
Ugens nyheder: Kvinder halter bagefter indenfor AI
Ugens nyhedsbrev indeholder blandt andet nyheder om, at SkoleGPT møder kritik for problematiske svar, at kun en tredjedel af danske skoleelever modtager AI-undervisning, advarsler om kønsforskelle i teknologibrug samt hvordan AI udfordrer traditionelle vurderingsformer i uddannelsessystemet.
Indholdsfortegnelse
Hermed denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen.
Google Danmarks direktør, Bianca Bruhn advarer, om, at kvinder halter bagefter i AI-brugen – en skævvridning, der kan få store konsekvenser for magt og teknologiudvikling. Ida Ebbensgaard advarer også om AI’s kønsmæssige slagside. Deepfake-porno eksploderer og rammer primært kvinder, mens mænd dominerer AI-brugen – en udvikling, der kan forstærke uligheden.
Samtidig viser en ny undersøgelse fra DR Ultra Nyt, at kun en tredjedel af de danske skoleelever har fået undervisning i AI. Derfor mener blandt andet Sine Zambach, at teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i skolen frem for blot et valgfag, som drengene vælger. Her er en ny norsk undersøgelse også interessant, for den viser, at det kan gå ud over elevernes karakterer, hvis de ikke lærer at bruge teknologien effektivt.
Vi har også fulgt med i nyheden om SkoleGPT efter DR’s artikel, hvor de fik chatbotten til at skrive om selvskade. Det er naturligvis problematisk, når det drejer sig om så alvorlige emner, og det er en svær balancegang. På den ene side skal vi beskytte eleverne mod skadelig information, men på den anden side må værktøjet ikke være så begrænset, at det mister sin pædagogiske værdi.
Vi henviser også til en interessant artikel af antropolog og lektor Maja Højr Bruun, der skriver om, hvordan AI udfordrer de traditionelle vurderingsformer i akademiske uddannelser.
Dyk også gerne ned i vores henvisninger i ugens øvrige nyheder. Der er virkelig mange interessante artikler, og de fortjener i høj grad at blive læst.
God læselyst med ugens nyhedsbrev!
Google-topchef advarer om kønsskævhed i AI
I et interview med Berlingske advarer Bianca Bruhn, administrerende direktør for Google Danmark, om en alvorlig kønsskævhed i AI-udviklingen. Kvinder bruger og udvikler AI markant mindre end mænd, hvilket kan få store konsekvenser for fremtidens teknologi, arbejdsmarked og magtfordeling.
Bruhn sammenligner AI-revolutionen med industrialiseringen og frygter, at kvinder risikerer at blive efterladt. Undersøgelser viser, at kvinder bruger AI 16-20 procentpoint mindre end mænd – selv når de har samme job eller uddannelse. Globalt set udgør kvinder under 25 % af AI-arbejdsstyrken, og mænd får dobbelt så ofte tilbud om AI-uddannelse.
Hvis kvinder ikke engagerer sig, kan det føre til bias i AI-modeller, da teknologien formes af dem, der udvikler og anvender den. Bruhn mener, at både erhvervslivet og kvinder har et ansvar for at ændre situationen. Hun opfordrer kvinder til at tage initiativ og tilegne sig AI-kompetencer nu for ikke at miste indflydelse i fremtiden.

Bag betalingsmur
AI’s eksplosion har en kønsmæssig slagside
I Information fortæller journalist og forfatter Ida Ebbensgaard, hvordan AI-udviklingen har en kønsmæssig slagside. I interviewet fortæller hun, at hun oprindeligt troede, at AI’s største problem ville være politisk desinformation, men hun ser nu en langt mere overset udfordring: Deepfake-porno er eksploderet, og næsten alle ofre er kvinder.
Internationale undersøgelser viser, at op mod 98 % af alle deepfakes er af seksuel karakter og primært rammer kvinder. I Danmark stod Johanne Schmidt-Nielsen i 2023 frem som offer for falske nøgenbilleder, mens kendte personer som Taylor Swift internationalt har været mål for lignende digitale overgreb. Problemet har ført til store demonstrationer, blandt andet i Sydkorea, hvor lovgivningen nu kriminaliserer besiddelse af seksuelle deepfakes.
Ida Ebbensgaard peger også på en anden konsekvens af AI-udviklingen: Kvinder halter bagefter i anvendelsen af teknologien. Mens mange mænd aktivt tilegner sig AI-kompetencer, deltager færre kvinder. Det kan skabe en fremtidig skævvridning i både jobmuligheder og digital indflydelse. Hun opfordrer kvinder til at engagere sig i AI for at sikre, at teknologien afspejler et bredere spektrum af perspektiver og værdier.
Bag betalingsmur
De fleste børn får ikke undervisning i AI
En ny undersøgelse fra Epinion for DR Ultra Nyt viser, at kun en tredjedel af danske skoleelever har modtaget undervisning i AI. 56 % af de 9-14-årige svarer, at de ikke har modtaget undervisning i AI, mens 12 % er usikre.
Ifølge AI-forsker Sine Zambach er dette problematisk, da det kan skabe et A- og B-hold, hvor nogle elever lærer at bruge AI aktivt og kritisk, mens andre kun tilegner sig basale færdigheder eller misbruger teknologien uden reel læring. Hun støtter idéen om, at teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i skolen frem for blot et valgfag, som regeringen planlægger at indføre i 2027/2028.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye er enig i, at for få børn undervises i AI, og han varsler, at AI fremover skal indgå i flere fag på tværs af skolen.
På Lindevangskolen i København har elever allerede arbejdet med SkoleGPT og oplever, at de har opnået en bedre forståelse af AI - både som et nyttigt værktøj og som en teknologi, der kræver kritisk sans.

