelsesfag, der ikke kun handler om teknik, men også om dannelse, etik og kritisk tænkning.

I Estland satser de nu på mobiltelefoner og AI i undervisningen, mens andre lande indfører forbud. Fremover får tusindvis af elever adgang til deres egne AI konti som led i en national strategi.

Derudover har vi vores nye sektion, der handler om det nyeste fra tech-verdenen, og til slut kan du læse de artikler og nyheder, vi ikke fik plads til at uddybe.

God læselyst.

STIL udgiver ny AI-vejledning til uddannelsesinstitutioner

I sidste uge udgav Styrelsen for It og Læring (STIL) en officiel AI-vejledning, som skal hjælpe med at sikre, at AI bruges ansvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten og er målrettet både ledelser, compliance-ansvarlige og undervisere.

Derudover arbejder STIL på en mere praktisk mini-guide, der skal udkomme efter sommerferien.

Men selvom vejledningen er en vigtig juridisk ramme, rejser den også pædagogiske spørgsmål samt kritik. Mikala Hansbøl, forsker og underviser, roser ministeriets inddeling i “teknologiske”, “praktiske” og “etiske” AI-færdigheder, men mener, at sproget er for juridisk og ikke pædagogisk nok.

Hun efterlyser mere fokus på, hvordan undervisere kan arbejde praktisk med AI i samarbejde med deres studerende. Det handler ikke kun om kurser og regler, men også om at integrere AI på meningsfuld vis i undervisningen. Hendes kritik går på, at standardiserede e-læringskurser ikke løser de komplekse udfordringer, som AI medfører i undervisningssammenhænge. I stedet foreslår hun længerevarende forløb, hvor undervisere kan eksperimentere og lære sammen med deres studerende.

Pointen er, at AI-integrationen skal tage afsæt i undervisernes faglige virkelighed og ikke kun i tekniske retningslinjer.

Eksamen i fremmedsprog bør afspejle virkelighedens behov, ikke blot grammatik

I en debatartikel på Gymnasieskolen rejser Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, og Mette Skovgaard Andersen fra Det Nationale Center for Fremmedsprog kritik af de nye eksamensformer i begyndersprog på stx.

De argumenterer for, at sprogfærdigheder i 2025 bør handle om evnen til at kommunikere hensigtsmæssigt i forskellige kontekster, ikke kun om at skrive grammatisk korrekte sætninger uden hjælpemidler. Fokus bør i stedet rettes mod interkulturelle og kommunikative kompetencer, som blandt andet indebærer forståelse af kontekster, tilpasning af sprogbrug, evnen til at analysere og relatere og ikke mindst motivation til at lære sprog.

Artiklen henviser til nyere forskning, der viser, at sprogtilegnelse bedst sker gennem brug af sproget og tillid til, at det kan anvendes aktivt snarere end gennem grammatikøvelser i isolerede kontekster. Eksamensformerne i gymnasiet bør derfor støtte netop disse anvendelsesorienterede færdigheder, både mundtligt og skriftligt.

Eksempler på mere relevante prøver kunne være mundtlige eksamener med dialog eller skriftlige opgaver med digitale hjælpemidler og AI, hvor fokus er på vurdering af hensigtsmæssighed og kontekstforståelse.

Sammen efterlyser de en bredere diskussion i ministeriet om, hvad der egentlig skal testes i fremmedsprog, og hvordan eksamensformer bedst kan understøtte elevernes sprogudvikling.

Andre debatindlæg, som vi mener er værd at læse:

NEXT ændrer undervisningen radikalt med en ny AI-strategi

NEXT har som en af de første danske gymnasieinstitutioner valgt at satse massivt på AI i undervisningen. AI skal blandt andet hjælpe lærere med at forberede undervisningen, lave differentierede opgaver og frigøre tid, så de kan fokusere mere på relationer og sociale læringsaktiviteter med eleverne.

NEXTs AI-chef, Peter Bruus, peger på, at teknologien kan være med til at styrke nærværet i undervisningen og ikke erstatte det. Samtidig understreges det, at AI kun er nyttig i nogle sammenhænge. I andre tilfælde er der stadig brug for klassiske metoder som pen og papir.

Strategien indebærer også en ny måde at tænke hjemmearbejde og vurdering på. Fremover skal nogle opgaver skrives i skolen for at sikre gennemsigtighed i arbejdsprocessen, fordi det i dag er umuligt at vide, om eleven selv har lavet opgaven, eller om den er genereret af AI. Derfor overvejer NEXT at ændre praksis, så karaktergivningen i højere grad baseres på arbejde udført under opsyn og med AI som træningsredskab i hjemmearbejdet.

Det store tankeeksperiment

I en reportage fra Weekendavisen møder vi elever og lærere fra Herning Gymnasium, der midt i hverdagens klasseværelser forsøger at finde balancen mellem ny teknologi og gamle dannelsesidealer. Spørgsmålet er ikke længere, om eleverne bruger AI, men hvordan de bruger det, og hvad det betyder for deres evne til at tænke, lære og udvikle sig som mennesker.

Reportagen viser, hvordan AI både udfordrer og udvikler elevernes tankeprocesser, og hvordan skolen som institution må forholde sig til det. Med fravær af en national strategi må gymnasierne selv eksperimentere. Som skolens uddannelseschef siger: Vi befinder os i et eksperiment på ungdommens vegne, på godt og ondt.

