Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Massiv EU-satsning på AI-infrastruktur, uddannelse og regulering

EU satser massivt på AI med investeringer i infrastruktur, uddannelse og regulering. Læs om planens konsekvenser for skoler, socialområdet, arbejdsmarked og klima – fra AI gigafabrikker til Trumps kulplaner.

Per Størup Lauridsen

14 apr 2025 · 11 minut læses

Indholdsfortegnelse

I denne uges nyhedsbrev sætter vi fokus på EU’s ambitiøse AI Continent Action Plan, som netop er blevet lanceret. Planen indebærer massive investeringer på 200 milliarder euro og har til formål at gøre Europa til verdens førende AI kontinent. Vi dykker ned i de vigtigste tiltag inden for uddannelsesområdet, der kan få stor betydning for, hvordan vi fremover arbejder med AI, fra integration i folkeskolen til etablering af avancerede gigafabrikker.

I Gymnasieskolen har de talt med den amerikanske forsker Leigh Ann DeLyser, der understreger vigtigheden af, at lærere bruger AI som et bevidst og kritisk redskab og ikke lader sig styre af teknologien.

En anden artikel i bladet påpeger, at AI ikke er den fulde løsning på undervisningens digitalisering. Det afgørende er, at lærere og skoler lærer at integrere teknologien med omtanke og uden at glemme didaktikken.

Vi linker også til to andre interessante artikler om AI’s rolle i uddannelse og velfærd:

Forskning viser, at AI vinder frem på socialområdet, men teknologien må ikke overtage socialrådgivernes opgaver. I stedet skal AI støtte og forbedre arbejdet, både i praksis og i uddannelsen.
CFU har udviklet nyt undervisningsmateriale, som viser, hvordan AI kan integreres i engelskundervisningen på en faglig og tillidsfuld måde. Materialet gør op med forestillingen om, at brugen af AI automatisk er snyd.

Tre andre nyheder sætter fokus på AI’s konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked og miljø:

Virksomheden Shopify kræver nu, at AI skal løse opgaverne først, og at mennesker kun inddrages, hvis teknologien ikke slår til.
Ifølge IEA vil AI firedoble datacentrenes energiforbrug frem mod 2030 og true klimamålene. Men AI rummer også potentiale for mere effektiv energiudnyttelse, hvis teknologien styres rigtigt.
Donald Trump vil fremtidssikre AI-industrien med amerikansk kul og har underskrevet et dekret, som skal støtte kulproduktion til de energikrævende datacentre.

Derudover bringer vi ugens øvrige nyheder.

I fredags udgav vi en artikel på Viden.AI, der viser, hvordan man kan udvikle AI-læringsobjekter med det nye Firebase Studio. Du kan læse artiklen herunder, og her kan du også teste det lille program, vi har udviklet.

God læselyst!

EU vil styrke AI-kompetencer og skabe en global førerposition med ny milliardplan

EU-Kommissionen har præsenteret AI Continent Action Plan, som er en handlingsplan, hvor målet er at gøre Europa til verdens førende AI-kontinent. Planen kombinerer investeringer i AI-infrastruktur, opkvalificering, uddannelse og regulering. Med et budget på 200 milliarder euro skal strategien fremme teknologisk suverænitet, skabe et stærkere digitalt indre marked og sikre, at Europa ikke halter bagud i det globale AI-kapløb.

Planen indebærer bl.a. etablering af fem AI-gigafabrikker med op til 100.000 avancerede AI-chips hver, en tredobling af EU’s datacenterkapacitet samt udvikling af nye bæredygtige cloud-løsninger.

Derudover oprettes en AI Skills Academy, som samler uddannelse, efteruddannelse og talentprogrammer, herunder AI-stipendier, praktikforløb og særlige initiativer for kvinder i tech.

EU vil også integrere AI-literacy i grundskolen og på ungdomsuddannelserne gennem strategier som AI in Education, DigComp og STEM Education Strategic Plan.

På forskningsområdet lanceres initiativet RAISE, der skal styrke AI som forskningsværktøj i bl.a. sundhed og energi. Desuden får Digital Innovation Hubs en større rolle i at understøtte lærere, elever og virksomheder med adgang til supercomputere og testmiljøer.

Med den nye AI Act Service Desk får virksomheder desuden én samlet indgang til hjælp til at forstå og overholde AI-reguleringen.

Læreren skal styre AI – ikke omvendt

Ved en konference om AI i gymnasieskolen understregede den amerikanske forsker og teknologiekspert Leigh Ann DeLyser, at AI i undervisningen skal være et redskab, som læreren har kontrol over – ikke en styrende kraft. For hende handler arbejdet med digitalisering ikke kun om tekniske færdigheder, men om at give eleverne redskaber til at forstå og påvirke verden – også de kræfter, som polariserer vores samfund.

Hun pointerede, at lærere allerede er eksperter i deres fag og derfor godt kan bruge AI meningsfuldt – selv uden teknologibaggrund. Det handler ikke om at blive AI-ekspert, men om at anvende teknologien med udgangspunkt i sin faglige styrke. AI skal fungere som et værktøj til at styrke læring, ikke erstatte lærerens rolle eller dømmekraft.