Elever, der ikke bruger AI, risikerer dårligere karakterer
En ny undersøgelse fra Norge viser, at elever, som ikke anvender AI i deres skolearbejde, risikerer at få dårligere karakterer end dem, der bruger teknologien aktivt. Ifølge lærere og eksperter er AI blevet et vigtigt værktøj i undervisningen, og elever, som ikke lærer at bruge det effektivt, risikerer at sakke bagud.
Mange skoler har endnu ikke udarbejdet klare retningslinjer for brugen af AI, hvilket skaber usikkerhed blandt både elever og lærere. Eksperter opfordrer til, at skolerne integrerer AI i undervisningen på en måde, som fremmer læring uden at gå på kompromis med elevernes selvstændige arbejde.

SkoleGPT i fokus efter kontroversielle svar
Den danske chatbot SkoleGPT har i den forgangne uge været genstand for en del opmærksomhed i medierne. Efter DR’s test af chatbotten blev det afsløret, at den gav detaljerede beskrivelser af selvskade og selvmord, når den blev spurgt om hjælp til skoleopgaver om disse emner. Dette chokerede eksperter, der påpegede de potentielle farer ved den lette adgang til denne type information for børn og unge.
Udviklerne bag SkoleGPT, Center for Undervisningsmidler (CFU) ved Københavns Professionshøjskole, har reageret hurtigt på kritikken og ændret chatbottens svar, så den ikke længere giver beskrivelser af selvskade og selvmord. Der er indsat “stopord” og sikkerhedsmekanismer for at forhindre dette.
Eksperter mener, at chatbotten burde have haft disse sikkerhedsforanstaltninger fra starten, men roser samtidig udviklernes hurtige respons. Der pågår dog en løbende debat om, hvorvidt censur kan gå for langt og begrænse undervisningsrelevante emner.



AI udfordrer grundlaget for akademisk læring
Antropolog og lektor Maja Hojer Bruun beskriver på Forskerforum, hvordan AI ændrer de fundamentale præmisser for akademiske uddannelser. Traditionelt er skriftlige opgaver blevet betragtet som et udtryk for læring, men når AI kan generere tekster, bliver det nødvendigt at gentænke, hvordan vi vurderer, om studerende reelt har tilegnet sig ny viden.
Maja Hojer Bruun og hendes kolleger har gennemgået forskning om AI’s indflydelse på videregående uddannelser og foretaget feltstudier blandt studerende, der bruger AI-chatbots. De ser en tendens til, at mange primært bruger AI til at spare tid, hvilket kan reducere det faglige engagement. Hvis tekst og læreproces adskilles, risikerer vi at uddanne kandidater, som ikke besidder den viden og forståelse, vi tror, de har.
Hun påpeger, at AI er udviklet til effektivitet, men universitetsuddannelser er baseret på en refleksiv læringsproces. Hvis AI bruges ukritisk, kan det eliminere den nødvendige fordybelse, som er afgørende for akademisk tænkning. Universiteterne bør derfor ikke blot tilpasse sig erhvervslivets krav om hurtighed, men snarere fastholde fokus på kritisk tænkning og dybdelæring.
Løsningen er ikke at forbyde AI, men at tilpasse undervisnings- og eksamensformer, så mundtlighed og didaktisk refleksion får en større rolle. Hun argumenterer for, at studerende i højere grad bør involveres i diskussioner om formålet med undervisningen, og hvordan AI kan bruges konstruktivt i deres faglighed. Desuden bør undervisere rustes bedre til at forstå, hvordan AI påvirker læring.
Artiklen understreger vigtigheden af AI-literacy – ikke blot som en teknisk færdighed, men som en kritisk forståelse af, hvordan AI påvirker akademiske processer.

Ugens andre nyheder