AI’s opfundne “fakta” skaber problemer i domstole, medier og skoler

En række aktuelle eksempler viser, hvordan AI-værktøjer, især generative sprogmodeller som ChatGPT og Googles Gemini, kan levere forkerte oplysninger, såkaldte hallucinationer. Det sker, når modellerne finder på artikler, bøger eller data, som ikke eksisterer. En californisk dommer blev fx vildledt af en advokat, der brugte AI til at udarbejde en sagsmappe med falske domsafgørelser. Lignende fejl er sket i både danske og internationale medier og forskning, hvor AI-genererede tekster blev bragt eller anvendt uden ordentlig kontrol.

Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet advarer om, at fejlraten er for høj, og at udviklingen risikerer at føre til et selvforstærkende AI-feedback-loop, hvor modeller trænes på andre AI-genererede, og potentielt forkerte, tekster. Det kan på sigt svække kvaliteten af viden i både forskning, medier og undervisning.

Aviser som Politiken og Chicago Sun-Times er kommet i modvind for at publicere AI-genererede tekster med fiktive oplysninger. I forskningsverdenen rejser brugen af AI-værktøjer som OpenAI’s “Deep Research” bekymring, både på grund af fejlagtige svar og risikoen for, at forskeres kreativitet udhules. Søgaard fremhæver, at AI har en tendens til at vægte gennemsnitlige data og lettilgængelig information højere end kvalitetsdata, hvilket kan føre til overfladisk indhold.

På uddannelsesområdet ser lærere en stigning i snyd blandt elever, der bruger AI til opgaver. Unge har desuden sværere ved at opdage fejl i AI’s svar og risikerer at miste vigtige færdigheder som kritisk tænkning og kreativ opgaveløsning. Anders Søgaard advarer derfor mod ukritisk implementering af AI i undervisningen, da det kan føre til, at elever mister evnen til selvstændig tænkning og refleksion.

Skærme skal ikke slukkes – de skal bruges klogt, siger regionaldirektør

I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Marc Perera Christensen, regionaldirektør i Dansk Erhverv, for et grundlæggende skift i holdningen til børns brug af teknologi. Han kritiserer den politiske refleks, der fokuserer på begrænsning og afkobling, og efterlyser i stedet en tilgang, hvor børn lærer at mestre teknologien og ikke blot undgå den. AI, algoritmer og digitale værktøjer er en del af børns og unges virkelighed, og derfor bør samfundet ruste dem til at forstå og navigere i teknologien med både viden og dømmekraft.

Christensen fremhæver, at teknologiforståelse ikke handler om teknik alene, men også om dannelse, etik og kritisk tænkning. Børn og unge skal ikke blot kunne betjene AI, men også stille spørgsmål ved den og forstå dens indflydelse på samfundet. Han opfordrer til, at forældre, skoler og beslutningstagere løfter ansvaret i fællesskab og sikrer, at børn får både kode- og afkodekompetencer.

Estland: Mobiltelefoner og AI skal styrke læring og ikke forbydes

Mens mange lande diskuterer mobilforbud i skolen, vælger Estland en helt anden vej. I stedet for at begrænse teknologien, integrerer de mobiltelefoner og AI direkte i undervisningen.

Fra september 2025 får alle estiske 16- og 17-årige deres egen AI-konto som del af det nationale projekt “AI Leap”, der skal give elever og lærere adgang til avancerede AI-værktøjer og styrke deres AI-kompetencer.

Projektet indebærer både teknisk træning og fokus på digital etik og lighed i uddannelsen. Målet er, at Estland skal blive et af de klogeste lande i brugen af AI og ikke blot et af de mest digitaliserede. Initiativet omfatter i alt 58.000 elever og 5.000 lærere frem mod 2027 og forhandles i samarbejde med OpenAI.

Ifølge uddannelsesminister Kristina Kallas giver det ingen mening at forbyde teknologi, som eleverne skal bruge aktivt i samfundet. I stedet ønsker Estland at fremme selvstændig læring og højere kognitive evner, da AI allerede kan klare det rutineprægede. Skriftlige hjemmeopgaver vil derfor i stigende grad blive afløst af mundtlige prøver, som skal udvikle elevernes refleksion og forståelse.

AI-nyheder fra tech-verdenen

Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge.

Anthropic har introduceret en ny stemmetilstand for deres chatbot Claude. Denne funktion, som i øjeblikket er i beta, giver brugerne mulighed for at føre fulde samtaler med Claude via tale i mobilappen.
Kilde: TechCrunch
Google har annonceret SignGemma, en ny AI-model, der kan oversætte tegnsprog til talt tekst. Modellen, som bliver en del af Gemma-serien, er designet til at fungere på enheder og muliggør realtidsoversættelse af amerikansk tegnsprog (ASL).
Kilde: Gadgets360
Perplexity har lanceret Perplexity Labs, et nyt værktøj tilgængeligt for Pro-abonnenter. Labs giver brugerne mulighed for at oprette rapporter, regneark, dashboards og interaktive applikationer ved hjælp af AI-drevne funktioner som automatiseret dataanalyse og generering af interaktive dashboards.
Kilde: Perplexity
Opera har lanceret Opera Neon, en ny browser bygget omkring AI-agenter. Neon er designet til at forstå brugerens intentioner og udføre opgaver på deres vegne, såsom at oprette websites, kode applikationer og booke rejser. Browseren tilbyder tre tilstande: Chat, Do og Make, og fungerer som en samarbejdspartner, der kan fortsætte arbejdet, selv når brugeren er offline.
Kilde: Laptop Mag