Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Kunstig intelligens ændrer spillereglerne for eksamen

Kunstig intelligens påvirker eksamensformer og undervisning markant. Nye tiltag fokuserer på integration af AI, fremme af kritisk teknologibrug og sikring af faglige kompetencer i en digital tidsalder.

Per Størup Lauridsen

13 jan 2025 · 13 minut læses

Indholdsfortegnelse

Velkommen til årets andet nyhedsbrev fra Viden.AI. Kunstig intelligens er i disse år et af de mest omtalte emner i uddannelsessektoren, og med rette. Mens nogle ser AI som et nyt redskab til at effektivisere og modernisere undervisningen, frygter andre, at teknologien kan undergrave grundlæggende faglige kompetencer. Denne uge fokuserer vi på de muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens skaber for fremtidens eksamensformer.

Eksamen, som vi kender den, kan være væk om ti år.
Den nye analoge prøveform i spansk fremmer bedre sprogindlæring og styrker elevernes evne til kritisk brug af AI.
Flere universiteter i hovedstadsområdet tillader nu studerende at bruge AI som en del af deres eksamensarbejde.
Podcast: AI har gjort det lettere for studerende at snyde, men undervisere kan stadig bekæmpe det ved at fremme integritet gennem gennemtænkt undervisningsdesign.
NEXT Uddannelse København investerer i ChatGPT-licenser til alle ansatte.
AI vil spille en central rolle på fremtidens arbejdsmarked og kræver nye undervisningsstrategier, der kombinerer tekniske og bløde færdigheder.
Webinar om, hvordan Aarhus Universitet bruger AI og en dedikeret chatbot til at styrke undervisningen i matematik og optimering.

Ugens lidt nørdede afdeling:

AI kan nu automatisere hele forskningsprocessen – fra litteraturgennemgang til rapportskrivning og eksperimenter.
Microsoft har frigivet Phi-4, en lille og effektiv sprogmodel, som kan bruges gratis via Hugging Face.

+ Ugens andre nyheder

Rigtig god læselyst!

Om ti år kan eksamen, som vi kender den, være fortid

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forudser, at eksamener og undervisning vil ændre sig markant i de næste ti år, stærkt påvirket af AI. De klassiske eksamensformer forventes at blive erstattet af løbende evalueringer, der anvender AI-teknologi til at følge elevernes udvikling fra start til slut. For eksempel kan køreprøver i fremtiden erstattes af AI-kameraer, der overvåger elevernes kørekompetencer gennem hele undervisningsforløbet.

På uddannelsesinstitutioner vil fokus flytte sig fra eksamensresultater til den samlede læringsproces. Eleverne vil få adgang til personlige AI-tutorer, der fungerer som digitale læringspartnere. Disse tutorer tilpasser sig elevernes individuelle behov, skaber motivation og gør læring mere interaktiv ved hjælp af teknologier som virtuel reality. Læreren vil stadig spille en vigtig rolle, men rollen ændrer sig til at være en facilitator, der vejleder eleverne og anvender data fra AI-enheder til at vurdere deres fremskridt.

Liselotte Lyngsø forudser fem centrale forandringer:

Det bliver rejsen og ikke eksamen, der afgør, hvad du kan, så det vil variere, hvor lang tid en elev kommer til at bruge på at tage en uddannelse.
Der kommer større fokus på, hvilke konkrete samfundsudfordringer eleven ønsker at kunne løse - det bliver læringsmotivationen fremfor eksamen.
Spørgsmålet bliver til svaret - AI kan kun komme med gode svar hvis du har helt styr på hvad det rigtige spørgsmål er.
Teori vil smelte mere sammen med praksis. Emner som etik, håndværk, filosofi, kultur og samarbejde vil smelte sammen med STEM fagene.
Gruppearbejde vil handle om at gå på opdagelse, se nye vinkler og empati - ikke at blive enige.

Lande som Sydkorea og Finland er allerede førende på området. Sydkorea planlægger for eksempel at introducere AI-baserede lærebøger i matematik, engelsk og IT allerede fra næste år.

Analoge eksamener styrker sprogfagene i gymnasiet

En ny prøveform uden digitale hjælpemidler er blevet afprøvet i spanskfaget i gymnasiet. Ifølge Spansklærerforeningens bestyrelse styrker det elevernes sproglige færdigheder og ejerskab over deres læring. Prøven består af analoge delprøver, hvor eleverne kun må benytte simple værktøjer som bøjningsskemaer og grammatikoversigter.

Resultaterne viser, at den analoge prøveform giver en mere præcis vurdering af elevernes skriftlige kompetencer inden for læseforståelse, ordforråd og grammatik. Den tidligere prøveform, hvor digitale hjælpemidler var tilladt, førte ofte til afleveringer, som eleverne ikke følte ejerskab over, fordi maskiner udførte en stor del af arbejdet. Det medførte mindre fokus på elevernes faktiske sproglige kompetencer og vanskeliggjorde lærernes vurdering af elevernes reelle færdigheder.