Læs hele interviewet i Gymnasieskolen

AI er kun én del af digitaliseringen – ikke hele løsningen

I en artikel i Gymnasieskolen mener lektor og AI-ekspert Ulf Dalvad Berthelsen, at lærere ikke bør omlægge hele deres undervisning alene på grund af AI. Han mener, at AI i øjeblikket får uforholdsmæssigt stor opmærksomhed, og at det kan føre til uhensigtsmæssige satsninger i skolesystemet – ligesom tidligere tiders satsninger på fx iPads. AI er blot én af mange digitale teknologier, og udfordringen er snarere at klæde lærere bredt på til at integrere teknologi i undervisningen på en didaktisk meningsfuld måde. Ph.d. og lektor Kristine Bundgaard peger på, at AI ændrer studerendes læringsvaner markant. Mange bruger fx chatbots til at få forklaringer, opsummere faglige tekster og omskrive akademisk litteratur til et mere forståeligt sprog. Det rummer både pædagogiske muligheder og udfordringer. Særligt advarer hun mod, at den faglige fordybelse og den læring, der ligger i selv at skrive og bearbejde viden, risikerer at gå tabt. Derfor er det vigtigt, at lærere hjælper eleverne med at bruge AI som et understøttende værktøj – ikke som en genvej uden refleksion.

Anvendelsen af AI i velfærdssektoren vækker både håb og bekymringer. Ifølge forsker Ida Schrøder og institutchef Helle Johansen fra Københavns Professionshøjskole bør AI anvendes som et supplement til – og aldrig en erstatning for – socialrådgivernes faglige dømmekraft. AI kan effektivisere opgaver som anonymisering, kalenderstyring og administration, men det er afgørende, at socialrådgivere bevarer kontrollen og den faglige dømmekraft i sagsbehandlingen. Teknologien bør understøtte arbejdet, så fagpersoner får mere tid til borgerkontakt.

Socialrådgiveruddannelserne arbejder målrettet med at styrke de studerendes teknologiforståelse, kildekritik og refleksionsevner. AI kan her anvendes til undervisningsdifferentiering, fleksible studieformer og praksistræning – f.eks. med robotter, der simulerer børnesamtaler. Helle Johansen fremhæver, at AI kan være et særligt godt redskab for nyuddannede eller mindre erfarne socialrådgivere, men understreger, at teknologien aldrig må erstatte den faglige dømmekraft.

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen bakker op om anvendelsen af AI i velfærdssektoren, især til at effektivisere administrative processer. Hun understreger dog, at der er behov for høj etik og gennemsigtighed – især i mødet med borgerne. Det handler om ansvarlighed og om at sikre borgernes tillid til den offentlige sektor.

Nyt AI-materiale skal styrke engelskundervisningen og nedbryde forestillingen om snyd

Et nyt, praksisnært undervisningsmateriale fra CFU skal hjælpe engelsklærere med at bruge AI i undervisningen – både som støtte til faglig læring og som afsæt for at skabe mere tillidsfulde lærer-elevrelationer. Materialet er udviklet af CFU-konsulenterne Christina Hellensberg og Danièle Eychenne og består af otte elevark med tilhørende lærervejledninger, som er enkle at bruge og nemme at tilpasse til den enkelte klasses niveau og kontekst.

Shopify: AI først – mennesker kun hvis nødvendigt

Shopify har offentliggjort en ny strategi, hvor brug af AI skal være udgangspunktet for alle arbejdsopgaver. Før teams i virksomheden må ansætte nye medarbejdere eller få øget budget, skal de kunne dokumentere, at opgaven ikke kan løses af AI. Strategien markerer et radikalt skifte i arbejdsmarkedet, hvor mennesker ikke længere er det naturlige førstevalg – men snarere et alternativ, hvis teknologien ikke slår til.

For medarbejdere og jobansøgere betyder det nye krav. Ansatte skal mestre AI-værktøjer for at bevare deres relevans, mens ansættelser fremover kun sker til funktioner, hvor AI ikke kan levere tilfredsstillende løsninger. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvilke kompetencer der vil være efterspurgte – og i hvor høj grad mennesker overhovedet vil være nødvendige i fremtidens arbejdsmarked.

Shopifys tilgang er et konkret eksempel på, hvordan teknologivirksomheder kan vælge at sætte AI i centrum. Det aktualiserer en række spørgsmål for uddannelsessektoren: Hvordan forbliver mennesker relevante? Hvilke roller kan vi uddanne til, når AI bliver stadig bedre? Og hvordan underviser vi i et arbejdsmarked, hvor teknologi ikke blot er et værktøj – men en potentiel konkurrent?

AI vil fordoble datacentrets energibehov inden 2030

Ifølge en ny særrapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) vil energiforbruget i AI-drevne datacentre mere end fordobles frem mod 2030 og kan i 2035 nå op på 1.200 terawatt-timer – svarende til hele Japans nuværende elforbrug. I USA alene forventes AI-datacentre at forbruge mere strøm end hele landets samlede tunge industri, herunder stål- og cementproduktion. AI ses som den primære drivkraft bag denne udvikling.

Men samtidig peger rapporten også på, at AI har potentiale til at skabe markante effektiviseringer i energisektoren. AI anvendes allerede i olie- og gasindustrien til at optimere produktion og vedligeholdelse, og kan bruges til at forbedre integrationen af vedvarende energi, forudsige elnetfejl og reducere energiforbrug i bygninger. I et af scenarierne kan AI alene spare energi svarende til det samlede forbrug i Mexico.

Trump vil fremtidssikre AI med kul

For at imødekomme det hurtigt voksende energibehov har Donald Trump underskrevet en række dekreter, der skal fremme kulproduktion i USA. En af dem retter sig direkte mod AI-industrien og opfordrer til brug af ”smukt, rent kul” som energikilde til de strømkrævende datacentre. Samtidig beordres flere ministerier til at identificere steder, hvor kulbaseret infrastruktur kan understøtte AI’s energibehov.