Spansklærerforeningen understreger, at fokus på analoge prøver ikke er ensbetydende med en afvisning af teknologi. Tværtimod mener foreningen, at elever bør lære at bruge AI-værktøjer kritisk. Men det kræver først, at eleverne har solide grundlæggende sprogfærdigheder. Ifølge foreningen kan elever, der mangler en solid baggrund i spansk, ikke vurdere kvaliteten af en AI-genereret tekst.

Elever med ordblindhed sikres støtte i eksamensform uden digitale hjælpemidler

Undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at ordblinde elever fortsat vil have adgang til deres hjælpemidler, selvom nye eksamensformer uden digitale værktøjer indføres. Tiltaget skal styrke elevernes sprogfærdigheder, mindske snyd og fremme en kritisk anvendelse af teknologi.

Flere universiteter godkender brug af AI til eksamener

Flere universiteter i hovedstadsområdet har besluttet at tillade brugen af AI som en del af eksamensarbejdet, men reglerne varierer fra sted til sted. På Roskilde Universitet (RUC) er det for eksempel tilladt at bruge AI ved større opgaver som bachelorprojekter og specialer, men ikke ved andre eksamener. IT-Universitetet i København (ITU) kræver, at de studerende dokumenterer deres brug af AI og sikrer transparens i processen. Københavns Universitet planlægger at tillade brugen af AI til eksamener fra efteråret, dog med undtagelser for specifikke prøver.

Cphbusiness har taget en mere struktureret tilgang ved at udvikle et internt system, der er integreret med ChatGPT. Her kan lærere overvåge de studerendes proces og vurdere, hvordan AI er blevet brugt i opgaven. Studerende kan bruge AI som sparringspartner i opgaver som essays, hvor de kan få hjælp til alt fra idéudvikling til sproglige rettelser. Ifølge direktøren for SmartLearning, Tue Bjerl Nielsen, giver denne tilgang både de studerende og underviserne bedre muligheder for at udnytte AI effektivt.

Tue Bjerl Nielsen mener, at uddannelsessektoren bør tage AI til sig som et nødvendigt og værdifuldt værktøj i undervisningen. Han sammenligner det med lommeregnerens indførelse, der i starten blev betragtet som snyd, men som siden blev en integreret del af læringen. Med AI kan kravene til de studerende hæves, fordi teknologien gør det muligt at arbejde på et højere niveau og med større effektivitet.

Denne udvikling er central for undervisere, fordi den stiller nye krav til, hvordan de studerende vurderes og vejledes. Samtidig muliggør den en mere dynamisk og individualiseret læringsproces. AI bliver ikke kun et værktøj, men også en integreret del af den pædagogiske tilgang. Det betyder, at undervisere må tilpasse deres metoder og kompetencer for at følge med denne teknologiske transformation.

Podcast: AI har ændret snyd blandt studerende, men strategierne mod det forbliver de samme

Med udbredelsen af AI-værktøjer som ChatGPT er snyd blandt studerende blevet både mere udbredt og vanskeligere at opdage. Ifølge Tricia Bertram Gallant, ekspert i akademisk integritet fra University of California San Diego, ligger løsningen ikke i at fokusere på teknologi til at afsløre snyd, men i at tilrettelægge undervisningen på en måde, der fremmer ærlighed. Gallant anbefaler, at man undersøger, hvorfor studerende snyder - ofte som følge af stress, usikkerhed eller manglende forståelse. Strategier som tydelige forventninger, meningsfulde opgaver og en kultur, der fremmer integritet, har vist sig effektive - uanset om AI er involveret eller ej.

Lyt til podcasten her

Tricia Bertram Gallant udgiver til marts en ny bog sammen med David Rettinger fra University of Tulsa, som udforsker strategier til at fremme akademisk integritet.

NEXT investerer i ChatGPT-licenser til undervisning og personale

NEXT Uddannelse København har besluttet at investere i ChatGPT-licenser til alle ansatte som led i strategien om at integrere AI i undervisningen. Målet er at forberede både elever og kursister på en digital fremtid, hvor kunstig intelligens spiller en central rolle.

Kunstig intelligens skal fremover bruges på tværs af NEXT’s uddannelser – fra erhvervsuddannelser og gymnasier til 10. klasse og voksenuddannelser. Undervisningen vil ske under lærernes vejledning, hvor kunstig intelligens blandt andet kan bruges til at tilpasse undervisningsmaterialer, udarbejde caseopgaver, udvikle quizzer og assistere med opgavevurderinger.

Ifølge NEXT’s direktør, Ole Heinager, er kunstig intelligens et vigtigt redskab til at uddanne elever og ansatte til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til ny teknologi. “Vi har en vigtig opgave i at klæde kommende generationer på til en verden, hvor kunstig intelligens er en fast del af hverdagen,” skriver NEXT i en pressemeddelelse.

Inden de ansatte kan tage ChatGPT i brug, skal de gennemføre et kursus om anvendelsen af kunstig intelligens og sikkerhed. Kurset skal sikre, at lovgivning og retningslinjer – herunder GDPR og ophavsret – bliver overholdt. AI-projektchef, Peter Bruus, understreger, at kunstig intelligens stadig er under udvikling, og at NEXT arbejder på at teste og afprøve nye anvendelsesmuligheder i undervisningen.

AI og fremtidens arbejdsmarked

World Economic Forum har udgivet rapporten “Future of Jobs Report 2025”, som analyserer, hvordan AI og relaterede teknologier vil forme arbejdsmarkedet i de kommende fem år. Rapporten bygger på en undersøgelse af over 1.000 globale arbejdsgivere og omfatter 22 industriklynger samt 55 økonomier.

Rapporten fremhæver, at kompetencer inden for AI og big data vil få stadigt større betydning frem mod 2030, og Danmark nævnes specifikt på siderne 132 og 133. Heraf fremgår det, at hele 96% af danske virksomheder forventer, at AI og informationsteknologi vil ændre deres arbejdsmetoder. Det er ikke kun tekniske fag, der påvirkes, da AI også forventes at ændre undervisningen i grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og matematik. For eksempel kan AI skræddersy læringsforløb til den enkelte elevs behov, automatisere evalueringer og tilbyde mere interaktiv og engagerende undervisning, som styrker elevernes forståelse og motivation.

Samtidig vurderer 42% af danske arbejdsgivere fortsat, at færdigheder inden for læsning, skrivning og matematik er essentielle, da de udgør grundlaget for tilpasning til nye jobroller. Eftersom efterspørgslen på medarbejdere, der kan anvende generativ AI, er steget markant, opfordrer rapporten til, at uddannelsesinstitutioner integrerer AI i undervisningen for at ruste eleverne til at bruge teknologien.

Danmark skiller sig ud på arbejdsmarkedet med en høj kompetencestabilitet (71%) og et stærkt fokus på bæredygtighed, som 50% af virksomhederne anser for en kernekompetence. Derudover forventer 68% af danske virksomheder at ansætte medarbejdere med AI-kompetencer – en andel, der ligger over det globale gennemsnit.

Rapporten fremhæver også betydningen af “bløde” kompetencer som analytisk tænkning, kreativitet, fleksibilitet og livslang læring. Disse kompetencer forventes at få stadig større betydning frem mod 2030 i en mere kompleks og teknologidrevet verden.

Det stiller krav til undervisere om at mestre disse kompetencer og effektivt formidle dem til elever og studerende. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel på kvalificerede undervisere og moderne undervisningsfaciliteter, som kan understøtte livslang læring og kontinuerlig opkvalificering af arbejdsstyrken.

Webinar: Introduktion til matematik og optimering – nu også med egen chatbot

Introduktion til matematik og optimering er et introducerende matematikkursus på 1. semester på datalogi og datavidenskab på Aarhus Universitet. Kurset bygger bro fra matematik A på gymnasiet gennem et første kapitel om matematikkens sprog (og fra efteråret 2024 med elementer af prompting) og behandler matricer, euklidiske vektorrum etc. med overvejende fokus på machine learning.

Generativ AI er et naturligt hjælpemiddel i det ovennævnte kursus, og som et pilotprojekt i efteråret 2024 blev den interaktive bog udstyret med en dedikeret chatbot på Microsoft Azure. På webinaret 21. januar vil lektor Niels Lauritzen beskrive denne rejse omkring brugen af efterårets chatbot.

Webinaret 21. januar varer fra kl. 15:30-16:30.

Læs mere om webinaret og find tilmelding her.

Agent Laboratory automatiserer hele forskningsprocessen

AMD og forskere fra Johns Hopkins har udviklet Agent Laboratory, en avanceret platform baseret på store sprogmodeller, der kan automatisere hele forskningsprocessen.

Systemet består af tre hovedfunktioner:

Litteraturgennemgang: AI-agenter analyserer og samler relevant forskning fra databaser som arXiv.
Eksperimenter: “MLE-solver”-modulet genererer, tester og optimerer maskinlæringskode.
Rapportskrivning: “Paper-solver”-modulet udarbejder akademiske rapporter i LaTeX-format.

Agent Laboratory reducerer forskningsomkostningerne med op til 84 % og giver forskere mulighed for at håndtere flere projekter på kortere tid. Systemet giver fleksibilitet ved at lade forskere tilpasse AI’ens involveringsniveau, så det understøtter menneskelig beslutningstagning og kreativitet.

Microsoft lancerer Phi-4

Microsoft har udgivet Phi-4, en 14-milliarder-parametermodel, på Hugging Face under MIT-licensen. Denne sprogmodel er udviklet med fokus på effektivitet, høj datakvalitet og åbent samarbejde. Phi-4 er trænet på en kombination af syntetiske og nøje udvalgte organiske data, hvilket gør den velegnet til opgaver som STEM-relateret problemløsning og dokumentopsummering.